Splinten, mor og mig

Ville jeg godt se! Måske det er noget for Splinten

Prøv lige at have den der liggende under stolen! Og hvaaa.... de der gd'er I render rundt med - skal de ikke snart til at gro lidt?

Ja, eller "bare" vægter :5up: Hvorfor har jeg egentlig det job, jeg har???

Årh, det ligner en god dag!

Dygtig Pablo! Det skal I da bare igang med! Tror nu ikke man kan leve af det Men hundefører ved politiet/toldvæsenet - det kan man leve af!

Egypterne holdt skam også hunde - og de blev også ofte mumificeret. Malerier i pyramider viser tit hundene (mynder) som jagt-kammerater og de bærer halsbånd. Billeder af egyptere i hjemmet viser oftes mindre spidshunde (basenji-typer), der opholder sig under f.eks. stole.... Man har også fundet over 70 hundenavne - gerne navne, der referer til hundenes funktion.

Åh ja.... min lille søde parson russell terrier, Robin, var udpræget byhund - han var med mig overalt! I butikker, med bus, tog og færger, på caféer, netcaféer og i skole, dengang jeg gik på henholdsvis uni og journalisthøjskolen. Han var rigtig god til det fordi det var vigtigt for mig. Han var stille, lå roligt og ville gerne snakke med alle mulige mennesker og så så han forbandet charmerende ud. På skolen var han jo også med til fredagsbar, hvor han havde sin faste plads under poolbordet og sin egen introsang - det lyder helt skørt i dag, men han elskede det jo. På stamcaféen havde de skåle til ham og havde altid gemt lidt rester og hos Boomtown havde de både købt et tæppe og en vandskål - hvilket jeg jo selv havde med, men de ville gerne vise, at han var velkommen Fordi han var så nem og charmerende blev jeg jo meget tit spurgt, hvad han var for en race, for sådan én skulle folk jo bare have.... men de så jo kun resultatet af en masse træning og aldrig de dårlige sider af ham, så jeg brugte meget tid på at fortælle, at han f.eks. under ingen omstændigheder kunne med andre hunde og at han ville løbe efter f.eks. harer, hvis han fik muligheden for det - og endelig, at det havde krævet MEGET træning at gøre ham så nem at have med rundt.

Ja, nu er schæfere jo kendt for at have utroligt skræmmende ører - det kan jeg godt forstå man prøver at bekæmpe

Ja, hvilken race var det, det stod ved? Husker den godt... ingen skræmmende øre- og halefejl

:shock: Den er godt nok.... stor.... og ulækker! Dygtig Ivan :5up:

Se, hvordan det går og hvad Baldur gør.... måske han bare fortrækker til sofaen, hvor den lille i starten ikke kan komme op. Kan han ikke selv styre det, ville jeg give ham et børnegitter, han kan komme om bag - bare pas på, at han ikke bliver lukket for meget væk. Bliver hun for vild, kan du jo passende træne hvalp i ro ved at hun kommer i bur eller bag gitter lidt, så Baldur også kan få fred. Tror det bliver svært at lære hende, at hun ikke må gå i hans bur - med mindre han selv håndhæver den regel Buret skal jo også gerne blive et rart sted for hende.... Glæder du dig? :engel:

He he, man kan jo stadig lære gamle hunde nye tricks, ikke?

He, inspireret af en anden tråd kom jeg til at kigge på racestandarder hos forskellige klubber (hurra for ferie ) DHL anvender således FCI's standarder - men har f.eks. hos golden retriever tilføjet følgende sætning under størrelse: "Der accepteres dog hunde mellem 500 gram og 1.5 kg, mens hunde over 3 kg skal diskvalificeres." Øhm.... og så undrer man sig over, at ens golden er lille? Hos min egen race, border collien, har man tilføjet et punkt - karakteriske træk. Her finder man sætningen: "og at den bærer sin moderat lange hale meget højt, enten i en bue eller en halvcirkel med spidsen pegende mod lændepartiet." Længere nede i selve standarden under hale: "Moderat lang, således at halehvirvlerne når mindst til haseleddet. Den er lavt ansat, godt behåret og ender i en opadbøjet bue, som fuldender hundens graciøse omrids og harmoni. Halen må løftes, når hunden er i affekt, men må aldrig bæres ind over ryggen." Skægge fejl, synes jeg

Jep Og farten er vigtig, hvis man vil "bruge" hunden til noget senere - så længe hunden ikke er MEGET sikker i sit/bliv, vil jeg helst heller ikke træne indkald fra denne.

Du er ikke alene - og Jackie er absolut ikke slem! Hun er jo ganske modtagelig for træning den lille tøs

He he... dengang for 7 år siden, da jeg begyndte at barfe Robin, fik jeg mange spørgsmål i den retning! Om jeg ikke var bange for at han blev aggressiv af det? Og nej, det var jeg ikke, for arts-aggressiv var han i forvejen.... Det blev hverken værre eller bedre af barf - det gjorde hans allergi til gengæld

Jeg synes du skal se meget på Karla og hendes reaktion - skyldes den angst, stress eller bare at hun meget gerne vil med dig? Angste hunde skal IKKE holdes, så hellere ikke træne indkald eller bede hundeføreren tage en kendt person med, der kan holde hvalpen. Stressede hunde skal trænes i ikke at køre op i situationen, f.eks. ved at fører kommer tilbage og belønner hunden for rolig adfærd flere gange, før der kaldes ind. Nogen hunde kan ikke håndtere at blive holdt i halsbånd/sele, men fungerer bedre, hvis de holdes i snor, som så bare slæber efter hunden under indkald. Hvis hun "bare" gerne vil med dig, men ikke er angst eller går i panik, trænes det ved at du kommer tilbage og belønner hende, mens hun er rolig - måske du kun kan gå tre skridt, og så er det sådan. Hvis det altså er nødvendigt for dig Nu har hun jo lært sit og bliv, så..... Uanset, hvor travlt træneren har, må hun ikke slippes, mens hun vrider sig (forudsat at det ikke er i panik), men først, når hun sidder/står roligt. Splint reagerer som du beskriver Karla! Men jeg vil gerne have, at hun kan blive holdt fordi vi endnu ikke har været oppe i klasse 1. Her MÅ man vælge at hunden bliver holdt, og det vil jeg gerne have, da jeg så ikke risikerer, at hun smutter for tidligt Det er svært at træne indkald anderledes på hvalpehold, men det kan lade sig gøre - fører kan jo bare selv slippe hunden og bevæge sig rundt - når hvalpen er på afstand, kaldes den ind og får lov at løbe igen, hvorefter indkald kan gentages flere gange. Dette kræver dog, at hvalpen forlader fører og ikke drøner hen til de andre hvalpe. Gør den dette er det nemmere at få succes med et indkald, hvor hvalpen holdes. Tidligere trænede vi også indkald fra leg, men da jeg ikke holder frikvarter på mine hvalpehold længere, kan den ikke praktiseres

Endnu engang - manglende socialisering og generalisering af denne..... hvis du så vil kalde det moral, er det fint med mig, bare du er bevidst om, hvad du har med at gøre Flot at du også er opmærksom på Petrines mulige status som byttedyr for større hunde!

Sej lille gut :5up:

Jeg lærer det ALDRIG! Hun er lynende hurtig, når der er mad på banen

Fantastisk - man kan blive helt rørt, ja man kan så Tror faktisk at "fascinationen" af hunde, har været større dengang, fordi de har betydet så utroligt meget.... det har bare været på en anden og ikke så forkælet måde som i dag. Og lur mig, om ikke hundene har haft et aktivt og meningsfuldt liv.

´ Det er skam en sund nysgerrighed! Nu har jeg ikke børn, så.... Men jeg ville slå mig selv med en pind (og nok også hunden...) og ja, skambed den descideret, så ville jeg aflive - men har svært ved at forestille mig situationen! Jeg ville aflive fordi noget måtte være gået SÅ galt, at det ville være svært at rette op igen.... den stakkels hund måtte jo have gået sin vej, dæmpet, knurret og markeret så mange gange uden at nogen havde grebet ind, så det ville være svært at spole tilbage igen.... Men jeg ville så heller ikke købe hund igen!

Den grænse er for mig klar i forhold til mine hunde! Jeg synes ikke man skal aflive en hund for noget, den ikke har lært, at den ikke må eller for noget, den ikke er socialiseret til at acceptere. Det er min forbandede pligt som hundeejer at socialisere min hund på mennesker (børn OG voksne) og andre hunde. Mislykkedes det, må jeg holde min hund i snor! Mine hund opsøger ikke selv andre hunde og angriber ikke umotiveret, men hun kan dælme godt finde på at sige kraftigt fra over for en ung, overkørt hund, der gentagne gange maser sig på - og det skal hun aldeles ikke aflives for! Angriber hun (læs umotiveret - ikke i forsvar mod f.eks. et barn, der gør hende ondt) et mennesker eller en anden hund, ja, så bliver hun først undersøgt meget grundigt af en dyrlæge og er der ikke en grund, der kan arbejdes med, så bliver hun aflivet! Og så må jeg tænke mig rigtig godt om, inden jeg køber en ny hund. Katte og andre dyr, derimod, er hun ikke socialiseret på - hun er derimod trænet med konstante forbud mod at jagte dem. Der går MANGE katte og to tamkaniner løst rundt lige udenfor vores dør og ingen af hundene jagter dem. Splint har prøvet én gang - hun fik min taske som jeg tilfældigvis havde i hånden lige i nakken (situationen var dum, fordi jeg lukkede hende ud af bilen og i samme øjeblik spurter en kat forbi - forstyrrelsen var simpelthen for stor). Siden har mit nej virket - i dag så godt, at hun ikke vil hoppe ud af bilen, hvis der sidder en kat i synsfeltet ;o) Tror det er fordi fristelsen er for stor, så hun vil ikke gå i retning af den.... Der er to ting i det - for det første vil jeg ikke have, at de får succes med at jagte smådyr (hunde gør jo, hvad der betaler sig ) og for det andet vil jeg ikke have at mine hunde farer rundt udenfor kontrol til gene for andre mennesker, deres dyr og til fare for dem selv! Jeg ved ikke, hvad de ville gøre, hvis de fik lov at jagte en kat -men jeg ønsker heller ikke at finde ud af det. Er absolut ikke sikker på, at de ikke ville slå den ihjel... nu er den ene ikke så stor, så det er ikke sikkert, at det ville lykkedes hende, men det skal slet ikke testes. Alligevel mener jeg ikke, at de skal aflives for det - det ER naturligt omend ikke hensigtsmæssigt! Jeg mener dog, at det bør pålægges hundeejeren at holde sin hund i snor efter en sådan episode!

Selvfølgelig - her er det jo en nødvendighed! Ligesom en schweisshund også skal kunne trække et rådyr til jorden om nødvendigt. Vil bare gerne have, at folk ser jagthunde som det jagthunde er! Og indser at jagt ikke = aggression! Ulve, der nedlægger får, gør det altså ikke fordi de er aggressive. At man ind i mellem ser f.eks. ulve (eller hunde) gå amok på en fåreflok i blodrus (det er sådan et dejligt ophidsende ord - man kan jo næsten se, at der bare står mord i øjnene på dem) skyldes en helt anden faktor, og for at forstå det, kræves der, at man ved, hvilke dele ulve og hundes jagtinstinkt består af. Groft sagt kan man dele det op i følgende momenter: Frit søg (hunden afsøger et stort areal uden konkret fært i næsen - kan foregå i flere timer) Optag (hunden får fært af et byttedyr) Sporsøg (hunden opsporer byttet) (Stand) Stalking (kan ikke oversætte det rigtigt... jo, snigen måske, hvor hunden sniger sig ind på byttet) (Eye (fastholder byttedyret)) Jagt (byttedyret løbes ind) Byttespring (hunden springer på byttet) Bid Trækken til jorden Rusken Evt. bære hjem Spise Alt dette kræver en masse energi og der er i hunde/ulve en vis portion energi til alle disse momenter - bliver de ikke brugt, er jagten ikke "færdig" og det er dette der sker, når der pludselig står 50 får i en indhegning. Der skal ikke søges og der skal ikke spores og det er disse to momenter af jagten, der kræver mest energi.... Den overskydende energi bruges så på at snige, jage, springe og trække til jorden og det kan så gentages mange gange. Dette er ikke aggression - det er rent og skært instinkt! Det virker unødvendigt og morbidt på os mennesker, men det der adskiller dyr og mennesker er netop moralbegrebet. Dyr skelner ikke mellem rigtigt og forkert - de gør det, de er kodet til! Alle disse jagtmomenter bruger vi jo gladeligt i den daglige omgang med vores hunde og vi bruger dem i høj grad i avlsarbejde. Hundes instinkter og tærskler for udløsning af forskellige former for adfærd er forskellige, og derfor har vi den mangfoldighed af racer, vi har i dag. Man har simpelthen avlet på forskellige tærskler for forskellig adfærd. Nogle hunde er har så lav en tærskel for stalking (og eye) og så høj en tærskel for byttespring, at man kan bruge dem til at hyrde f.eks. får. Andre har en lav tærskel for frit søg, stand og byttespring (rejse fuglen) men igen en høj tærskel for selve biddet og dem kan vi så bruge på fuglejagt! Det er jo genialt! Nogen gange er avlsarbejdet gjort så godt, at hunden næsten gør det af sig selv og andre gange er vi mennesker nødt til at blande os lidt, og f.eks. lære hyrdehunden, at vi ikke accepterer, at den bider fårene. De steder i verden (Italien f.eks.) hvor man bruger vogterhunde til at holde fårene samlet og rovdyr og tyve væk arbejder man i meget høj grad med tidlig og meget grundig socialisering. Maremma-hvalpene vokser simpelthen op mellem fårene og denne tidlige prægning betyder, at den ikke længere ser fårene som byttedyr - på nøjagtig samme måde som vi herhjemme præger vores hvalpe på mennesker/katte/kaniner/fugle og hvad vi nu i øvrigt ønsker, vores hunde skal se som "flokmedlemmer". Vi er i denne socialiseringsfase også tvunget til at huske, at hunde er meget dårlige generalister - "sit" indlært hjemme i køkkenet, virker ikke nødvendigvis udenfor osv. Alle anerkender, at hvalpe vokset op uden kontakt til børn har meget dårlige forudsætninger for at kunne fungere med børn senere i livet, ligesom hvalpe der kun er vokset op omgivet af kvinder kan være meget skeptiske overfor mænd. Det samme gælder katte - at hvalpen er socialiseret på f.eks. opdrætters indekat, betyder IKKE, at den ikke vil jagte alle andre katte! Enten skal hunden socialiseres massivt på katte (mange forskellige katte og i forskellige situationer) eller også er vi mennesker nødt til at gå ind og sætte nogle grænser for vores hunde. Om de rammer så består af hegn og snor eller af træning i ikke at jagte løbende dyr og overvågning, det er jo op til den enkelte! Puh, rodet og sikkert uforståeligt for andre end mig, men det skulle ud -Trine

Hvor bor din onkel? For jeg kender ikke til nogen former for jagt i DK, hvor hunde må angribe noget som helst....