Lonny

Jeg er også ret glad for at jeg slap med et enkelt, det er nemlig hævet op så det fylder halvdelen af min underarm, så prøv at forestille dig hvordan jeg havde set ud hvis jeg havde fået flere Det var også min første tanke, men jeg tror måske mere at hun bare var helt modstander af at give noget som helst i denne situation, for hun kunne ikke anbefale noget andet, og i går måtte jeg heller ikke give Luna noget smertestillende For god ordens skyld må jeg hellere lige skrive at det var sygeplejesken, og ikke lægen jeg talte med.

Det viste sig at jeg selv har fået en mild allergisk reaktion, så i dag begyndte jeg at blive højrød i hovedet og hæve op, så jeg har lige købt antihistamin. Men da jeg ringede til dyrlægen og spurgte om Luna måtte få noget, så mente hun at det var en dårlig idé

Det er vist efterhånden blevet vores kendeegn Men jeg sværger, det er absolut ikke med vilje, jeg ville hellere være fri... Jo, men kunne det uventede så ikke være en flot blomst eller en sød hare Fysisk er vi næsten kommet os, Luna's hævelser er faldet og hun virker ikke længere irriteret. Mit eget stik er derimod hævet op og går ondt, men det er nu meget typisk mig, jeg reagerer altid ret voldsomt på insektbid. Mentalt er nok værre, vi fik os begge en ordentlig forskrækkelse, og er nok lige lidt mere forsigtig ude i naturen i fremtiden. Men heldigvis er det jo kun i tre måneder at de skide hvepse er så så aggressive, så det varer ikke så længe før vi igen kan færdes frit

Jeg har også altid været panisk angst for dem, især fordi at jeg som barn fik at vide jeg var allergisk overfor dem, men det fik jeg jo så modbevist i går :blink: Overenskomst, det bliver da vist med en anden fasanforening, og helst en der tager voldelige metoder i brug for at få udryddet der konkurrenter :blink: Føj da Kun sådan noget spray noget, og det er ikke helt let at få til at trænge igennem Luna's pels. Men kan man købe noget man sådan bare kan have liggende? Mine tanker går nu også mest til Luna, for det første fik hun 15-20 stik (og når jeg tænker på hvor ondt mit ene gør...), og for det andet, så ved hun jo netop ikke hvad der ramte hende, og kun fremtiden kan vise hvad hun vil forbinde oplevelsen med. Men hun var helt klart i shock i går, til at starte med kunne hun jo slet ikke slappe af, så hun stod midt på gulvet og bare gispede efter vejret. Da jeg så havde kælet med hende i en 10 minutters tid faldt hun endelig så meget til ro at hun kunne sidde ned, og lidt senere også ligge ned. Men hun kunne slet ikke ligge stille, hun lå helt vildt uroligt, og det eneste der kunne få hende til at sove og falde helt til ro var, når jeg lagde mig ved siden af hende og holdt hende tæt ind til mig :ae:

Jeg fandt lige det her "gode" råd på nettet Jeg er sikker på at rådet virker, men det kræver godt nok mere overblik og bedre nerver end jeg har. Når først de summer rundt om dig og man er blevet stukket, så tror jeg altså ikke at ret mange er i stand til at "bevæge sig langsomt væk" :blink:

Jeg har mega ondt der hvor jeg blev stukket og min arm er væsentlig større end den plejer, så jeg tør slet ikke tænke på hvordan stakkels Luna må have det med alle de stik hun har fået.

Jeg er også lidt spændt på hvordan hun reagerer næste gang hun ser en fasan, om hun stadig vil jage den, eller om hun tror at den var årsagen til at hun har ondt lige nu... Jeg tror bare honning vil få hende til at slikke endnu mere (:blink:), men jeg har sådan en spray som mennesker kan sprøjte på insektbid, og det har hun fået noget af. Jeg tænkte også straks på is, det er hendes yndlingsspise og samtidig var vi jo begge ved at dø af varme efter den løbetur...

Da jeg kom hjem fra arbejde tog jeg Luna med ud og gå en tur, men hvad der skulle have været en hyggelig eftermiddagsaktivitet har nu ødelagt hele vores aften Luna får øje på en fasan og hopper ind i krattet efter den, og som altid når fasanen at lette før Luna fanger den, men pludselig farer Luna ud af krattet igen og kaster sig ned i jorden Kort efter føler jeg en jagende smerte i min arm, og det er her jeg opdager at Luna åbenbart har hoppet oven i et hvepsebo, og de her hvepse er altså pænt sure De har hvepse beslutter sig for at Luna og jeg skal dø (), så en hel sværm af hvepse sætter efter os, det er så slemt at jeg er nødt til at slippe Luna's snor for selv at være i stand til at vifte de aggressive hvepse væk. Så imens jeg løber alt hvad jeg kan, så holder jeg hele tiden øje med Luna, og hver gang hun forsøger at sætte sig ned for at slippe i de stik hun har fået, så skriger jeg af hende at hun skal komme, hun kan jo ikke stå stille da alle hvepsene så vil overfalde hende på én gang. Jeg tror vi løber 200 meter før de skide hvepse giver op, og både Luna og jeg var skræmt fra sans og samling... Jeg er så heldig at jeg er sluppet med ét stik, men Luna ligner elefantmanden (), hun har 4 stik oven på hovedet plus et ved øjet og et oven på næsen, hun har to på siden af halsen, og ellers en 8-10 stykker fordelt over resten af kroppen. Hun er selvfølgelig meget urolig lige nu, og ret trykket, hun har jo fået sig en ordentlig forskrækkelse og det gør skide ondt Da vi kom hjem ville hun ikke engang sætte eller lægge sig, hun stod bare ret op og ned og gispede efter vejret, og det blev hun ved med indtil jeg satte mig og strøg hende beroligende :ae: Men nu tror jeg hun er kommet sig over det værste shock og kun er generet af at det gør ondt, hun har i hvert fald lige spist en halv liter is :blink: Men hold da, sikke en forskrækkelse...

Ja, jeg vidste næsten heller ikke hvad jeg skulle sige til ham, jeg fik sådan en rar følelse der næsten bragte tårer op i mine øjne, og selv i dag har jeg det godt indeni, og det bare fordi der findes så betænksomme mennesker ude i den store verden

Vi havde endnu en god oplevelse i går :5up: Vi var ude og gå tur med Luna, og Bo beder mig om at kigge efter et eller andet, men samtidig får Luna øje på en hare, så hun overrasker mig og lykkedes med at flå snoren ud af hånden på mig. Jeg er ikke så bekymret, Luna er nemlig en rigtig "mors hund", så hun løber aldrig særligt langt væk. Og ganske rigtig, 5 minutter efter havde vi fundet hende (hendes snor havde viklet sig ind i et træ og hun sad fast), og vi kunne forsætte turen i god ro og orden. Da vi er kommet næsten halvvejs på vores tur ser vi en cyklist, hvilket undrer os en del idet at vi lige nu går på en stubmark, og cyklisten kører os i møde Det viser sig at være vores nabo, hans kone så at Luna rev sig løs, så hun havde straks sendt manden afsted den anden vej rundt om den skov Luna var løbet ind i, på den måde håbede de at afskære Luna fra at løbe for langt væk. De kunne jo ikke vide at Luna ikke ville løbe særligt langt, og jeg syntes det var utroligt sødt af dem at de smed alt hvad de havde i hænderne for at hjælpe med at finde Luna igen Her er et lille kort så I bedre kan se hvad det var naboen gjorde Den blå rute er den tur vi gik med Luna (den stopper der hvor vi mødte naboen) Den Røde rute er Luna's vej ind i skoven Og den grønne rute er naboen der forsøger at nå om bag skoven og stoppe Luna

Janni: Det er altså utroligt spændende at høre om dine oplevelser med en stor flok hunde, du oplever så meget som vi andre med én eller to hunde aldrig får at se :5up: Med hensyn til "rysten det af sig", det holder jeg også meget øje med, fordi at så ved jeg situationen er "overstået" og jeg ikke behøver at lægge mere i det, det være sig at jeg har gjort noget der gjorde ondt på Luna, eller hun har mødt en fremmed hund hun ikke kan lide, eller er blevet forskrækket over et eller andet. Så snart hun ryster sig, så ved jeg at nu er hun afklaret med situationen, og indtil da skal jeg gøre hvad der nu er mest hensigtsmæssigt i den aktuelle situation. Noget andet vi bruger er, at hvis jeg gerne vil have hende til at sove, så trækker jeg vejret meget dybt og sukker højlydt, dette gør hun nemlig altid selv lige før hun skal sove. Og hvis jeg skal berolige hende i forbindelse med at hun af en eller anden grund er nervøs for mine hensigter (evt. når hun skal have medicin), så gaber jeg højt og tydeligt. Men hvorvidt disse to signaler er noget Luna og jeg har lært sammen, eller om de virker for alle hunde som er vant til at få deres sprog hørt, det ved jeg ikke

Men Hjalte var jo også noget større end en pige på 1 år, så jeg tror bestemt godt at Luna var klar over at han var et lille menneske, dog et usandsynligt sjovt menneske hun meget gerne ville lege med :blink: Og ja, Luna bliver altid lykkelig og lalleglad over at få gæster, og det var rent faktisk det jeg var mest bekymret for da pigen skulle komme på besøg, fordi at når Luna er lalleglad, så indebærer det at hun kommer spænene med 10 meters tilløb og hopper op for at sætte af med forpoterne i ens bryst, og det er altså ikke lige alle børn (eller voksne) der kan bibeholde balancen når det sker

Igen kommer det bag på mig, at hunde kan finde på at betragte afkom af deres egen race som byttedyr :hmm: Men så var det jo heldigt at jeg oprettede denne tråd, for så lærte jeg også noget som jeg vil være opmærksom på fremover :5up:

Jeg har ikke tidligere tænkt over det med pivedyr, men nu når du nævner det, så kan jeg egentlig godt se at vi ubevidst lærer vores hunde at reagerer på en lyd som så også kan fremkomme i andre situationer end ved leg, og her kan deres reaktion så være meget uheldig. Luna fik aldrig lov til at løbe helt hen til pigen når hun skreg (jeg var bange for at hun ville hoppe oven på hende), så jeg ved egentlig ikke hvad hun ville have gjort hvis hun bare havde fået lov at løbe derhen, men hun var helt klart interesseret i skrigeriet og løb i fuld fart i retning af lyden når det skete... At hunde så rent faktisk også kan finde på at betragte en hvalp som byttedyr kommer lidt bag på mig, måske fordi jeg troede at de instinktivt vidste at de var af samme race, men dette skal de måske også have indlært og det er ikke en medfødt viden :hmm:

Valhrona: Det er lige netop bevægelse der får hunden til at reagerer, bevægelsen ligner jo både den bevægelse vi laver når vi leger, og den bevægelse som et byttedyr laver (som netop er det vi udnytter under leg). Og det er jo nok også derfor det kommer sådan bag på folk, for lige indtil denne bevægelse trikker noget i hunden, så har hunden jo opført sig eksemplarisk, så folk er slet ikke forberedte... Retrieveren: Vi havde et bur klar til Luna i tilfælde af at hun blev for voldsom, men udover episoden hvor moren svingede rundt med barnet, så opførte Luna sig eksemplarisk, så jeg syntes ikke at der er nogen grund til at hun skulle have snor på. Min svigerinde var som sagt også enormt god til at tage hensyn, da Luna blev overvældet af det hele og søgte op i sofaen for at få en tiltrængt lur, så sørgede moren hele tiden for at pigen ikke fik lov til at gå hen til Luna, i stedet opfordrede vi pigen til at stå på afstand og vinke nat-nat til Luna, det var bare så sødt

Uh, jeg kan godt forestille mig at resten af deres besøg ikke var særlig hyggeligt når manden gik rundt og mente at Dexter var en dræberhund :ae: Min svigerinde tog det helt cool, hun sørgede bare for ikke igen at gøre noget der kunne få Luna til at tro at pigen var et stykke legetøj, og jeg takkede hende også da de gik, for jeg syntes det var så flot at hun fuldt ud respekterede Luna's ret til at være hund, som jeg respekterede pigens ret til at være et lille barn :5up: Og ja, jeg tror desværre at rigtig mange hunde bliver aflivet på den konto, og det er fandeme synd! Hunden er jo ikke aggressiv, den tror bare at nu skal vi lege og har absolut ingen onde hensigter. Desværre tror jeg ikke at særlig mange fortæller om dens slags oplevelser som du og jeg har haft, for man er jo lidt bange for at stille sin hund i dårligt lys, og at andre skal tro at den er et blodtørstigt uhyre. Men at historierne ikke kommer frem gør jo så bare at andre mennesker ikke er opmærksomme på at hunde godt kan reagerer uhensigtsmæssigt overfor børn, og at de ikke lige som os betragter det som et sødt lille menneskebarn, i hundens øjne er det bare en underlig størrelse som den skal forsøge at finde ud af hvad bruges til, og i nogen tilfælde når hunden så desværre frem til at barnet enten er et byttedyr eller et stykke legetøj...

Den overskrift ser vi desværre til tider i avisen, og jeg kunne godt tænke mig at komme med en lille historie som sagtens kunne være endt på forsiden med den overskrift... Grunden til at jeg fortæller historien er, at jeg håber at det også vil få andre til at tage deres forholdsregler (hvis de da ikke allerede gør det). Min svigerinde har fået en dejlig lille datter som i dag er 1 år gammel, og hele famillien inklusiv den lille pige skulle ned til os og grille. Luna (min hund) er overhovedet ikke vant til børn, vi kender ikke rigtig nogen med børn, så bortset fra da hun boede hos opdrætter som hvalp, så har hun ikke hilst på små børn. Så jeg informerede min svigerinde om at jeg ikke vidste hvordan Luna ville reagerer når hendes lille pige stavrede afsted, og at hun derfor skulle holde godt øje med sin datter under besøget, og jeg ville så holde godt øje med Luna. Min største bekymring var at Luna ville finde en lille stavrende pige utroligt spændende og derfor ville hoppe op ad hende og vælte hende. Da de kom var Luna selvfølgelig meget interesseret i hvad det var for en lille størrelse, men de blev hurtigt gode venner da pigen velvilligt delte ud af hendes mad :blink: Herefter ignorerede Luna pigen, bortset fra når hun af en eller anden grund skreg (skift af ble), så kom hun løbende for at se hvad der skete, og jeg forhindrede hende selvfølgelig i at ende løbeturen oppe på skødet af den lille pige I det hele taget tog Luna det meget bedre end jeg havde forventet (:5up:), selv da den lille pige sad på gulvet og slog Luna i hovedet med en plastikske (jeg fjernede selvfølgelig Luna) stod hun bare og kiggede meget forundret på den lille pige Så alt i alt gik det hele over al forventning. Lige indtil den lille piges mor besluttede sig for at give pigen en svingom, hun tog pigen op i sine arme og snurrede rundt med hende imens hun hujede for at gøre det rigtig sjovt for pigen. Lige her besluttede Luna sig langt om længe for at, nu vidste hun hvad det var for en underlig ting der var kommet ind i hendes hjem... Det lød som et pivedyr, hun blev slynget rundt som et pivedyr, ergo måtte det være et pivedyr Så Luna hoppede op og bed ud efter pigens ben, præcist som hun ville have gjort hvis jeg havde stået på samme måde med et pivedyr Luna fik ikke fat i pigen ben (men det kunne hun lige så godt have gjort), måske var hun alligevel lidt i tvivl om hvorvidt det nu også var et legetøj til hende, og moren tog det rigtig pænt og besluttede bare at svingom nok ikke skulle foregå i nærheden af Luna. Men tænk hvis ikke både jeg og svigerinden havde været 110% opmærksomme på at Luna bestemt ikke er vant til børn, og derfor havde et øje på dem hele tiden, så kunne denne situation have endt meget anderledes... Moren havde måske ikke stoppet sin svingom med det samme, da hun måske ikke ville have lagt mærke til at Luna ikke kun hoppede op, men at hun rent faktisk også forsøgte at få fat i pigens ben. Jeg havde måske ikke konstant sørget for at være i nærheden så jeg kunne stoppe enhver situation i opløbet. Jeg husker en historie der ligger et par år tilbage, her havde en hund netop bidt sig fast i en lille piges ben, og pigen kom voldsomt tilskade fordi at ejeren af hunden begyndte at hive i sin hund for at få den til at give slip, alt imens pigens far hev i pigen for at få hende væk fra hunden. Jeg tænker på om der mon ikke skete præcist det samme som nær var sket med Luna, nemlig at hunden troede at pigen var legetøj, og da de voksne ikke var forberedt reagerede de meget uhensigtsmæssigt, nemlig ved at trække i hhv. hund og pige så skader dermed blev meget værre end hvis de havde håndteret situationen på en anden måde. Så tænk over, at hunde der ikke er vant til børn sagten kan finde på at betragte sådan en lille størrelse som enten et byttedyr eller et stykke legetøj, husk sætningen: If it looks like a duck, swims like a duck, and quacks like a duck, then it probably is a duck Og da små børn siger og opfører sig meget lig et stykke legetøj (lyde, underlige bevægelser), så er det jo ikke helt overraskende at hunde kan finde på at lave ræsonneringen "it must be a duck"...

Jeg ved heller ikke om det er den korrekte tråd, men tak for oplysningen :5up:

Dejlige billeder

Jeg har også måtte erkende at projektet "lad være med at jage" har været vigtigt nok for mig til at jeg har ville ty til positiv straf, men derfor tror jeg nu alligevel at det næsten (jeg kan ikke komme på andet) der vil virke forebyggende, resten er bare at håndtere situationen hver gang den opstår

Jeg er helt med på at dette ikke er den måde du har lyst til at træne på, men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg at positiv straf er den eneste måde at stoppe denne adfærd på, og det er også grunden til at jeg har opgivet med Luna. Normalt vil jeg jo belønne for den rigtige adfærd, men fortæl mig lige hvilken belønning jeg kan give hende som på nogen måde overgår chancen for at få lov til at jagte et bytte, intet... Når vi arbejder med naturlige instinkter, så tror jeg nogen gange at vi bare må erkende at, medmindre vi vil bruge positiv straf, så kommer vi til kort fordi hunden så rigelig selv får forstærket adfærden.

Sådan er Luna også, så jeg har vænnet mig til at indtil vi når forbi genboens hus, så trækker hun som en gal, og jo tættere vi kommer, jo mere ligner hun sådan en her Problemet er, at her ved hun at der er høj chance for at der en kat, så forventningerne skrues op allerede på vej derned. Andre steder gør jeg det, at straks hun får øje på noget, så vender jeg om og går den anden vej, og dette er så signal til hende om at vi ikke er på jagt. Så efter 10-15 meter, når jeg ser at hendes fokus nu er på noget andet, så kan vi vende om og gå den rigtige vej igen. Men det kræver selvfølgelig at "byttet" så er forsvundet, og det er det jo f.eks. ikke nede ved genboen, idet at de jo bor der, men i skoven, så vil "byttet" som regel være forsvundet når vi vender om igen. ps. Jeg kalder det "byttet" fordi Luna ikke kun gør det ved katte, men ved stort set alt der bevæger sig hurtigt

Selvom du har lært ham ikke at løbe efter jeres egen kat, så er dette jo ikke generaliseret til alle andre katte, så når de begynder at løbe, så tager hans jagtinstinkt over. Luna elskede jo også vores to katte og gjorde dem aldrig noget, men når vi møder genboens katte, så skriger og trækker hun, og jeg tror ærlig talt ikke på at det bare er fordi "hun gerne vil hilse" Jeg har brugt rigtig lang tid på at forsøge at træne hende i at gå roligt forbi genboen, men jeg har givet op, det eneste der virker her, er at komme ud af situationen hurtigst muligt, for jo længere hun er der, jo mere når hun at hidse sig selv op, og det påvirker resten af vores gåtur. Hvis jeg sørger for at vi hurtigt kommer ud af situationen, så kan hun godt gennemføre resten af gåturen uden at blive påvirket, men ellers skal der et minimum af påvirkning til under resten af gåturen før hun ender tilbage i samme tilstand som da vi mødte katten... Så ligesom LuckyLuna, så vil jeg også indrømme at jeg er dybt misundelig over at din hund kun fikserer, og ikke skriger og springer rundt som Luna

Helt enig, man skal vælge sine "pauser" med omhu, jeg forsøgte engang at holde en "pause" lige før vi nåede huset med alle kattene, det resulterede i at Luna for første gang nogensinde hoppede op og nappede mig i armen, hun kunne slet ikke håndtere at være så tæt på og så alligevel ikke... Så endelig hold øje med hunden kan rumme "pausen" lige nu, og hvis den ikke kan, så hellere komme væk fra det sted indtil den igen er på et kontaktbart punkt. Også helt enig i at at den bagvedliggende årsag til Bella's stress skal findes før man rigtig kan arbejde med den, men det er stadigt muligt at symptombehandle indtil da.

Uh, hvor jeg dog kender det Luna opdager aldrig når vi får gæster, og vi opdager dem begge først når de står inde i stuen. Men hvis det er lidt mørkt udenfor og nogen af vores haveredskaber har tilladt sig at liste hen og stille sig et andet sted end de plejer, så skal alle i hele nabolaget alarmeres om de flabede haveredskaber :blink: