Maria84

Spændende :klap: Håber du tager en masse hvalpebilleder når du besøger dem i løbet af de 8 uger

Hvor er det dejligt for dig. Nu har du noget at glæde dig til Håber du får den perfekte hvalp.

Det var også sådan jeg gjorde med min barndomshund der også havde anfald ca. 2 gange om året. Det med, at de kan mærke at man vil hjælpe dem tror jeg helt sikkert på. Når Lasse havde anfald, så vidste mine forældre ikke hvad de skulle gøre og gik lidt i panik. Jeg var kun et barn, så jeg vidste det heller ikke, men min første reaktion var at gå hen og holde fast om ham, så han ikke væltede rundt og snakke stille til ham. Det virkede rigtig godt og efterhånden så opsøgte han mig selv, ved at kravle hen til mig, når der var et anfald på vej. Håber at det "bare" er det og hun er så heldig ikke at få flere anfald. Jeg kan godt forstå at man bliver bange, for det er en rigtig grim oplevelse at se sin hund sådan, uanset hvad grunden er.

God bedring, held og lykke, krydsede fingre og alt andet godt til lille Joppe.

Anton - Jeg er vokset op i et hjem med hund og har altid været helt vild med hunde. Som barn drømte jeg om at eje et hus fyldt med hunde Da jeg så flyttede sammen med min kæreste ville jeg selvfølgelig gerne have hund og det ville min kæreste også, men vi måtte ikke have hund der hvor vi boede. Efter nogle år fandt vi en anden lejlighed og så skulle vi kigge på hund. Vi snakkede om dansk/svensk gårdhund og kiggede på Den Blå Avis. Min kæreste faldt for et billede af lille Anton, som er en blanding af dansk/svensk gårdhund og to andre racer. De andre racer kendte jeg ikke, så dem begyndte jeg at læse en masse om. Vi blev enige om at det skulle være ham og blev bekræftet i det, da vi besøgte hvalpene. Kato - Vi ville gerne have en hund mere. Jeg brugte rigtig meget tid på at læse om de forskellige racer. Vi blev endelig enige om Norsk Buhund eller Finsk Lapphund. Vi snakkede med en opdrætter af Norsk Buhund og mødte den ene af hendes hunde. Selvom jeg blev helt forelsket i hendes dejlige hund, så syntes jeg alligevel ikke det var den helt rigtig race. Vi mødte så nogle dejlige Lapphunde og så var jeg overbevist. Vi blev så anbefalet en opdrætter som havde en hvalp tilbage. Det viste sig så at de have to hvalpe tilbage og vi fik meget at vide om begge hvalpe. Kato blev beskrevet som meget kærlig og min mavefornemmelse sagde at det SKULLE være ham.

Han er sød ud Held og lykke med hans slankekur.

Kato var næsten 6 måneder da vi fik ham direkte fra opdrætteren, så de kender ham nok bedre end de fleste kender deres hvalpe når de bliver solgt som 8 ugers. Men kom jeg i den situation, så ville jeg helt klart snakke med vores opdrætter om hvilket hjem jeg synes Kato skulle have og hvilke ting jeg synes var specielt vigtigt ved/med ham, så vi i fællesskab kunne finde et godt nyt hjem til ham.

Katos opdrætter kræver også at de får besked og de kommer med på råd eller selv overtager ham, hvis det skulle ske at vi skulle af med ham. Jeg ser det helt klart som noget positiv at hvis vi kommer i problemer, så hjælper de os og prøver at sørge for at Kato ikke bliver en stakkels kastebold imellem mange forskellige familier.

Hvordan giver i hundene Luposan tilskuddet?

Det sidste jeg har købt til hundene er 4 dåser vådfoder a 800 gram.

Søde Bella :hjerte:

Jeg synes også du skal vente et par år til børnene er blevet lidt større og så evt. få en voksen hund til den tid. Tre små børn og en hvalp....Jeg ville blive stresset bare ved tanken. Hvornår børn kan gå ture med hunden alene, synes jeg afhænger af hvilken hund det er og hvor man bor henne. Min niece på 9 år fik ikke lov til at gå tur alene med en af vores hunde. Min niece på 12 måtte dog gerne.

Jeg er helt vild med navnet Dexter, men det er nok lidt dumt når det er en pige du skal have Du må ikke vælge navnet Doris til sådan en sød lille hvalp. Kender en der hedder det og hende er jeg ikke så vild med Mine forslag: - Dacia - Daisi - Damilla - Debbie - Dea - Dixie - Dizzy

Jeg tror det afhænger meget af om man er vokset op med schæfere og hvordan de schæfere så har været. Har man ikke mødt racen som barn, men kun hørt skrækhistorierne eller haft en dårlig oplevelse med dem, så tror jeg det er svært at ændre på som voksen. Min onkel havde en fantastisk schæfer der hed Bella og hun er helt sikkert grunden til at jeg er så vild med dem i dag. Jeg ville selv rigtig gerne have en, men jeg synes de kræver mere aktivering end jeg kan give dem. Tror schæferen generelt er en race som man enten elsker eller hader. Mht. skørheden så opfatter jeg det mere om ivrighed efter at behage og få opmærksomhed.

Tillykke med dit nye familiemedlem

Mennesker der kan finde på at give en hund "mad nok til at den kun lige kan stå på benene" burde ikke arbejde med dyr

Tror det blev til Norsk Buhund eller Sort Spids. Det var de racer vi overvejede meget kraftigt inden vi valgte Kato.

Vi passede en EB i pensionen i sommers. Han var en rigtig dejlig hund, men jeg må indrømme at hans helbred virkelig skræmte mig. Da vi skulle passe ham havde hans ejer nærmest en helt flyttekasse med af piller, cremer, renseklude, øjendråber osv både til hans daglige pleje og andre ting i tilfælde af at han fik det dårligt.

Både Anton og Kato ligger også gerne på ryggen og slapper af. Ellers må i få en hund mere snart, så Aslan kan lære den nye hvordan man gør :blink:

De eneste jeg kan sige 100% nej til er chi og hårløse hunde. Chi er for små og jeg har brug for noget pels at nusse med. Engang var der mange racer jeg kunne sige nej til, men så har jeg mødt en eller flere af slagsen og er blevet forelsket.

Til mennesker kan man få Alminox og jeg mener at have læst et sted at hunde også gerne må få dem, men det er nok en god ide at spørge din dyrlæge først.

Da vi snakkede om at få hund nr. 2 så sagde en af vores naboer at vi kunne få en hvilken som helst race, for Anton var jo så sød, så han kunne passe sammen med alle Vi har også mødt en rigtig sej dreng på omkring 4 år tror jeg. Vi havde Kato med ud at gå tur uden snor og normalt er han rigtig god til at komme når vi kalder, men den her dreng var åbenbart for fristende. Kato løber hen til ham og han rækker bare hånden ud for at Kato kan snuse til ham, helt uden at blive forskrækket over at der kommer en fremmed hund. Han får lov til at give Kato nogle godbidder, som bliver lidt ivrig og drengen reagere ved bare at sige "hov han bider lidt" imens han griner. Bagefter snakkede vi om at han selv havde en lille cairn terrier derhjemme. Jeg var selv den der kom med kommentarer i mandags. Mig og min mor mødte en mand på gågaden der kom gående med sin hvide schæfer. Jeg sagde til min mor, i høre afstand, at jeg synes hunden var helt vildt flot. Det kunne han høre, så jeg fik et stort smil tilbage. Senere mødte vi dem så igen, og den her gang sagde jeg til hunden, at han virkelig var en køn schæfer. Det blev ejeren så glad for, at han gav mig lov til at hilse på hans hund. Så var jeg også glad

AnneMette: Er du evt. interesseret i at løbe? Vores nabo har eurasier og de har løbet halvmarathon med deres hunde et par gange. Det har de været rigtig glade for og løber stadig med deres hunde næsten hver dag.

Jeg tror hundene her får noget tyggeting af en slags, jeg ved ikke helt præcis hvad endnu. De plejer også at få en gave fra min mor. Vi giver også, eller hundene gør :blink:, en lille gave til min søsters kat.