Lonny

Nu vil jeg ikke komme med et langt svar på dit spørgsmål i denne tråd (for ikke at få den ud på et sidespor), men du er velkommen til at spørge i en seperat tråd, og så skal jeg fortælle dig hvorfor jeg​ ikke gør...

Og ja, denne idiot af en ejer er det nok lige lykkedes totalt at udslette det gode indtryk som tonsvis af mennesker igennem lang tid har forsøgt at påvirke politikerne med

stakkels pige, og stakkels hendes mor som også må være meget oprevet Og sikke da en idiot til hundeejer Jeg fæstner mig især ved den sidste del af artiklen når jeg siger han er idiot: Mændene stikker af: Hvad fanden ligner det at stikke af når din hund lige har maltrakteret en lille pige Manden er kendt af politiet i forvejen: Endnu en af de typer som aldrig burde have haft en hund Det kan godt være at jeg er forudindtaget, men disse mænd slår mig bestemt ikke som gode hundeejere, og jeg har svært ved at tro at det er allerførste gang at denne hund har lavet udfald, måske har de i deres "hyggelige" stunder ydermere hygget sig med at hidse hunden op, for det er jo sjovt Og på trods af at vores nye lov får hunde aflivet i flæng, så har den på ingen måde taget sine forholdsregler for at sådan en hundeejer ikke kan få hund igen, så i morgen kommer han såmænd nok gående med en ny hund, og efter et stykke tid er den lige så forskruet som den første Og måske tager jeg helt fejl, men jeg skal ærligt indrømme at når jeg læser denne artikel, så er det den slags fordomsfulde tanker der farer igennem mit hoved...

Uh, så kom jeg lige i tanke om én til historie Den er også fra Baldur's tid, og tilbage fra den gang han var en unghund med gang i hormonerne. Det var lykkedes ham at finde et hul (eller grave et) i vores hegn, og han havde straks sat kursen mod nabogården som havde en tæve :slem: Jeg løb så rundt og kaldte på ham, og pludselig ser jeg manden fra nabogården komme gående med Baldur i snor. Han havde opdaget Baldur inde på hans gårdsplads hvor han var i fuld gang med at gøre kur til den tæve som var i lænke på gårdspladsen, og som bonden så mildt udtrykte det "Så ville tæven have flået Baldur i småstykker hvis han var kommet inden for rækkevidde...". Så Bonden havde jagtet Baldur rundt, sådan en unghund har ikke lige til sinds at opgive når der er tæve i farvandet (:blink:) og havde til sidst fået lukket ham inde i garagen, for derefter at give ham snor på og bringe ham sikkert hjem igen :5up:

Jeg møder ikke så mange andre hundeejere her langt ude på landet, men til gengæld syntes jeg kun at huske positive episoder med dem jeg møder Måske er mentaliteten bare en anden herude på landet, eller også er beboerne i mit område specielle, alle som én trækker de pænt til siden når vi skal passere, eller spørger pænt om de skal hilse, og det er tydeligt at mærke at flertallet er vant til dyr og dyrs instinkter, og udemærket ved at to hunde ikke altid pr. automatik elsker hinanden, eller at det er ganske normalt at en hund godt kan finde på at jagte en kat eller lignende. Jeg tror at den oplevelse jeg husker bedst ligger et par år tilbage, nemlig til den gang jeg stadig havde Baldur. Baldur og jeg kom gående inde i skoven, og udfra en sidevej kommer der en dame med to hunde i snor, og straks udbryder hun "De skal ikke hilse!" og skynder sig derefter for at gå i den modsatte retning af os. Jeg tænkte ikke nærmere over det, og gik bare videre, men pludselig bemærkede jeg at damen var vendt om og nu gik i retning af os i mens hun gjorde tegn til at vi skulle vente. Jeg ventede selvfølgelig, og da hun kom inden for råbe-rækkevidde, så råbte hun "Ih det kom altså til at lyde helt forkert, det er ikke pga. hans (Baldur's) at de ikke må hilse, men fordi at mine to ikke hilser pænt i snor". Tænk sig at hun rent faktisk vendte om for at gå tilbage og sikre sig at jeg ikke følte mig stødt fordi hendes hunde ikke måtte hilse på Baldur, hende glemmer jeg aldrig

Vi fik så lov til at gå ture med det samme, 1 halv time tre gange om dagen. Men jeg må indrømme, at så længe hun ikke er ved at eksplodere af indestængt energi, så nøjes vi med mental træning... Jeg har også ruffwear sko (Grip Trex), jeg tror snart jeg har prøvet alle slags, men ligesom med halsbånd, så har Luna altså også en eminent evne til at sno sig ud af sko Jeg tror rent faktisk at hun helt bevist sørger for at jokke skoen af med den anden fod... De eneste jeg indtil videre har kunne få hende til at beholde på er disse: Men dem kan jeg ikke selv give hende på, jeg kan ikke både hive ud i dem så hun kan få foden i uden det gør ondt, og så samtidig føre hendes fod ned i, og hun dypper sandelig ikke foden frivilligt :blink:

Dyrlægen sagde at det en rimelig dyb flænge, og at han godt kunne forstå hun havde ondt, dog var den ikke dyb nok til at de ville sy den (så trædepoter kan altså godt sys). Han var usikker på om hun måske havde en begyndende betændelse, så nu får hun smertestillende og pencilin. Jeg skrev tidligere at flængen var 1-2 mm dyb, men efter at have set dyrlægen skille såret ad () så tror jeg mere på at det er 2-3 mm dybt

Jo, det tror jeg helt bestemt også er grunden. På gåturen må jeg med skam meddele at hun kun havde en "plastik-sko" på som forhindrede såret i at blive beskidt, men som nok ikke gav nævneværdig aflastning For en sikkerheds skyld har jeg ringet til dyrlægen, og de mente ikke at det lød rigtigt at hun sov så meget som hun gør, så de vil gerne lige have lov at se på hende, så vi skal til dyrlægen i eftermiddag.

Hun sov fra fredag formiddag til i går aftes ved 20-tiden, så det har helt bestemt gjort rigtig ondt Men ved 20.30 tiden i går aftes vågnede hun pludselig op til dåd og ville lege, så vi gik en kort tur i kort line. Men om det var en god idé, det er jeg ikke helt sikker på her til morgen. Såret ser fint ud, har den rigtige farve og er ikke betændt. Men her til morgen var hun rimelig sær :hmm: Normalt er hun jo mors pige, og siden i fredags har hun nærmest ligget klistret op ad mig. Men her til morgen lignede hun en der havde fået mere end nok af mig, og hun lagde sig over i den anden sofa, og selv da jeg lagde mig for at tage en ekstra halv time valgte hun at ignorere mig, det er ellers ALDRIG sket før, hun skal altid ind under dynen og putte med Hun lå bare ovre i den anden sofa og stirrede ud i luften, så jeg kan godt have mistanke om at turen i går var lidt for hurtigt... Dyrlægen sagde at den ikke kunne sys Men nu er flængerne heller ikke så dybe igen, 1-2 mm (så vidt jeg kan se), til gengæld er de ca. 1,5 cm lange...

Nu har jeg givet hende en halv dosis, så må vi se hvordan det går

Halv dosis, det havde jeg slet ikke tænkt på Et bur tror jeg dog ikke er løsningen, det er et år eller to siden hun sidst har været i bur, så det ville nok bare få hende til at flippe ud...

Luna har været så uheldig at hun har lave to forholdsvist store flænger i trædepoterne på den ene forfod Da man ikke kan sy en trædepote er der ikke rigtig noget dyrlægen kan gøre for hende, så vi skal bare sørge for at holde såret rent og holde hende i ro. Og her er det så mit dilemma opstår... Hun har tydeligvist ondt, og forholder sig derfor helt i ro. Men samtidig er hun også deprimeret og morsyg, så jeg er overbevist om at det gør rigtig ondt, og er derfor fristet til at give hende smertestillende. Men hvis jeg giver hende smertestillende, så ved jeg jo at hun pludselig vil springe rundt og mene at hun kan klare hele verden, Luna er jo ikke lige kendt for at være den stille og rolige type :blink: Så hvad gør jeg, følger mit moderinstinkt og giver hende smertestillende, eller gør jeg mig selv hård og lader hende leve med smerterne mod at hun til gengæld holder sig i ro, og dermed fremmer helingen?

Luna kan springe/hoppe som en kat... En dag vi havde gæster sad vi og spiste ved spisebordet, og Luna syntes at nu var det længe siden hun havde været midtpunkt, så hun satte sig ved siden af den ene gæst og forsøgte at få opmærksomhed. Da dette ikke lykkedes, så satte Luna af og vupti, så landede hun fuldstændig lydløst på spisebordet (uden at vælte noget), hun tog ikke tilløb eller noget, hun hoppede bare direkte op i luften og landede på spisebordet

Det er så ikke unikt, for jeg ville netop til at fortælle den samme unikke historie om Baldur :blink: Jeg har før hørt om hunde der bed deres egne negle, men indtil jeg så dette, så havde jeg aldrig hørt om andre end Baldur som elskede at bide menneskers negle. Han blev ovenud lykkelig hvis han fik lov at bide mine negle, og han var yderst forsigtig, kun et lille stykke ad gangen

Jo, jeg har 1.800 kvm have, så det gør selvfølgelig også en forskel :hmm: Det kunne ellers se sjovt ud Men du har ret, hvis man ikke har samme mulighed for at give hunden luft under vingerne og chancen for at té sig åndsvagt, så er det ikke optimalt at den altid skal være i snor.

Luna har altid snor på, vi bor i et jagtområde, og det kombineret med Luna's store jagtiver er ikke en god kombination... Luna ligner absolut ikke en det er synd for, eller som ikke får strukket ud under turen. Hun har en 8 meter flexline på, og hun giver den fuld gas på gåturen, op og ned af stengærder, ned i åen, op på bakken osv. Hun er altid fuldstændig udkørt og fyldt med småskrammer efter sådan en tur. Så hvorvidt det er synd at hunden altid har snor på afhænger vel af hvordan gåturen foregår, hvilket tempo, hvilke aktiviteter, og hvor meget hunden får lov til at "skabe sig" under turen. Og som Potemis, så har jeg også lært at tolke Luna's kropssprog så jeg kan styre hende uden om kid, harer eller lignende som ligger lige i grøftekanten. Og som Potemis gør jeg næsten også alt for at "følge" Luna, det vil sige at hun altså ikke er opdraget til at "gå pænt", jeg bliver derimod "trukket" rundt på turen og følger villigt med medmindre der er adgang forbudt, eller jeg rent fysisk ikke kan følge hende.

Nu er det så sjældent at vi rent faktisk er enige om noget, så jeg måtte jo straks skrive da jeg så ovenstående :blink: Jeg er helt enig i at Amstaff'en ikke var aggressiv, da resultatet så ville have været et helt andet end et par rifter som svar på et udfald fra en anden hund...

Jeg skal også blankt erkende at jeg var ved at dø af skræk første gang Luna rigtig legede med en anden Amstaff Jeg troede rent faktisk at de var ved at komme op og slås for alvor, og jeg afbrød dem hele tiden... I dag har jeg så lært, at tavshed er meget mere ildevarslende end snerren og gøen... Nu så jeg ikke situationen, og derfor bliver mit svar om hvad jeg ville kalde sådan en hund besvaret udfra Luna (min egen hund), og her kalder jeg det en overivrig og overgearet hund som måske også er en lille smule usikker, og som desperat forsøger at få den anden hund lokket til at lege. Og det er netop én af grundene til at jeg foretrækker at Luna leger med andre hunde med samme legestil som hende selv, der opstår alt for mange misforståelser når hunde leger med end hund med et helt andet legemønster end dem selv. Luna syntes f.eks. ikke at løbeleg og at jagte den anden hund er specielt interessant, og hun har ej heller en chance for at fange en rigtig sprinter, og af bar frustration vil hun som oftest i stedet vælge at løbe lige ind i siden på den anden hund og vælte den, for derefter at forsøge at gang i sin yndlingsleg, nemlig at bryde og lade som om man bider hinanden. Så lige børn leger bedst :blink:

Luna gør præcist det samme, eller også finder hun et stykke legetøj og smasker lige ind i ansigtet på den anden hund, og i begge tilfælde er det for at sætte gang i en lille hyggelig leg Og ja, hvis den anden hund ikke bryder sig om den type for kontaktsøg og ikke selv er i stand til at afvise Luna, jamen så er det da min pligt at stoppe hende! Luna har rent faktisk lært en ny måde at lege på netop ved at den anden hund konstant afviste hendes forsøg på at brydes (Misja herinde fra), da Luna gav op efter gentagne afvisninger begyndte Misja at bide Luna lidt i benene, og her lærte Luna så legen om at man bider i hinandens ben, hvilket den næste hund hun mødte (en Amstaff) fandt meget mærkeligt, men dog også lærte at sætte pris på

Jeg vil tro at en kort tur hos os er ca. 20 minutter, og den lange tur er 45-60 minutter. Vi går én tur på 45-60 minutter med Luna hver dag, og det er rigeligt til at lægge hende død :blink: Og til tider går vi så en eller to små ture yderligere. Men jeg syntes ikke at man rigtig kan sammenligne hverken km eller tid, det afhænger jo helt af hvor gammel hunden er, og hvordan turen foregår. Luna har f.eks. altid fuld knald på, hun spæner op og ned af grøftekanter, op på stengærdet, graver efter mus, skriger af en hare og er i det hele taget i "jagtmode" hele turen, og det tager altså ret hårdt på sådan en lille trunte Resten af tiden går så med enten at tulle rundt i haven (1.800 kvm) og en dagligt fodersøg hvor jeg gemmer pålægsrester rundt omkring i hele haven, og det daglige program ser ud til at passe hende fint. Hvis vi tilføjer alt for meget mere, så bliver hun overtræt og hysterisk om aftenen...

Helt enig i ovenstående :5up: Da vi fik Luna kammede Baldur helt over af kærlighed, hun var bare, så sjov, så spændende, så sød osv.... Så efter kort tid anede han slet ikke hvor han skulle gøre af sig selv for at komme tæt på hende, så han endte også med at forsøge at humpe hende konstant. Efter 3 dage hvor vi konsekvent pillede ham af og forsøgte at få lidt ro på gemytterne, så holdt han heldigvis op med det igen, og kunne nu være sammen med hende uden at kamme helt over af stress. Så min (begrænsede) erfaring siger mig også at humpning af en hvalp skyldes at hanhunden ikke aner hvordan del skal håndtere sådan en størrelse. ps. Og ja, Baldur kunne også finde på at humpe os hvis vi fik "tvunget" ham ud i en situation han ikke kunne håndtere

Jeg syntes at de andre her i tråden er kommet med nogle rigtig gode råd, især angående "ikke at lokke" og "Target-træning" :5up: Jeg bed bare lige mærke i den markerede sætning, og tænkte, det er jo ret sjældent at hunde gør noget uden grund :hmm: Så for at kunne komme endnu mere på forkant med situationerne, så syntes jeg du skal være meget opmærksom på hvad der leder op til denne type situationer, idet at det kan hjælpe dig med at foregribe begivenhedernes gang. Ved Baldur (som heldigvis bare slikkede folk til døde...) var det nok hvis folk lige kom til at skæve til ham ud af øjenkrogen, selv den lille smule opmærksomhed var mere en han kunne overskue, og hvis en ellers velkendt og tidligere "godkendt" person pludselig havde solbriller på, jamen så kunne vi starte hele processen forfra... Så mit råd er, find ud af hvad det er der får ham til at reagerer så du har en bedre chance for at styre situationen.

Hvis han har stået en måned på internat, så er han på nuværende tidspunkt utroligt stresset, og hans allerstørste behov er ro og trygge omgivelser. Så hvis jeg var jer, så ville jeg kun gå nogle korte ture i områder uden alt for mange andre mennesker og hunde, og derhjemme ville jeg ikke kræver noget af ham, jeg ville undlade træning eller lignende da han på nuværende tidspunkt slet ikke kan rumme det. Efter én til to uger i total ro og fred så kan I begynde at forvente at han vil opfører sig som en "normal" hund, men lige nu er hans stressniveau så højt at han vil overreagerer på helt normale ting fordi at han slet ikke kan rumme det. Det ærgrer mig at man på internaterne ikke oplyser om at det rent faktisk er de færreste normale hunde der kan tåle at være der i længere tid, og at de som oftest er utroligt stressede når man får dem, og derfor er første priotet at få hunden ned i gear. Husk at hunden har stået et fremmed sted i en måned, omgivet af ukendt larm, hundegøen, dufte af fremmede hunde den ikke kan se, et minimum af menneskelig kontakt fordi at tiden bare ikke er til det når man skal passe så mange hunde. Jeg har arbejdet lidt som frivillig på sådan et internat, og det der overraskede mig mest var rent faktisk hvor lidt menneskelig kontakt disse hunde fik, ofte havde en hund kun fået 10-15 minutters menneskelig selskab på en hel dag, og dermed kun 10-15 minutters aktivering... Ovenstående er ikke kritik af internaterne, de gør hvad de kan med de midler de har.

Jeg aner det ikke, men det fik da lige et smil frem her hos mig, jeg kan lige se det for mig

Uha, det var da en farlig påstand at komme med i et forum der for 98% vedkommende består af kvinder :blink: