DKWiechert

Kan kun nikke genkendende til A9's indlæg. Ja faktisk kan man på min gamle spejdergruppes hjemmeside læse følgende sætning, angående de eneste ting en spejder fra Oksbøl frygter. Virkelig frygter: Et elelr andet sted lidt foruroligende at det er en af de ting der sidder fast indprentet ved dem Hader "taskedyr" som pesten. Det er som om at alt skal bæres udenpå påklædningen. Flashes frem, og naturligvis helst de rigtige mærker, med så mange lommer og muligheder som muligt. Ja faktisk så mange lommer og muligheder, og i sådan en størrelse og af sådan en konstruktion, at det faktisk kommer til at hæmme ens træning, snarere end at gøre tingene lette og ukomplicerede. Jeg klarer mig fint med én jakkelomme til godbidder, hvis jeg overhovedet har sådan nogle med. En anden til linen, og fløjten er om halsen. Mere er der egentlig ikke behov for. SKal dummyerne med, så har de en hank på, man passende kan holde dem i. SKal der mange dummyer med, så må der en stor taske med, som udelukkende bruges til at slæbe dem ud til træningsstedet i. ANkommet derude, så har tasken ikke et formål mere.

Glem alt om dominans. Du har en tæve, der bare ikke vil have at andre hunde stikekr snotten op i måsen på hende. Mere ville jeg ikke tolke ind i dét.

Tag nu ikke fejl af hvad jeg skriver. En forfejlet opvækst i de første uger, med fejlbehæftet prægning, elelr måske slet ingen prægning, i en ønsket retning, kan i dén grad ødelægge en hund. Men at hive socialiseringsfejl, overpå at hunden har lært at håndtere situationer ved at stresse op, fordi den først kom ud af en stald som 9 ugers hvalp, og hér blev præsenteret for alt for meget, alt for hurtigt.......... Det er hele sammensætningen af dén konklusion jeg er overrasket over. Ikke dét at en hvalps opvækst kan sætte enddog meget store forhindringer i vejen for én. For dét i sig selv er en ufravigelig kendsgerning. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad i har talt om, og hvad der er blevet spurgt om, men min tanke er mere i retning af at enten har den adfærdsdims taget sig betalt for at komme med et par selvfølgeligheder (giv kræet indhold i livet, få ro på den, og hav tålmodighed)..... Eller også er der ikke blevet spurgt ind til mere konkrete værktøjer, måske et par andre værktøjer end dem adfærdsdimsen først rådede til. Eksempelvis at spørge om andre løsninger end en halti, som man ikke vil bruge. Ved førstnævnte, så er der nok noget at hente evd at kontakte en anden. Ved sidstnævnte, bør man nok uddybe overfor adfærdsdimsen hvad man egentlig vil. Hjælper dét ikke/giver dét ikke noget, så må der igen en anden til.

Min tanke: Find en anden adfærdsdims, for dét der lyder helt ude i hampen i mine ører.

Jeg har svært ved at se at man kan se en sammenhæng mellem ernæring og adfærd ved så forsimplet en undersøgelse. Ikke en relevant og holdbar sammenhæng der kan bruges til noget ihvertfald. (Ja. Jeg har været den igennem, elelrs ville jeg ikke kunne kommentere på den )

Der tror jeg du tager grumme fejl. Jeg tror næppe "vi" ved mere end nogensinde før. Slet ikke ikraft af at "hunden" faktisk mere generelt slet ikke har en funktion længere. Hunden er blevet en del af møblementet og identiteten, istedetfor en nødvendig del af livet, og hverdagen. Men det er ganske sikkert og vidst at "vi" gør mere og mere, og er villige til at ofre mere og mere (penge! Ikke hverken tid eller kræfter) for vores kræ.

:lol::lol: :mrgreen:

:shock: Nej tak.

Det gjorde jeg også. Valgte at lade være. Men jeg kunne ikke lade dig sende sådan et indlæg, uden for det mindste at give tilkende at det ikke kun er dig der undrer sig lidt.

Jeg giver nu Ascha helt ret. jeg vil også mene det er at overreagere.. Og ikke bare en smule.

Apportering og kastelege er IKKE det samme. ABsolut ikke. EN apportering er sådan set en ret kompleks sammensat øvelse, hvor kastelege er "yaaaayyyy ud og hent bold der flyver!!!! Yipppeeeee!!!!!" Men begge dele kan sagtens køre en hund så godt op, at den begynder at stresse. Og formår man ikek at bruge den stress til noget fornuftigt (såsom en retrievers reelle arbejdsformål) så kan det meget vel resultere i en adfærd som den du beskriver. Det har imo heller ikke noget som helst med dominans at gøre, men derimod med at hunden slet og ret mangler noget fornuftigt at give sig til, såvel som at i som hundeejere ikke helt har indset at det faktisk er en jagthunderace i har jer. Som allerede foreslået: Arbejdsopgaver som søg, markeringer mm. kan være gode at gå igang med. Men jeg ville ikke råde jer til at starte på egen hånd. Gå ud og deltag i træningsklubberne. Retrieverklubben ville vel være et godt bud.

Det meste er allerede blevet skrevet flere gange. Men jeg har en... ja det er vel blevet et standardsvar efterhånden... Glem aviserne. Det er imo den sikre vej, til at forhale processen med renlighed. At få kræet til at forrette hvad den nu skal, foregår ideelt set med hundeføreren siddende i dørkarmen bevæbnet med tålmodighed og en kande kaffe, og hvalpen i en 3 meters line. Hvalpen skal gøre sig ren, ikke ud at opleve, og førstnævnte gøres bedst i trygge rammer, og uden distraktioner. De 3 meter den har at gå på, bliver hurtigt til kendt og trygt terræn, og den vil ret hurtigt finde ud af hvad der skal ske i det terræn. Og så skal hunden ud hver gang den har spist, drukket, sovet, leget, og et par gange derimellem. Og igen: Det er IKKE en ung hund i har jer. Det er en hvalp. Den forstår absolut ingenting endnu, og sådan vil det være i lang tid endnu. Den skal jo først lære tingene :blink:

Nøhhh.... Ikke kun dengang. Mange af mine spejdere idag, ville jeg uden tøven overlade opgaver til, hvor jeg ikke umiddelbart kender ret mange voksne jeg ville vise den samme tillid til. Og naturligvis spiller det også en rolle. Opdragelsen bag barnet (Træningen, som jeg vil vælge at kalde det) spiller imo dog en noget større rolle.

Jaaaa.... Det fungerede stadigvæk fint "dengang". Ja faktisk er det netop sådan mange af "os" tog vores første skridt ind i hundenes verden. I den alder gik jeg konkurrencer med den første hund, og trænede naturligvis på egen hånd i lokalområdet i fritiden. Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være anderledes nu. Grundreglerne er stadig de samme: Hvis man "træner" sit barn, så kan barnet faktisk godt udvise både ansvarlighed og agtpågivenhed. Barnet vil ligeledes sagtens kunne påtage sig en opgave som at gå lufteture med en hund.

Det fungerede nu fint nok for både jeg selv, og indtil flere mennesker jeg kender, dengang vi var den alder. Hvis man træner sit barn, så kan barnet sagtens gå lufteture med ens unghund.

Tjaaa.. Man kan jo bare holde sig fra udstillingskræene, hvis man vil ha en retriever der er som den burde være

En hund på 9-10 måneder, har, hvis man er sin opgave voksen, lært at gå ordentligt. Og med retrieverracer er der det yderligere element der hedder "eager to please", som blot gør det endnu nemmere.

Jeg så begge udsendelser. Operation X er som sædvanlig: Ensidig sensationsjournalistik, på et temmeligt løst grundlag. En seersluger, men ikke meget andet. AT de bruger animas videoer betyder ikke ret meget i min verden. Det er vel logik for burhøns at ANima IKKE udsender videomateriale af andet end de steder hvor der er noget at komme efter. "jamen vi besøgte 34 steder, og fandt noget de 30" Nej.... I besøgte 34 steder hvor i forventede at finde noget "snavs", og fandt så kun noget de 30 steder. Udover det så giver jeg ikke en fløjtende fis for animas arbejde. Man kan ligeså godt støtte PETA eller dyrenes befrielsesfront. De hænger sjovt nok begge sammen med ANIMA. Og at klandre en hel branche, for hvad de brodne kar gør, giver jo ingen mening. Et andet perspektiv ville være at klandre samtlige svineproducenter, for det hvad de brodne kar gør iblandt dem, med skuldersår osv... Eller samtlige ejere af muskelhunde, for hvad enkelte idioter gør med deres muskelhunde..... Og det ved vi jo ikke holder vand. Men vi gør det jo alligevel. Vi kan være rørende enige om at forholdene næppe er så gode som de kunne være, generelt set. Men pelsbranchen har faktisk i mange år forsket i måder at gøre ting på, andre indretninger, andre måder at holde dyrene på og sågar aktivering for dyrene... Der er i de sidste par år gennemført flere tiltag (f.eks. skal alle mink have "hule" nu om dage) Der er forsøg igang med rør som minkene kan gemme sig i, flytte rundt på og meget mere. Man skal dog liige huske på, at det tager tid at stille om, og at gennemføre "etellerandet" bare for at gøre "noget" er idioti. Det vil koste kassen, og effekten vil ingen ane noget om, før det HAR kostet kassen i et par år. Derfor man laver forsøg, og afprøver tingene i mindre skala, før man laver regelsættet om for alle. Det skal være de rigtige tiltag man sætter igang, Tiltag der HAR en effekt, og rent praktisk KAN gennemføres, og ikke bare en eller anden halvhjertet hovsaløsning, der alligevel ikke virker. Udsendelsen der blev vist senere var noget bedre, og væsentligt mere nuanceret. (Omend stadigvæk noget propagandapræget, da aktivist-pensionisten liiiige skulle af med kina-videoerne som argument mod danske farme) Heri blev på meget sober vis vist mange måder at skaffe pels på, såvel som hvad der sker med pelsen efter den er fremstillet. I det sidste blev belyst en problemstilling jeg kun er enig i: Pelsene sorteres ikek efter hvor de komemr fra, men udelukkende efter kvaliteten. Det betyder at man som forbruger reelt ikke har en chance for at købe pelse fra farme hvor forholdene er iorden. Medmindre man køber direkte, for den mulighed har vi alle. Slutforbrugeren har magten, ganske som med alle andre ting. Vil man ikke betale for ordentligt fremstillede pelse (eller vilde pelse), ja så får man en vare fra steder hvor det der med dyrevelfærd ikke betyder så meget. Kinapelse for eksempel. Og lige til dén med PETA i argumentationen.... PETA er vel nok én af de mest skinhellige og knaldhamrende useriøse propagandadrevne pengemaskiner der eksisterer. PETA og ANIMA hænger iøvrigt temmeligt godt sammen. Ved ikke om de stadig offentligt står ved det, men det gjorde de ihvertfald for et lille års tid siden. Lidt "propaganda" imod PETA: www.petakillsanimals.com Penn & Teller har iøvrigt også lavet et program om PETA. Ikke just det mest seriøse program ("Bullshit" hvis i kender til dem), men mindst på højde med "Operation X"

Ja jeg ville så bare lade kræet gå rundt med apporten i kæften. En hund der stolt valser rundt med en apport (dens "jagtbytte", om man vil) foran, bagved, rundt om føreren, ville jeg på ingen måde standse i at gøre dét, for det kan tage lidt af glæden fra hunden. Og er det en hund der i forvejen kun vanskeligt vil apportere, så ville jeg end ikek drømme om at holde den tilbage med noget som helst. AT holde op med dén slags, kommer helt af sig selv, over tid. Men jeg fornemmer at der næppe er tale om en hund der skal bruges til andet end leg i baghaven. Uanset: Over tid, skal det stå klart for hunden, at det betaler sig at komme hjem og aflevere. Baglænskædning i indlæringen, kan gøre det nemmere at lære hunden at afleveringen reelt kun er indledningen til leg, og ikek afslutningen på det.

En retriever på 7-8 måneder, burde så nogenlunde have styr på at gå ordentligt. Og de gange hvor de ikke har styr på det, så burde en ordentligt avlet retriever være så eager to please, og så blødsindede, at de med noget så simpelt som en lettere hævet stemmeføring fluks finder tilbage til "klister-gang" Men selvfølgelig.... formår man ikke at udnytte at det er nogle af de absolut mest problemfrie racer hvad angår træning og day to day liv med hunde, så vil ikk engang en 70 kgs tøs kunne holde en sund og stærk hund på plads.

Retrieverlinen. Fylder intet i lommen, holder kræet når den er i brug, og er nem at tage af og på. Billede fra mghund.dk

En Chihuahua er ikke en hund.... Giv den et dækken på med en hank i, og så er det en mobil, autonom træningsdummy, der med lidt øvelse kan placere sig selv, og sågar komme hjem igen, skulle det utænkelige ske at hundene ikke kan finde den... :mrgreen:

Arh....!!! Men i sådan et tilfælde vil du jo træne hunden til at reagere på en (elelr flere) bestemte måder ved vibration (-er) fra halsbåndet. Eksempelvis ét "ring" = stop 2 "ring" = hjemkald osv osv... Lidt en forskel dérfra og til at smække sådan noget på, fordi man essentielt set bare ikke gider træne sin hund..

Både navlebrok og underbid kan være arvelige problemer. Fælles for begge er at man, hvis man er bare en smule seriøs, ikke avler på hunde med underbid, ejheller hunde med navlebrok, hvor navlebrok også forekommer i linjerne bagved og til siderne. Og man avler slet ikke på en sådan hund, hvis underbiddet er så grelt at det betyder at hunden ikke kan avlsgodkendes. I så fald er det temmelig slemt. Men vil i avle, så er der naturligvis ingen der kan standse jer i dét.

Jeg kan ikke se fidusen i at gøre SÅ meget ud af det. Dels da jeg så absolut deler holdning med Umulia på dét punkt, og dels fordi jeg dælme ikke gider gå og desinficere en vandskål der fyldes og skylles x antal gange om dagen, når kræet alligevel står og drikker af mudderpytter og frøhuller, når den er udenfor.