Louise_J

Jeg går ikke op i udstilling - jo, som gæst :blink: Jeg gider ikke alt det pelspleje med bad og føn og trimning. Og Cajsa er desuden bygget helt forkert Jeg har overvejet en ft. cocker rigtig meget - absolut en af drømmeracerne, hvor jeg kombinerer et dejligt sind, trænbarhed, og mulighed for agility.

Hehe, med visse ting jo Der er størrelsesinddeling, men der er kun 3 kategorier: Lille: Hunde med en skulderhøjde op til og med 34,99 cm.Mellem: Hunde med en skulderhøjde mellem 35,00 og 42,99 cm. Stor: Hunde med en skulderhøjde på 43,00 cm og derover Derfor skal en GD løbe mod eksempelvis border collie, aussie og labrador. Ikke at jeg nogensinde har planer om at blive så dygtig at jeg kan være med hvor det gælder, men synes alligevel det er lidt fesen at løbe med GD EDIT: Kunne være sejt hvis de lavede en gigantklasse :blink:

Se, det indlæg bliver fluks printet ud og brugt som argument

Godt, så behøver jeg ikke ærgre mig alt for meget

Hov, havde Aslan tilfædigvis halti på?? For så har jeg stået lige ved siden af, helt uden at nusse

Min kæreste er lidt ny i alt det her hundehalløj. Han er vokset op med schæfere og har også trænet lidt, men er ikke dedikeret hunde-freak, som jeg er I søndags tog vi så til Fredericia, hans første udstilling nogensinde. Han har dog været med mig til agilitykonkurrencer, men det er jo noget helt andet. Jeg har rigtig mange racer, som jeg bare eeeelsker. Det gør også, at der er rigtig mange racer, som jeg bare er nødt til at vise ham og få ham til at forelske sig i, så jeg kan få lov at få én en dag Selvom jeg jo håber, at både Mingus og Cajsa holder for evigt, må jeg jo erkende, at det en dag bliver tid til at finde en ny hund, og også race. Jeg vil gerne løbe agility, men er desværre syg med kraftigt byggede hunde, som f.eks. rottweiler, bullterrier og staffordshire bullterrier. Ikke lige de hunde man vinder over borderne med . Derfor ender det nok nærmere med en jagt golden, labrador eller flatcoated retriever - måske... Jeg vil jo rigtig gerne smitte kæresten lidt med min begejstring for alle disse hunde og inddrage ham mere i det at være hunde-menneske. Men hvad forelsker han sig i??? GRAND DANOIS Han fik sig en vældig snak med en ejer af en dejlig blå hund, som velvilligt gned sig op ad os begge. Ingen tvivl om at det er en helt vidunderlig race, jeg elsker deres sind, deres udseende og elegance. Men hvordan pokker skal jeg dog løbe agility med sådan et monstrum Jeg har haft flere på hold med GD'er, og jeg elsker deres stædighed og tilbagelænethed - men det har jo heller ikke været mig der har stået i den anden ende af hundesnoren og fået grå hår. Konklusionen er, at jeg nok ikke tør tage ham med på hundeudstilling længere - næste gang forelsker han sig sikkert bare i mastiff eller noget :blink:

Hvis det er blærebetændelse, ville hun vel også have svært ved at holde sig indendørs? Det havde Cajsa i hvert fald da hun havde det. Cajsa har altid tisset mere og mere op mod løbetiderne. Nu hvor hun er bliver 4 år om et par måneder, er hun begyndt at markere nogle gange pr. gåtur og skrabe bagud af og til. Men hun har også altid været en lidt usikker hund, så derfor er hun nok startet lidt sent.

Det er vel de færreste der er i tvivl om det kan lade sig gøre at tabe sig efter en fødsel, men tak fordi du oplyser os. Kæft jeg ville blive pisse gal hvis min kæreste begyndte at blande sig i min vægt efter at jeg havde født vores fælles barn. Ja, han må da hjertens gerne ytre sin mening på en pæn måde, ala "Kan du snart passe dit tøj fra før graviditeten?" Men begyndte han at fremture med noget som helst diktatorisk, ville jeg æde ostepops og rittersport, bare sådan i ren trods. Nu er jeg velsignet med et stofskifte der er pænt velkørende, så har aldrig været i nærheden af at være overvægtig - men er helt sikker på at pres fra kæresten absolut ikke ville virke fordrende på min lyst til vægttab, hvis jeg var.

Ej, det der lyder ret meget som de "anfald" Cajsa også får. Jeg har set videoen af Iso, men er på arbejde så uden lyd, så lidt svært at bedømme. Cajsa får det i skiftende perioder, ofte går der uger i mellem, og andre gange er det flere gange dagligt. Hun bliver enormt ivrig efter at komme ud og spise græs, og det får det også til at stoppe. Men nu bor vi en lejlighed uden direkte adgang til have, så det gør det lidt mere kompliceret. Men kæresten har dog fået beroliget hende de par gange det er sket mens vi har boet her. Har aldrig tænkt over at det kunne være tegn på alvorlig ormeangreb??

Nu har jeg ikke mere end to hunde, men jeg har ovevejet det meget kraftigt. Det må helt bestemt være en fordel, i forhold til at de akdrig behøver at være alene. Så når jeg træner med den ene, har de to andre selskab. Men jeg må indrømme at alene muligheden for pasning, gør at jeg har valgt det fra. Synes det er svært nok at få passet to hunde, tør slet ikke tænke på tre.

Jeg valgte en cavalier, fordi den regnes for en god begynder-hund og den skulle kunne gå med mine katte. Den har en god størrelse, er samarbejdsvillig, tilpasser sig nogenlunde det aktivitetsniveau man selv sætter, og er glad for mennesker og dyr. Mingus har så vist sig at være alt for stor, han bryder sig bestemt ikke om alle hunde og er forholdsvis selvstændig og med et kæmpe jagtinstinkt= næsen i jorden helst altid Men jeg ville ikke bytte ham for noget som helst i hele verden Jeg kiggede også på bl.a. beagle, fransk bulldog, mops og boston terrier, men ingen passede til det jeg søgte. Kønnet var fordi jeg altdi har syntes hanhunde er nemmere - og det synes jeg stadig. Golden retriver blev valgt fordi den skulle passe til cavalier. Og det passer sådan set meget godt. Hun er ikke nær så aktiv og arbejdsivrig som jeg havde ønsket. Men det er blevet meget bedre efter at jeg har lært at belønne hende på en helt anden måde end jeg er vant til med Mingus. Kønnet fordi jeg ikke ville have to hanhunde sammen. Alt i alt er det egentlig gået meget godt

Jeg synes det er lidt trist at I er så uenige. Jeg er lidt i samme situation, ikke med baby, men mere i forhold til at min kæreste IKKE vil have en hund mere. Det må jeg respektere, også selvom det er mig der primært vil stå for samværet i det daglige. For uanset hvordan jeg prøver at vende og dreje den, vil det påvirke hans dagligdag også. For ikke at tale om, at ferier og endagsture, vil blive noget mere besværlige, og pasning bliver noget nær umulig at finde. Jeg kunne sikkert gennetrumfe den, man er vel kvinde, men også at det vil jeg fortryde

Haha, kender det godt

Så er jeg med Og kan ikke tale hverken for eller imod nogen af racerne. Men eftersom du har erfaring med begge racer, må du være den der bedst kan tage stilling?

Hvis det skal være en sofahund, er bullmastiff'en vel det rigtige valg? Du har haft hovawart før, og kender selvfølgelig deres aktivitetsniveau bedre end jeg, men dem jeg kender er yderst aktive, og absolut ikke hvad jeg forbinder med "sofahunde".

Det virker som den helt rigtige metode for Mingus. Allé-metoden er også fin, den bruger jeg til Cajsa, men Mingus slår hjernen fra og bliver frustreret når han ikke kan spæne igennem. Men med buerne arbejder han med en helt anden koncentration, man kan fornemme at han rent faktisk tænker over hvad han gør. Og så er det jo bare et spørgsmål om tid før det sidder fast

Cajsa vil meget gerne lege! Vi flytter til Horsens nok sådan cirka mellem jul og nytår, og Cajsa kommer helt sikkert til at savne legekammerater. Har en mindre indhegnet have, hvis det er noget

Så har vi prøvet en ny slalom-metode, denne gang med buer, takket være den søde Amocca Det gik super godt :5up: Mingus HADER slalom, og det betyder at han gør af frustration, allerede på vej mod slalom. Det gjorde han også med buerne på, men han stoppede med det allerede efter nogle gange, stor succes! Vi startede med 4 pinde, og øgede derefter til 6. Han klarede det så godt, arbejdede stille og koncentreret. Har hoppede over buen engang i mellem, men herregud. Alt i alt gik det super, og jeg er sikker på at det er vejen frem for os, så er glad for at Korvis foreslog denne metode

Nu kan jeg godt være naiv, da jeg kun kender til schæfere gennem venner og træningskammerater. Men selvom de har yderst aktive schæfere, tror jeg næppe de ville aflive deres i venteperioden. Man kan da træne en masse med 2 m. line og også løs hjemme i sin egen have. Men jeg er godt klar over at det selvfølgelig er nemt for alle os andre at sidde og pege fingre.

Tak for videoer, er helt vild med Isos exit Sidder seriøst og er fuldstændig imponeret over hendes slalomindgange, de er svære, men hun får det bare til at se så let ud. Og for en der virkelig kæmper med slalom, er det bare endnu mere imponerende :blink: Og kæmpe tillykke til Amocca og Karla, syntes nærmest den hund er blevet endnu hurtigere, selvom det snart burde være umuligt

Jeg oplever at min smag mht. til forskellige racer, bliver mere og mere bred... Det er både i forhold til sind og udseende, men primært udseende, da jeg jo må nøjes med at beundre frem for at eje flere hunde Jeg har altid syntes at de kraftige hunde med brede hoveder, så det ligner de smiler, er smukke. Især synes jeg SBT'en er noget af det smukkeste der findes, men er også vild med amstaff'er, rottweiler og de forskellige bulldogs. Jeg har tidligere syntes at de mere spinkle racer, med lange smalle hoveder var mindre kønne. Men med tiden er jeg kommet til at synes, at især tervueren og flatcoated retriver er usandsynligt flotte og elegante. Jeg har generelt ikke været til spidshunde, hverken af sind eller udseendene. Synes de lignede pelsede bjørne. Men nu opdager jeg, at jeg forelsker mig hovedkuls i den lækreste samojede Jeg vender mig også pludselig om efter eurasier og islandske fårehunde, og er nu altså officiel spidshunde-fascineret Har I opdaget, at I vender rundt på en tallerken, og pludselig kan lide racer I ikke plejer?

Ih, nu er jeg er også blevet helt tændt på at komme i gang Skal nok opdatere, og måske endda video-dokumentere (dog med skramlende mobiltelefon )

Super, tusind tak Har lidt havehegn, så må sætte kæresten i sving Farten vil han helt sikkert vætte pris på, det er bl.a. deraf hans frustration stammer fra. Og så selvfølgelig fordi jeg rette ham, det bryds han sig ikke om jo

Du må meget gerne finde det, tak :blink: Synes det lyder som et godt kompromis, til en hund som Mingus, der er sådan lidt halvsær, og på mange måder selvstændig, men alligevel utrolig afhængig af mig. Som du selv påpeger, kan det jo ikke skade. Han kan næsten ikke hade slalom mere end han gør nu, selvom jeg aldrig træner mere end et par enkelte slalom pr. gang, og kun 1 gang hvis jeg har alle tolv pinde på.