Lonny

Da jeg var ung teenager havde jeg stadig ikke lært om de "nye" metoder, så hvis en hund ikke gjorde hvad man sagde, så skulle den have et slag over snuden Det var åbenbart så godt indlært hos mig at jeg overhovedet ikke tænkte over det, så da hunden nappede mig i hånden skyndte jeg mig at give den et slag over snuden, hvilket altså er ret dumt når man har hånden inde i munden på hunden Men så kunne jeg lære det, kunne jeg :blink:

Den havde jeg ikke set da ingen havde skrevet i den i dag Nå, men så kan vi jo godt lukke denne tråd igen :blink:

Mange af os herinde går jo nok med en lille drøm om at møde vilde ulve, og hvis man til og med kunne træne med dem ville lykken være gjort... Men her blev drømmen til et mareridt... Ekstra Bladet - Kvinde var i ulves klr i 30 minutter

Åh ja, der var endnu en ting jeg havde glemt Baldur stjal bær i haven, han plukkede selv jordbær og stikkelsbær, desværre sked han også i jordbærene

Årh, den lavede Baldur også Hvis det ikke virkede at stikke af med redskaberne, så insisterede han på at kravle op på mit skød og lægge sig til at sove, og det er altså ikke til at arbejde med en 25 kilo's hund i skødet, men jeg kunne heller aldrig få mig selv til at jage ham ned igen, så jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg bare har siddet midt i et bed med en hund på skøddet

Jeg har helt bevidst ikke lært Luna at hoppe op i trillebøren, netop fordi at jeg frygtede hun ville gøre det i tide og utide og dermed ville komme til at slå sig selv halvt ihjel For to dage siden var hun meget tæt på at tage livet af sig selv.... Vi kom hjem efter en lang gåtur, og Luna styrtede hen i sit badebassin for at køle ned, herefter hoppede hun op på en træplade som lå plant oven på to oprejste europaller, og heroppe fandt hun så sin pude som Bo havde smidt deroppe, og besluttede at tørre sig i puden... Nu tørrer Luna's sig ret voldsomt når hun gør det, så det foregår ved at kaste sig ned i underlaget og derefter snurre om på ryggen, og dette gentages så lige så længe hun stadig mener der er lidt fugtighed tilbage i pelsen, og jeg mente måske ikke helt at dette var så smart at gøre i 1,5 meters højde....

Det gjorde Baldur også, bedst som man havde sat sig til rette for at ordne bedet, så opdagede man at havehandsken, miniriven eller noget andet uundværligt var væk Og ligesom dig, så tror jeg også det var fordi han syntes det var kedeligt at jeg bare sad der, så heller en frisk lille fangeleg :blink:

Jeg tror at det eneste jeg sådan rigtig kan komme på er, at da Luna var hvalp fokuserede jeg rigtig meget på at styrke hendes selvsikkerhed, og dette blev især gjort ved at lade hende gå på mange forskellige overflader, og at hoppe op på næsten alle slags ting. Dette har givet os to problemer efter hun er blevet voksen : - Ifølge Luna kan alle overflader betrædes og hoppes op på, og det er mig fuldstændigt umuligt at få hende lært at nogen overflader altså er no-go... Hun er alt for hurtig til at jeg kan nå andet end at sige nej til at hun hopper ned igen :blink: Så når jeg kommer hjem fra arbejde laver hun lige en sejrsdans på spisebordet, eller hvis jeg kommer ud i haven kan jeg finde hende liggende i en havestol (ikke en liggestol, men en spisebordsstol) eller måske står hun oven på havebordet, eller bare et eller andet højt som giver hende en god udsigt - Luna stoler 100% på at hun altid vil lande på benene, for det har hun jo igennem øvelse lært, og indtil videre er det da også gået fint, meeeen, hun har mere end én gang været ved at give mig et hjertestop Den sidste episode var da vi gik forbi den å hvor hun plejer at drikke vand, men nu var kanten pludselig overgroet af brændenælder og Luna hader brændenæller, og inden jeg havde set mig om, så hoppede hun pludselig udfra broen og de 2 meter ned til åen

Ozzie :hjerte:

Det afhænger helt af Luna's humør eller vejret den pågældende dag... Hun bryder sig ikke om at få sele på, så hun kommer aldrig løbende når jeg tager snoren, men så snart hun har fået selen på kan det ikke gå stærkt nok med at komme ud af døren, og hvis jeg ikke er hurtig nok, så står hun og hopper op af havelågen Men hvis det er dårligt vejr, eller hun er træt (især om morgenen), så kan jeg give hende sele på og begynde at gå ned imod havelågen, for så at opdage at hun ikke følger med For en uges tid siden havde jeg givet hende sele på og lokket hende med ud af hoveddøren, men halvvejs imod havelågen vendte hun om og spænede tilbage til hoveddøren, som hun så åbnede (ja, det kan hun godt :blink:) for derefter at løbe ind lægge sig i sofaen, så den dag fik hun ingen morgentur

Så sandt som det er sagt :klap:

I nogen tilfælde skal han spise imens han er her, og vi sørger såmænd bare for altid at være tilstede og stå midt i mellem dem, og så er der ingen problemer. Vores hus er ikke bygget med flere værelser, men bare ét stort rum i stueetagen, samt ét stort rum på første sal. Og hvad du mener med at arbejde på at de skal respektere hinandens grænser? Jeg ved ærlig talt ikke hvordan jeg skal lære dem at respektere hinandens grænser? Så i stedet udøver jeg kontrol, f.eks. når de får mad eller kødben, så placeres de så langt fra hinanden som muligt, og så vidt muligt også så de ikke kan se hinanden, og så sørger jeg ellers for at ingen af dem forlader deres plads. Og det fungere fint, ingen af dem forlader deres plads eller gør det mindste tegn til at overtræde nogens grænser, men hvis jeg forlader området, så har hun ikke længere respekt for hans grænser. Så man kan sige, at hun har lært at have respekt for min grænser, men ikke for hans, og det aner jeg ikke hvordan jeg lærer hende? Problemet er jo nok også lidt, at han stort set ingen grænser har, hvis hun forsøger at stjæle f.eks. hans mad, så går han bare fra maden og venter på at vi har fjernet hende før han vender tilbage. Han virker ikke til at være bange for hende eller noget, det virker mere som om at tingene ikke betyder så meget for ham at han gider tage konflikten, og så er der pludselig disse meget sjældne tilfælde hvor han beslutter sig for at lige netop denne genstand er en konflikt værd Så vi gør skam alt for at forebygge, men dette er første gang at de rent faktisk er kommet op at toppes over et stykke legetøj, og lige netop dette stykke legetøj har jeg selvfølgelig fjernet. Jeg vil også understrege, at det som nævnt "kun" var en uoverensstemmelse, og ikke slagsmål, eller som dyrlægen udtrykte det, så havde de uden at ville det fået taget lidt hårdere fat end de havde tiltænkt.

Problemet med dette er at Luna er oppotunist ud til fingerspidserne , så hendes defination af et forbud er, at så længe ingen ser det, så går det nok... Med det mener jeg, at hun f.eks. allerede ved at hun ikke må gå til hans mad når han spiser, men vi er så sandelig nødt til at overvåge hende da hun ellers vil gøre det alligevel. Problemet er jo at hun ved at han ikke siger fra, så hvis vi gør det for ham, så venter hun jo bare til de er alene, dum er hun jo ikke... Men du har da ret i at vi nok bør skride ind, men jeg ved ikke helt hvordan vi gør det, medmindre vi altså er villige til at overvåge dem hvert eneste sekund de er sammen :hmm: Og de har kendt hinanden i et par år og ses flere gange om ugen, de kender hinanden så godt at de sagtens kan slappe af sammen og bare hygge, og når de er sammen, så er det ofte en hel eller halv dag, og det gør det der med overvågningen lidt problematisk. Så jeg frygter lidt at hvis jeg begynder at gribe ind, så kan de måske slet ikke finde ud af at takle det når jeg ikke lige er der?

Jeg har rent faktisk aldrig oplevet ham seriøs før i lørdags, og her så jeg ikke optakten, så jeg ved ikke hvad hans særlige tegn er Men min forhåbning er også at Luna har lært lektien, for hun var godt nok rystet... Og Luna gør det samme som Cicero, når hun føler at han virker som om han mener det, og hun ikke tør tage legetøjet, så stiller hun sig til at nedstirre mig med det mest lidende ansigtsudtryk, og hvis det ikke virker, så begynder hun også at klynke Det lyder som om Cicero og Luna minder en del om hinanden, lige møgforkælede og overbeviste om at verden eksisterer alene for deres fornøjelses skyld

Luna klør sig ikke, og hun har heller ikke noget sår. Men ind i mellem så sker der åbenbart en ekstra stor påvirkning, og her begynder hendes hud så at bule ud, og hun ligner en der har fået 1.000 myggestik det samme sted, her virker det heller ikke til at klø, men det virker generende, måske mere som om det gør lidt ondt :hmm: Det er kun hvis vi ikke sørger for at gøre noget ved det lige når det begynder, Luna er jo en energisk hund, og det vil sige at hun altid er fyldt med småskrammer, og allergien under udbrud gør åbenbart at der går infektion i disse sår, og hvis vi ikke sørger for at behandle med det samme hun begynder at blive rød, så kan hun ende med en stafalykokinfektion som er meget irriterende for hende. Men til dagligt er hun måske en lille smule lyserød, men det ser på ingen måde ud til at irriterer hende, hun hverken slikker eller klør sig. Og hendes udbrud 2-3 gange om året burde fremover heller ikke generer nu da vi ved at de kan bremses ved at vaske hende i klorhexadin så der ikke går infektion i den irriterede hud.

Undskyld til jer der har svaret, jeg glemte helt tråden Luna har fået testet hendes blod og det gav udslag for lagermider og husstøvsmider, samt noget tredie jeg ikke husker hvad var. Da Luna i det daglige ikke virker synderligt påvirket af det, og det kun kommer til udbrud de få gange om året, så går mine afvejninger på hvorvidt det ubehagelige ved behandlingen opvejes af at hun lindres for de to-tre udbrud om året :hmm: Og samtidig så gik mine tanker i de baner som Birgitta nævnte, nemlig om manglende behandling kan resulterer i at allergien forværres eller at der kommer flere allergier til :hmm: Luna er 3,5 år gammel, så hun kan jo sagtens nå at udvikle en masse allergier endnu. Men dem hun har indtil nu syntes jeg umiddelbart hun er så lidt påvirkede af, at jeg ikke umiddelbart vil udsætte hende for behandling

Det har jeg ikke lige tænkt over, men det kan da godt være at du har ret :hmm: Men det er jo bare lidt svært at skelne til tider, oftest starter det jo med at de leger trækkeleg og han så vinder legetøjet, og her forsøger hun jo så at genvinde legetøjet. Og når det er omvendt og det er hende der vinder, så forsætter hun altid legen og han må godt gribe fat i legetøjet igen, men når han vinder, så skynder han sig at stikke af med legetøjet og beholder det. Men det kan godt være at det bare er min menneskelige retfærdighedssans som er totalt upassende i disse situationer, jeg syntes jo at det er uretfærdigt at han bare stikker af med legetøjet når han vinder Men lige ved denne episode havde de ikke leget med legetøjet forud, hun havde bare forsøgt at stjæle det fra ham. Jeg har jo aldrig rigtig haft mere end én hund og har derfor ikke den store erfaring med at regulerer leg, og da de samtidig brummer højlydt af hinanden når de har det allersjovest med en trækkeleg, så har jeg måske ikke altid taget hans brummen så seriøst som jeg burde :hmm: Men hvornår bør man så regulerer legen?

... i denne weekend fandt hun ud af at verden ikke roterede rundt alene for hendes skyld Desværre endte det så med et besøg hos dyrlægen for hendes vedkommende Luna har altid kunne få alt hvad hun ville, enten ved at snyde og manipulerer, og når det ikke virkede, så skruede hun charmen på, og så endte det alligevel altid med at hun fik sin vilje, I ved, sådan en rigtig tøjte :blink: Hun har en legekammerat som hun leger med flere gange om ugen, og de to elsker hinanden over alt på jorden, og han lader hende tryne sig gang på gang... Luna syntes altid at det legetøj han har er så meget mere spændende end det hun har, så hun forsøger altid at lokke det fra ham. Det starter med at hun forsøger at snigløbe ham, hvorefter han brummer højlydt af hende, og hun skynder sig at bakke væk igen. Herefter sker der én ting af to, enten gør hun pludselig voldsomt og løber afsted imod en indbildt fare, og når han så følger efter, så vender hun om og snupper legetøjet Og hvis dette ikke virker, så lægger hun sig helt tæt på ham, hvorefter hun stille og roligt sniger sig nærmere og nærmere, og til sidst er hun så tæt på at hun forsigtigt kan tage fat i et hjørne af legetøjet og begyndet at lirke det fra ham. Hun tager det ikke fra ham, men afventer at han giver op og ikke længere holder fast i legetøjet, og så skynder hun sig at stikke af med legetøjet... Under hele forløbet ignorerer hun totalt at han brummer af hende og beder hende om at skrubbe af, og indtil videre er hun sluppet heldigt fra at stjæle hans legetøj, og det har åbenbart fået hende til at tro hun kunne gå på vandet Så her i weekenden havde de fået noget nyt legetøj at lege med, og som altid fik de to ens stykker legetøj, og som altid mente Luna at han havde det bedste stykke legetøj... Normalt er hun rigtig god til at læse ham og ved hvornår han mener sin brummen, og hvornår hun lige kan presse ham lidt for at få sin vilje, men et eller andet kiksede denne weekend... Så da hun forsøgte sit sædvanlige nummer overhørte hun vist lige at hans brummen var lidt dybere end sædvanligt, eller også mente hun at legetøjet var så godt at det var forsøget værd Det gik så hurtigt, at jeg ikke lige nåede at se hvem der gjorde hvad, og det var overstået på 2 sekunder, men resultatet var en hanhund med et sår på indersiden af overlæben, og en Luna med et fint aftryk af en hjørnetand på forsiden af brystet Desværre havde han fået lavet hul på hende, så hun blødte ret meget, og dyrlægen insisterede på at se hende. Han havde fået lavet hul hele vejen igennem huden, og der var en lille bitte lomme inden under huden, heldigvis var den ikke større end at dyrlægen mente at det var nok med en omgang pencilin for at der ikke skulle gå betændelse i det. Så jeg tror det værste for Luna var overraskelsen over at finde ud af at hun ikke altid kunne få sin vilje, hun var rent faktisk ret rystet resten af aftenen og natten med. Om aftenen sov hun som en sten, men så snart jeg lagde mig til at sove, så vågnede hun og gøede af noget indbildt, alt var farligt, lyset fra opladeren, den indbildte lyd, det hun bildte sig ind der var ude i haven... Så det endte med at jeg måtte stige op og våge over hende, og så snart hun så at jeg overtog vagten, så lagde hun sig til at sove og sov som en sten resten af natten Så fra klokken 1 om natten til kl. 5 næste morgen, der sad jeg og spillede computerspil imens Luna langt om længe kunne sove i sikker overbevisning om at jeg passede på hende. Jeg forsøgte en enkelt gang eller to at lægge mig til at sove, men så vågnede hun straks og sad og gloede anstrengt ud i luften efter indbildte farer :ae: Søndag var hun ok igen, og blev igen gode venner med hanhunden og de legede som de plejede. Jeg sidder så her og tænker, gud ved om hun fik en tiltrængt lektie om at hun altså ikke styrede hele verden, eller om det var synd for hende, eller om lektien overhovedet bliver husket næste gang hun vil have sin vilje :hmm:

Jeg har også stemt "nej" udfra præcis de grunde du skriver herover.

Jeg vil ikke sige at jeg er bange for nogen racer, men generelt udviser jeg stor respekt for alle hunde indtil jeg kender dem, jeg er blevet bidt et utal af gange som barn fordi jeg bare "elskede" alle hunde og skulle kramme, og alle disse bid har nok sat sig lidt i mig, så nu skal jeg kende hunden før jeg er tryg ved den.

Sådan er de også her hvor jeg bor, de går pænt inde i siden af vejen, men i samme øjeblik bilen er lige ud for dem, så spæner de lige ud foran den. Nogen gange kan de rent faktisk være på vej væk fra vejen, og alligevel vende på en femøre og spæne ud foran bilen idet man er ud for dem Vi plejer at se at de leger "chicken" Jeg har rent faktisk tit undret mig over hvad det er for et instinkt der får dem til at løbe lige ud foran bilen :hmm:

Enten bliver det gjort anderledes her hvor jeg bor, eller også har jeg totalt misforstået et eller andet Vi går ofte forbi de burer hvori fasanerne vokser op, og disse bure er altså ikke "kæmpe", i hvert fald ikke i mine øjne. Der er et hus på en ca 9 kvm og et udeområde på ca. 12 kvm, og her vil jeg tro at der går ca. 10-15 fasankyllinger. Og den dag da vi kom forbi og de lige var sluppet løs, der så jeg utroligt mange halvvoksne fasaner der bare spadserede rundt over det hele, de havde absolut ingen opfattelse af at noget kunne være farligt, og forsatte bare deres spadsertur selvom Luna kørte helt op og begyndte at hyle efter dem. Og de var alle vegne, det føltes lidt som at vi uforvarende var gået ind i en hønsegård. Efter at disse fasaner så er kommet ud i det fri, så begynder den "hyggelige" køretur hver morgen til arbejde, hvor jeg langs vejen hver morgen kan se 4-5 fasaner der er blevet kørt ned på den samme strækning på ca. 2 km. Nu ejer godset stort set hele området hvor jeg bor, så måske sætter de det korrekte antal fasaner ud, men disse fasaner klumper sig så måske sammen på samme område og virker derfor meget overvældende Jeg får i hvert fald helt klart opfattelsen af at der bliver sat alt for mange fasaner ud i vores område, de er alle vegne og i stort antal, og de virker ikke synderligt vagtsomme overfor noget som helst

Som jeg forstod det, så var det netop meningen at jeg selv skulle gøre det hjemme, og måske har du ret i at hun så ikke vil reagerer så voldsomt :hmm: Meeeen, jeg er altså ikke meget for det, fra hun var 4 måneder og et halvt år frem var jeg nødt til at give hende astmaspray ved at sætte en tragt foran hendes mund, og det resulterede i at hun stadig kan finde på at fare sammen hvis jeg rækker uventet ud efter hende, men efterhånden er hun blevet næsten helt afslappet overfor mine berøringer, og hvis jeg så skulle til at risikere denne tillid én gang til, så tror jeg at det ville rive mit hjerte midt over

Uh, jeg blever altid sådan lidt lunken ved ting som kan helbrede næsten alt og nærmest er for godt til at være sandt

Det må man da håbe, ellers tror jeg projektet kuldsejler alene fordi jeg ikke kan få medicinen i hende :blink: