Vi fortæller jo jævnligt hinanden, at hvis der er problemer med hundens lydighed, så er det fordi man ikke har evnet at gøre sig spændende nok, så hunden opfatter én som bedre end det der evt. distraherer.
Fint nok, men kan det evt. lykkes for godt?
Jeg har jo mine kvaler med at få Leroy til at apportere. Både vores træner og jeg selv har gjort alt muligt for at få ham til at synes at diverse genstande er super sjove, men han vender altid sin interesse mod mig i stedet, bliver overstadig og hopper op og "kysser" (med tænderne...). Genstanden rører han kun kortvarigt ved. Det er åbenbart meget sjovere at tygge i mig :stupid:
Hvordan kommer vi til "Jubii, denne ting er sjov at lege med!" I stedet for "Jubii, mor er sjov at lege med!"?