Lonny

Luna er også mørkeræd, om aftenen vil hun ikke ud i vores have medmindre jeg går med eller lyser området op for hende. Ved gåture i mørke kan jeg også tydeligt mærke at hun er meget mere på og lettere lader sig stresse. Så vores ture i mørke skal foregå velkendte steder hvis vi skal have nogen fornøjelse ud af dem. Luna er nu 5 år og har ikke ændret sig mht. at være mørkeræd, og jeg tror ikke der er noget galt med hendes syn, hun er bare sentitiv og meget opmærksom på omgivelserne, og især på hvad hun kan se (dette bemærkes også i dagtimerne), og derfor gør mørket det svært for hende, for hun har et stort behov for at kunne se hvad der sker omkring hende. Det jeg ville med det her indlæg var, at gøre opmærksom på at du ikke må tro at problemet bare går over af sig selv, måske gør det, men i vores tilfælde gjorde det ikke. Hvad man kan gøre ved det, ja det ved jeg så ikke, vi har bare lært at leve med det

Jeg blev søreme også en pitbull

Jeg oplevede det selv den anden dag da jeg var ude og gå med Luna, vi kom stille og roligt gående langs en hæk indtil en have. Pludselig opdager jeg at Luna står snude til snude med en hund der er inde i haven, jeg bliver ret forskrækket og hiver i snoren for at få Luna væk, i det øjeblik ændrer Luna totalt adfærd, fra at have gået afslappet gik hun nu over til at skrige i vilden sky og kaste sig rundt i snoren. Det at jeg hev i snoren gjorde hende helt klart forskrækket og hun tog det som et signal om at situationen var farlig, jeg er overbevist om at hvis jeg ikke havde hevet i snoren, så var vi bare forsat med at gå forbi helt uden at Luna havde ændret sin rolige gang

Desuden kan det give testikelkræft ikke at fjerne den kugle der ikke er faldet ned

Nu fik jeg lige ringet til dyrlægen og fik navnet på sygdommen, på dansk hedder det " Psykogen Polydipsi" og på engelsk hedder det "psychogenic Plydipsia", og herunder er der et link til én beskrivelse af sygdommen.: http://www.mypetsdoctor.com/psychogenic-polydipsia-in-dogs Dog er jeg overhovedet ikke enig i behandlingen som består i at fratage hende vandet og stimulerer hende yderligere, jeg vil tro at det skyldes artiklen er skrevet til understimulerede amerikanske hunde, og ikke tager hensyn til hvis det skyldes et traume.

Jeg har lige fået anbefalet Bachs Rescue og Fuglemælk (???), så det havde jeg tænkt mig at begynde på i dag Luna træner kun for sjov, og det foregår mest i vores køkken som også var stedet vi trænede denne gang. Og vi trænede præcist det samme som vi plejede, et udvalg af forskellige øvelser samt "hvad kan du finde på". Vi træner jo ikke rigtig for at opnå et resultat, men for at hygge os og få lidt mentalt stimulering, så øvelserne skal hverken være perfekte eller på det rigtige tidspunkt, så det plejer at være noget vi hygger os med, og bestemt ikke noget hun stresser over. Men jeg talte med den træner som vi i ny og næ går hos, og hun var inde og læse denne tråd, og efter læsningen var hun slet ikke i tvivl om at det var en stressbetinget reaktion, så det giver lidt ro i sjælen at jeg så "kun" skal koncentrere mig om stress og ikke samtidig bekymre mig om at hun måske er syg.

Jeg tænkte at i stedet for at gå tur, så ville jeg træne lidt med hende herhjemme i vante omgivelser. Hun nærmest åd mine fingre, noget hun ellers kun plejer at gøre når vi træner i meget stressende miljøer, såsom i nærheden af katte, ellers plejer hun at tage godbidderne meget forsigtig. Så hun må jo være stresset, på trods af at jeg ikke kan se nogen andre tegn på det

Ja, jeg sidder også og spekulerer i om det er en tilfældighed, for lige nu er hun i fuld gang med at plage om at vi skal ud og gå en tur :hmm:

Ja, jeg har også lidt svært ved at forstå det, især fordi at gåturen gik fint, ingen stress eller noget, hun gik bare lige så stille og snusede, så jeg så absolut ingen tegn på at det var for meget for hende

Bortset fra en morgentur på 10 minutter hver morgen, så har Luna været havehund siden i tirsdags. Og alt er gået fint, hun har ikke tisset imens hun sov siden :banan: Så i dag tænkte jeg at vi ville starte op så småt med gåturerne, så vi gik en lille tur på en halv times tid (en trediedel af hvad vi plejer), og her til eftermiddag tissede hun så igen mens hun sov... Der er intet at se på hende som giver hints om at hun er stresset, altså ud over at hun drikker meget og tisser imens hun sover, så det er meget svært at bedømme hvornår hun har fået det bedre Det er enormt svært at bedømme om hun er frisk eller ej, hun er jo blevet en voksen hund og dermed tilpasser hun sig, så hun sover hele dagen hvis jeg ikke laver noget, og hun er aktiv hvis jeg laver noget. I hendes yngre dage var det lettere, her kravlede hun på væggene hvis hun var understimuleret :blink: Så nu har jeg besluttet at vi først prøver igen næste lørdag, så har hun fået en uge med ro, og så må vi prøve igen. Tror I at en uge er nok, eller bør jeg sætte endnu mere tid af?

Præcis, og det er jo netop de sjove påfund der gør at vi som ejere pludselig genvinder gejsten efter en ellers hård dag

Luna har mange unoder, og jeg nyder dem alle, men det er rart at se at jeg ikke bare er en inkompetent hundeejer der forsøger at feje det ind under "at det jo er hyggeligt at hun får mig til at grine hver dag", men at der rent faktisk er rigtig mange af jer andre der har det på præcis samme måde og det bekræfter mig i at det er hyggeligt og at vi ikke vil undvære det

Tak

Jeg tror bestemt også hun kommer over det igen, og som du siger, hun har åbenbart fået en voldsomt chok oppe hos dyrlægen, måske både pga. smerten, men også fordi hun var halvt bedøvet og måske derfor oplevede det på en helt anden måde og mere overgrebsagtigt end det der egentlig skete. Jeg kom forresten også til at love dyrlægen en på hovedet hvis hun skreg når han rev neglen af Men har så meget god bagage i baghånden, så det her skal nok gå over med lidt ro og omsorg

Æv, det lyder godt nok ikke rart Jeg har ingen gode råd, men jeg håber du finder nogen der kan hjælpe med at gøre det så problemfrit som muligt :ae:

Den indgangsvinkel har vi også valgt herhjemme, vi kan begge godt lide den glæde og kan begge finde på at opfordrer hende til at hoppe op, og så kan man jo ikke rigtig forvente at hun forstår at hun godt må ved os, men ikke ved andre. Så vi advarer bare folk om at hun hopper op, og hvis de bliver forskrækkede ved det, så venter vi med at lukke Luna ind til dem til de sidder ned og ikke kan (næsten ikke) hoppes op ad

Hos Luna kom det så også først omkring da hun blev 5, og jeg er blevet fortalt at hendes mor var ligesådan, så nogle hunde er bare længere tid om at blive voksne end andre :blink:

Hvad er skulderluxation

Jeg opretter denne tråd fordi jeg aldrig har hørt om emnet før og vil dele min erfaring, og måske høre om andres Tirsdag i sidste uge flækkede Luna sin ulveklo og vi var nødt til at tage til dyrlægen for at få den revet af. Luna kom i fuld bedøvelse, og herefter ville dyrlægen give hende lokalbedøvelse så det ikke ville gøre ondt når hun vågnede igen. Men da dyrlægen forsøgte at give hende lokalbedøvelse vågnede Luna og skreg i et væk. Vi blev enige om at vente til helbedøvelsen virkede lidt bedre, men dyrlægen ville dryppe noget af lokalbedøvelsen på for at gøre tåen mindre følsom til senere når hun skulle stikkes, men igen skreg Luna helt vildt, så dyrlægen måtte stoppe også med dette. Da der var gået et kvarters tid ville dyrlægen forsøge at lokalbedøve igen, men igen vågnede Luna og skreg (på trods af hun virkede fuld bedøvet), så vi besluttede at give hende noget mere helbedøvelse. Efter denne ekstra dosis havde fået lov at virke kunne dyrlægen langt om længe få lov at lokalbedøve uden Luna mærkede noget. Dyrlægen sagde bagefter at han aldrig havde oplevet noget lignende og at hun måtte være meget følsom. Lørdag aften fik vi gæster og i blandt gæsterne var der en lille pige på 3 år med, pigen var rigtig sød og hende og Luna gik fint i spænd, men det var tydeligt at Luna syntes hun var en underlig en og var usikker på hvad hendes pludselige bevægelser og lyde betød. Luna blev til sidst meget træt, hvilket var forventeligt idet hun ikke er vant til gæster, og slet ikke til børn. Natten til søndag tissede Luna i vores seng, ikke bevidst, men hun sover i vores seng og i løbet af natten sev det bare ud af hende. Søndag sev det også ud af hende imens hun sov i vores sofa. Natten til mandag var der ingenting, men natten til tirsdag nåede hun at tisse 4 gange i vores seng og blive lukket ud for at tisse 3 gange. Så tirsdag tog vi til dyrlægen, jeg troede hun havde blærebetændelse, og det kombineret med at hun er lidt inkontinent var roden til hendes ufrivillige tisseri. Men dyrlægen fandt ikke noget i hendes urin (andet end at den var fortyndet), så vi tog en blodprøve for at se om der var nyreproblemer eller sukkersyge. Dyrlægen ringede så i dag og fortalte at der heller ikke var noget at se i blodprøven. Men hun kunne fortælle at der rent faktisk findes en psykisk sygdom der gør at hvis hunden bliver meget stresset, så begynder den at drikke mere, og dermed tisse mere. Jeg kan selvfølgelig ikke huske hvad sygdommen hed, men sammenholdt med Luna's oplevelser i den foregangne uge, så giver det god mening at hun er stresset. Hun har også været lidt mere pylret end hun plejer, men det har jeg tilskrevet ømhed i tåen efter at få hevet neglen af. Men den nat hvor hun ikke tissede i sengen var netop efter en dag hvor vi intet havde lavet, vi havde ingen gæster og vi var heller ikke ude og gå tur, så det med stressen giver god mening. Så nu står den på afslapning og så må vi se om det virker. Men er der nogen herinde der nogensinde har hørt om hunde der begynder at drikke voldsomt pga. stress?

Og først nu læste jeg din gode up-date

Pålægschokolade har intet at gøre med rigtig chokolade (som er giftig for hunde), så jeg tvivler på der sker andet end at han får dårlig mave af at have ædt for meget

Den må bare dø

Min første tanke var også at det er en overivrig unghund og problemet vil med forsat indsats løse sig selv inden for et års tid når han bliver voksen