Flotte overvejelser du gør dig!
Mine forslag ville være:
Sort Spids (tidligere dansk vikingehund)
Engang en oprindelig dansk race - går også under navnet dansk vikingehund. Gendannet ved at krydse norsk buhund og den australske hyrdehund Kelpie. En meget samarbejdsvillig spidshund, der forholdsvis nemt kan lære f.eks. at gå uden snor. Der findes en del meget dygtige lydighedshunde af racen i DK. Patricia Vands Pedersen, der er DKK instruktør på Fyn, har et par stykker - hun burde være til at finde på nettet ;o) Den har en del mere hyrdeinstinkt end de andre spidshunde, jeg har nævnt her. Det er endnu ikke en DKK godkendt race, da den stadig er "under opbygning", men det avlsarbejde, der udføres er meget seriøst!
Norsk Buhund
Igen en af de nemmere af spidshundene! Generelt kan man sige, at de skandinaviske spidshunde har være mere gårdhunde end f.eks. de asiatiske og de polare. Her er igen lidt hyrdeinstinkt, hvilket giver en vis portion samarbejdsvilje. Dog skal alle spidshunde trænes med gode belønninger, humor, respekt og tålmodighed - ganske som de fleste andre racer ;o) Buhunden gør en del - hvilket de fleste spidshunde også gør.
Østrigsk Pinscher
En meget "oprindelig" race. En gårdhund, der minder lidt om den dansk/svenske. Den er dog ikke så "vims", mere fører-orienteret (enmandshund) og nok også lidt skarpere end de fleste d/s, hvilket kan medføre kønsaggression, hvis man sjusker med socialiseringen. Har også en del vagtinstinkt, hvilket kan medføre gøen.
Finsk hyrdehund
Den blideste og mest samarbejdende race af de her nævnte. Hyrdehund, men uden den intensitet, der ligger i f.eks. border collier og aussier. Ikke nær så gøende som f.eks. islandsk fårehund og uden så meget pels. Dog ikke særlig udbredt i Danmark - guderne må vide hvorfor? Der er dog en del i resten af Skandinavien, så måske man kunne finde en i Sverige.
Norbottenspids
Den mest selvstændige af de spidser, jeg har vist her. KAN lære at gå uden snor, men det skal kunne betale sig for den! Lærenem og meget social. Har en del jagtinstinkt. Kan igen gø en del.