Umulia

Det har du selvfølgelig ret i, men jeg mener nu stadig at et pænt stort antal hunde vil blive egetkønsaggressive i større eller mindre grad alligevel - altså uanset hvor perfekt deres socialisering må have været, så længe der ikke avles målrettet efter at udrydde den egenskab. Hvis man ser rent biologisk på det, er det jo faktisk til hundes fordel at være rivaliserende, fordi der i en naturlig hundeflok (hvis vi f.eks. taler afrikanske vildhunde o. lign) kun er ét avlspar. De kunne næppe opretholde deres status hvis de ikke havde skærpet opmærksomhed på andre af samme køn. Og det er jo trods alt de gener, der stadig er i vores hunde. Jeg tror man kan avle sig ud af det, men ikke socialisere/træne sig ud af det, da det er naturlig adfærd. Det bør forhåbentlig gælde hannerne også? Jeg har på et tidspunkt været i kontakt med en GD-opdrætter ang. en avlshan, der skulle udstationeres. Det viste sig at det var fordi han var egetkønsaggressiv. Hvorfor avler man på sådan en hund?

Det er en tråd hvor en hundeejer skriver at hendes hund er blevet overfaldet (og ikke kommet noget til) - hvorefter hun mener at den slags "dræberhunde" :hmm:bør aflives. Ligesom "stoler på" så er udtrykket "uprovokeret" også problematisk i forhold til hunde. Det er nemlig ret ofte tilfældet at hund og ejer ikke er enige om hvad der en provokation.

Det mener jeg bestemt ikke at man kan udlede af artiklen. Selv om det ikke er racebestemt, kan det udmærket godt være genetisk betinget. Alle racer har jo støstedelen af deres genmasse til fælles. Hvordan forklarer man ellers at den samme hundeejer kan have haft én hund, der er egetkønsaggressiv og én der ikke er? Jeg har f.eks. selv haft 5 hunde i mit voksenliv, og de har da været højst forskellige af temperament. Og faktisk var det den hund, der har været opdraget mest ubehjælpsomt, der var den mest stabile. Jeg vil helst ikke tro at det er min fortjeneste - jeg tror simpelthen at han har haft gode gener med sig.

Tror du virkelig? Det er ellers ikke mit indtryk, at dømme efter den anden tråd. Men håber da at du har ret.

Ser lige tråden lidt sent, men alligevel - Vinnie blev opereret for blodøre for snart 2 år siden. Det blev tømt flere gange, men gik ikke væk, så det endte med at hun fik hele øret syet til med sting. I de fleste tilfælde kan det dog klares med tømning og binyrebarkhormon, har jeg hørt.

Jeg er da helt enig, men først og fremmest tænker jeg, at der vist skal en del held til for overhovedet at have adgang til et "problemhundehold". Sådan noget findes i hvert fald - desværre! - ikke hvor jeg bor.

Glemte lige at smide et link til denne, virkelig nyttige side: Working with a fearful, scared or shy dog

God tråd, men desværre meget betegnende at den ikke har fået lige så mange indlæg som "tøjdyrstråden"... Jeg bryder mig generelt ikke om udtrykket "at stole på" i forbindelse med dyr, for det indebærer en urealistisk forventning. Hundeejere, der forlanger at kunne "stole på" deres hund, har efter min mening ikke forstået forskellen mellem hund og menneske, og det er en holdning der koster i form af "det har den aldrig gjort før"-episoder og ikke mindst aflivninger, hvis hunden drister sig til at opføre sig som hund.

Jeg kender udmærket problemet, og det er virkelig svært at råde dig, synes jeg. Jeg har også selv trænet en masse med min hund, men efter et års tid gav jeg ligesom op, og har accepteret at der nok er grænser for hvor langt vi kan nå. Hun vil sandsynligvis altid have nogle "særheder". Sammen med mennesker og hunde, hun kender godt, er hun jo en ren engel, og derfor er det selvfølgelig svært at forholde sig til at hun er helt anderledes overfor fremmede Jeg har valgt at prøve at give hende indhold i tilværelsen på hjemmebane hvor hun føler sig tryg. Hun kommer ikke så meget ud, og da slet ikke med offentlig transport (men nu er hun jo også en GD - ved ikke hvilken race din hund er?) Vi går små ture i nærområdet, men ellers foregår det meste i hus og have - som jeg kan forstå at du ikke har til rådighed. Hvis din hund ikke er så gammel endnu, synes jeg du skal fortsætte socialiseringen og give ham masser af gode oplevelser med fremmede. Det er selvfølgelig hårdt arbejde, og det kræver at man har et netværk af folk, der vil hjælpe. Det har været mit største problem, her langt ude på landet, men der har du en fordel, tror jeg. Under alle omstændigheder, super at du vil kæmpe for din hund :5up:

Det der med at løbe i lige linie hen til en anden hund er åbenbart noget nær den største sociale faux pas, man kan begå som hund - jeg har i hvert fald set mange reagere negativt på det. Og jeg ved at Vinnie slet ikke kan tage det. Det er nemlig sket før, med en hund, hun ellers havde leget med før. Næste gang vi mødtes, begik ejeren og jeg den fejl at slippe hundene løs på lang afstand. Den anden hund løb direkte mod Vinnie, og så var der ellers slagsmål

Vinnie er den første hund, jeg har haft, som ikke kan med de fleste andre hunde. Men jeg har mødt masser af andre - helt ærligt MASSER! På træningspladser, på gaden osv. Schæfere, Labber, Pomeranier, stort set alle slags hunde. Jeg mener det er så almindeligt, at jeg vil kalde det ganske normalt. Det er måske 50% af alle voksne hunde, der ikke synes det er sjovt at få en fremmed hund på nært hold. Hvis man i fuldt alvor synes at alle disse hunde skal aflives, så vil jeg tillade mig at påstå at der mangler noget jordforbindelse et eller andet sted :hmm: Og ærligt talt, så kunne jeg aldrig finde på at give min hund mundkurv på, så hellere lade være med at gå tur overhovedet. Skal jeg så også pakke min cykel ind i skumgummi, hvis nu en bilist skulle køre mig ned, så hans bil ikke får skrammer i lakken? Selvfølgelig følger der et ansvar med at have en hund, der ikke kan lide andre hunde, men eneansvar er det altså ikke. Hvis to hunde mødes, og den ene er i snor, den anden uden, så vil det altid være den hundeejer, der ikke har sin hund i snor, der bærer den største del af skylden, hvis noget skulle ske - uanset hvilken hund der angriber først. Derfor kan man godt ærgre sig over at ens hund reagerer voldsomt på løse hunde. Det var ulig nemmere at have en hund, som min gamle Bo, der bare ignorerede andre, selv når de var frække.

Jeg startede ikke tråden for at placere "skyld". Jeg føler ikke det er mit ansvar at andre folks hunde løber løs. Til gengæld er jeg meget bevidst om at jeg har en aggressiv hund, og derfor skal tage nogle forholdsregler, og når sådan noget sker, tænker jeg selvfølgelig over om jeg gør det godt nok Heldigvis, kan man sige, fik jeg bevis for at hun ikke direkte går efter at slå den anden hund ihjel. Det var, som KarinaG også skriver et "lavkategori" slagsmål med masser af lyd og ingen bid. Mht. kropssprog, så gik det hele jo lidt hurtigt, men Labben havde høj hale- og øreføring da den kom løbende. Det er ikke en hvalp.

Mange tak for jeres svar! Til en hund af Vinnies størrelse tror jeg desværre ikke at en mundkurv får andet end signalfunktion. Hendes vægt og styrke alene kan vælte en hvilken som helst "almindelig" hund. Jeg ved bare at hun ikke kan klare når andre hunde løber direkte imod hende, og det var jo lige hvad der skete. Det positive var at hun var nem at kalde tilbage, da jeg først havde fået kontrol over snoren, og at hun bagefter totalt lod som om det aldrig var sket - sikkert fordi hun var godt selvtilfreds med sin "heltegerning"...

Var ovre på vores grønne område i dag, med Vinnie i langline. Pludselig kommer genboens Labrador løbende over vejen med kurs lige mod Vinnie, som selvfølgelig er ude i linens fulde længde. Jeg overvejer, så hurtigt jeg kan, hvilket ikke er hurtigt nok i den situation, hvad jeg skal gøre: Trække Vinnie tæt ind til mig, og være 100% sikker på at hun reagerer aggressivt mod den anden hund - eller lad linen være løs og tage chancen? Jeg gjorde det sidste, men lige meget hjalp det. Labben fik tæsk så den skreg Jeg fik viklet linen ind og trukket uhyret væk fra Labben, der hurtigt løb hjem igen. Det så heldigvis ikke ud til at der var blod eller andet alvorligt, men selvfølgelig har man det møgdårligt når ens hund har bøllebanket en anden Jeg sagde undskyld til ejeren og han sagde undskyld til mig, men nu ved jeg ikke om jeg nogensinde tør gå derover med hende igen... Efter at vi ikke har bil længere, er det stort set den eneste mulighed jeg har for at gå uden kort snor.

Jeg har ikke været på H-F så meget i den seneste tid, og er desværre gået glip af denne tråd. Håber det er alt for sent at ønske Hayly god bedring, fordi hun allerede har det super, men gør det alligevel

Jeg har selv haft en helt fantastisk blandingshund, og havde de samme tanker som du. Men jeg lod være fordi det rent faktisk er en rigtig dårlig idé. For det første vil din blandingshunds afkom ikke komme til at ligne ham, hverken i udseende eller adfærd. For det andet sætter du 6, 8 eller måske flere nye hvalpe i verden - til et marked der allerede er oversvømmet af hvalpe som ingen vil have, især af de større racer. Hvilket liv vil de hvalpe få? Er det noget du interesserer dig for, og tror du at du vil kunne finde gode og kærlige ejere til dem allesammen? For det tredie er der en risiko for at enten din egen hund, tævehunden eller begge er bærer af sygdomsgener. Er din hund nogensinde undersøgt for HD, AD og andre sygdomme, der er hyppigt forekommende hos større racer? Er hans forældre? RR er en forholdsvis sund race, men schæferen er svært plaget af HD, og selv om din hund er rask, kan han sagtens videregive syge gener til sine hvalpe. Jeg håber du vil tænke lidt over ovenstående, før du giver dig i kast med dit avlsprojekt. Det er et stort ansvar at sætte nyt liv i verden, og man skylder både hvalpe og deres kommende ejere at være ansvarlig og udvise omtanke når man avler. Det kan desværre sjældent lade sig gøre ved avl med blandingshunde. Nyd din enestående hund. Du får aldrig en mage til, men du kan være heldig at få en der er lige så fantastisk, bare på en anden måde :5up:

Gemmeleg med pivedyr bliver aldrig kedeligt :5up:

Det minder mig om min søns 4 år fødselsdag, hvor alle drengene fra børnehaven var med. Én dreng kunne overhovedet ikke håndtere situationen - han rendte rundt og samlede legetøj sammen for at forhindre de andre i at få det. Problemet var at han heller ikke selv kunne lege med det, når han havde favnen fuld Der er noget der tyder på at Mille mangler lidt selvsikkerhed, men i hendes alder er det jo heller ikke så usandsynligt. Det kan I arbejde på for at forbedre situationen på længere sigt. Giv Mille nogle fordele for at bekræfte hende i at hun er den "store" - giv hende mad før Jessie, lad hende komme først op i sofaen, hvis de må det, lad hende gå ud af døren før Jessie når der skal gås tur osv. Den slags ting kan være med til at give hende en tryghed i forhold til sin plads i rangordnen mellem de to hunde. For lige nu tror jeg hun er usikker, og opfatter Jessie som en potentiel trussel mod stabiliteten i "flokken". På kortere sigt kan I købe to nye stykker legetøj. Lad Mille vælge først. Det andet skal være Jessies alene, og Mille skal have masser af ros og opmærksomhed for at holde sig fra det. Lær hende det på samme måde som I lærer dem at andre ting er forbudte, f.eks. sko, toiletbørsten osv. Når hun tager det, tilbyd hende godbidder eller andet legetøj for at slippe. Erstatningslegetøj skal ikke bare gives - leg lidt med hende, så glemmer hun hurtigt Jessies legetøj, og synes at hendes eget er det bedste, fordi det kommer med en far eller mor i den anden ende. ALDRIG skæld-ud, for det vil gøre hende mere negativt stemt overfor hvalpen. Medens den ene leger med Mille, må den anden lige aflede Jessie, så hun ikke blander sig. Hvis I kombinerer de to metoder tror jeg situationen ret hurtigt bliver bedre. Problemet er nok at Mille er lige ung nok til at være storesøster. Det ville have været bedre at vente med nummer to et halvt eller helt år, men det er jo ligesom for sent nu

God bedring til Misja, og :5up: til dyrlægen!

Nå, jeg tjekkede lige Yousee, de får den først d. 15. december. :hmm:

Nå men tak for tippene i går. Det blev Espendables, og den var da sådan OK underholdning, men ikke noget man husker i årtier I dag har jeg sovet hele dagen, men det har vist ingen forbindelse til filmen Pans Labyrinth - min yndlingsfilm :hjerte: Har den i to forskellige DVD-udgaver. Sådan træner du din drage er helt sikkert en af de øverste på ønskelisten, men den udkommer ikke før jeg - forhåbentlig - er rask igen. Afterlife vil jeg tjekke ud - men nu skal jeg ligge ned igen

Har dem begge, og har set dem 10+ gange Der er desværre langt mellem fantasy film, så lige nu står valget mellem Repo Men og The Expendables

Been there, done that - det er lissom der problemet ligger