Lonny

Det ville jeg også gerne, hun lyder bare så skøn

Det må du ikke sige, selvfølgelig er det "bare" personlighed, ellers har jeg gjort det hele forkert Jeg har jo en race der er kendt for at elske alt og alle, en race som gerne vil krammes og nusses i al evighed, men det har Luna vist bare ikke lige læst Luna er ligesom Kimmi, hun vil gerne ligge rigtig tæt og gerne oven på en, men hvis man forsøger at kæle hende, så rykker hun demonstrativt uden for rækkevidde Fremmede er hun slet ikke interesseret i, det er ikke fordi at hun er sky eller noget, hun syntes bare at der er så mange ting der er så meget mere spændende end dem, og kæles vil hun i hvert fald ikke... Nu da hun er blevet voksen har hun fået så meget ro på at vi kan få lov at nusse hende når hun er lige ved at falde i søvn eller allerede sover, men aldrig når hun er vågen og oprejst Hendes forældre var lige modsat, rigtig nussehoveder begge to, så jeg går da bestemt og undrer mig over om det nu også "bare" er et personlighedstræk, eller om det vitterlig er miljøet :hmm:

Det er jo helt umuligt at svare på

Tak for svar :5up: Det er vist ikke kun hyrdehunde der kan finde på den der, Baldur yndede også at gøre det Hvorvidt han ville have banket den anden hund vides ikke, da han ikke fik lov til at race op til den på den måde! Men inden vi så mønstret, så rullede han om på ryggen når han nåede den anden hund, men her var han så også stadig ung og usikker, så det kunne nok godt have ændret sig med tiden...

Tillykke med det flotte resultat :5up:

Hvad er det?

Jeg har det nok lidt ligesom Nollike, og vil derfor også nøjes med at byde dig velkommen

Det var så lidt

Men det virkede, de dumme spørgsmål stoppede :blink:

ja, netop den domesticerede hund. Dette skrives der om i både Coppingers "Dogs" og "The Behavioral Biology of Dogs", den præcise beskrivelse kan jeg dog ikke huske da det er længe siden jeg har læst dem

Jeg glemte "meget signalfølsom", det oplever jeg hos de fleste amstaffs, og det gør at man som ejer skal være meget opmærksom på hvilke signaler man selv udsender, både bevidst og ubevidst

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv :5up:

Jeg har lidt svært ved at udtrykke mig generelt om racen, da jeg syntes der er enormt stor forskel på hvilke linier man har. Der er forskel på både aktivitetsniveau, hvor let den er at tænde (både på leg og slagsmål), størrelse osv., det eneste træk der egentlig er gennemgående hos dem alle er forkærligheden for at hoppe op af alle mennesker de møder... I Luna's linier skal man nok være opmærksom på følgende: - Stort aktivitetsniveau - Stor tænding som skal guides i den rigtige retning En af de ting jeg syntes snyder ved min race er jagtinstinktet. I ønske profilen står der at den er en langsom starter og tager byttet tøvende, og af mig tolkes det som ikke særlig stor jagtlyst. Og det tror jeg bestemt også er korrekt når du sætter en klud fast på en snor, for den er da bare overhovedet ikke spændende Men går du så ud i den virkelige verden og oplever de bevægelser et rigtig "byttedyr" laver, så syntes jeg bestemt at jeg oplever en stor jagtlyst hos de fleste amstaffs jeg har mødt. Måske er det bare de linier af racen jeg omgås, men her syntes jeg da bestemt jeg ser jagtinstinktet.

Men nu er hunden jo ikke en ulv, hunden er rent faktisk slet ikke et flokdyr som ulven er, derimod er den semi-solitær

Nårh ja, så bliver jeg til tider også spurgt om vi (hun) er ok Det skyldes som regel at Luna virkelig gerne vil noget og mener at jeg er den mest dumme moar i hele verden, for så skriger hun nemlig som om jeg var igang med at tæske hende med en stor lægte En gang var det rent faktisk rigtig pinligt, og og jeg tror at personen troede jeg mishandlede hende... Luna havde fået øje på en kat, og hun skreg alt hvad hun overhovedet kunne samtidig med at hun sprang rundt, og i ren panik samlede jeg hende op i mine arme. Og imens jeg står med en skrigende og sprællende Luna ser jeg pludselig en bil ude på vejen (10 meter fra os) stoppe og en dame stikker hovedet ud af vinduet og spørger om Luna er ok

Jamen folk bliver virkelig påståelige, som oftest må jeg afslutte diskutionen med "at hun har altså stamtavle!" Men jeg tror stadig at de fleste mener at jeg overhovedet ikke ved hvad jeg taler om, og at jeg nok er blevet voldsomt snydt med den der "stamtavle" :blink:

Jeg ender ofte i den samme samtale "Ej hvor kan hun hoppe højt , hvad er det for en race?", bliver som regel sagt fordi Luna har forsøgt at kysse dem imens de står fuldt oprejst Når jeg så svarer at hun er en amstaff får jeg som regel dette svar "nej, det er det ikke, de er meget større, er du sikker på at det så ikke er en SBT...?"

Og sådan gradbøjer vi jo alle sammen love og regler, hvis vores fornuft eller samvittighed fortæller os at i denne situation så er denne regel/lov forkert, så vil vi som selvstændigt tænkende mennesker være tilbøjelige til at bryde den regel/lov.

Det syntes jeg måske er et et lidt underlig sammenligning, der er dæleme langt fra at gå uden mundkurv til at slå naboen ihjel...? Men enhver må jo gøre hvad deres samvittighed byder dem er det rigtige at gøre.

Ikke mere kaos end der allerede er, folk bryder jo allerede alle mulige love som de mener ikke er retfærdige eller korrekte, f.eks. fartgrænsen, sort arbejde, hviletidsbestemmelser, byggeri i egen have uden tilladelse osv..... Det vil vel altid være konsekvensen af at leve i et samfund hvor snart sagt alt bliver reguleret, folk begynder at få nok af det og vil derfor begynde at sortere i lovgivningen...

Det må jo være noget der ligger til navnet Luna, Luna betyder jo også "måne" så måske er der en eller anden påvirkning her :hmm:

Nu er jeg kommet i tanke om en dårlig vane Luna har, og selvom den da godt kan virke charmerende, så kan den i længden godt være lidt irriterende. Luna vil gerne bestemme vores sengetid, og hun vil gerne bestemme hvor vi skal sove... Så når Luna mener det er sengetid, så sætter hun sig og kigger meget insisterende på os, og hvis det ikke virker, så kan hun finde på at småpive lidt. Og hvis Bo f.eks. går i seng før mig, så kan hun slet ikke have det, vi skal da alle være samlet når vi sover Så her bliver hun virkelig insisterende, hun traver frem og tilbage i mellem trappen op til vores soveværelse og mig alt imens hun piver, og dette kan hun blive ved med indtil jeg giver op og går i seng...

Den Luna laver mest ofte er, at hun hygger sig med at trille rundt i sofaen og ender med at falde på gulvet. Det er i og for sig ikke så slemt, men at hun bliver møg fornærmet hver gang det sker, det syntes jeg er lidt sjovt :blink: Når hun lander nede på gulvet sætter hun sig og stirrer meget forurettet op på mig, som i "hvorfor skubbede du mig ud af sofaen...". Herefter hopper hun op i sofaen igen, men lægger sig så langt væk fra mig som muligt, for jeg skal i hvert fald ikke skubbe hende ned igen

Og der er vist ikke særlig mange der er i tvivl om at jeg har samme holdning som dig Jeg betragter heller ikke mig selv som kriminel, men visse love er så langt ude at man nærmest er forpligtet til at bryde dem... Og igen vil jeg drage Martin Luther King ind i det :blink: [h=4]One may well ask: How can you advocate breaking some laws and obeying others? The answer lies in the fact that there are two types of laws: just and unjust. I would be the first to advocate obeying just laws. One has not only a legal but a moral responsibility to obey just laws. Conversely, one has a moral responsibility to disobey unjust laws.[/h]