KarinaG

Hov! Glemte at tilføje at jeg har gjort det til en vane 9-ud-af-10 gange nusser jeg er par sek. og stopper før hun selv får nok, af en eller anden grund gør det en stor forskel..

Misja var ligesådan som yngre, med årerne har hun opdaget glæden ved at putte og hygge - til en vis grad altså og kun så længe HUN mener det skal vare Jeg havde det lige som du, ville så gerne, men hver gang jeg begyndte, så rejste hun sig op og lagde sig ude af min rækkevidde - møghund Nå, men jeg er da bare blevet ved med at forsøge mig, lave det til hyggestunder der måske mere lignede leg end nus og altid respektere (men bandet i det stille) når hun gik. Forsøgt mig med lidt forskellige manøvre at komme ind på hende på og med årerne og især efter jeg gik over til at fokusere på samarbejde og tillids øvelser ude på samtlige af de lange daglige ture, valgte hun mig til og blev liggende når jeg kom for at ae eller når vi begge sad i sofaen osv. Hun kan stadig synes "det er for tæt på" når man kommer og sætter sig for at nusse og så rejser hun sig og går, det er også ok (nej det er ej ) men det afholder mig ikke fra, at prøve igen en anden gang. I dag hvor hun er 9,4 år elsker hun at ligge og putte i sengen, ligge under min dyne med snuden ind til mine knæhaser , ligge og nusse og hygge igennem på sofaen. Ja hun kommer selv hen og vil ha NUUUS NUUU!!! - mors dejlige krukke-skrubbe :hjerte: Det vendte for alvor da hun blev omkring 6 år, hvorfor ved jeg ikke, det sidste år er hun kommet meget nær, ingen tvivl om at "vi er flok" og at hun elsker nærhed og tæthed....altså indtil hun ikke gider mere Man ER ikke for ingenting, OGSÅ en husky :blink:

Den er straks værre, for jeg kan ikke planlægge at hun gør det. At hun gør det kan fx. Laila bevidne, men det kræver at hun synes hun har det helt ekstraordinærtmegethårdt - sådan lidt drama queen agtigt Men, jeg skal prøve at udsulte og forsømme hende lidt mere bevidst og så have mobilen klar :blink:

Lillebror ost til en lillebror hund .......jo-joooe

Uuh, mindes min egen gamle golden Max, det er i denne måned 5 år siden og jeg mindes ham stadig på "trods" af den korte tid jeg nåede at have ham i.. Deres gamle-golden-ansigter er bare helt specielle, når det lyse viser sig om de smukke mørke øjne og den bløde mule ♥

Det din Oskar laver, er vist det jeg kalder "at snaske sig" Når Misja snøffer, skal hele kroppen og lyden med for at man rigtig forstår det Hun stiller sig lidt fra en med bagende vendt mod personen det går ud over, stiller sig med halsen let sænket, ørerne helt nede på kinderne, meget runde øjne, kroppen i en lidene stilling og så laver hun sådan en snøft-snøftt lyd hvor kinderne bevæger sig ud og ind og når det er et "meget slemt" SNØFF, så bevæger hun hele kroppen op og ned når hun suger luft ind.....ligesom vi selv kan når vi lukker munden og snøfter ind med næsen... Når hun har snøffet et par gange kigger hun sig over skulderen ned over hendes bagdel og ser på dig med meeeeget lidene øjne....snøff-snøff ser du mig nu??? Er jeg ikk stakkels ??? snøff-snøff sku du ikk tage og give mig "mad-kæl-nus-bamseleg-godbider-gåtur" nu??? Snøff-snøff (efterfulgt af lidene øje-kast) ♥ Mors hund

Det huskes, kan jeg se!

Din hunds navn: Misja Evt. Stambogsnavn: Misja Christiansen Kælenavn(e): Mitte, Mittemus, Tut, Tante-tut, musse, tusse Race/Blanding: Husky/Samojede/Labrador Særlige kendetegn: Store øre Motto: Mus er godt, mange mus er meget godt :mums: Alder: 9,4 år Livret: Mad Yndlingslegetøj: Plys bamser med piv i og selv-fundene ulækre helst gennemsnaskede tennisbolde Bedste sovested: "Hendes" elevations-seng når alle puder og tæpper er lagt pænt på og ellers i hendes bløde lækre Rogz-seng + sofa + hendes pude inde i stuen... Tricks du har lært din hund: Giv-pote + anden pote, high five, bang du er død (den er så glemt i dag), elefanten, target m.fl. Tricks din hund har lært dig: At ligge meget sammen-krøllet oppe ved hovedpuden om natten Episode hvor din hund var meget dygtig: Da hun for alvor holdt op med at frygte venlige og nysgerrige hanhund :banan: Episode hvor din hund var meget uartig: Da hun stjal min morgenmad fra sofabordet Ting din hund har ødelagt: Mine meget lækre og meget dyre rulams handsker blev pludselig finger-løse :stupid: Det din hund er bedst til: at "snøffe"

Også er pøj herfra, Rikke :ae:

Dejligt at prøverne var ok, selv om du så stadig mangler et svar. Har han fået taget røngten af hele ryg og lænd nu ? Din sidste beskrivelse for mig til at tænke på det nedre af ryggen/ lige over lænden men mere hen i nervebaner. Når han leger kommer der langt oftere ukontrollerede vrid der så kan tricke smerterne, end når han løber alm.. Misja lavede som ung et vrid under en mussejagt, mens hun sprang op løb musen så i nedslaget vred hun rundt i kroppen efter den og landede uhensigtsmæssigt. Først var der ingen ting, så begyndte smerterne at vise sig i form af nedsat aktivitet osv og pludselige smerte udbrud. hos dyrelægen viste røngten ikke noget og ved undersøgelse kunne han (dylle) først intet finde, til aller sidst mens vi stod og snakkede og han næsten havde gevet op, ramte hans tommel lige et bestemt sted og det gav bonus i form af et hyl! Det jeg vil hen til er, at skaden hos din hund af en eller anden årsag heletiden får mig til at tænke på det nedere af ryggen/lænden, men at det synlige er som andre er inde på, kompensering og måske stråle-smerter.. Jeg håber i finder ud af det, for jer alles skyld :ae:

ups...

Dejligt at han allerede har det så meget bedre og forsat rigtig god bedring med ham

Anskaffer man sig en blandings hund (jeg har selv en 3-i-1 hund), så vil jeg helt klart anbefale at man kan lide alt ved alle racer der er i blandingen - eller kan lide/matcher det meste og højst, er indifferent over for resten. Ingen kan forudsige hvad der slår i gennem på hunden efterhånden som den bliver voksen og så er det dælme ens egen skyld (og måske hunden der ender som det endelig offer), hvis den ikke alligevel er den hund man drømte om i de næste 10-12 år...

Det lyder slet ikke godt med Dex Jeg håber ikke det er noget alvorligt, men godt at i fandt en der havde akut tid :ae:

Så skønne billeder af din smukke hund, der har det skønneste gammel-hunde ansigt :hjerte:

Op!

Der er nemlig utrolig stor forskel i størrelse/pasform, jeg var igennem flere mærker og modeller alle i samme størrelse og alle taget efter grundige mål. De passede bare ikke Misja, ikke før jeg landede på et Hurrta. Såå ja, du skal nok væbne dig med en god del tålmodighed for mål er ikke bare mål, når først dækkenet kommer på ens hund og så skal du gøre op med dig selv hvad og hvornår dækkenet skal bruges. Skal hunden fx. kunne trænes i det så skal det afprøves inde på stuegulvet i fx. stilling skift, der faldt mange dækkener hos os pga. Misja brede bring og tøndeformede brystkasse - hun kunne simpelthen ikke gå i dæk...

Til det fremhævede: det genkender jeg helt-100 og jeg synes hverken du er sørgelig eller mærkelig, jeg tror du er meget menneskelig faktisk. Når der ryger et "mor" ud af min mund, er det oftest når jeg samtaler med Misja og fx. spørger hende om hun er "mors tøs" og en guf kaldes også en guffer (ved ikke hvad det ellers kan betyde ??). Jo-jooe, her forgår mange kloge samtaler i hjemmet og jeg bliver aldrig sagt i mod. Jeg fortrækker at omtales som Misjas menneske eller ejer, men det er ok hvis nogen synes det hedder mor. Men hun er stadig ikke min baby, for mig er børn noget helt-helt andet. Det er historie der bliver skrevet i nutid, fremtid og fortid, ens navn der skriver historie og kontinuitet - for ikke at forglemme alle de følelser det der med børn, også rummer på alle led og kanter.... Men det gør ikke min hunds plads mindre, bare lidt anderledes, for mig ihvertfald Klart nok, dækker det en hel masse behov jeg har på mange forskellige områder. Min primære grund til at have hund og ikke kat, er de lange daglige gåture uanset om jeg er i et smertehelvede eller ej - det kan hverken en kat eller et barn (eller en kæreste for den sags skyld), sparke mig ud i :blink:

Der falder et enkelt "mor" ud af min mund en gang i mellem - men hun er ikke min "baby/baby-erstatning" :blink: For min hund Misja, er jeg "menneske" og "hende mennesket" - i hvertfald når mitte skriver inde på hendes fb-profil

Præcis!

Det lyder som en god idé - det er også min eneste anke ved hurttas dækkener, at de ikke har et system så man kan justere ind og ud på de elastikker.

Misjas Hurtta gjorde det samme og den løsning jeg fandt var/er bedst, var at sy stropperne der går rundt om lårene ind så de sidder helt tæt til uden at stramme. Det har gjort at det nu bliver siddene hvor det skal uanset hvor aktiv hun er, måske kan det lige ryge en lille ½ cm. til en side men men ikke mere end det.

Misja fare og fiser omkring, graver efter mus og kinesere, hopper og springer højt for at jage musene op, laver apport og genstands søg og leger når ellers hun gider at gøre det. Når vi lander herhjemme er ALT møget til, har der været dækken på så er det fuldkommen sort af mudder så jeg kan ikke helt se hvor i problemet kan være Enten er vi ude i al slags vejr og i alle slags temperature, eller også kan vi kun være ude når det er +3 grader og opefter og hvorfor skulle jeg pensionere min hund bare fordi hendes pels er blevet ødelagt! ? Hun er stadig kun 4 år oppe i hendes hoved, så hun får lov så længe kroppen også kan hænge sammen og ind imellem, er det med et tyndt dækken på! I øvrigt til TS, Misja passer et Buster dækken utrolig dårligt og ligeledes både BOT og Skryll, kun Hurtta passer hende perfekt Den dag blæste det en halv-pelikan og var minus jegvedikkehvad og det ville bare ikke have været muligt at være ude på vores vanlige 1½-2 timers gåtur uden et dækken på der holder hendes kropsvarme inde ved hendes krop

Jeg har en hund der bliver gennemblødt, hun har sådan set pels nok, men efter hun blev steriliseret for nogle år siden er hendes dækhår blevet fine og bløde og dækker nada når det er nedbør. For at undgå at hun bliver gennemkold for hurtigt, får hun er Hurrta regndækken på når temperaturen nærmer sig 0 eller er under 0 og der er nedbør eller strlng frost og blæst. Det fungere perfekt, men som Korvis er jeg også OBS på at hun ikke har dækken på altid bare fordi det regner eller blæser for så sætter hun slet ikke uld! Når vi tager det offentlige og risikere at skulle vente på bus/tog i hård frost, har jeg hendes tykke vinterdækken med i tasken og det får hun på når frosten virkelig bider og vi står udenfor og vente-venter på bus/tog. Jeg får en hel del bemærkninger på den konto, af en eller anden grund kan store schæfer-lignene hunde simpelthen ikke fryse :stupid: Jeg tvinger mig selv til at sætte mig ud over den slags, hvert år skal jeg liiige tage tilløb , men Misja er fuldkommen ligeglad med at have dækkener på når først vi er udenfor og ja, bonus er jo at hun er næsten helt tør og næsten helt uden mudder når vi kommer hjem

Ja nogen gange gør hun......købe en større seng! Eller skubbe kæresten ned i kurven...nå nej, hunden ned i kurven - men aldrig ud af soveværelset :blink: