Lonny

Ja, og kunne læse tanker (:blink:), så nogen gange får jeg helt sikkert belønnet for noget helt andet end det jer tror

Jeg forstår hvad du mener, det kan ikke lade sig gøre at træne en hund til "ikke at gøre noget". Dog gør jeg ind i mellem det, at jeg belønner Luna når jeg kan se at hun får en tanke om at gøre noget hun ikke må, men i sidste øjeblik beslutter sig for at lade være

Jeg kan ikke svare på dine spørgsmål for jeg aner ikke hvordan kennelbesøg plejer at foregå. Hvad angår de psykiske mén så afhænger det vel af hvordan de har opfattet situationen, og at betjenten inderekte truer med sin pistol kan vel have været en medvirkende årsag til at de har opfattet situationen som meget truende og derfor er blevet rystet. Men ligegyldig årsagen til besøget og kennelejerens reaktion på besøget, så syntes jeg stadig at det er vildt skræmmende at én politibetjent på den måde kan få lov til at udøve denne form for magtmisbrug uden at blive stillet til ansvar, og som nævnt, så er det desværre ikke første gang jeg hører om denne betjent. Og dette magtmisbrug foregår på trods af at det direkte i loven står at den ikke skal bruges som incitament til at forfølge helt almindelige borgere, men kun ved en egentlig anmeldelse. Og det kan godt være at du mener ejeren bare skal æde en tudekiks, men så er du måske ikke lige så autoritetstro som denne ejer måske er, og dermed ville du ikke blive skræmt i samme grad, men jeg kender rigtig mange mennesker hvis respekt for politiet er så stor at de ville blive skræmt fra vid og sans over sådan en behandling, en behandling som ydermere ikke har sin berettigelse i nogen som helst lov. Men jeg forarges ikke mest af at det lykkedes betjenten at køre dem så psykisk ned, jeg forarges (og skræmmes) over at man i danmark som politibetjent kan få lov til at opføre sig sådan uden at blive stillet til ansvar for dette magtmisbrug. Vi lever jo immervæk ikke en politistat, men det virker mere og mere som om vi gør, og det skræmmer mig sgu! Og nej, det er ikke kun i forbindelse med hundesager at jeg oplever dette magtmisbrug, men derimod snart sagt alt bortset fra det jeg egentlig syntes politiet burde beskæftige sig med, nemlig alvorlig kriminalitet, hvilket de så ikke har tid til fordi de bruger alle resourcerne på at udskrive bøder så politimesterne kan få en lønforhøjelse

Sådan foregår det også herhjemme, så er hun ikke fristet til at hoppe op på bordet og problemet er løst

Lige netop denne politibetjent har jeg hørt om at skulle have opført sig på lignende måde i flere tilfælde, så på trods af min generelle skeptis overfor denne type historier, så vælger jeg at tro at "ingen røg uden brand"

Jeg har læst den tidligere og jeg er rystet og det magtmisbrug der beskrives her, og kan slet ikke fatte at det får lov at foregå i Danmark!

Så smuk især det midterste nederste billede :hjerte:

Du syntes ikke selv at det måske er en lidt dårlig salgstale for din eller så dejlige kat :blink:

Jeg tror ikke jeg vil betegne Luna som en klodsmajor, hun har bare for travlt til at tage sig af ting der står i vejen, og så er hun hårdfør, så sådan en lille smule smerte skal ikke stoppe hende

Det samme må vist gøre sig gældende for en Amstaff :blink: Jeg var engang oppe hos en ny dyrlæge, og efter en kort undersøgelse af Luna pegede hun på et sår og spurgte "hvad har hun lavet her?" og jeg svarede "øh, det ved jeg ikke :genert:", herefter forsatte hun undersøgelsen for kort efter at pege på et nyt sår og igen spørge hvad Luna havde lavet, femte gang tror jeg hun opgav Luna hopper op på alt, ned i alt, over alt og igennem alt, så medmindre hun ser ud til at have ondt eller styrtbløder, så har jeg ligesom vænnet mig til at se igennem fingre med småskrammer :blink:

Tak, det var rart at høre at der andre end mig der har oplevet det Men dine hunde er vel også meget korthårede og dermed ubeskyttede ligesom Luna, så måske er det derfor Jeg har kun tjekket hende to gange, så jeg må jo igang med den tredie gang for at se om jeg nu alligevel ikke kan finde noget

Hmmm, det kan da godt være at det kun er Luna der er en vildbasse og altid kommer tilskade :hmm: Det sker vel en 3-4 gange om året at jeg finder blodpletter rundt omkring, ikke store eller noget, bare små blodpletter hvor hun har gået. Hver gang tjekker jeg også lige om det kan komme fra hendes skede, men det gør det altså ikke, så hun har revet/skåret sig et eller andet sted. Men jeg er da overrasket over at jeg er den eneste der har en hund der konstant kommer tilskade, måske er hun bare mere kluntet end flertallet :hmm:

Er jeg den eneste der i ny og næ er nødt til at lege detektiv? I går aftes var vi ude og gå en lang tur, og Luna spænede som altid rundt som en sindsyg og hun fik også gravet et kæmpehul. Hun er glad og tilfreds da vi kommer hjem og klager ikke over noget. I dag opdager jeg så blodpletter ved vandskålen, på trinene op ad trappen til første sal, og enkelte blodpletter andre steder... Jeg har undersøgt hende fra top til tå, og jeg kan bare ikke finde ud af hvor hun har blødt fra Det er ikke første gang at jeg sådan skal forsøge at lokaliserer et sår, og rent faktisk har jeg sjældent held med at finde ud af hvor hun har blødt fra, og det betyder jo så heldigvis at det ikke er noget alvorligt, men min nysgerrighed er ved at drive mig til vandvid Hvordan opklarer I andre hvor sådan nogle blodpletter kommer fra, eller må I også bare opgive, eller sker sådan noget slet ikke for andre end mig og Luna

Tak

Det blev hun desværre Luna's hud blev meget rød og det generede hende rigtig meget, så meget at hun begyndte at blive deprimeret og jeg måtte give hende smertestillende Jeg tog Luna til dyrlægen og for en sikkerheds skyld ville vi tage en blodprøve for at bekræfte mistanken om skab, men Luna stressede helt vildt og det lykkedes ikke at tage en blodprøve, så lige nu er hun i behandling for mistanken om skab. Hendes hud er stadig rød og let irritereret, men hun er ikke længere deprimeret, så forhåbentlig er vi på rette vej. Vendindens hund er også i behandling for skab, og jeg har bedt hende om at hendes hund fremover får forebyggende behandling så vi ikke havner i samme situation igen

Den var rent faktisk ganske god :5up: Som jeg forstår det, så er problemet at man kun fjerner symptomerne fra sygdommen men sygdommen forsætter sit indtog og bliver rent faktisk styrket fordi intet stopper den? og udover det, så er der alle de bivirkninger en overproduktion af binyrebarkhormon har samt en mindsket evne til selv at producere dette vigtige hormon senere hen.

Nej, jeg har kun set det hos hanhunde der virkelig forsøger at at "smage" lugten af tævetis

Tak for jeres svar, eller forsøg på at svare, fordi jeg sidder stadig tilbage og har ikke helt forstået det, nok fordi jeg lidt søger en populærvidenskabelig forklaring, lidt ala tegn og fortæl Hvis binyrebarkhormon sætter immunforsvaret ud af spil, hvorfor skal dosis så øges i tilfælde af at man får en sygdom? Når man bliver syg, er det så ens immunforsvars reaktion på bakterier der gør at man bliver syg, og ikke bakterierne i sig selv? Og hvis man får en sygdom imens man er på prednisolon, vil denne sygdom så gå uopdaget hen indtil man stopper på prednisolon, og når man så stopper behandlingen med prednisolon så har man pludselig en fuld udviklet sygdom som ikke længere kan tages i opløbet? Hvad betyder det, betyder det at immunforsvaret begynder at angribe kroppens egne celler efter et stykke tid, og hvorfor gør det det, skulle prednisolon netop ikke standse immunforsvaret? Eller er det fordi at under behandlingen med prednisolon så har bakteria og vira frit spil og vil derfor brede sig mere og mere? Hvorfor gør det egentlig det, er det hormonændringen der stresser kroppen, og er det mon denne stress der til sidst udmatter systemet og derfor gør prednisolon farlig, og hvor meget er højdosis hhv. lavdosis? Som I kan høre, så er spørgsmålene mange. Jeg forstår nok bare ikke helt hvordan det at sætte immunsystemet ud af kraft kan hjælpe, jeg troede jo at immunforsvaret var det der gjorde en rask, men det lyder nærmest som om det er det der gør en syg Og hvis det er immunforsvaret der gør en syg og ikke den egentlige sygdom, hvorfor er det så et problem at forhindre immunforsvaret i at reagerer?

Ofte vil man som hundejere af især allergihunde på et tidspunkt for tilbudt binyrebarkhormon til ens hund, eller man kan opleve det med en gammel gigtplaget hund som så får det bedre i dens sidste levetid. Jeg er klar over binyrebarkhormon ikke er ufarligt at give sin hund, og har derfor altid været stor modstander af at give det medmindre der ikke var anden udvej, men nu er jeg så kommet i den situation hvor jeg, ikke Luna, bliver fyldt med det i stor stil, og det har gjort mig nysgerrig med hensyn til hvad det egentlig er det gør. Jeg er klar over at det undertrykker immunforsvaret. Og jeg har lært at når man hæver op og klør efter f.eks. et bistik, så er det ikke giften fra stikket men derimod ens immunforsvar der får det til at hæve og klø, og derfor kan immunhæmmende medicin få hævelsen og kløen til at gå væk. Men det vil jo så sige at det egentlig ikke er "sygdommen" der gør en syg, men derimod ens krops reaktion på sygdommen? Man går så ind og giver en immunhæmmende medicin og er nu ikke længere syg, men hvad har det så af konsekvenser, udover at det bivirkninger står beskrevet på indlægsedlen (knogleskørhed især). Så jeg søger nok en der ved lidt om immunforsvaret og kan forklare på et letforståeligt sprog hvad der egentlig foregår når man sådan går ind og manipulerer med immunforsvaret?

Jeg tror aldrig jeg har oplevet Luna gå en tur... Luna er tydeligvis på jagt når hun er ude og gå, hun zig-ag'er og søger færd hele tiden, hun er så ikke en støver men søger færden i luften. Hun spæner op og ned af stengærdet, ind i krattet, over åen og til tider ned i åen. Og hvis hun for en gangs skyld står stille, så er det enten fordi hun har fået færden af en mus, eller fordi hun allerede er i fuld gang med at grave efter den :blink: For et års tid siden skulle jeg så gå en tur med en anden hunde jeg ikke rigtig kendte (også amstaff) og aldrig har jeg kedet mig så meget... Den gik perfekt ved siden af mig, veg overhovedet ikke væk fra vejen og stoppede kun for at tisse. Her fandt jeg så ud af, at det kan godt være at Luna aldrig har lært at gå pænt, og at jeg til tider ægrer mig over ikke at have lært hende denne færdighed, men jeg vil nu alligevel nok aldrig ønske at undvære hendes iver for at udforske verdenen, jeg elsker at se den glæde og energi hun lægger i en gåtur

Jeg har skam også flexline, og kan da sagtens finde på at bruge den under et dyrlægebesøg, men jeg ved så også godt hvor stopknappen sidder...

Jeg er målløs () og for en gangs skyld er jeg fuldt ud tilfreds med at folk betragter min tøs som en "kamphund", for så er der da i det mindste ikke nogen tumper der lader deres hund forulempe hende på den måde som du beskriver her!

Du er min helt Ved du så også hvordan jeg lige kan gøre det lidt mindre?

Test