Alt der er opslået af Lonny
-
Blodtørstig hund bider lille pige
Den overskrift ser vi desværre til tider i avisen, og jeg kunne godt tænke mig at komme med en lille historie som sagtens kunne være endt på forsiden med den overskrift... Grunden til at jeg fortæller historien er, at jeg håber at det også vil få andre til at tage deres forholdsregler (hvis de da ikke allerede gør det). Min svigerinde har fået en dejlig lille datter som i dag er 1 år gammel, og hele famillien inklusiv den lille pige skulle ned til os og grille. Luna (min hund) er overhovedet ikke vant til børn, vi kender ikke rigtig nogen med børn, så bortset fra da hun boede hos opdrætter som hvalp, så har hun ikke hilst på små børn. Så jeg informerede min svigerinde om at jeg ikke vidste hvordan Luna ville reagerer når hendes lille pige stavrede afsted, og at hun derfor skulle holde godt øje med sin datter under besøget, og jeg ville så holde godt øje med Luna. Min største bekymring var at Luna ville finde en lille stavrende pige utroligt spændende og derfor ville hoppe op ad hende og vælte hende. Da de kom var Luna selvfølgelig meget interesseret i hvad det var for en lille størrelse, men de blev hurtigt gode venner da pigen velvilligt delte ud af hendes mad :blink: Herefter ignorerede Luna pigen, bortset fra når hun af en eller anden grund skreg (skift af ble), så kom hun løbende for at se hvad der skete, og jeg forhindrede hende selvfølgelig i at ende løbeturen oppe på skødet af den lille pige I det hele taget tog Luna det meget bedre end jeg havde forventet (:5up:), selv da den lille pige sad på gulvet og slog Luna i hovedet med en plastikske (jeg fjernede selvfølgelig Luna) stod hun bare og kiggede meget forundret på den lille pige Så alt i alt gik det hele over al forventning. Lige indtil den lille piges mor besluttede sig for at give pigen en svingom, hun tog pigen op i sine arme og snurrede rundt med hende imens hun hujede for at gøre det rigtig sjovt for pigen. Lige her besluttede Luna sig langt om længe for at, nu vidste hun hvad det var for en underlig ting der var kommet ind i hendes hjem... Det lød som et pivedyr, hun blev slynget rundt som et pivedyr, ergo måtte det være et pivedyr Så Luna hoppede op og bed ud efter pigens ben, præcist som hun ville have gjort hvis jeg havde stået på samme måde med et pivedyr Luna fik ikke fat i pigen ben (men det kunne hun lige så godt have gjort), måske var hun alligevel lidt i tvivl om hvorvidt det nu også var et legetøj til hende, og moren tog det rigtig pænt og besluttede bare at svingom nok ikke skulle foregå i nærheden af Luna. Men tænk hvis ikke både jeg og svigerinden havde været 110% opmærksomme på at Luna bestemt ikke er vant til børn, og derfor havde et øje på dem hele tiden, så kunne denne situation have endt meget anderledes... Moren havde måske ikke stoppet sin svingom med det samme, da hun måske ikke ville have lagt mærke til at Luna ikke kun hoppede op, men at hun rent faktisk også forsøgte at få fat i pigens ben. Jeg havde måske ikke konstant sørget for at være i nærheden så jeg kunne stoppe enhver situation i opløbet. Jeg husker en historie der ligger et par år tilbage, her havde en hund netop bidt sig fast i en lille piges ben, og pigen kom voldsomt tilskade fordi at ejeren af hunden begyndte at hive i sin hund for at få den til at give slip, alt imens pigens far hev i pigen for at få hende væk fra hunden. Jeg tænker på om der mon ikke skete præcist det samme som nær var sket med Luna, nemlig at hunden troede at pigen var legetøj, og da de voksne ikke var forberedt reagerede de meget uhensigtsmæssigt, nemlig ved at trække i hhv. hund og pige så skader dermed blev meget værre end hvis de havde håndteret situationen på en anden måde. Så tænk over, at hunde der ikke er vant til børn sagten kan finde på at betragte sådan en lille størrelse som enten et byttedyr eller et stykke legetøj, husk sætningen: If it looks like a duck, swims like a duck, and quacks like a duck, then it probably is a duck Og da små børn siger og opfører sig meget lig et stykke legetøj (lyde, underlige bevægelser), så er det jo ikke helt overraskende at hunde kan finde på at lave ræsonneringen "it must be a duck"...
-
Muskel/kamphunde... Link tråd
Jeg ved heller ikke om det er den korrekte tråd, men tak for oplysningen :5up:
-
Man skal se det før man tror det!
Dejlige billeder
-
Min hund fikserer på katte
Jeg har også måtte erkende at projektet "lad være med at jage" har været vigtigt nok for mig til at jeg har ville ty til positiv straf, men derfor tror jeg nu alligevel at det næsten (jeg kan ikke komme på andet) der vil virke forebyggende, resten er bare at håndtere situationen hver gang den opstår
-
Min hund fikserer på katte
Jeg er helt med på at dette ikke er den måde du har lyst til at træne på, men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg at positiv straf er den eneste måde at stoppe denne adfærd på, og det er også grunden til at jeg har opgivet med Luna. Normalt vil jeg jo belønne for den rigtige adfærd, men fortæl mig lige hvilken belønning jeg kan give hende som på nogen måde overgår chancen for at få lov til at jagte et bytte, intet... Når vi arbejder med naturlige instinkter, så tror jeg nogen gange at vi bare må erkende at, medmindre vi vil bruge positiv straf, så kommer vi til kort fordi hunden så rigelig selv får forstærket adfærden.
-
Min hund fikserer på katte
Sådan er Luna også, så jeg har vænnet mig til at indtil vi når forbi genboens hus, så trækker hun som en gal, og jo tættere vi kommer, jo mere ligner hun sådan en her Problemet er, at her ved hun at der er høj chance for at der en kat, så forventningerne skrues op allerede på vej derned. Andre steder gør jeg det, at straks hun får øje på noget, så vender jeg om og går den anden vej, og dette er så signal til hende om at vi ikke er på jagt. Så efter 10-15 meter, når jeg ser at hendes fokus nu er på noget andet, så kan vi vende om og gå den rigtige vej igen. Men det kræver selvfølgelig at "byttet" så er forsvundet, og det er det jo f.eks. ikke nede ved genboen, idet at de jo bor der, men i skoven, så vil "byttet" som regel være forsvundet når vi vender om igen. ps. Jeg kalder det "byttet" fordi Luna ikke kun gør det ved katte, men ved stort set alt der bevæger sig hurtigt
-
Min hund fikserer på katte
Selvom du har lært ham ikke at løbe efter jeres egen kat, så er dette jo ikke generaliseret til alle andre katte, så når de begynder at løbe, så tager hans jagtinstinkt over. Luna elskede jo også vores to katte og gjorde dem aldrig noget, men når vi møder genboens katte, så skriger og trækker hun, og jeg tror ærlig talt ikke på at det bare er fordi "hun gerne vil hilse" Jeg har brugt rigtig lang tid på at forsøge at træne hende i at gå roligt forbi genboen, men jeg har givet op, det eneste der virker her, er at komme ud af situationen hurtigst muligt, for jo længere hun er der, jo mere når hun at hidse sig selv op, og det påvirker resten af vores gåtur. Hvis jeg sørger for at vi hurtigt kommer ud af situationen, så kan hun godt gennemføre resten af gåturen uden at blive påvirket, men ellers skal der et minimum af påvirkning til under resten af gåturen før hun ender tilbage i samme tilstand som da vi mødte katten... Så ligesom LuckyLuna, så vil jeg også indrømme at jeg er dybt misundelig over at din hund kun fikserer, og ikke skriger og springer rundt som Luna
-
Jer med genbrugshunde...... Virkelig brug for gode råd.
Helt enig, man skal vælge sine "pauser" med omhu, jeg forsøgte engang at holde en "pause" lige før vi nåede huset med alle kattene, det resulterede i at Luna for første gang nogensinde hoppede op og nappede mig i armen, hun kunne slet ikke håndtere at være så tæt på og så alligevel ikke... Så endelig hold øje med hunden kan rumme "pausen" lige nu, og hvis den ikke kan, så hellere komme væk fra det sted indtil den igen er på et kontaktbart punkt. Også helt enig i at at den bagvedliggende årsag til Bella's stress skal findes før man rigtig kan arbejde med den, men det er stadigt muligt at symptombehandle indtil da.
-
Hjemme-mentaltest: DUMPET!
Uh, hvor jeg dog kender det Luna opdager aldrig når vi får gæster, og vi opdager dem begge først når de står inde i stuen. Men hvis det er lidt mørkt udenfor og nogen af vores haveredskaber har tilladt sig at liste hen og stille sig et andet sted end de plejer, så skal alle i hele nabolaget alarmeres om de flabede haveredskaber :blink:
-
Jer med genbrugshunde...... Virkelig brug for gode råd.
Med hensyn til tæppet, så fik jeg rådet af en adfærdsbehandler som hjalp mig på daværende tidspunkt. Og ifølge hende, så skulle man først bruge tæppet derhjemme for at indlære ro, sid stille og roligt, og giv evt. hunden massage. Når hunden slapper helt af på tæppet inde i stuen, så rykker man ud i haven og gentager samme proces, og derefter lige ude foran havelågen, og så videre.
-
Jer med genbrugshunde...... Virkelig brug for gode råd.
Jeg hæftede mig lige ved ovenstående. Jeg havde også forsøgt alt, og ligegyldig hvad, så gad Luna ikke engang komme hen og se hvad det var, og i nogen tilfælde hvor jeg fik lokket hende til at tage godbidden, så præsterede hun at spytte den ud igen... Så jeg ved godt hvad du går igennem, men jeg tror nu stadig at det vigtigeste for jer lige nu er, at du finder en måde at kunne belønne Bella under gåturen. At modtage godbidder, og lære at værdsætte dem kan indlæres, men det tager tid. Hvis Bella er ligesom Luna, så er det aller vigtigste for hende på en gåtur at komme fremad, og det er så her der skal dannes en association i mellem godbid og det at komme fremad, idet at godbidden så efter et stykke tid vil få den samme værdi som det at komme fremad. Læs evt. mere her: Premacks princip , eller prøv at google Premacks Princip Til at starte med skal du næsten tvinge Bella til at modtage godbidden, stik godbidden helt hen til hende og gør det tydeligt at I ikke går videre før hun har spist godbidden. Jeg ved godt at det virker mærkeligt, og jeg var også nervøs for om Luna så ville begynde at hade godbidder fordi hun nærmest fik dem under tvang Men som nævnt, så gik der 2-3 uger med dette, hvorefter hun selv begyndte at tigge om at få godbidder når vi var ude og gå tur, og hun vil stadig gerne modtage godbidder den dag i dag. Og for at du ikke skal sidde der og tænke "ja, ja, hun ved ikke hvad hun taler om, min hund er anderledes end hendes, og det er umuligt at få hende til at modtage godbidder" :blink: http://www.hunde-forum.dk/traening/19439-puha-det-er-hardt-traene.html http://www.hunde-forum.dk/debat/14477-lonnys-tudetrad.html http://www.hunde-forum.dk/debat/15150-luna-er-rask-og-jeg-har-lyst-til-sla-hende-ihjel.html http://www.hunde-forum.dk/traening/16544-belonne-med-noget-hunden-gider-have.html
-
Jer med genbrugshunde...... Virkelig brug for gode råd.
Jeg har forsøgt at google lidt på racen, og det ser ud til at dens force er at søge spor, så har du forsøgt at aktivere hende ved at udlægge spor til hende, eller ved at gemme legetøj i haven? Din beskrivelse af jeres gåtur minder meget om når jeg går tur med min Luna, i hendes tilfælde er det et spørgsmål om at hun har et rigtig stort jagtinstinkt, og vi bor i et område med meget vildt. Ligesom Bella trækker hun meget i forsøget på at afsøge et så stort område som muligt (hun er nemlig på jagt under hele turen), og hvis hun spotter noget vildt så knækker filmen totalt for hende, og hun er helt oppe at ringe på resten af turen... Nu vejer Luna kun 23 kg, så jeg har rent faktisk opgivet at træne hende til at gå pænt da det er meget lettere at holde hende fysisk, men den mulighed har du jo ikke rigtig da Bella vejer en del mere end Luna. Men jeg kan fortælle dig hvordan det alligevel er lykkedes mig at lære Luna, at når man har den korte snor på, så skal man gå pænt: Første projekt var overhovedet at få hende til at modtage godbidder når vi gik tur, for Luna havde da slet ikke tid til at spise når der var så mange andre spændende ting... Jeg tog hendes yndlingsgodbidder med (leverpostej eller småkager), og hver gang snoren var en anelse slap eller hun tilfældigvis kiggede på mig, så klikkede jeg (vi bruger klikkeren som signal) og så stoppede jeg ellers bare op og ventede med godbidden i en udstrakt hånd. Til at starte med blev Luna hysterisk over at vi sådan bare stod der, men ret hurtigt gik det op for hende at hvis hun kom hen til mig og spiste godbidden, så fik hun lov at gå videre (i starten gik jeg hen til hende og afleverede den). På den måde begyndte hun at forbinde godbidden med at få lov at gå videre, og på den måde fik godbidden pludselig en væsentlig større værdi. At lære at spise under en gåtur tog 2-3 uger, men i dag vil hun meget gerne arbejde for godbidder under gåturen. Til at starte med var jeg enormt kreativ med at finde ting jeg kunne belønne hende for, jeg skulle jo helst ikke belønne hende for at stresse. Så jeg belønnede for en anelse slap snor, at hun snuste til en græsplet, at hun fik kigget på mig, at hun kom hen til mig og tiggede, ja alt der ikke involverede at skrige eller trække :blink: Da hun efterhånden havde forstået hvad det gik ud på, og jeg kunne se at hun aktivt forsøgte at få mig til at belønne hende, så begyndte jeg selve træningen af at gå pænt. Først belønnede jeg for hver eneste skridt hun tog mens snoren var slap, og snart efter for at hun tog to skridt med slap snor, og så tre skridt, fire skridt osv... Til sidst endte jeg med en hund der ikke havde tid til at tisse fordi hun jo skulle gå lige i nærheden af mig hele tiden for at blive belønnet, så her måtte jeg så igang med igen at belønne for at snuse og tisse, og jeg øgede mængden af skridt hun skulle gå i slap line før jeg belønnede. Under alt denne træning brugte jeg samtidig en lang line på de andre gåture, så hun stadig kunne få krudtet af og gå en tur hvor hun bare slappede af og ikke trænede. Desuden brugte jeg meget tid på at lave fodersøg på vores gåture, eller måske medbragte jeg et tæppe og så satte vi os et tilfældigt sted og bare sad og kiggede imens hun fik godbidder. På denne måde lærte hun at man godt kunne forholde sig i ro ude i den store verden, og hun fik tid til at afsøge området og var derfor ikke så meget oppe at køre næste gang vi gik her. Og sådan opdagede jeg at det var vigtigt at jeg stoppede op på vores gåture og dermed "tvang" hende til at stå stille og kigge ud over området, det gav hende en ro sådan at få lov til at studere området i længere tid. Som du kan høre, så tager det ufattelig lang tid, jeg brugte vel et års tid, men efter hvad du skriver, så har du tålmodigheden og tiden, især hvis du begynder at se fremskridt. Så hvis jeg var dig, så ville jeg allerførst arbejde på at få hende til at tage imod godbidder under gåturen, da du ellers intet har at belønne hende med... Ps. Luna var også græsk/katolsk med hvilken retning vi gik i, så den der med at vende om virkede heller ikke for os, og hvis jeg stoppede op hver gang hun trak, så begyndte hun at hoppe op og skrige af bar frustration. Så hos os virkede det slet ikke med "straf", men derimod kun da jeg langt om længe kunne belønne med godbidder eller legetøj.
-
Nu går den vilde jagt igen - på alle "farlige" hunde?
Ja, det kan jeg jo så ikke lige svare på I mine øjne er der altså stor forskel på at gøre en hund kulret ved at den ikke har nogen grænser, og at folk hidser den op ved at lege slåskampe med den, og på direkte at forsøge at få ens hund til at angribe andre mennesker som du skrev. Og i mine øjne er det en selvfølgelighed at der er en større risiko for at en kulret hund som er vant til at "slås" med sin (fulde) ejer kan reagerer uhensigtsmæssigt og/eller direkte farligt. Men her bliver vi jo nok ikke enige, da jeg jo absolut heller ikke er enig med dig i at en hund lige pludselig ud i det blå finder på umotiveret at angribe en totalt fremmed, en sådan adfærd eskalerer medmindre den har været der fra hvalp af ifølge min mening. Og hvis du finder mit tidligere indlæg irrelevant for tråden emne, så er du velkommen til at springe det, og lignende indlæg over i fremtiden Måske er problemet i "vores" debat, at din og min opfattelse af hvad der er naturligt for en hund liggere ret langt fra hinanden på en del punkter, og derfor vil vi nok have svært ved at nå til enighed, og i stedet ender det (som altid) i en form for mudderkastning i stedet for en konstruktiv debat?
- Succes - rent pral!
-
Nu går den vilde jagt igen - på alle "farlige" hunde?
Jo, det kunne godt tænkes... Men når man bevist vil misforstå hvad der bliver skrevet på trods af at det er blevet uddybet, så er der vel egentlig ikke så meget at gøre ved det Jeg husker en anden debat for lidt tid tilbage, det var vedr. en hund der stod bundet og havde bidt en lille hund der kom hen til den, og her var ejeren sjovt nok dybt utiltalende osv... fordi han stak af fra episoden, men holdningen til det at "stikke af" er åbenbart meget forskellig fra episode til episode Edit: Og så har jeg aldrig skrevet noget om at hidse hunden op til at gå på børn eller andre, så det må stå for Ninjamors egen regning...
-
Mentalbeskrivelse - er det noget du gør brug af
For at være ærlig, så kan jeg ikke huske tråden eller sammenligningen jeg lavede, jeg kunne bare huske det med at ønskeprofilen var forbløffende ens. Og det fik mig til at tænke over om mon ikke alle ønskeprofiler lå ret tæt på hinanden, og vi alle sammen bare går rundt og tror at lige netop vores races ønskeprofil er helt speciel
-
Smertestillende eller ej?
Polar skoen minder meget om nogle andre jeg har (jeg har mange sko :blink:), og de bliver desværre heller ikke siddende. Men idéen med at lave en kile i Paws vil jeg da lige afprøve :5up: Jeg kan også sagtens give Luna dem på når der ikke er noget galt med poten, men når man skal undgå at trykke på et sår, så er man nødt til at bruge to hænder til at gøre åbningen stor nok til at foden kan komme i uden at støde på noget, og så mangler jeg altså lige et stks. hånd til at få poten proppet ned i :blink: Spørgsmålet til Linket er til Anne, ikke?
- Nu går den vilde jagt igen - på alle "farlige" hunde?
-
Mentalbeskrivelse - er det noget du gør brug af
Nu er jeg bestemt ikke ekspert inden for raceprofiler, men på et tidspunkt sammenlignede jeg ønskeprofilen på hhv. en Lab og en Amstaff, og det eneste punkt hvorpå de adskilte sig var, at Lab'en skulle at Lab'en ikke måtte ruske byttet: http://www.hunde-forum.dk/debat/9821-yes-det-kan-vi-li-3.html#post237614 Så umiddelbart tror jeg ikke at de her ønskeprofiler er så forskellige som vi lige går og bilder os ind :blink: Men når det er sagt, så tror jeg bestemt at en mentaltest kan bruges, og jeg kan se ligheder med forældrernes mentaltest på både Luna, og tidligere Baldur, så de er, ifølge mig, et vigtigt redskab
-
Nu går den vilde jagt igen - på alle "farlige" hunde?
Mine skæve fingre fik jeg på en helt "normal måde", nemlig ved at prøve at tage hundens ben imens den tyggede på det... Arret i øjenbrynet fik jeg dog på en lidt mere særpræget måde, og måske burde jeg for mit eget ry og rygtes skyld slet ikke fortælle den historie :blink: Men her var jeg heller ikke specielt gammel, men var åbenbart kommet i den alder hvor ting skulle undersøges, så jeg kravlede ind under sengen hvor vores hund lå, og så tog jeg ellers et solidt tag i dens tissemand for at undersøge hvad det var for en dims, vores schæfer satte så ikke specielt pris på den form for opmærksomhed
- Nu går den vilde jagt igen - på alle "farlige" hunde?
-
Nu går den vilde jagt igen - på alle "farlige" hunde?
Men hvorfor skal de være de eneste der har ret til at have fordomme :blink: Og at "være kendt af politiet" tror jeg næppe indebærer at du har spillet høj musik... Jeg fornemmer lidt at du bare vil diskuterer med mig, og det orker jeg ikke rigtig her til aften (læs AOI hvor jeg skriver om ildebranden i min have), så tilgiv mig at jeg dropper denne debat her.
- Nu går den vilde jagt igen - på alle "farlige" hunde?
-
Nu går den vilde jagt igen - på alle "farlige" hunde?
Jeg vil ikke have hunden "undskyldt", ligegyldig hvilken race der bider på den måde, så må det da være ejerens skyld, det er jo ikke noget der lige pludselig bare sker ud i den blå luft, der har da helt sikkert været tegn dens reaktionmønstre tidligere, og at man som ejer så ikke tager sine forholdsregler er da helt ude i skoven... Og ja, det kan godt være at jeg er fordomsfuld, men i mine yngre dage har jeg desværre kendt en del typer som den jeg beskrev, og her var yndlingslegen at "slås" med hunden når man holdt fester og var stjernefuld, så legede man brydelege og tirrede hunden, hvilket selvsagt resulterede i at man fik en rimelig forstyrret hund ud af det.. Og måske er denne mand ikke sådan, men det at han først forsøger at "flygte" fra stedet, og at det derefter fortælles at han ikke er ukendt af politiet får mig bestemt til at tro at jeg nok er rimelig tæt på sandheden, men hvis nogen kender vedkommende er de velkomne til at rette mig hvis jeg tager fejl. Og alle er selvfølgelig i deres gode ret til at have en anden tro om manden end jeg, det kan jo være de har andre erfaringer med typer der flygter fra en såret 3-årig pige Dina: Læs ovenstående, det kunne lige så godt være svar til dit indlæg
-
Nu går den vilde jagt igen - på alle "farlige" hunde?
Det kommer an på hvem man er :blink: Jeg er blevet bidt et utal af gange som barn, og altid fordi jeg bare eeeeeelskede hunde, og totalt overtrådte deres grænser, så jeg har næsten ar til minde om hver hund jeg har kendt Og jeg tror ikke jeg var meget mere end 2-3 år før jeg blev bidt første gang, og det har jeg så nogle skæve fingre til at minde mig om den dag i dag...