Lonny

Dette vil jo heldigvis være noget der sker meget sjældent, og skulle det ske, så findes der en abortsprøjte, som man kan give tæven den efterfølgende dag. Der findes mange grunde til at steriliserer sin tæve, men at en hanhund kan finde på at bryde ind og voldtage tæven, det ville nok ikke være min grund til en sterilisering :blink:

Kunne man ikke bare lade være med at lade sin tæve parre?

Altså, når du nu har døbt billederne "Sookie og Noomi", så er det ikke nær så svært at gætte som du måske lige troede :blink:

Det markerede, fordi det er en anden orm de har derovre, og deres orm kan påvises i blodet, det kan vores desværre ikke Baldur kunne sagtens strække sig, løbe, lege osv., men så snart det kom til at springe op på noget (sofaen, ind i bilen, osv.), og han dermed skulle lægge hele belastningen på bagbenene, så kunne man se at han havde problemer. Hvis han har ondt i lænden, så pas på når du undersøger ham, Baldur havde som sagt så ondt at han snappede efter mig når jeg forsøgte at røre hans bagben...

Og hvad var den etiske årsag? Ja undskyld jeg spørger, men når du sådan skriver at det ligefrem var af etiske årsager, så bliver jeg jo nysgerrig

Du må meget gerne spørge, og evt. også om der er nogen steder vi alm. dødelige kan læse om undersøgelsen (det glemte jeg nemlig at spørge om) :blink: Det er ret interessant at de sådan er gået i gang med at undersøge langtidsvirkningerne af neutralisering af hunde, jo flere facts der kommer på bordet, jo lettere bliver det jo for os hundeejere at tage en velovervejet beslutning.

Jeg har ikke rigtig kunne finde nogen artikler om hvilken indflydelse en sterilisation havde på en tæve rent mentalt, men jeg kan bare ikke tro at når det kan have så stor en indflydelse på en hanhund, at det slet ingen skulle have på en tæve... Og ja, jeg har heldigvis en rigtig dygtig dyrlæge, men det har også taget lang tid at finde hende. Jeg syntes også at man skal gå ret alternative veje for at finde noget som helst negativt om at neutraliserer hunde, hvis man søger på netdyredoktor eller spørger sin dyrlæge (som jo tjener på det), så er det er vidundermiddel, men personligt har jeg bare meget svært ved at tro på vidundermidler der snart sagt kan løse et hvilket helst problem... Jeg må lige prøve at finden "hunden" fra december (2009 ?)

Nu er undersøgelsen som sagt igangværende, så medmindre man kender sin dyrlæge så godt som jeg gør (og har betalt for hendes sommerhus :blink:), så er det jo ikke sikkert at dyrlægerne vil nævne en undersøgelse som endnu ikke er tilendebragt.

Sidst jeg var hos min dyrlæge spurgte jeg hende om hun ville anbefale at få Luna steriliseret, og hendes svar var, nej det ville hun ikke... Hun ville ikke steriliserer en tæve medmindre den havde problemer med løbetiden eller med underlivsbetændelse. Grunden til dette var, at der lige for øjeblikket foregår en masse undersøgelser, hvoraf en del af dem viser at der kan ske uønskede ændringer hos tæven, heriblandt er man ved at få bekræftet at steriliserede tæver hyppigere bliver demente. Denne undersøgelse skulle være igang på landbohøjskolen lige nu, og der skulle være positive tegn på at der er sammenhæng i mellem demens og sterilisation. Har I nogensinde hørt om dette, og kender I evt. til steder hvor jeg kan læse mere om det?

Baldur hostede heller ikke, så det må du endelig ikke tage som et sikkert tegn på at Bamse ikke har det.

Jeg kender desværre ikke nogen engelsk boghandel med bøger om hunde, så jeg vil også meget gerne vide om der findes nogen Jeg plejer at kigge på denne boghanden, som har rigtig mange gode bøger, og så se om jeg ikke kan finde dem på den engelske amazon, så jeg slipper for at betale moms... Welcome to Dogwise.com - Dog Books

Jeg ville helt sikkert også få undersøgt lænden, men husk at selvom dyrlægen ikke kan finde noget, så kan der jo stadig være noget som kun kan findes ved en scanning. Dyrlægen mente jo ikke at der var noget galt med Baldurs lænd, men scanningen fortalte en helt anden historie... Få evt. også taget en fuldstændig blodprøve som kan vise om der er noget galt med hans indre organer, eller om han har en infektion. De symptomer du beskriver kan være rigtig mange ting, men hans interesse for hans bagpart, og det at han ser besværet ud, for helt sikkert også mig til at tænke på lændeproblemer.

Helt enig, hvis man er ny inden for hundesport, og gerne vil have succes, så skal man nok ikke vælge en terrier første gang... Luna er rimelig lærenem, men der findes bestemt lettere racer at træne, racer som ikke bare går deres vej når de ikke længere syntes at de gider

Min første hund var en Amstaff, og det syntes jeg da er gået meget godt :blink: Hvad angår hvad en førstegangshund er, så afhænger det jo også af hvor meget man sætter sig ind i tingene, og hvad man forventer af en hund. Det samme gælder når folk skriver de gerne vil have en familliehund, der er jo ikke noget der hedder en "familliehund" og denne defination vil jo være forskellig fra person til person, og er derfor ikke særlig brugbar.

Jeg tror simpelthen at jeg havde smidt dem ud! Det er da en totalt respektløs holdning at have til andre menneskers følelser, og ærlig talt så havde jeg nok genovervejet vores venskab!

Jeg er blevet bidt af 4 forskellige hunde som barn (og her gik der altså hul), og der var da ingen der overhovedet tænkte på at disse hunde skulle aflives. Så jeg er ikke enig i dit udsagn, men mener derimod at det er i dag at hunde bliver aflivet så snart de er besværlige

Hvor er den bare god :klap: Tak for den :5up:

R.I.P Mira :ae:

Jeg ville nok lige vente til den værste sorg er overstået, så du, som du selv siger, kan se lidt mere klart :ae: Jeg har jo selv for kort tid siden mistet min ene hund, og jeg var så tæt på at anskaffe mig en ny hund 14 dage efter, men nu er jeg utroligt glad for at jeg ikke gjorde, da beslutningen alene bundede i at jeg havde behov for at foretage mig et eller andet som kunne holde tankerne om den mistede hund borte. Selvfølgelig skal du have en ny hund, men vent lige en måned eller mere, så du bedre kan overskue situationen, og ikke kommer til at vælge den første den bedste hund, for bare at gøre noget... Og hvornår sorgen går væk, det er jo meget individuelt. Jeg kan sige, at nu er det 1,5 måned siden jeg mistede Baldur, og jeg savner ham stadig, men nu vræler jeg i det mindste ikke længere hver gang jeg kommer til at tænke på ham. Jeg tænker stadig dagligt på ham, og det er stadig med sorg i hjertet, men nu er jeg i det mindste også begyndt at huske nogle af de gode stunder vi havde sammen, så jeg håber, at en dag, så vil det kun være de gode stunder jeg tænker på, når jeg tænker på ham.

Du er helt sikker på at det han gjorde her ikke var leg, præcis som I selv plejer at gøre? Jeg ville ikke aflive i den beskrevne situation, der er for få oplysninger, og når både din mor og hendes veninde stadig er trygge, så vil jeg ikke mene der er grundlag for afliving. Men jeg ville helt sikkert stoppe fuldstændigt med at lege på en måde som indbyder ham til at nappe, da han jo ikke kan skelne i mellem hvem det er ok at gøre det ved, og hvem det ikke er. Og som de andre, så ville jeg tage mine forholdsregler fremover. Hvad mener du egentlig med at han som hvalp er trænet til at være vagthund? Indebærer denne træning angreb, eller kun at advarer? Hvordan reagerer han normalt overfor fremmede, og har der før været problemer af denne art?

Jeg tror også at det hænger sammen med at Luna ikke er vant til at få råt, sidste gang hun fik det blev hun jo syg og blev indlagt med tarmslyng, så det har taget mig et godt stykke tid at få samlet mod til at prøve igen. Så derfor er hun jo slet ikke vant til at få ting der ikke er stegt eller kogt, så jeg tror også at hun syntes det er lidt mærkeligt, og slet ikke ved om hun overhovedet kan lide det

Hvis det kun skal koges i 5 minutter, så tror jeg ikke der sker noget Luna er endnu ikke stor nok til at kunne knuse det (men Baldur kunne), hun kan dog godt gnave det i stykker, så vi er lidt påpasselige med splinter. Luna har ikke rigtig ladet sig mærke med at Baldur er væk, hun har ikke gået og ledt efter ham eller noget. Egentlig virker hun (hvor hårdt det end lyder) egentlig godt tilfreds med at han ikke er her, hun får lov at sove i mors arme, og hun er blevet meget mere kælen efter at hun får vores fulde opmærksomhed, rent faktisk skal vi nu til at forsøge at øge hendes uafhængighed, hvor det det var lige modsat før. Men hun virker rigtig glad, og som sagt, måske mere end før, men det kan jo også bare være alderen, så det er svært at sige om det er det ene eller det andet. Og nu er hun rent faktisk gået i gang med at gnave i benet, helt uden at jeg har gjort noget, det krævede åbenbart bare at Bo kom hjem :blink:

Det var rent faktisk også min tanke, hun ligner en der forsøger at gemme det indtil det bliver spiseligt, og samtidig går hun så og passer på at ingen forsøger at stjæle det i mellemtiden... Men hvis jeg koger det, risikerer jeg så ikke at benet splinter?

Jeg har været hos slagteren i dag og har hentet et dejlig kødben med lidt fedt og kød på. Hun fik det så her i eftermiddag, men hun kan slet ikke finde ud af hvad hun skal stille op med det, eller også fatter jeg bare ikke hvad det er hun laver :blink: Da hun fik det, der stod hun lidt på afstand af det, og lignede en der syntes det var farligt. Da hun så fik taget sig sammen til at gå hen til det, så snuste hun lidt til det, men ville ikke tygge i det. Resten af dagen er gået med at hun har forsøgt at begrave det, og når hun ikke er i gang med det, så går hun og småpiver Jeg har så lige forsøgt at tage det fra hende, da hun jo åbenbart ikke har gavn af det (og det bliver lidt ulækkert af at ligge her i stuevarmen), men så begyndte hun først at pive, og ville helt bestemt have det igen, og nu ligger det så igen begravet i hendes tæppe og hun sidder og stirrer på tæppet... Hvad sker der for hende, hvad er det hun laver?

Baldur var alt for bange hos kiropraktoren, så selvfølgelig sendte han signaler, men de var noget mere udprægede end smasken og slikken sig om munden... Efterfølgende giver det jo så også mening eftersom han havde lændeskred, og det garanteret gjorde rigtig ondt Luna er så ung at hun ingen muskelspændinger har, og de 2 gange hun har været kiropraktor har hun været blød som smør, så hun har kun udvist tegn på utålmodighed :blink: Herhjemme udviser hun dog mange signaler til dagligt, grundet hendes unge alder vil hun jo stadig meget gerne "please", så lige så snart hun bliver usikker på noget, så smasker eller slikker hun sig om munden. Jeg skynder mig så at gøre det samme, i håb om at forsikre hende om at alt er ok. I de få tilfælde hun bliver skældt ud (stemmen er lidt hævet, men ingen råben og skrigen), så sender hun alle de dæmpende signaler hun kan, ørerne tilbage, lav i kroppen, logren med halen og slikken om munden, samt hun desperat forsøger at skabe kontakt og gøre mig god igen, hvilket jeg altid bliver efter ca. 10 sekunder