Lonny

I går var jeg oppe hos min nabo, og pludselig hører vi en djævelsk larm ude fra deres have, det lyder som alle deres tre hunde er kommet op og slås... Vi skynder os ud i haven og her kan vi se årsagen til postyret, på den anden side af deres havelåge står der nemlig en fremmed hund. Alle deres hunde er selvfølgelig gået i selvsving, de løber frem og tilbage langs hegnet, hopper op ad lågen hvor den fremmede står, og gør meget voldsomt. Imens disse tre hunde gør alt hvad de kan for at skræmme den fremmede hund væk, så står den fremmede hund bare helt stille foran havelågen og glor, sådan nærmest nysgerrigt Den virker egentlig ikke aggressiv, men ligner mere en der bare rigtig gerne vil ind i haven til de frådende hunde? Da vi går hen til havelågen og kyser den væk, så vender den sig langt om længe om og går sin vej. Men hvorfor i alverden stod den bare stille ved havelågen, og gloede imens at de tre hunde blev mere og mere ophidsede?

Selvfølgelig ville det være bedst hvis der ingen bidskader var overhovedet, men dette er jo urealistisk. Men når man så tager hver enkelt bidskade og blæser op på forsiden af EB med overskrifter som blodtørstig og dræberhund, så er det da klart at man skaber en frygt hos befolkningen som ikke har bund i virkeligheden. Lidt ligesom da man skrev om voldsomme hjemmerøverier på forsiderne og beskrev dem med alle disse tillægsord, her endte det jo med at folk nærmest barrikaderede deres døre og Alarmselskaberne havde kronede dage, men reelt set var der jo så få tilfælde af disse hjemmerøverier at der slet ikke var nogen grund til denne panik. Og jeg ved da også at flere herinde har fortalt om at de oplever at folk virker mere skræmte over at møde dem med hund end folk gjorde før i tiden, og det tror jeg da netop skyldes at historierne har været beskrevet så "malende", og hvis man nu bare havde nøjes med de rene fakta, så ville folk ikke få denne ubegrundede angst for stort set alle hunde, men ville måske bare læse disse historier som enhver anden historie . Og jeg er helt enig med Therese, jeg er også træt af alle disse historier der allermest går ud på at få skabt røre i andedammen, jeg vil gerne have noget seriøst journalistik hvor fakta beskrives og jeg slipper for journalistens personlige holdning og alle de ord vedkommende kan finde på for at gøre historien så spændende som muligt, jeg mister rent faktisk fuldstændig tilliden til at journalisten er ærlig når alting overdrives på den måde.

Præcist!

...at journalisterne efterhånden er begyndt at udelade alle tillægsordene og nøjes med at beskrive hvad der er sket. Jeg syntes der er længere og længere i mellem de hysteriske artikler med orderne "skambed", "dræberhund", "kamphund", "blodtørstig" og hvad de ellers kunne finde på af spændende ord som ikke helt beskrev sandheden. Det er rart at historierne ikke længere indeholder alle disse tillægsord, og forhåbentlig kan det gøre at man i længden får dæmpet lidt af den angst overfor hunde der er blevet skabt i befolkningen over den sidste årrække. Se f.eks. denne artikel: Stor hund overfaldt lille hund - sn.dk - Sjællands Nyheder - sn.dk - Lokal - Sorø Alene det at der står "stor hund overfaldt lille hund" er da langt bedre end tidligere tiders overskrifter, hvor der nok i stedet ville have stået "Blodtørstig kamphund skambed..."

Nå ja, og så vil jeg da lige fortælle, at på trods af Bo's pylrethed, så kan man åbenbart ikke overlade ansvaret for Luna til ham Da jeg kom hjem fra arbejde i går, da havde Luna en rimelig stor rift på den ene kind, en på den ene skulder og ind på inderlåret, alle rifter var 4-5 cm og ret dybe Det viste sig så, at hun under deres gåtur havde spottet en fasan, og den havde hun så forfulgt i fuldt firspring, lige ind igennem en tjørnebusk :stupid:

Jeg har det nok også svært med begrænsninger (både over for Luna, og mig selv ), og herhjemme pjatter vi jævnligt med, at det er godt vi ikke har fået børn, de ville blive nogle rigtige rødder De få regler vi så har, de skal til gengæld overholdes 100% Men det er jo aldrig i disse situationer hun kommer galt afsted, det er altid ved et eller andet uventet som vi ikke lige havde taget højde for

Nu får Luna heller ikke sådan lov at gå rundt og æde lort, hun vil ellers meget gerne, især om vinteren, der er bare ikke noget bedre en frossen kattelort :mums: Men her er jeg rent faktisk både bange for at hun bliver syg, og så har jeg som dig opdaget at det giver ubeskrivelig dårligt ånde Og menneskelort, ja her tror jeg så at jeg havde kastet op i tykke stråler, der er trods alt grænser for min frigjorthed :blink: Og Luna har heldigvis kun slugt et dødt dyr, det var en mus, og den eneste grund til hun gjorde det var, at hun troede jeg ville tage den, så nu har jeg lært at lade hende være når hun finder en mus, hun kan nemlig ikke lide dem

Som jeg skrev i startindlægget, så går vi kun ture i skoven, så her er vandpytterne så rene som de nu kan blive Og hvad angår ikke at lade dem bade hvor man ikke selv ville bade, så vadede jeg helt demonstrativt ned i åen en dag hvor Bo brokkede sig over hun drak vand, og her fik jeg så våde fusser imens jeg tog tre håndfulde vand og drak :blink:

Vi har en evig diskution herhjemme, så nu tænkte jeg at jeg ville få HF til at give sit besyv med, også selv om jeg er lidt nervøs for at jeg "taber" :blink: Jeg mener at Bo er en pylrerøv, og han mener jeg omgås Luna's helbred alt for lemfældigt... Disse diskutioner opstår altid på vores gåture i forbindelse med at Luna foretager sig et eller andet hun syntes er sjovt, og her er det så jeg mener, at hun skal have lov at "være hund" og Bo mener at hun ikke vil være det ret meget længere hvis hun får lov at forsætte Her gives nogle eksempler: Luna har spænet rundt og finder en dejlig å som hun kan dyppe tæerne i imens hun også får lidt at drikke Bo mener jeg er sindsyg, hun kan jo dø af at drikke vandet Jeg mener, at så længe åen har gennemstrømning og ikke er stillestående, så skal hun have lov at stille sin tørst [*]Samme situation, men nu er det en vandpyt hun vælger at slukke tørsten i Bo mener jeg er sindsyg, hun kan jo dø af at drikke vandet [*]Luna graver efter mus, og har en fest :banan:, Pludselig kan vi se hun småspiser af et eller andet nede i det nyopgravede hul, og jeg siger, det er nok bare muselort Her er Bo så igen ved at dø, hun kan jo få tyfus Hvor jeg mener at lige nu har hun det så sjovt at jeg ikke vil afbryde hende pga. lidt muselort, og at det jo nok skal gå det hele [*]Luna finder et frisk "lig" og vil gerne snuse til det. Bo mener absolut ikke hun skal snuse, det er jo helt vildt klamt, og måske er der mider i Jeg ved at Luna ikke tygger i "friske lig", og derfor syntes jeg det er helt ok at hun undersøger hvad det er [*]Luna finder et halvråddent lig Bo mener overhovedet ikke hun skal i nærheden, for hun kunne jo finde på at rulle sig i det Jeg ved at når Luna ruller sig i noget, så rammer hun i 80% af tilfældende ikke det hun forsøger at rulle sig i, og jeg kan godt leve med de 20% chance for at hun kommer til at lugte grimt... Der er selvfølgelig mange tilsvarende eksempler, men de går næsten alle på samme element, nemlig at jeg syntes det er ok at Luna gør de ting en hund nu gør, og hvor Bo mener at jeg skal sætte flere begrænsninger på for Luna's helbreds skyld. Så nu, kære HF, fortæl mig hvem af os der har ret :blink:

Jeg er også ret glad for at jeg slap med et enkelt, det er nemlig hævet op så det fylder halvdelen af min underarm, så prøv at forestille dig hvordan jeg havde set ud hvis jeg havde fået flere Det var også min første tanke, men jeg tror måske mere at hun bare var helt modstander af at give noget som helst i denne situation, for hun kunne ikke anbefale noget andet, og i går måtte jeg heller ikke give Luna noget smertestillende For god ordens skyld må jeg hellere lige skrive at det var sygeplejesken, og ikke lægen jeg talte med.

Det viste sig at jeg selv har fået en mild allergisk reaktion, så i dag begyndte jeg at blive højrød i hovedet og hæve op, så jeg har lige købt antihistamin. Men da jeg ringede til dyrlægen og spurgte om Luna måtte få noget, så mente hun at det var en dårlig idé

Det er vist efterhånden blevet vores kendeegn Men jeg sværger, det er absolut ikke med vilje, jeg ville hellere være fri... Jo, men kunne det uventede så ikke være en flot blomst eller en sød hare Fysisk er vi næsten kommet os, Luna's hævelser er faldet og hun virker ikke længere irriteret. Mit eget stik er derimod hævet op og går ondt, men det er nu meget typisk mig, jeg reagerer altid ret voldsomt på insektbid. Mentalt er nok værre, vi fik os begge en ordentlig forskrækkelse, og er nok lige lidt mere forsigtig ude i naturen i fremtiden. Men heldigvis er det jo kun i tre måneder at de skide hvepse er så så aggressive, så det varer ikke så længe før vi igen kan færdes frit

Jeg har også altid været panisk angst for dem, især fordi at jeg som barn fik at vide jeg var allergisk overfor dem, men det fik jeg jo så modbevist i går :blink: Overenskomst, det bliver da vist med en anden fasanforening, og helst en der tager voldelige metoder i brug for at få udryddet der konkurrenter :blink: Føj da Kun sådan noget spray noget, og det er ikke helt let at få til at trænge igennem Luna's pels. Men kan man købe noget man sådan bare kan have liggende? Mine tanker går nu også mest til Luna, for det første fik hun 15-20 stik (og når jeg tænker på hvor ondt mit ene gør...), og for det andet, så ved hun jo netop ikke hvad der ramte hende, og kun fremtiden kan vise hvad hun vil forbinde oplevelsen med. Men hun var helt klart i shock i går, til at starte med kunne hun jo slet ikke slappe af, så hun stod midt på gulvet og bare gispede efter vejret. Da jeg så havde kælet med hende i en 10 minutters tid faldt hun endelig så meget til ro at hun kunne sidde ned, og lidt senere også ligge ned. Men hun kunne slet ikke ligge stille, hun lå helt vildt uroligt, og det eneste der kunne få hende til at sove og falde helt til ro var, når jeg lagde mig ved siden af hende og holdt hende tæt ind til mig :ae:

Jeg fandt lige det her "gode" råd på nettet Jeg er sikker på at rådet virker, men det kræver godt nok mere overblik og bedre nerver end jeg har. Når først de summer rundt om dig og man er blevet stukket, så tror jeg altså ikke at ret mange er i stand til at "bevæge sig langsomt væk" :blink:

Jeg har mega ondt der hvor jeg blev stukket og min arm er væsentlig større end den plejer, så jeg tør slet ikke tænke på hvordan stakkels Luna må have det med alle de stik hun har fået.

Jeg er også lidt spændt på hvordan hun reagerer næste gang hun ser en fasan, om hun stadig vil jage den, eller om hun tror at den var årsagen til at hun har ondt lige nu... Jeg tror bare honning vil få hende til at slikke endnu mere (:blink:), men jeg har sådan en spray som mennesker kan sprøjte på insektbid, og det har hun fået noget af. Jeg tænkte også straks på is, det er hendes yndlingsspise og samtidig var vi jo begge ved at dø af varme efter den løbetur...

Da jeg kom hjem fra arbejde tog jeg Luna med ud og gå en tur, men hvad der skulle have været en hyggelig eftermiddagsaktivitet har nu ødelagt hele vores aften Luna får øje på en fasan og hopper ind i krattet efter den, og som altid når fasanen at lette før Luna fanger den, men pludselig farer Luna ud af krattet igen og kaster sig ned i jorden Kort efter føler jeg en jagende smerte i min arm, og det er her jeg opdager at Luna åbenbart har hoppet oven i et hvepsebo, og de her hvepse er altså pænt sure De har hvepse beslutter sig for at Luna og jeg skal dø (), så en hel sværm af hvepse sætter efter os, det er så slemt at jeg er nødt til at slippe Luna's snor for selv at være i stand til at vifte de aggressive hvepse væk. Så imens jeg løber alt hvad jeg kan, så holder jeg hele tiden øje med Luna, og hver gang hun forsøger at sætte sig ned for at slippe i de stik hun har fået, så skriger jeg af hende at hun skal komme, hun kan jo ikke stå stille da alle hvepsene så vil overfalde hende på én gang. Jeg tror vi løber 200 meter før de skide hvepse giver op, og både Luna og jeg var skræmt fra sans og samling... Jeg er så heldig at jeg er sluppet med ét stik, men Luna ligner elefantmanden (), hun har 4 stik oven på hovedet plus et ved øjet og et oven på næsen, hun har to på siden af halsen, og ellers en 8-10 stykker fordelt over resten af kroppen. Hun er selvfølgelig meget urolig lige nu, og ret trykket, hun har jo fået sig en ordentlig forskrækkelse og det gør skide ondt Da vi kom hjem ville hun ikke engang sætte eller lægge sig, hun stod bare ret op og ned og gispede efter vejret, og det blev hun ved med indtil jeg satte mig og strøg hende beroligende :ae: Men nu tror jeg hun er kommet sig over det værste shock og kun er generet af at det gør ondt, hun har i hvert fald lige spist en halv liter is :blink: Men hold da, sikke en forskrækkelse...

Ja, jeg vidste næsten heller ikke hvad jeg skulle sige til ham, jeg fik sådan en rar følelse der næsten bragte tårer op i mine øjne, og selv i dag har jeg det godt indeni, og det bare fordi der findes så betænksomme mennesker ude i den store verden

Vi havde endnu en god oplevelse i går :5up: Vi var ude og gå tur med Luna, og Bo beder mig om at kigge efter et eller andet, men samtidig får Luna øje på en hare, så hun overrasker mig og lykkedes med at flå snoren ud af hånden på mig. Jeg er ikke så bekymret, Luna er nemlig en rigtig "mors hund", så hun løber aldrig særligt langt væk. Og ganske rigtig, 5 minutter efter havde vi fundet hende (hendes snor havde viklet sig ind i et træ og hun sad fast), og vi kunne forsætte turen i god ro og orden. Da vi er kommet næsten halvvejs på vores tur ser vi en cyklist, hvilket undrer os en del idet at vi lige nu går på en stubmark, og cyklisten kører os i møde Det viser sig at være vores nabo, hans kone så at Luna rev sig løs, så hun havde straks sendt manden afsted den anden vej rundt om den skov Luna var løbet ind i, på den måde håbede de at afskære Luna fra at løbe for langt væk. De kunne jo ikke vide at Luna ikke ville løbe særligt langt, og jeg syntes det var utroligt sødt af dem at de smed alt hvad de havde i hænderne for at hjælpe med at finde Luna igen Her er et lille kort så I bedre kan se hvad det var naboen gjorde Den blå rute er den tur vi gik med Luna (den stopper der hvor vi mødte naboen) Den Røde rute er Luna's vej ind i skoven Og den grønne rute er naboen der forsøger at nå om bag skoven og stoppe Luna

Janni: Det er altså utroligt spændende at høre om dine oplevelser med en stor flok hunde, du oplever så meget som vi andre med én eller to hunde aldrig får at se :5up: Med hensyn til "rysten det af sig", det holder jeg også meget øje med, fordi at så ved jeg situationen er "overstået" og jeg ikke behøver at lægge mere i det, det være sig at jeg har gjort noget der gjorde ondt på Luna, eller hun har mødt en fremmed hund hun ikke kan lide, eller er blevet forskrækket over et eller andet. Så snart hun ryster sig, så ved jeg at nu er hun afklaret med situationen, og indtil da skal jeg gøre hvad der nu er mest hensigtsmæssigt i den aktuelle situation. Noget andet vi bruger er, at hvis jeg gerne vil have hende til at sove, så trækker jeg vejret meget dybt og sukker højlydt, dette gør hun nemlig altid selv lige før hun skal sove. Og hvis jeg skal berolige hende i forbindelse med at hun af en eller anden grund er nervøs for mine hensigter (evt. når hun skal have medicin), så gaber jeg højt og tydeligt. Men hvorvidt disse to signaler er noget Luna og jeg har lært sammen, eller om de virker for alle hunde som er vant til at få deres sprog hørt, det ved jeg ikke

Men Hjalte var jo også noget større end en pige på 1 år, så jeg tror bestemt godt at Luna var klar over at han var et lille menneske, dog et usandsynligt sjovt menneske hun meget gerne ville lege med :blink: Og ja, Luna bliver altid lykkelig og lalleglad over at få gæster, og det var rent faktisk det jeg var mest bekymret for da pigen skulle komme på besøg, fordi at når Luna er lalleglad, så indebærer det at hun kommer spænene med 10 meters tilløb og hopper op for at sætte af med forpoterne i ens bryst, og det er altså ikke lige alle børn (eller voksne) der kan bibeholde balancen når det sker

Igen kommer det bag på mig, at hunde kan finde på at betragte afkom af deres egen race som byttedyr :hmm: Men så var det jo heldigt at jeg oprettede denne tråd, for så lærte jeg også noget som jeg vil være opmærksom på fremover :5up:

Jeg har ikke tidligere tænkt over det med pivedyr, men nu når du nævner det, så kan jeg egentlig godt se at vi ubevidst lærer vores hunde at reagerer på en lyd som så også kan fremkomme i andre situationer end ved leg, og her kan deres reaktion så være meget uheldig. Luna fik aldrig lov til at løbe helt hen til pigen når hun skreg (jeg var bange for at hun ville hoppe oven på hende), så jeg ved egentlig ikke hvad hun ville have gjort hvis hun bare havde fået lov at løbe derhen, men hun var helt klart interesseret i skrigeriet og løb i fuld fart i retning af lyden når det skete... At hunde så rent faktisk også kan finde på at betragte en hvalp som byttedyr kommer lidt bag på mig, måske fordi jeg troede at de instinktivt vidste at de var af samme race, men dette skal de måske også have indlært og det er ikke en medfødt viden :hmm:

Valhrona: Det er lige netop bevægelse der får hunden til at reagerer, bevægelsen ligner jo både den bevægelse vi laver når vi leger, og den bevægelse som et byttedyr laver (som netop er det vi udnytter under leg). Og det er jo nok også derfor det kommer sådan bag på folk, for lige indtil denne bevægelse trikker noget i hunden, så har hunden jo opført sig eksemplarisk, så folk er slet ikke forberedte... Retrieveren: Vi havde et bur klar til Luna i tilfælde af at hun blev for voldsom, men udover episoden hvor moren svingede rundt med barnet, så opførte Luna sig eksemplarisk, så jeg syntes ikke at der er nogen grund til at hun skulle have snor på. Min svigerinde var som sagt også enormt god til at tage hensyn, da Luna blev overvældet af det hele og søgte op i sofaen for at få en tiltrængt lur, så sørgede moren hele tiden for at pigen ikke fik lov til at gå hen til Luna, i stedet opfordrede vi pigen til at stå på afstand og vinke nat-nat til Luna, det var bare så sødt

Uh, jeg kan godt forestille mig at resten af deres besøg ikke var særlig hyggeligt når manden gik rundt og mente at Dexter var en dræberhund :ae: Min svigerinde tog det helt cool, hun sørgede bare for ikke igen at gøre noget der kunne få Luna til at tro at pigen var et stykke legetøj, og jeg takkede hende også da de gik, for jeg syntes det var så flot at hun fuldt ud respekterede Luna's ret til at være hund, som jeg respekterede pigens ret til at være et lille barn :5up: Og ja, jeg tror desværre at rigtig mange hunde bliver aflivet på den konto, og det er fandeme synd! Hunden er jo ikke aggressiv, den tror bare at nu skal vi lege og har absolut ingen onde hensigter. Desværre tror jeg ikke at særlig mange fortæller om dens slags oplevelser som du og jeg har haft, for man er jo lidt bange for at stille sin hund i dårligt lys, og at andre skal tro at den er et blodtørstigt uhyre. Men at historierne ikke kommer frem gør jo så bare at andre mennesker ikke er opmærksomme på at hunde godt kan reagerer uhensigtsmæssigt overfor børn, og at de ikke lige som os betragter det som et sødt lille menneskebarn, i hundens øjne er det bare en underlig størrelse som den skal forsøge at finde ud af hvad bruges til, og i nogen tilfælde når hunden så desværre frem til at barnet enten er et byttedyr eller et stykke legetøj...