Umulia

Netop! Det tror jeg bestemt også. Men mit udgangspunkt med Vinnie var netop en hund der ingen tillid havde til mennesker, var helt lukket af og først skulle lære overhovedet at modtage nogen form for input. Man kan godt diskutere om det er rigtigt at bruge en negativ metode til at få kontakt, men det blev først gjort efter at positive metoder havde fejlet. Hun forstod simpelthen kun det negative, for det var det eneste hun havde prøvet.

Jeg har prøvet det på Vinnie. Lige da jeg fik hende var hun totalt uregerlig i bilen, når hun så en anden hund, cyklist, gammel dame eller en af de mange andre ting, hun mente man skulle gø af. Hun nøjedes ikke bare med at gø - hun sprang rundt over det hele, hvilket var temmelig distraherende. Det er svært at være pædagogisk medens man kører, så jeg prøvede at give hende et strint med en vandpistol. Man kan sige at det virkede på den måde, at jeg fik afledt hendes opmærksomhed fra det hun gøede af. Men timingen skal være rigtig. Vandpistolen skal ikke være straf, men afledning. Og der skal roses når man har fået hundens opmærksomhed. Jeg brugte det kun i et par uger, så havde hun lært at reagere på min stemme. Til en ganske almindelig normal hund er det ikke noget man behøver at bruge, men jeg vil ikke afvise at jeg kunne finde på at gøre det igen, hvis jeg fik endnu en genbrugshund, der gik i selvsving og var umulig at trænge igennem til, på samme måde som Vinnie var da jeg fik hende.

Det vil jeg være opmærksom på - tak for det :5up:

Lige en update på denne tråd: Nu fik vi så fanget endnu en mus i foderspanden, og denne gang valgte jeg at lade den blive der og invitere Vinnie ud at se på den. Hun plejer meget gerne at ville stå og gumle med hovedet nede i spanden hvis hun får lov :blink: Men da hun så musen skulle hun bestemt ikke nyde noget! Hun kikkede meget forurettet op på mig, som om det da var min pligt at fjerne den lille irriterende, kildende ting der forhindrede hende i at spise. Konklusion: Jeg bliver nok nødt til at indse at jeg kommer til at fange mine mus selv :stupid:

Det er lige nøjagtig sådan Leroy er! Han spæner rundt det ene øjeblik, og slæber sig ynkeligt afsted det næste :stupid: Reagerer ikke på berøring. Du har selvfølgelig ret, men det kan jo være en sidste øjebliks voksespurt Jeg holder ham i hvert fald i ro den næste tid, så må vi se.

Ham kendte jeg til gengæld ikke, men det gjorde min søn på 13 :hmm:

- men måske er jeg den eneste der er gammel nok til at kende ham

Sagen er bare at den slags er børnelærdom for de fleste her på forum. Derfor havde det nok virket bedre hvis du havde ventet med at øse ud af din viden til der dukkede et aktuelt eksempel op

Og hvad er det så du mener at vi andre gør i stedet?

Hvorfor mon nogle folk har glemt disse sandheder igen? :hmm: Chapter V. The Great Dane

For at der ikke skal blive undertryk inde i mundhulen. Pga. frynserne kan læberne ikke slutte helt tæt. Men som sagt, det er kun en teori Fortæl fortæl!

Der er desværre nogle trænere, der bare rutinemæssigt sender folk videre til næste hold, selv om de kunne have godt af et ekstra år på begynderniveau. Men kan godt se det er svært at gøre noget ved hvis personen ikke selv kan se det, og træneren er konfliktsky...

Forsinket tillykke til den søde Liva :hjerte:

Jeg er helt enig med dig. Har selv prøvet noget lignende på et rally hold. Det nytter sgudda ikke at man kommer til rally, når hunden ikke engang har lært "sit" Men jeg er også en rigtig mokke

Leroy er verdens største kylling

OK, hos Leroy er det højre forben. Men der er altså også den mulighed at han har slået sig i leg med Vinnie - så synes jeg bare han skulle være øm.

Nu er en DdB jo først færdigudvokset i 2 - 3 års alderen, så det mener jeg nu nok. Men tak for linket - der står dog intet om hvorvidt der er ømhed ved tryk? Har nogen observeret det?

Er der nogen der har erfaring med vokseværk - hvad er symptomerne? Leroy har trukket på det ene ben i nogle dage. Der er ingen ømhed - man kan vride rundt på benet og trykke på det alle steder uden at han reagerer. Dyrlægen mener det er vokseværk. Undrer mig så bare over at han ikke har haft det før Han bliver 2 år til september.

Enig, vil dog sige det sådan at frustration udløses af andre følelser. Måske var det også det du mente?

:lol: Det er da en tydelig udmelding, det kan jeg sagtens respektere :lol: I ordet "debat" ligger vel egentlig at der skal foregå en form for dialog :hmm: Ellers er det lidt omsonst, er det ikke? Jeg kan selvfølgelig godt læse og konstatere at du mener altså sådan og sådan. Men med mindre du er villig til at underbygge din holdning med argumenter, så lærer jeg jo ikke noget af det... En anden ting er måske at du hopper direkte ind på et forum bestående af rigtig mange "hundenørder", en del endda med uddannelsesmæssig baggrund i hundetræning og adfærdsbehandling. Her slynger du så en påstand ud, som måske endda er lidt skudt under målet. Hvis vi havde være en masse brian'er uden erfaring og forståelse for hunde overhovedet, kunne du måske godt have åbnet nogle øjne. Men det virker som om du slet ikke har sat dig ind i hvad det er for et selskab du er i. Og vi ved slet ikke noget om dig - hvilken hund har du? Hvor gammel er du? Hvad er dit erfaringsgrundlag? Forstår du hvor jeg vil hen? :blink:

Der er altid undtagelser

Leroy har ikke sorte læber Jeg har heller ingen forklaring. Har også engang spurgt en dyrlæge hvorfor hunde har frynser på læberne. Det kunne han ikke svare på. Jeg har dog min egen teori.

Jeg kan lige komme på banen mht. sidste spørgsmål. Schæfere er kendt for at have meget "lyd på". Ikke nødvendigvis gøen, men skrigen/hylen. En utålmodig schæfer kan sagtens overdøve en hundetræner der holder foredrag for holdet Især den hvide er kendt for at være meget "snakkende". Jeg har selv haft en hvid schæfer blanding, og han holdt stort set aldrig kæft! På den anden side set var det faktisk ret hyggeligt Det var den bedste hund jeg har haft. Jeg vil helt klart anbefale den hvide til Jer når det er første hund. Den er mere blid og ligevægtig af temperament og kører i lidt lavere gear end de andre typer. Det skal dog siges at jeg ikke ved hvordan de avles i DKK! Men jeg har kendt flere af den "gamle" type (fra DHL, tror jeg), og det har alle været meget behagelige hunde, uden de tendenser til hvad jeg vil kalde hysteri, man sommetider ser især hos højavlsschæferen.

I forsøget er der først lavet en "baseline" test, hvor hundene arbejder enkeltvis. Forsøget viser at de stopper samarbejdet tidligere, når der er en partner der belønnes, end når hunden er alene med træneren. Det er faktisk et meget velunderbygget forsøg. Jeg vil anbefale at læse teksten før man begynder at kritisere.

Det mener de at have udelukket i forsøgsopstillingen. Det står nærmere beskrevet i afsnittet "Discussion". De sammenligner i øvrigt med et lignende forsøg, udført med aber, og den største forskel mellem aber og hunde var at aberne faktisk kunne finde på at nægte at modtage en belønning, hvis situationen var uretfærdig overfor partneren. Det gjorde hundene ikke.