Vi skal ikke have børn. Hverken min kæreste (33) eller mig (27) har lysten til det. Jeg synes børn fortjener at være ønskebørn og da ingen af os kan leve op til det, så kommer der ingen børn hos os.
Jeg har aldrig haft lysten til at få børn, men har egentlig altid troet, at det ville komme på et tidspunkt, men nu tror jeg ikke på det mere, da jeg nok tværtimod bliver mere og mere bevist om mit valg.
Vi har to hunde og de er familiemedlemmer, som bliver værdsat utrolig højt og selvom de er mine små dejlige drenge, så er de ikke ersatninger for børn.
Da jeg har været i gang med at uddanne mig til pædagog og generelt synes børn er vildt dejlige og nuttede, så er der mange der har haft og stadig har meget svært ved at forstå, at jeg ikke selv skulle have nogle. De fleste har efterhånden accepteret det, men vi har godt nok fået mange kommentarer med på vejen og får det indimellem stadig.