DKWiechert

Jeg tror ikke en dyt på den slags. Ejheller x-telepater, div. hviskere og alt andet i dén dur. Jeg gjorde det nærmest til en sport for år tilbage, at "fange" bedrageren.... Det lykkedes mig ikek at finde én eneste der kunen fortælle mig andet end hvad der med blot få minutters anvendelse af internettet kunne findes på mig i forvejen, elelr hvad man med bare et minimum af menneskekendskab og gætteri kunne have fortalt mig. Og så fandt jeg det urkomisk at der heller ikke var én eneste af dem der havde med dyr at gøre, der fortalte mig at den hund der var adfærdsproblemer med, faktisk var død... Morbidt? Måske.... men dét burde de jo som healere og telepater og hvad ved jeg sørme da kunne fortælle mig. Men hvis man tror på dén slags, så skal det da nok have en effekt af en slags.

Hvorfor skal du stoppe op? Det er da bare at gå videre, så følger hunden med, når den har snust færdig. En god dagsvandring, behøver såmænd heller ikke være i raskt tempo, for at give motion.

Man lader ikke hund være hund, når man går i hundeskov. Går man i hundeskov (og andre indelukker) påtvinger man hunden omgang med andre hunde, de hunde (og ejere) der tilfældigvis er der. Istedet for at udvælge ens omgangskreds. Kommer man igennem med et linepåbud, så vil man blot se en stigning i antallet af besøgende i hundeskovene. Man "glemmer" så bare, at problemet flytter med. (Forslaget der debatteres pålægger også linepåbud i hundeskove, så reelt kan man jo ikke engang gribe til hundeskove alligevel) Og så forstår JEG ganske enkelt ikke den uvilje mod at tage beslutninger, at bygge love og regulationer, eller at undlade det samme, med baggrund i fornuft, viden og indsigt, istedet for massehysteri, medieluderi, ignorans og formynderi. Dansk nævenyttighed når det er bedst.

2 forskellige individer.... :blink: Foder spiller en rolle. Det daglige arbejde med kræene spiller en rolle, hvordan pelsen "er" spiller en stor rolle, og meget meget mere. Farven på pelsen derimod..... nej.

Ingen adgang???? Siger hvem!

Og så siger man at mennesker lider af stress.....

Nej. Men individerne kan selvsagt fælde forskelligt. Og så er der jo forskelle på hvor tydeligt man kan se hårene i hjemmet. :blink:

Ikke på vilkår om jeg kunne drømme om at tage til et indhegnet område og gå tur med kræet. Jeg kender adskillige fremragende hundeskove.... Ligesåvel som jeg kender indholdet i dem.. det er IKKE steder jeg vil udsætte min hund for, andet end på mærkelige tidspunkter af døgnet, hvis jeg tilfældigvis har fri sådan et tidspunkt. Og det vil fortsat ikke ændre på at jeg ikke ville kunne træne min hund, hvisa et linepåbud var gældende.

Næh. DU kan ikke underskrive et juridisk bindende dokument, medmindre du er myndig (og dermed strafbar, såfremt du bryder det aftalte. Det har sådan set været lov i mange herrens år. At mange ser gennem fingre med det, er så en anden sag. Ris til egen røv, den dag det går galt.

Ja jeg fik så næsten aldrig taget billeder... men diplomerne og hvad man nu fik, har jeg da liggende et sted. jeg har endda den træningsvest vi vandt til den første konkurrence vi gik. stadig en balkjole.... prøv at forestille jer dén på mig som 8-9 årig så

... Jeg startede de første spæde konkurrencer med den første grimme bastard da jeg var 8 (Eller 9.... :hmm: ) Kom så... hvem underbyder lige dén Sagen er jo så bare den, at jeg rent af princip ikke mener man kan have sin egen hund, før man er gammel nok til at sætte underskriften på et bindende dokument (købskontrakten, forsikringen, og registreringen) Så hvornår havde jeg den første hund...... da jeg var 18.

Egentlig ikke om UKC som generel institution. Ja faktisk var indholdet i udsendelsen begrænset til hvad der sker når man ekstremavler på udseendet alene, uden hensyntagen til andet. At UKC ikke har avlsrestriktioner, gør jo så ikek sagen bedre, men det er hér vigtigt at bemærke at det jo ultimativt er avlerne/opdrætterne der sætter dagsordenen for deres egen avl. Og det giver vel sig selv at ekstremavl uagtet i hvilke retninger, ikek kan føre noget godt med sig i sidste ende. Heldigt nok er det trods alt kun et fåtal af avlere der er som i dén udsendelse.

Kan gerne være... hvad præcist der er skyld i at bestanden har nået et niveau hvor den ikke længere er istand til at hverken oprethoplde bestanden, eller udvide den, vil kun være et gæt fra min side af. det er alt dérfra og frem, der er kernepunktet, når man snakker om avl. Ikke alt det forinden.

Linepåbud er da i lige så høj grad symptombehandling. Endda af en slags der går ud over alle, og ikke en relativt isoleret gruppe mennesker. Vi sørger jo ikek for at hundene ikke ryger i forkerte hænder, at hundene gør udfald og er aggressive.... De kan bare ikke løbe væk..... hvis man kan holde dem vel at mærke......

Jeg har aldrig hørt om at geparden skulle være i vanskeligheder, men det ved jeg jo så nu. Og ja. I en forenkling er det genpuljen der bliver for lille.... men man er jo nødt til at vide hvorfor den så er det :blink:

Haha Lidt naturformidler er man vel altid, men nej. Jeg har på ingen måde kompetencer der er gode nok, i forhold til de naturformidlere jeg kender. For ikke at nævne at min tålmodighed vist ikke heeelt er til dén slags Hvad angår bananplanter, så har vi jo i Danmark flere eksempler på samme. Endda lige nu og hér. For år tilbage var det elmesygen. Nu er det formentlig ikke noget problem mere. Og da slet ikke efter man i tyskland har fået fremavlet en resistent sort. Inden elmesygen var det plataner. Lige nu og hér er det ask der er hårdt ramt. Selv gamle bestandstræer (generativt formerede planter) bliver ramt af toptørre/visnesyge. Det ser dog ud til at en enkelt sort er resistent (en klon. Vegetativt formeret) Og ifølge al sund fornuft (inkl. min egen), burde det jo faktisk være omvendt. Dén kan man så tænke over. Jeg gør ihvertfald :hmm: og ja. registrering og kontrol er netop hvad der skal til, for at kunne standse sådanne problemer. Det er vel ikke værd at spørge: Den blev vel taget ud af avl, sammen med dens afkom?

Du må nøjes med en gartner der hele livet har specialiseret sig i naturvidenskab, herunder særligt biologien (Lige bortset fra mine år som kriger ) Med geparder (nu har jeg ikke hørt om dét før, men jeg kender til tilsvarende tilfælde) er det ikke så meget genpuljen der er for snæver. Faktisk er det en kombination af flere ting. Antallet af formeringsdygtige individer er for lille, til at bestanden kan opretholdes. Egentlig ret indlysende, når man tænker det igennem. Dødeligheden vil næsten ligegyldigt hvad man gør, være ret ensartet. Nogle unger dør pga fødemangel, andre dør pga. fødekæden, andre igen er simpelthen ikke født levedygtige osv osv... Hertil kommer at der er et naturligt antal (reelt burde vi tale om procenter og ikke antal, men for nemheds skyld du ved... :blink:) der ved en meget stor bestand aldrig ville have indgået i avl pga. dårlige egnskaber, som pludselig alligevel "får chancen". Dét koblet sammen med at genpuljen pga. førstnævnte parameter ikke er stor nok, giver af logiske årsager en meget dårlig genpulje, der kontinuerligt forringes pga begge ovennævnte faktorer. Med dét in mente, er det indlysende at noget skal gå galt, og at det kun kan accellerere kraftigt, jo længere tid der går. Dette kan også opnåes kunstigt. Én hunderace jeg umiddelbart tænker på, er Cavalieren, der pga ensidig avl på udseende, har fået ganske alvorlige defekter. Cyringomyeli (staves??) som én af dem. Hjerteproblemer er også en kendt ting ved dén race. Begge dele har man dog fundet ud af at avle væk fra igen, og dét har kun kunnet lade sig gøre, fordi man har kunnet selektere i sin avl. Så vidt jeg ved, så er der dog temmelig langt til man reelt er kommet bare nogenlunde i den rigtige retning igen. Men man kan......hvis man vil. Ved planteavl har vi den heldige situation at man kan lave 100% indavl. Dvs det samme individ krydset med sig selv. Ikke altid, da mange kloner (ja... de sorter man kan købe i planteskoler, er kloner af ét individ) ikek kan befrugte sig selv. Men enkelte kan. Og hér har man virkelig muligheden for at finde ud af hvad der sker. Kontrollere krydsninger, endda krydsninger mellem arter er ganske normale værktøjer i planteavl. Eneste sted hvor der er en forbedring i sundheden, hvor krydsningsvitalitet opstår, er ved krydsninger mellem 2 arter. Ikke andre steder. Og krydsningsvitaliteten er kun givet, i forhold til udgangsmaterialet (de 2 individer der krydses) Ikke i forhold til al anden avl. Og ret ofte er årsagen til dét at finde i den genetiske alder i udgangsmaterialet. Dén helt nye ligusterhæk i planter derhjemme, kan rent genetisk sagtens være 20 år gammel, selvom planten kun er 3. Man bestræber sig på at holde den genetiske alder (i liguster) på maksimalt 8 år. Herefter skal der fornyes. Ved at kontrollere avlen, og selektere enormt kraftigt i sin avl, er det jo muligt at lave kræft-resistente æblesorter osv...Bare ærgeligt at sygdommen selv muterer så hurtigt, at resistensen typisk ikek er tilstede efter blot 10 år..... men sådan er dét nu engang. Selektion i planteavl er det absolut vigtigste. Et mål formuleres inden man går igang, og iløbet af et par år (elelr årtier) har man sorteret tæt på 99,9% af individerne væk. Kasseret, brændt af, aflivet. Tilbage står man med dét der kommer målet nærmest, uanset hvad målet så er. Det samme gør sig gældende for al anden avl. De virkemidler der er i planteavl, er de samme der er i hundeavl, kvægavl, svineavl...you name it. Om det så er bananfluer, så virker det på akkurat samme måde. Det ser bare anderledes ud.

Ja.... Og der står i toppen hvem der har lavet undersøgelsen. (Den Danske dyrlægeforening) DKK har stillet deres databaser til rådighed, såvel som en del andre ting og mennesker, for at lette adgangen til data, og for at lette databehandlingen. DKK har logisk nok også en interesse i at få klarlagt hvordan det forholder sig, for at kunne forbedre noget, og flere ting er blevet ændret siden den første undersøgelse (dvs siden '96) Siden de har den interesse, og det engagement i sådan nogen ting, er det da kun naturligt at det bringes i deres medlemsblad. Det har også været bragt i DCH bladet dengang, og jeg mener at kunne huske at det har været bragt i "Jæger" også.

Man kan ikke engang skelne racehunde og blandinger fra hinanden genetisk, altså er de ikke tættere beslægtet genetisk set end blandinger. Og man avler såmænd også udaf. Det kan man jo netop se i en tavle. Naturligvis er der racer der seriøst er i problemer, men det er jo netop ikke en generel ting, og det er jo netop derfor en stamtavle er så godt et arbejdsredskab til selektion. Man kan jo bare sortere det fra man ikke kan lide. Og at få mindsket sygdomme i hunde generelt (dvs både tavledyr og blandinger) kan kun lade sig gøre ved at kontrollere sin avl. Selektere alt skidt fra. Århundreders avlserfaringer på alt lige fra produktionsdyr til planter leverer bevis herfor. Det er mig en gåde hvorfor det er så svært for nogen at acceptere at det nødvendigvis også gør sig gældende ved hunde. Man kan også sagtens lave 0% indavl på tavlegoldens. Det er en antalsmæssig stor race. Uden tavle har man ikek kinamands chance for at vide om det er indavl eller ej. Er det eneste bevæggrund?De opdrættere jeg har med at gøre vælger ikke meget vindende hanhunde elelr tæver. De vælger de hanhunde eller tæver der passer bedst til deres egen hanhund eller tæve, med henblik på at opnå en forbedring i deres lille del af racen. Sådan bør det være med al avl. Og igen vil jeg pointere at indavl ikke pr definition er skidt. Man kan teoretisk doble op på generne. Selvsagt både gode og dårlige gener.. Har man styr på sagerne, elelr er man lidt risikovillig, hvad nogle menensker også er, så kan man med indavl også efterprøve ens avlslinjer. Om det er godt elelr skidt det man laver og har lavet, og derved endda springe en anseelig mængde generationer over, og derved spare adskillige års afprøven for hurtigere at få afklaret om det nu er succes elelr ej. Er det noget der er værd at fortsætte, eller ej. Etisk forsvarligt....? Tjaaaaaa..... Går det godt, så er det meget muligt det er dér man finder en ekceptionelt god hund. Går det skidt, ja så er det også der man finder ekceptionelt dårlige hunde. I gamle dage havde man aflivet et sådant kuld, for de vil ikke være værd at risikere at avle på.

Nr. 2 er ikke DKK's artikel, men konklusionen på undersøgelsen fra 1996, hvori også står baggrunden for undersøgelsen. Linket til hele undersøgelsen har jeg desværre ikke mere, men den kan du jo finde, hvis du gider. Den første og nyeste er der blevet skelnet mellem racerene og blandinger, hvad du også ville kunne se, hvis du gad læse den. Det er ganske rigtigt at den er blevet lavet for at undersøge aflivningsårsager. Ikek desto mindre er den delt op med sygdomme også, da den af statistiske årsager, og pga seriøsitet i videnskaben skulle kunne bruges til en sammenholdning med den gamle undersøgelse. Hvad du også ville kunne læse i den, hvis du gad.

SUper. Jeg er da glad for du forstår mig :blink:

En stamtavle i sig selv, er ingen garant for noget som helst. ARbejdet man lægger i at BRUGE stamtavlen til at selektere hvalpe udfra er derimod en temmelig god retningsviser hvad angår sundhed, egenskaber og sind. Bruger man ikke tavlen til det den er der for: som arbejdsredskab, så kunne man lige så godt have købt uden. Årsagen til at der ikke statistisk er forskel i sundhed på tavledyr og blandinger, kan udelukkende skyldes at folk ikke bruger tavlerne som selektionsredskab. Gjorde de, ville opdrætterne af dårlige hunde ikke opdrætte ret længe, for ingen ville købe deres skodavl.

Det ER ikke sandt, og det ER bevist. Den seneste af 2 undersøgelser, foretaget med 10 års mellemrum. Begge kommer til samme konklusioner. http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hunderapport Hér er konklusionen på den første undersøgelse http://www.hunde-info.dk/defekt.shtml Herunder er det som skrevet mange gange tidligere, værd at bemærke at blandinger ikke testes så omfattende som tavledyrene gør, ejheller registreres det så ofte. Dette forhold kan udelukkende falde ud til tavlekræenes fordel.

Så har dyrlægen ikke formået at holde sig opdateret siden 90'erne. Og det uagtet om behandlingsrådet går på fortilfælde eller ej. Det er en skrøne at hvalpe kan forebygge falsk drægtighed, elelr at et kuld hvalpe fungerer som behandling mod falsk drægtighed. Falsk drægtighed skyldes hormoner, og de kan først nu behandles medicinelt. En anden behandling der helt udelukker muligheden for falsk drægtighed er sterilisation. SÅ spørgsmålet er igen: Hvor meget har du lige sat dig ind i avl, inden du gik igang, for med de udsagn du kommer med, kan det dælme ikke have været ret meget.

Det er jo netop det du IKKE skal.. Der ER ikke 3 eller flere "typer" lab: Formel 1, jagtlab og udstillingslab.... Der er reelt kun 2: Jagtlab og udstillingslab. ALt det uden papir regner jeg ikke for labrador retriever uanset hvad, så dé er uden for nummer disse jagtlabber kan jo så underinddeles om man vil i engelsk/irske, danske, svenske, tyske, amerikanske, franske, for at nævne de mest fremtrædende lande, hvor man kan se forskelle i tendenser i sind og egenskaber på jagtlabberne, og dét er jo så for dig ligegyldigt, da det hér drejer sig om specifikt hvilke jagt- og markprøvelinjer der er tale om... hvad jeg agiterer for, er at man efter bedste evne forsøger at forstå at formel1 IKKE er en særskilt type lab, og at man heller ikke fremstiller den som sådan. På dét punkt tror jeg du er heldig med valg af race, for så vidt jeg ved, eksisterer der ikke misforståede og overfortolkede artikeloverskriftsnavngivning i din race :blink: Ikek desto mindre irriterer det mig grænseløst hver gang jeg ser sådan noget som dét her. Hér er forøvrigt den officielle forklaring på hvad formel 1 er.