Lonny

Problemet er, at hun jo efterhånden har været igennem så meget, at bare synet af en sprøjte får hende til at panikke Det er dog blevet lidt bedre, for et års tid siden var det nok at hun hørte indpakning blive fjernet fra sprøjten, nu venter hun heldigvis med at panikke til hun ser sprøjten... Om forsikringen dækker, det ved jeg ikke, men det er da bestemt værd at undersøge. Jeg ved ikke rigtig om jeg tror på hømopati Jeg har aldrig selv prøvet det, udover engang hvor jeg forsøgte med Bach's blomsterdråber uden at mærke nogen nævneværdig virkning. Men på den anden side, så kan det jo ikke skade andet end min pengepung hvis vi afprøver det :hmm: Det der dog kan bekymre mig lidt efter at have kigget på hendes hjemmeside, det er hvordan i alverden hun havde tænkt sig at jeg skulle få pillerne i tøsen :hmm:: Jeg må ikke berører pillerne, og de må ikke gemmes i mad, hvordan skal jeg så lige få Luna til at sluge dem, hun gør det da søreme ikke frivilligt :blink:

Så vidt jeg ved, så er nældefeber bare en allergisk reaktion, og det kan du så få på alt lige fra luft til mad Jeg håbede hun måske meldte sig her i tråden, for hun har jo helt sikkert erfaring med emnet :5up: Uha, prisen, ja den har jeg slet ikke fået spurgt om endnu Binyrebarkhormon er jeg dyb modstander af, så medmindre hun næsten vil dø uden, så vil det ikke komme på tale

Så må jeg have misforstået det, jeg var overbevist om at det var resten af livet Men 2-3 år er også lang tid når hun er rædselsslagen for nåle... Og nej, det var ikke binyrebarkhormon, det vil jeg under ingen omstændigheder give hende! Når hun ikke får nældefeber, så syntes jeg hun virker påvirket af det, hun hverken klør eller slikker, og hun virker glad og uberørt. Det er kun når hun får nældefeber at hun begynder at slikke sig, og pudsigt nok, så får hun kun nældefeber om sommeren, men dyrlægen insisterer på at hun ikke har pollenallergi som vi ellers troede det var

Luna har fået konstateret lagermide- og hustøvsallergi, og i den forbindelse har dyrlægen tilbudt os noget behandling, men jeg er lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal nøjes med at symptombehandle, eller om jeg virkelig skal forebygge :hmm: Behandlingen hedder hyposensibilisering, men den indebærer at hun hver måned skal have en indsprøjtning med allergener, og det skal hun så have resten af sine dage. Så det er altså ikke en kur, men en behandling der forhindrer generne i at opstå. I det daglige er Luna ikke synderligt generet af sin allergi, hendes hun kan have en let rødmen, men det ser ikke ud til at generer hende. Ind i mellem får hun dog nældefeber (2-3 gange om året), og her er hun generet af det, ikke ved at det klør, mere som om huden bliver irriteret og det gør lidt ondt. Og hvis det bliver rigtig slemt, så begynder hendes hud ligesom at boble op så hun ligner en der har fået rigtig mange myggestik. Ind til nu har vi givet hende pencilin ved de rigtig slemme tilfælde da der ellers kan gå infektion i det, men som dyrlægen ganske rigtig siger, så kan vi jo ikke give hende pencilin 2-3 gange om året resten af hendes liv, da hun jo så risikerer ikke at reagerer på pencilin til sidst Lige nu har jeg aftalt med dyrlægen at vi vasker hende i allergishampo hver 14. dag, og i tilfælde af at hun får et udbrud af nældefeber, så vasker vi hende hver anden dag. Jeg er ikke meget for at hyposensibiliserer hende, da dette jo kræver månedtlige indsprøjtninger, og Luna er rædselsslagen for sprøjter, og for at være ærlig, så syntes jeg søreme også hun har været udsat for rigelig behandlinger indtil nu... Men, for der er jo altid et men... Hvis vi ikke sætter hende i behandling, kan vi så risikerer at hendes allergi bliver værre, eller at den måske breder sig til andre områder? Eller er der andre risici jeg ikke har overvejet ved en manglende behandling?

Et forsinket tillykke skal der da også lyde fra mig og Luna

Det kan godt være at en hund ifølge loven ikke må tage en fasan, men det kan dæleme være svært at forhindre når godsejeren syntes at de for jagtens skyld skal opdrætte ca. en milliard snotdumme fasaner, og grunden til at de er snotdumme og ikke ejer overlevelsesinstinkt er, at de opdrættes i små bure indtil lige før jagtsæssonen, og her sætter man så pludselig jeg ved ikke hvor mange burfugle ud i naturen, og de har ikke den fjerneste idé om hvad de skal der... Så når jeg kommer gående med Luna så kan jeg ikke altid se de fasaner der ligger og trykker sig i grøftekanten, og pludselig laver Luna så et hop op i luften og til siden, og 1/100-dele sekund efter, så er fasanen altså død... Og det drejer sig altså kun om et hop på ca. en halv meter, så jeg kan dårlig lave hendes snor kortere... Så når det er tid til jagt på fasaner her i området, så er vi næsten nødt til at gå midt på vejen for at sikre os at Luna på ingen måde kan nå hvad der end gemmer sig i grøftekanten, og det gør vi så som regel også, men nøj hvor er det dog irriterende at der lukkes et overtal af fasaner ud i det tidsrum

Den har jeg også prøvet med Luna, og mit råd til andre der vil prøve er, lad være med at have en 20 meter line på din hund, det gør dæleme ondt når den spurter efter haren...

Jeg har samme erfaring som dig, da Luna som hvalp løb efter en fasan syntes jeg det var sødt og da hun alligevel ikke kunne fange den, så gjorde jeg ikke det store for at forhindre det :damn: Da hun blev større og hendes jagtinstinkt efterhånden kom helt ud af kontrol forsøgte jeg at afhjælpe det netop ved at lege jagtlege med hende, sådan ud fra en betragtning om at hvis hun fik afløb for det, så ville hendes jagtiver dæmpes i det daglige, Big mistake... :stupid: Så min erfaring siger mig, at jo mere din hund får lov at jage, jo mere vil den elske, og opsøge det... Så min næste hvalp vil fuldstændig blive forhindret i at jage, for at bo i et jagtområde fyldt med vildt, og have en hund der vil jage det hele, det kan til tider godt være lidt belastende :blink:

Som udgangspunkt er jeg imod at Luna slår noget som helst ihjel, og jeg gør mit bedste for at forhindre det, dog ikke altid med succes Hvorvidt det er ok i vores øjne, ja, det er det her hvor jeg bor, jeg bor nemlig så langt ude på landet at dyr stadig er dyr med dertilhørende instinkter :blink: Men som sagt, så vil jeg helst ikke have hun gør det da jeg ikke bryder mig om det, men de gange hvor hun så alligevel har fanget en fasan, så får hun altså lov til at gøre "arbejdet færdigt", for jeg ville have det endnu dårligere med at fasanen fik lov til at slippe væk og så skulle lide indtil dens skader slog den ihjel. I mine øjne er der ikke noget forkert i at en hund dræber et hvilket som helst byttedyr uanset størrelse eller nuttethed, men i mine øjne er der noget galt hvis man som hundeejer ikke så vidt muligt forsøger at forhindre ens hund i at gøre skade på andre folks dyr, eller lader den genere en vildtbestand som yngler. Men ting kan ske, og det gør de

Ok, jeg mener så også at udflåd kun kan komme fra den ene ende af hunden, og det er bestemt ikke hovedet

Jeg tror også at jeg over for dyrlægen ville vælge et mindre ladet ord Jeg har lige forsøgt at google, men åbenbart er folk lidt blufærdige, for jeg kan altså ikke finde nogen billeder Men jeg vil ikke kalde det skedeindgangen, da den ifølge mig sidder 1 cm længere inde end det område jeg taler om :hmm: Uha, hvordan skal jeg forklare det :hmm: Luna's ***** ligner ligesom en trekant hvor spidsen vender nedad, og denne trekant sidder uden på det jeg kalder skedeindgangen. Og i Luna's tilfælde (jeg ved ikke om det gælder andre tæver), så vil udtrykket "venusbjerg" passe meget godt, idet at trekanten ligesom er lidt hævet udfra selve kroppen. Måske skylder forvirringen at Luna altid er sådan lidt hævet, og at "normale" tæver er helt flade uden for deres løbetid :hmm::

I går opdagede jeg at Luna havde en byld på "tissekonen", og jeg ringede til dyrlægen, men da jeg skulle fortælle hvor bylden sad, så blev jeg lidt i tvivl om hvad jeg skulle sige, men jeg endte med at sige "hun har en byld på skamlæben". Jeg spurgte så dyrlægen hvad de kaldte det, og hun sagde at de kaldte det for skeden, men skeden er da det der sidder indvendigt Af ord jeg ellers kan komme på er, ydre kønslæber eller kønsdelene, men I andre kan garanteret komme på mange flere Men hvad kalder du det, og hvad tror du er det rigtige navn? Jeg vil gætte på at det rigtige navn er "kønsdele", men vil nok fremover sige "kønslæberne"

Jeg læste på et tidspunkt at hunde reagerede lige som mennesker ved psykisk og/eller fysisk undertrykkelse, nemlig at de ikke turde reagerer overfor undertrykkeren, men da deres afmagt skulle gå ud over nogen, så ville de (ligesom mennesker ofte gør) i nogen tilfælde finde sig et svagere individ hvor de kunne komme af med deres frustration, lidt ligesom når et mobbet barn finder at svagere barn som de så kan mobbe for at få følelsen af også at have lidt magt. Så dit forslag er da slet ikke utænkeligt, og måske rent faktisk en faktor der indgår i langt de fleste andre forklaringer :hmm:

Hvis jeg tænker på hvordan Luna reagerer ved lyden af et pivedyr, så kan jeg da godt forstå at det kan gå galt med et spædbarn der også lyder som et pivedyr... Noget jeg også kom til at tænke på er, at man har jo før hørt om at tæver dræber andre tævers hvalpe for at opmuntre en evt. hanhund til at parre sig med dem i stedet, kunne det tænkes at en tæve kunne dræbe en menneskebaby ud fra samme logik :hmm:

Luna var lige sådan, hun er (og var) fyldt med livsglæde og gåpåmod, og alle oplevelser skulle bare opleves fuld ud. Dette gjorde at hun slet ikke havde tid til mig, verden var jo meget mere spændende, og alle vågne øjeblikke skulle bruges på at udforske dette facinerende sted Men med alderen er verden blevet mindre spændende og hun har mere overskud til at nusse med mig Men jeg skal da indrømme at hendes umættelige nysgerighed først rigtig begyndte at klinge af omkring da hun var 2,5 år, og først her er hun rigtig begyndt at sætte pris på at blive nusset. Selvfølgelig kan jeg til tider blive lidt skuffet over at hun ikke vil nusse nær så meget som jeg vil, men efter at jeg tidligere har haft en angst hund, så er jeg størstedelen af tiden bare taknemmelig for at have en hund der hviler i sig selv og ser verden som et utroligt spændende sted.

Så lydene som babyer kommer med kan måske minde om lyden fra et byttedyr, og dermed trigge hundens jagtinstinkt? Sådan lidt ala når vi leger med et pivedyr og hunden kører helt op, altså ikke fordi jeg sammenligner en baby med et pivedyr

I ny og næ dukker disse historier op, og denne gang drejer det sig om et spædbarn på 2 måneder Ekstra Bladet - Familiehund bed benet af spdbarn Det undrer mig virkelig at det kan ske med så små børn, men måske er det bare mig der er uvidende om børn Som jeg har forstået det, så opstår disse ulykkelige hændelser som oftest fordi at hunden forveksler barnet med et byttedyr, barnets uforudsigelige bevægelser minder om et byttedyrs bevægelser, og dermed vækkes hundens jagtinstink. Men efter min, meget ringe, viden, så er det da begrænset hvor meget et spædbarn på 2 måneder kan bevæge sig, og dermed begrænset hvor meget det kan minde om et byttedyr Hvad får så en hund til at angribe et barn der nærmest bare ligger stille? Kan det være fordi barnet græder og at den lyd sætter noget i gang hos hunden? Eller kan barnet måske allerede være død af f.eks. vuggedød, og hunden så er begyndt at gnave i det døde spædbarn, og hvorfor i alverden skulle den så gøre det, medmindre den altså blev sultet. Jeg kan rent logisk godt sætte mig ind i at en hund kan anse et barn for at være et byttedyr pga. af de ukoordinerede bevægelser og lyde, men at et spædbarn skulle kunne trigge de samme instinkter, den har jeg straks lidt sværere ved at forstå. Hvis vi nu ser bort fra at situationen er dybt ulykkelig, og at det er forfærdeligt synd for famillien, hvad er det så der får en hund til at udvise denne adfærd? De stikord der lige løber igennem mit hoved er, sult, bytteinstinkt og leg, men giver det mening, eller er der nogen der har nogle bedre bud?

Hvor sødt, og hvor heldigt at han ikke formåede at komme helt op i tønden Jeg har rigtig mange hvalpehistorier, men den jeg bedst kan dokumenterer er denne hvor Luna er 8 uger og én dag gammel, og allerede her viser hvilken stædighed hun kommer til at besidde Og nej, det er ikke en bamse Baldur kaster rundt med, det er derimod en lille Luna som nægter at give op

Ja, du skal altså ikke flytte til Ringsted, her bor en taber med en hund der ganske vist er dejlig og kan med andre hunde, meeeen rolig, det har hun vist aldrig været, og bliver det nok heller aldrig :blink: Ej, spøg til side, jeg ved godt hvad Anne mente med ordet "taber", og føler mig på ingen måde truffet

Jeg har læst den før, men den kan helt klar tåle at læses igen :5up: Men det bedste af det hele er nu tegningerne, de får virkelig tårerne til at trille ned af kinderne på mig

Ja, vi fik noget leave-in balsam som bare skulle sprayes på :5up: Så må vi se om blodprøven viser noget, for jeg kan søreme godt forstå at Luna bliver irriteret, hun bliver helt rød og når nældefeberen så slår til, så begynder hun lige som at boble op på det ramte område, og så ligner hun bare sådan en der har fået en million myggestik samme sted...

Jeg var til dyrlægen med Luna i går, hun har fået noget kontakteksem (troede jeg) og nældefeber, men det viser sig at hun nok har noget pollenallergi, så nu har vi taget en blodprøve for at finde ud af hvad det præcist er. Nå men efter vi havde været inde hos dyrlægen, så står jeg og taler med sygeplejesken, og jeg spørger efter den kløestillende shampo dyrlægen havde sagt jeg skulle købe til Luna. Men jeg får så oplyst at shampo'en er udsolgt, og siger så, at det nu heller ikke virker som om det klør på Luna, så om hun ikke bare har noget der dæmper hudirritation? Sygeplejesken spørger så, jamen hvordan ved du så at hun er generet af det, hvis hun altså ikke klør sig og det er så her jeg begynder at fnise lidt og tænke, at det er tydeligt at sygeplejesken ikke kender Luna som den lille tæve hun er :blink: Luna klør sig ikke, og hun udviser heller ikke andre fysiske tegn på at det generer hende, men.... Hun sætter sig i et hjørne langt væk fra mig, og her sidder hun så og kigger anklagende på mig imens hun kommer med utilfredse lyde Når hun ikke sidder i sit hjørne, så mosler hun hysterisk rundt med sit tæppe, for det åndsvage tæppe vil bare ikke ligge som Luna vil, og selvfølgelig igen under højlydte protester Og generelt set er alting bare dumt, og vil bare ikke som Luna vil, og dette bliver der så gjort højlydt opmærksomt på ved at hun kommer med sådan nogle hyl/piv/grynt Så tro mig, selvom Luna måske ikke klør sig, så kan man sandelig ikke undgå at bemærke at damen er utilfreds, men overfor sygeplejesken nøjedes jeg bare med at sige at hun havde humørsvingninger og det var derfor jeg vidste hun var irriteret

Ja, hvis han skyder hunden og konen fordi hunden sked på gulvet, så tænk på hvad han kunne finde på hvis den havde skidt i sengen Men jeg har gudskelov også en lidt mere tålmodig mand, og han har da en enkelt gang overlevet en lort i sengen... Det var da Baldur var hvalp, om aftenen da vi skulle i seng sagde Bo at han havde på fornemmelsen at Baldur havde besørget i sengen, men jeg insisterede på at det da var noget pjat at sige! Så da Bo kravlede i seng og trak dynen hen over sig, da trillede der en bæ ned ad dynen og ned på gulvet, aldrig har jeg grint så meget, og bare forestillingen om Bo's ansigtsudtryk kan igen få mig til at klukke lidt

Ekstra Bladet - Skd konen, da hund sked p gulvet Ok, det kalder jeg da lidt af en overreaktion