Lonny

Nogle af mine venner har "arvet" en tidligere udstillingshund, dem der udstillede denne hund var af den overbevisning at udstillingshunde aldrig må lære at sitte, da de jo så bare sætter sig inde i ringen... Jeg har nu givet mig selv den udfordring at lære denne 9 år gamle hund at sitte, men må jo nok erkende at jeg måske har lovet mere end jeg kan holde Hunden bliver meget ivrig, og vil utroligt gerne, men iveren gør at hjernen står lidt af og han har svært ved at bevare fokus. Hvis jeg forsøger at guide ham ved at føre en hånd let hen over hovedet på ham, så hopper han op eller bakker. Det er lykkedes mig at lære ham sit i en sofa, nok fordi at sofaen er så langt fra en udstillingssituation som den overhovedet kan være, men jeg aner ikke hvordan jeg får dette ført ned til gulvet På gulvet er det nogen gange lykkedes mig at få ham til at sætte sig på et lille tæppe, igen skal der åbenbart være et underlag, men det virker ikke altid som om han er klar over hvad han bliver belønnet for og derfor kan det pludselig være umuligt at få ham til at gentage det 2 minutter efter han ellers gjorde det helt uden problemer. Så overvejede jeg at klikke ham når han bare satte sig af sig selv og havde en klikker på mig hver gang jeg besøgte dem, men han sætter sig aldrig bare af sig selv, han går, han står og han ligger, men han sidder aldrig Bortset fra det med at sitte, så er det rent faktisk lykkedes mig at lære ham nogle ting, dutte på hånden, bakke, kravle op i en papkasse osv., så han er bestemt ikke dum hvad træning angår, jeg tror bare at han måske er blevet korrigeret så mange gange for at sætte sig, at det nu nærmest er umuligt at lære ham det. Nogle fif?

Kan det ikke bare være en urinvejsinfektion, så det slet ikke behøver at være noget så alvorligt som det du nævner? Hvornår får du svar, bliver det allerede i dag?

Et syn for guder

Hun går godt nok op i det der med at finde det største træ og slæbe det med hjem

Hvis det lykkedes, så garanterer jeg at I får billeder

Vi havde nogle af de billige, og de kunne mere bruges som pejlemærker, end som egentlig belysning. Men måske skal vi bare udskifte el-spare pærerne så der rent faktisk kommer noget lys ud af de lamper vi allerede har :hmm:

Hun fylder 5 til februar, så hun burde jo egentlig være gammel nok til at klare sig alene Og til jer begge to: Ja, havelamper ville måske ikke være en hel dum idé, så er vi andre også fri for at bruge lommelygte hver gang vi skal finde havelågen

Efter at det er begyndt at blive mørkt udenfor er Luna begyndt at virke mere utryg ved at være ude i haven, det viser sig især ved at hun gør af ingenting så vi kommer ud til hende og hun ikke behøves at være derude alene. Så jeg er begyndt at gå med og lyse rundt om hende så hun kan se at der altså ikke er noget farligt i haven. Vores sædvanlige morgenrutine er at jeg som det første åbner hoveddøren så hun kan komme ud og tisse, når jeg så har drukket min morgenkaffe, så går vi den egentlige tur. Så her til morgen åbnede jeg som sædvanlig hoveddøren og gik ud for at lave min kaffe, men jeg blev afbrudt i mit forhavende af den mest ynkelige klynken Jeg gik ud til hoveddøren for at se hvad der var galt, og her stod Luna og så helt ulykkelig ud. Jeg fandt lommelygten frem og tændte den, og så var der pludselig ikke noget galt og en lykkelig Luna gik ud og tissede af inden for lommelygtens radius Så jeg er blevet opdraget godt kan man sige :blink:

Det er ikke ulovligt, loven giver dem lov til at forsætte med dette frem til år 2015. Du skriver "Og så registrere sine hunde under falske racer, er jo nok heller ikke det smarteste", og måske har jeg misforstået noget, men var grunden til dette ikke at det ikke var muligt at registrere dem som den korrekte race idet at denne race ikke længere findes i systemet?

Ja, og kunne læse tanker (:blink:), så nogen gange får jeg helt sikkert belønnet for noget helt andet end det jer tror

Jeg forstår hvad du mener, det kan ikke lade sig gøre at træne en hund til "ikke at gøre noget". Dog gør jeg ind i mellem det, at jeg belønner Luna når jeg kan se at hun får en tanke om at gøre noget hun ikke må, men i sidste øjeblik beslutter sig for at lade være

Jeg kan ikke svare på dine spørgsmål for jeg aner ikke hvordan kennelbesøg plejer at foregå. Hvad angår de psykiske mén så afhænger det vel af hvordan de har opfattet situationen, og at betjenten inderekte truer med sin pistol kan vel have været en medvirkende årsag til at de har opfattet situationen som meget truende og derfor er blevet rystet. Men ligegyldig årsagen til besøget og kennelejerens reaktion på besøget, så syntes jeg stadig at det er vildt skræmmende at én politibetjent på den måde kan få lov til at udøve denne form for magtmisbrug uden at blive stillet til ansvar, og som nævnt, så er det desværre ikke første gang jeg hører om denne betjent. Og dette magtmisbrug foregår på trods af at det direkte i loven står at den ikke skal bruges som incitament til at forfølge helt almindelige borgere, men kun ved en egentlig anmeldelse. Og det kan godt være at du mener ejeren bare skal æde en tudekiks, men så er du måske ikke lige så autoritetstro som denne ejer måske er, og dermed ville du ikke blive skræmt i samme grad, men jeg kender rigtig mange mennesker hvis respekt for politiet er så stor at de ville blive skræmt fra vid og sans over sådan en behandling, en behandling som ydermere ikke har sin berettigelse i nogen som helst lov. Men jeg forarges ikke mest af at det lykkedes betjenten at køre dem så psykisk ned, jeg forarges (og skræmmes) over at man i danmark som politibetjent kan få lov til at opføre sig sådan uden at blive stillet til ansvar for dette magtmisbrug. Vi lever jo immervæk ikke en politistat, men det virker mere og mere som om vi gør, og det skræmmer mig sgu! Og nej, det er ikke kun i forbindelse med hundesager at jeg oplever dette magtmisbrug, men derimod snart sagt alt bortset fra det jeg egentlig syntes politiet burde beskæftige sig med, nemlig alvorlig kriminalitet, hvilket de så ikke har tid til fordi de bruger alle resourcerne på at udskrive bøder så politimesterne kan få en lønforhøjelse

Sådan foregår det også herhjemme, så er hun ikke fristet til at hoppe op på bordet og problemet er løst

Lige netop denne politibetjent har jeg hørt om at skulle have opført sig på lignende måde i flere tilfælde, så på trods af min generelle skeptis overfor denne type historier, så vælger jeg at tro at "ingen røg uden brand"

Jeg har læst den tidligere og jeg er rystet og det magtmisbrug der beskrives her, og kan slet ikke fatte at det får lov at foregå i Danmark!

Så smuk især det midterste nederste billede :hjerte:

Du syntes ikke selv at det måske er en lidt dårlig salgstale for din eller så dejlige kat :blink:

Jeg tror ikke jeg vil betegne Luna som en klodsmajor, hun har bare for travlt til at tage sig af ting der står i vejen, og så er hun hårdfør, så sådan en lille smule smerte skal ikke stoppe hende

Det samme må vist gøre sig gældende for en Amstaff :blink: Jeg var engang oppe hos en ny dyrlæge, og efter en kort undersøgelse af Luna pegede hun på et sår og spurgte "hvad har hun lavet her?" og jeg svarede "øh, det ved jeg ikke :genert:", herefter forsatte hun undersøgelsen for kort efter at pege på et nyt sår og igen spørge hvad Luna havde lavet, femte gang tror jeg hun opgav Luna hopper op på alt, ned i alt, over alt og igennem alt, så medmindre hun ser ud til at have ondt eller styrtbløder, så har jeg ligesom vænnet mig til at se igennem fingre med småskrammer :blink:

Tak, det var rart at høre at der andre end mig der har oplevet det Men dine hunde er vel også meget korthårede og dermed ubeskyttede ligesom Luna, så måske er det derfor Jeg har kun tjekket hende to gange, så jeg må jo igang med den tredie gang for at se om jeg nu alligevel ikke kan finde noget

Hmmm, det kan da godt være at det kun er Luna der er en vildbasse og altid kommer tilskade :hmm: Det sker vel en 3-4 gange om året at jeg finder blodpletter rundt omkring, ikke store eller noget, bare små blodpletter hvor hun har gået. Hver gang tjekker jeg også lige om det kan komme fra hendes skede, men det gør det altså ikke, så hun har revet/skåret sig et eller andet sted. Men jeg er da overrasket over at jeg er den eneste der har en hund der konstant kommer tilskade, måske er hun bare mere kluntet end flertallet :hmm:

Er jeg den eneste der i ny og næ er nødt til at lege detektiv? I går aftes var vi ude og gå en lang tur, og Luna spænede som altid rundt som en sindsyg og hun fik også gravet et kæmpehul. Hun er glad og tilfreds da vi kommer hjem og klager ikke over noget. I dag opdager jeg så blodpletter ved vandskålen, på trinene op ad trappen til første sal, og enkelte blodpletter andre steder... Jeg har undersøgt hende fra top til tå, og jeg kan bare ikke finde ud af hvor hun har blødt fra Det er ikke første gang at jeg sådan skal forsøge at lokaliserer et sår, og rent faktisk har jeg sjældent held med at finde ud af hvor hun har blødt fra, og det betyder jo så heldigvis at det ikke er noget alvorligt, men min nysgerrighed er ved at drive mig til vandvid Hvordan opklarer I andre hvor sådan nogle blodpletter kommer fra, eller må I også bare opgive, eller sker sådan noget slet ikke for andre end mig og Luna

Tak

Det blev hun desværre Luna's hud blev meget rød og det generede hende rigtig meget, så meget at hun begyndte at blive deprimeret og jeg måtte give hende smertestillende Jeg tog Luna til dyrlægen og for en sikkerheds skyld ville vi tage en blodprøve for at bekræfte mistanken om skab, men Luna stressede helt vildt og det lykkedes ikke at tage en blodprøve, så lige nu er hun i behandling for mistanken om skab. Hendes hud er stadig rød og let irritereret, men hun er ikke længere deprimeret, så forhåbentlig er vi på rette vej. Vendindens hund er også i behandling for skab, og jeg har bedt hende om at hendes hund fremover får forebyggende behandling så vi ikke havner i samme situation igen