Splinten, mor og mig

Så du så mine burhøns Det var jo fint gråvejr, blæsende og regn om formiddagen, men pludselig blev det MEGET varmt... så måtte placere Splint og Vilya i bur str. d/s gårdhund ved siden af teltet, hvor der var skygge.... Splint lignede en der blev pint noget så grusomt

He he... jeg håber ikke det var mens jeg var ved at sætte championbanen op Der var én hund i championklassen - og hun klarede det i fin stil... men dommeren - hun var nok ca. en time om at tyde hendes egne tegninger og få banen fra papiret og ud i virkeligheden... alt i mens en masse mennesker kiggede på, fordi det kun er 2. gang championklassen gennemføres (1. gang var sidste weekend, hvor jeg også havde fornøjelsen... eller noget )

Vilya har fået taget familieportræt i går Hun var med mig i Vejen, hvor jeg dømte rally og endnu engang tog hun alt i fineste stil - hun er så skøn den lille! Mens jeg dømte blev lillehvalpen "stjålet" af hendes opdrætter Anne og det kom der dette fine billede ud af Billedet er taget af Marianne Jensen, Vilyas fars ejer og er at finde på facebook. På billedet ses Anne og Vilya yderst til venstre, ved siden af ses mor Ginger (Kewstock Practically Ginger, brun tricolour), far Yatzy (der blev lydighedschampion i lørdags - derudover er han udstillingschampion, sort/hvid) og helt til højre farmor Nana (blå), der er 11,5 år gammel og alligevel blev BIR lørdag og BIM søndag - hun var på besøg fra Finland.

Hmm... sådan er jeg også! Tre tossede hunde, der karter rundt indenfor er alligevel lidt for meget af det gode Men sådan noget mufle-hinanden-rundt-leg på et tæppe, det må man godt - for mig, ikke for Kimmi

At bære nag er også et grimt udtryk - men jeg kender udemærket til det med at være så bund-skuffet over hunden, at det er svært at opføre sig naturligt overfor den. Og i de situationer foretrækker jeg altså at lægge den lidt på is, fremfor at ende med at lade temperamentet løbe af med mig.... og nej, det er ikke træningssituationer eller lignende, der kan få den følelse frem! Men f.eks. dengang Robin bed Kimmi - det tog altså lige lidt tid, før jeg syntes han var verdens sødeste hund igen. Og jeg ved godt, at han ikke gjorde det for at straffe eller genere mig, men derfor er det ikke acceptabelt for mig alligevel. Samtidig er der altid en eller anden form for erkendelse, der lige skal bundfælde sig... for ofte har man selv gjort et eller andet for at udløse situationen - i mit tilfælde var det ben, selvom de ofte tidligere havde fået det sammen.... Jeg kan ikke bare sådan lige pakke mine følelser væk, men jeg kan lade være med at vise dem, hvis jeg ikke provokeres - derfor lader jeg hunden "passe sig selv" lidt efter sådanne oplevelser. Det samme gælder ved konfrontationer, jeg ikke gider tage med mennesker. Så ser jeg dem bare ikke, indtil følelsen har fortaget sig, og jeg er klar til at starte igen.... ja, man kunne kalde mig konfliktsky, men det er jeg egentlig ikke - det er bare ikke alle kampe, jeg gider bruge energi på.

Øv, hvor forfærdeligt - og det må være dobbelt slemt ikke selv at have været der God bedring til Luna og held og lykke fremover til jer alle tre!

Lidt OT og så alligevel ikke... men kom til at tænke på, at det eneste, jeg er bange for i forbindelse med hundearbejdet er mine tænder - Bid opdager jeg for det meste ikke, blå mærker osv. forsvinder igen, men en større hund, der springer op i tænderne - det kan mærkes og det kan gå galt! Sørg derfor for at du er forsikret mod dette - enten gennem internatets forsikring eller din egen ulykkesforsikring (og tjek at den dækker det frivillige arbejde) - og sørg for at melde tandskader uanset om der skal gøres noget ved dem nu og her! He he... fornuftige Trine OG held og lykke med projektet - det er så flot gjort :5up:

Hvorfor må man ikke have den slags følelser??? Det er da helt naturligt og hundene er da på samme måde overfor hinanden - ikke at de bærer nag, men ballade i flokken rykker på balancen og den, der har lavet ballade bliver ikke mødt med samme venlighed og tillid et stykke tid.... balancen skal lige opbygges igen. Hogan skal selvfølgelig ikke skældes ud eller noget, men at han skal fedte lidt for at være med i det gode selskab, tror jeg ikke skader noget... Jeg kan SAGTENS forstå, at du er skuffet og gal - jeg vil absolut heller ikke acceptere slåskampe mellem mine hunde (har heldigvis kun oplevet det én gang, da jeg stadig havde Robin)) og når det så går den "forkerte" vej - altså at det er et direkte angreb og ikke en irettesættelse - så må man gerne være sur! Jeg ville ikke styrke Hogan i noget som helst på nuværende tidspunkt - så længe Hailey stadig kan, skal han have lov til at være på toppen... Som du beskriver hundene har Hogan jo slet ikke lederpotentiale og vil måske slet ikke kunne udfylde rollen. Hvordan opfører de sig nu her bagefter? Og hvad med de to andre?

Jep - og Kimmi ligger i sofaen og nedstirrer mig, mens hun siger vuf.... vuf.... vuf.... så gør dog noget ved den ballade!!! Når det så har stået på for længe, hopper hun ned og cirkler omkring dem en gang.... og så er der ro i de 4 sekunder det tager hende at komme op i sofaen igen Hun syntes jeg er enormt uduelig som opdrager.....

At give hvalpen et fristed og lære den sit, dæk og plads er vel ikke nødvendigvis gammeldags??? Jeg gør det samme, men føler mig ikke særlig gammeldags - godt nok er jeg fyldt 30, men alligevel

He he.... stakkels lille Splint - men indtil videre nyder hun bare at have en lillesøster at lege med

Det burde slet, slet ikke være nødvendigt at irettesætte en så ung hvalp og da slet ikke pinne den! Vilya har boet her godt en uge nu - og ja, hun kan da godt finde på at bide i noget, hun ikke må bide i, som f.eks. ledninger.... her afleder jeg hende da bare stille og roligt med et andet stykke legetøj. Hun bider ikke mig og hun bider ikke Simon, sålænge jeg er der til at styre deres interaktion! Og nej, Simon er ikke noget barn, men min kæreste, der ligesom utroligt mange andre voksne mennesker synes at hvalpe da skal nusses og krammes og løftes på.... gør man det - ja så bliver hun overgearet og begynder at bide. Derfor bliver min hvalp kun nusset, når hun selv kommer hen og gerne vil nusses - f.eks. lige inden sovetid - så ligger vi lige på sofaen sammen lidt. Så snart hun bliver urolig kommer hun ned igen - INDEN hun begynder at bide! Og helt ærligt - hun har ikke bidt mig endnu! Og det gjorde Splint heller ikke.... Jeg kan huske, at Kimmi har bidt mig lige over hælen én gang - det gjorde så ondt, at jeg helt umiddelbart skreg og hun stoppede med det samme Jeg bruger så også et stort bur til hende - her sover hun, og når jeg synes hun begynder at blive for overgearet kommer hun derind og slapper af lidt. Det er en kæmpe hjælp i hvalpetiden - især fordi man slipper for at blive frustreret over ellevild, overtræt hvalp, der nægter at slappe af. Desuden hjælper det også hvalpen til at finde ro. Og nej - det er ikke en burhvalp, jeg har - jeg vil bare meget gerne undgå konflikter med så ung en hund - irettesættelser overfor en hund hører i min verden kun til, når jeg er 100 % sikker på, at hunden KAN det jeg beder den om i den givne situation og den så alligevel vælger at lade være med at udføre handlingen. Og med en irettesættelse menes ikke noget fysisk, men en hurtig, verbal tilkendegivelse af, at det her vil jeg ikke acceptere. Irettesættelser af en så ung hvalp - især fysiske som pinning (hvilket de færreste mennesker i øvrigt kan finde ud af at udføre korrekt) skaber kun tillidsbrud - hvilket viser sig ved utryghed og knurren. Det er ikke den type forhold, jeg ønsker at have med mine hunde! Og nej... jeg er ikke særlig blød og jeg finder mig ikke i alt fra mine hunde - de er ikke særligt velopdragne, nej - men de ting, der betyder noget for mig, dem kan de og dem SKAL de rette sig efter. Resten er bare fordi de ikke har lært det.... og det kan de jo ikke gøre for

Din hvalp var skam også ægte.... ægte hvalp, ægte blanding med udseende efter en sød, rolig og bamseblød berner sennen.... og så liiiige med lidt belgier-aktivitetsniveau.... Sådan er det, når man køber blandinger - man er nødt til at kunne leve med alle de racer, der er blandet ind i hvalpen, for man ved ikke, hvad man får. Godt at I leverede hende tilbage så hurtigt :5up: Og gå så lige i tænkeboks inden i prøver igen! Selv om i vælger en Berner Sennen med stamtavle und alles, så skal den også prøve det der med at knurre og bide af....

Jep - men så vil jeg altså have kage bagefter!

Top - det skal ikke være til en prøve, vel?

Hmmm.... det har vi slet ikke prøvet endnu - men det virker vel lige så godt som de der trækasser, de brugte før i tiden

Nui..... hvor er de godt nok fine :hjerte::hjerte::hjerte:

Ja - det tror jeg passer fint!

De virker også fint både herhjemme og på træningspladsen ;o)

Ja, jeg er bare lidt for hurtig nogen gange

Hov hov - det var jo ikke noget svar!

Og så kom jeg så ikke rigtigt længere.... de hedder jo allesammen Sif og Thor

He he, jep og jeg sælger magisk skinke til overpris

Og som du kan se på det sidste billede havde du ret - det blæste på Fyn