Lonny

Jeg tror at det eneste jeg sådan rigtig kan komme på er, at da Luna var hvalp fokuserede jeg rigtig meget på at styrke hendes selvsikkerhed, og dette blev især gjort ved at lade hende gå på mange forskellige overflader, og at hoppe op på næsten alle slags ting. Dette har givet os to problemer efter hun er blevet voksen : - Ifølge Luna kan alle overflader betrædes og hoppes op på, og det er mig fuldstændigt umuligt at få hende lært at nogen overflader altså er no-go... Hun er alt for hurtig til at jeg kan nå andet end at sige nej til at hun hopper ned igen :blink: Så når jeg kommer hjem fra arbejde laver hun lige en sejrsdans på spisebordet, eller hvis jeg kommer ud i haven kan jeg finde hende liggende i en havestol (ikke en liggestol, men en spisebordsstol) eller måske står hun oven på havebordet, eller bare et eller andet højt som giver hende en god udsigt - Luna stoler 100% på at hun altid vil lande på benene, for det har hun jo igennem øvelse lært, og indtil videre er det da også gået fint, meeeen, hun har mere end én gang været ved at give mig et hjertestop Den sidste episode var da vi gik forbi den å hvor hun plejer at drikke vand, men nu var kanten pludselig overgroet af brændenælder og Luna hader brændenæller, og inden jeg havde set mig om, så hoppede hun pludselig udfra broen og de 2 meter ned til åen

Ozzie :hjerte:

Det afhænger helt af Luna's humør eller vejret den pågældende dag... Hun bryder sig ikke om at få sele på, så hun kommer aldrig løbende når jeg tager snoren, men så snart hun har fået selen på kan det ikke gå stærkt nok med at komme ud af døren, og hvis jeg ikke er hurtig nok, så står hun og hopper op af havelågen Men hvis det er dårligt vejr, eller hun er træt (især om morgenen), så kan jeg give hende sele på og begynde at gå ned imod havelågen, for så at opdage at hun ikke følger med For en uges tid siden havde jeg givet hende sele på og lokket hende med ud af hoveddøren, men halvvejs imod havelågen vendte hun om og spænede tilbage til hoveddøren, som hun så åbnede (ja, det kan hun godt :blink:) for derefter at løbe ind lægge sig i sofaen, så den dag fik hun ingen morgentur

Så sandt som det er sagt :klap:

I nogen tilfælde skal han spise imens han er her, og vi sørger såmænd bare for altid at være tilstede og stå midt i mellem dem, og så er der ingen problemer. Vores hus er ikke bygget med flere værelser, men bare ét stort rum i stueetagen, samt ét stort rum på første sal. Og hvad du mener med at arbejde på at de skal respektere hinandens grænser? Jeg ved ærlig talt ikke hvordan jeg skal lære dem at respektere hinandens grænser? Så i stedet udøver jeg kontrol, f.eks. når de får mad eller kødben, så placeres de så langt fra hinanden som muligt, og så vidt muligt også så de ikke kan se hinanden, og så sørger jeg ellers for at ingen af dem forlader deres plads. Og det fungere fint, ingen af dem forlader deres plads eller gør det mindste tegn til at overtræde nogens grænser, men hvis jeg forlader området, så har hun ikke længere respekt for hans grænser. Så man kan sige, at hun har lært at have respekt for min grænser, men ikke for hans, og det aner jeg ikke hvordan jeg lærer hende? Problemet er jo nok også lidt, at han stort set ingen grænser har, hvis hun forsøger at stjæle f.eks. hans mad, så går han bare fra maden og venter på at vi har fjernet hende før han vender tilbage. Han virker ikke til at være bange for hende eller noget, det virker mere som om at tingene ikke betyder så meget for ham at han gider tage konflikten, og så er der pludselig disse meget sjældne tilfælde hvor han beslutter sig for at lige netop denne genstand er en konflikt værd Så vi gør skam alt for at forebygge, men dette er første gang at de rent faktisk er kommet op at toppes over et stykke legetøj, og lige netop dette stykke legetøj har jeg selvfølgelig fjernet. Jeg vil også understrege, at det som nævnt "kun" var en uoverensstemmelse, og ikke slagsmål, eller som dyrlægen udtrykte det, så havde de uden at ville det fået taget lidt hårdere fat end de havde tiltænkt.

Problemet med dette er at Luna er oppotunist ud til fingerspidserne , så hendes defination af et forbud er, at så længe ingen ser det, så går det nok... Med det mener jeg, at hun f.eks. allerede ved at hun ikke må gå til hans mad når han spiser, men vi er så sandelig nødt til at overvåge hende da hun ellers vil gøre det alligevel. Problemet er jo at hun ved at han ikke siger fra, så hvis vi gør det for ham, så venter hun jo bare til de er alene, dum er hun jo ikke... Men du har da ret i at vi nok bør skride ind, men jeg ved ikke helt hvordan vi gør det, medmindre vi altså er villige til at overvåge dem hvert eneste sekund de er sammen :hmm: Og de har kendt hinanden i et par år og ses flere gange om ugen, de kender hinanden så godt at de sagtens kan slappe af sammen og bare hygge, og når de er sammen, så er det ofte en hel eller halv dag, og det gør det der med overvågningen lidt problematisk. Så jeg frygter lidt at hvis jeg begynder at gribe ind, så kan de måske slet ikke finde ud af at takle det når jeg ikke lige er der?

Jeg har rent faktisk aldrig oplevet ham seriøs før i lørdags, og her så jeg ikke optakten, så jeg ved ikke hvad hans særlige tegn er Men min forhåbning er også at Luna har lært lektien, for hun var godt nok rystet... Og Luna gør det samme som Cicero, når hun føler at han virker som om han mener det, og hun ikke tør tage legetøjet, så stiller hun sig til at nedstirre mig med det mest lidende ansigtsudtryk, og hvis det ikke virker, så begynder hun også at klynke Det lyder som om Cicero og Luna minder en del om hinanden, lige møgforkælede og overbeviste om at verden eksisterer alene for deres fornøjelses skyld

Luna klør sig ikke, og hun har heller ikke noget sår. Men ind i mellem så sker der åbenbart en ekstra stor påvirkning, og her begynder hendes hud så at bule ud, og hun ligner en der har fået 1.000 myggestik det samme sted, her virker det heller ikke til at klø, men det virker generende, måske mere som om det gør lidt ondt :hmm: Det er kun hvis vi ikke sørger for at gøre noget ved det lige når det begynder, Luna er jo en energisk hund, og det vil sige at hun altid er fyldt med småskrammer, og allergien under udbrud gør åbenbart at der går infektion i disse sår, og hvis vi ikke sørger for at behandle med det samme hun begynder at blive rød, så kan hun ende med en stafalykokinfektion som er meget irriterende for hende. Men til dagligt er hun måske en lille smule lyserød, men det ser på ingen måde ud til at irriterer hende, hun hverken slikker eller klør sig. Og hendes udbrud 2-3 gange om året burde fremover heller ikke generer nu da vi ved at de kan bremses ved at vaske hende i klorhexadin så der ikke går infektion i den irriterede hud.

Undskyld til jer der har svaret, jeg glemte helt tråden Luna har fået testet hendes blod og det gav udslag for lagermider og husstøvsmider, samt noget tredie jeg ikke husker hvad var. Da Luna i det daglige ikke virker synderligt påvirket af det, og det kun kommer til udbrud de få gange om året, så går mine afvejninger på hvorvidt det ubehagelige ved behandlingen opvejes af at hun lindres for de to-tre udbrud om året :hmm: Og samtidig så gik mine tanker i de baner som Birgitta nævnte, nemlig om manglende behandling kan resulterer i at allergien forværres eller at der kommer flere allergier til :hmm: Luna er 3,5 år gammel, så hun kan jo sagtens nå at udvikle en masse allergier endnu. Men dem hun har indtil nu syntes jeg umiddelbart hun er så lidt påvirkede af, at jeg ikke umiddelbart vil udsætte hende for behandling

Det har jeg ikke lige tænkt over, men det kan da godt være at du har ret :hmm: Men det er jo bare lidt svært at skelne til tider, oftest starter det jo med at de leger trækkeleg og han så vinder legetøjet, og her forsøger hun jo så at genvinde legetøjet. Og når det er omvendt og det er hende der vinder, så forsætter hun altid legen og han må godt gribe fat i legetøjet igen, men når han vinder, så skynder han sig at stikke af med legetøjet og beholder det. Men det kan godt være at det bare er min menneskelige retfærdighedssans som er totalt upassende i disse situationer, jeg syntes jo at det er uretfærdigt at han bare stikker af med legetøjet når han vinder Men lige ved denne episode havde de ikke leget med legetøjet forud, hun havde bare forsøgt at stjæle det fra ham. Jeg har jo aldrig rigtig haft mere end én hund og har derfor ikke den store erfaring med at regulerer leg, og da de samtidig brummer højlydt af hinanden når de har det allersjovest med en trækkeleg, så har jeg måske ikke altid taget hans brummen så seriøst som jeg burde :hmm: Men hvornår bør man så regulerer legen?

... i denne weekend fandt hun ud af at verden ikke roterede rundt alene for hendes skyld Desværre endte det så med et besøg hos dyrlægen for hendes vedkommende Luna har altid kunne få alt hvad hun ville, enten ved at snyde og manipulerer, og når det ikke virkede, så skruede hun charmen på, og så endte det alligevel altid med at hun fik sin vilje, I ved, sådan en rigtig tøjte :blink: Hun har en legekammerat som hun leger med flere gange om ugen, og de to elsker hinanden over alt på jorden, og han lader hende tryne sig gang på gang... Luna syntes altid at det legetøj han har er så meget mere spændende end det hun har, så hun forsøger altid at lokke det fra ham. Det starter med at hun forsøger at snigløbe ham, hvorefter han brummer højlydt af hende, og hun skynder sig at bakke væk igen. Herefter sker der én ting af to, enten gør hun pludselig voldsomt og løber afsted imod en indbildt fare, og når han så følger efter, så vender hun om og snupper legetøjet Og hvis dette ikke virker, så lægger hun sig helt tæt på ham, hvorefter hun stille og roligt sniger sig nærmere og nærmere, og til sidst er hun så tæt på at hun forsigtigt kan tage fat i et hjørne af legetøjet og begyndet at lirke det fra ham. Hun tager det ikke fra ham, men afventer at han giver op og ikke længere holder fast i legetøjet, og så skynder hun sig at stikke af med legetøjet... Under hele forløbet ignorerer hun totalt at han brummer af hende og beder hende om at skrubbe af, og indtil videre er hun sluppet heldigt fra at stjæle hans legetøj, og det har åbenbart fået hende til at tro hun kunne gå på vandet Så her i weekenden havde de fået noget nyt legetøj at lege med, og som altid fik de to ens stykker legetøj, og som altid mente Luna at han havde det bedste stykke legetøj... Normalt er hun rigtig god til at læse ham og ved hvornår han mener sin brummen, og hvornår hun lige kan presse ham lidt for at få sin vilje, men et eller andet kiksede denne weekend... Så da hun forsøgte sit sædvanlige nummer overhørte hun vist lige at hans brummen var lidt dybere end sædvanligt, eller også mente hun at legetøjet var så godt at det var forsøget værd Det gik så hurtigt, at jeg ikke lige nåede at se hvem der gjorde hvad, og det var overstået på 2 sekunder, men resultatet var en hanhund med et sår på indersiden af overlæben, og en Luna med et fint aftryk af en hjørnetand på forsiden af brystet Desværre havde han fået lavet hul på hende, så hun blødte ret meget, og dyrlægen insisterede på at se hende. Han havde fået lavet hul hele vejen igennem huden, og der var en lille bitte lomme inden under huden, heldigvis var den ikke større end at dyrlægen mente at det var nok med en omgang pencilin for at der ikke skulle gå betændelse i det. Så jeg tror det værste for Luna var overraskelsen over at finde ud af at hun ikke altid kunne få sin vilje, hun var rent faktisk ret rystet resten af aftenen og natten med. Om aftenen sov hun som en sten, men så snart jeg lagde mig til at sove, så vågnede hun og gøede af noget indbildt, alt var farligt, lyset fra opladeren, den indbildte lyd, det hun bildte sig ind der var ude i haven... Så det endte med at jeg måtte stige op og våge over hende, og så snart hun så at jeg overtog vagten, så lagde hun sig til at sove og sov som en sten resten af natten Så fra klokken 1 om natten til kl. 5 næste morgen, der sad jeg og spillede computerspil imens Luna langt om længe kunne sove i sikker overbevisning om at jeg passede på hende. Jeg forsøgte en enkelt gang eller to at lægge mig til at sove, men så vågnede hun straks og sad og gloede anstrengt ud i luften efter indbildte farer :ae: Søndag var hun ok igen, og blev igen gode venner med hanhunden og de legede som de plejede. Jeg sidder så her og tænker, gud ved om hun fik en tiltrængt lektie om at hun altså ikke styrede hele verden, eller om det var synd for hende, eller om lektien overhovedet bliver husket næste gang hun vil have sin vilje :hmm:

Jeg har også stemt "nej" udfra præcis de grunde du skriver herover.

Jeg vil ikke sige at jeg er bange for nogen racer, men generelt udviser jeg stor respekt for alle hunde indtil jeg kender dem, jeg er blevet bidt et utal af gange som barn fordi jeg bare "elskede" alle hunde og skulle kramme, og alle disse bid har nok sat sig lidt i mig, så nu skal jeg kende hunden før jeg er tryg ved den.

Sådan er de også her hvor jeg bor, de går pænt inde i siden af vejen, men i samme øjeblik bilen er lige ud for dem, så spæner de lige ud foran den. Nogen gange kan de rent faktisk være på vej væk fra vejen, og alligevel vende på en femøre og spæne ud foran bilen idet man er ud for dem Vi plejer at se at de leger "chicken" Jeg har rent faktisk tit undret mig over hvad det er for et instinkt der får dem til at løbe lige ud foran bilen :hmm:

Enten bliver det gjort anderledes her hvor jeg bor, eller også har jeg totalt misforstået et eller andet Vi går ofte forbi de burer hvori fasanerne vokser op, og disse bure er altså ikke "kæmpe", i hvert fald ikke i mine øjne. Der er et hus på en ca 9 kvm og et udeområde på ca. 12 kvm, og her vil jeg tro at der går ca. 10-15 fasankyllinger. Og den dag da vi kom forbi og de lige var sluppet løs, der så jeg utroligt mange halvvoksne fasaner der bare spadserede rundt over det hele, de havde absolut ingen opfattelse af at noget kunne være farligt, og forsatte bare deres spadsertur selvom Luna kørte helt op og begyndte at hyle efter dem. Og de var alle vegne, det føltes lidt som at vi uforvarende var gået ind i en hønsegård. Efter at disse fasaner så er kommet ud i det fri, så begynder den "hyggelige" køretur hver morgen til arbejde, hvor jeg langs vejen hver morgen kan se 4-5 fasaner der er blevet kørt ned på den samme strækning på ca. 2 km. Nu ejer godset stort set hele området hvor jeg bor, så måske sætter de det korrekte antal fasaner ud, men disse fasaner klumper sig så måske sammen på samme område og virker derfor meget overvældende Jeg får i hvert fald helt klart opfattelsen af at der bliver sat alt for mange fasaner ud i vores område, de er alle vegne og i stort antal, og de virker ikke synderligt vagtsomme overfor noget som helst

Som jeg forstod det, så var det netop meningen at jeg selv skulle gøre det hjemme, og måske har du ret i at hun så ikke vil reagerer så voldsomt :hmm: Meeeen, jeg er altså ikke meget for det, fra hun var 4 måneder og et halvt år frem var jeg nødt til at give hende astmaspray ved at sætte en tragt foran hendes mund, og det resulterede i at hun stadig kan finde på at fare sammen hvis jeg rækker uventet ud efter hende, men efterhånden er hun blevet næsten helt afslappet overfor mine berøringer, og hvis jeg så skulle til at risikere denne tillid én gang til, så tror jeg at det ville rive mit hjerte midt over

Uh, jeg blever altid sådan lidt lunken ved ting som kan helbrede næsten alt og nærmest er for godt til at være sandt

Det må man da håbe, ellers tror jeg projektet kuldsejler alene fordi jeg ikke kan få medicinen i hende :blink:

Problemet er, at hun jo efterhånden har været igennem så meget, at bare synet af en sprøjte får hende til at panikke Det er dog blevet lidt bedre, for et års tid siden var det nok at hun hørte indpakning blive fjernet fra sprøjten, nu venter hun heldigvis med at panikke til hun ser sprøjten... Om forsikringen dækker, det ved jeg ikke, men det er da bestemt værd at undersøge. Jeg ved ikke rigtig om jeg tror på hømopati Jeg har aldrig selv prøvet det, udover engang hvor jeg forsøgte med Bach's blomsterdråber uden at mærke nogen nævneværdig virkning. Men på den anden side, så kan det jo ikke skade andet end min pengepung hvis vi afprøver det :hmm: Det der dog kan bekymre mig lidt efter at have kigget på hendes hjemmeside, det er hvordan i alverden hun havde tænkt sig at jeg skulle få pillerne i tøsen :hmm:: Jeg må ikke berører pillerne, og de må ikke gemmes i mad, hvordan skal jeg så lige få Luna til at sluge dem, hun gør det da søreme ikke frivilligt :blink:

Så vidt jeg ved, så er nældefeber bare en allergisk reaktion, og det kan du så få på alt lige fra luft til mad Jeg håbede hun måske meldte sig her i tråden, for hun har jo helt sikkert erfaring med emnet :5up: Uha, prisen, ja den har jeg slet ikke fået spurgt om endnu Binyrebarkhormon er jeg dyb modstander af, så medmindre hun næsten vil dø uden, så vil det ikke komme på tale

Så må jeg have misforstået det, jeg var overbevist om at det var resten af livet Men 2-3 år er også lang tid når hun er rædselsslagen for nåle... Og nej, det var ikke binyrebarkhormon, det vil jeg under ingen omstændigheder give hende! Når hun ikke får nældefeber, så syntes jeg hun virker påvirket af det, hun hverken klør eller slikker, og hun virker glad og uberørt. Det er kun når hun får nældefeber at hun begynder at slikke sig, og pudsigt nok, så får hun kun nældefeber om sommeren, men dyrlægen insisterer på at hun ikke har pollenallergi som vi ellers troede det var

Luna har fået konstateret lagermide- og hustøvsallergi, og i den forbindelse har dyrlægen tilbudt os noget behandling, men jeg er lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal nøjes med at symptombehandle, eller om jeg virkelig skal forebygge :hmm: Behandlingen hedder hyposensibilisering, men den indebærer at hun hver måned skal have en indsprøjtning med allergener, og det skal hun så have resten af sine dage. Så det er altså ikke en kur, men en behandling der forhindrer generne i at opstå. I det daglige er Luna ikke synderligt generet af sin allergi, hendes hun kan have en let rødmen, men det ser ikke ud til at generer hende. Ind i mellem får hun dog nældefeber (2-3 gange om året), og her er hun generet af det, ikke ved at det klør, mere som om huden bliver irriteret og det gør lidt ondt. Og hvis det bliver rigtig slemt, så begynder hendes hud ligesom at boble op så hun ligner en der har fået rigtig mange myggestik. Ind til nu har vi givet hende pencilin ved de rigtig slemme tilfælde da der ellers kan gå infektion i det, men som dyrlægen ganske rigtig siger, så kan vi jo ikke give hende pencilin 2-3 gange om året resten af hendes liv, da hun jo så risikerer ikke at reagerer på pencilin til sidst Lige nu har jeg aftalt med dyrlægen at vi vasker hende i allergishampo hver 14. dag, og i tilfælde af at hun får et udbrud af nældefeber, så vasker vi hende hver anden dag. Jeg er ikke meget for at hyposensibiliserer hende, da dette jo kræver månedtlige indsprøjtninger, og Luna er rædselsslagen for sprøjter, og for at være ærlig, så syntes jeg søreme også hun har været udsat for rigelig behandlinger indtil nu... Men, for der er jo altid et men... Hvis vi ikke sætter hende i behandling, kan vi så risikerer at hendes allergi bliver værre, eller at den måske breder sig til andre områder? Eller er der andre risici jeg ikke har overvejet ved en manglende behandling?

Et forsinket tillykke skal der da også lyde fra mig og Luna

Det kan godt være at en hund ifølge loven ikke må tage en fasan, men det kan dæleme være svært at forhindre når godsejeren syntes at de for jagtens skyld skal opdrætte ca. en milliard snotdumme fasaner, og grunden til at de er snotdumme og ikke ejer overlevelsesinstinkt er, at de opdrættes i små bure indtil lige før jagtsæssonen, og her sætter man så pludselig jeg ved ikke hvor mange burfugle ud i naturen, og de har ikke den fjerneste idé om hvad de skal der... Så når jeg kommer gående med Luna så kan jeg ikke altid se de fasaner der ligger og trykker sig i grøftekanten, og pludselig laver Luna så et hop op i luften og til siden, og 1/100-dele sekund efter, så er fasanen altså død... Og det drejer sig altså kun om et hop på ca. en halv meter, så jeg kan dårlig lave hendes snor kortere... Så når det er tid til jagt på fasaner her i området, så er vi næsten nødt til at gå midt på vejen for at sikre os at Luna på ingen måde kan nå hvad der end gemmer sig i grøftekanten, og det gør vi så som regel også, men nøj hvor er det dog irriterende at der lukkes et overtal af fasaner ud i det tidsrum