Maria84

Vi fodrer også med Henne Basic. Vores yngste hund har en meget sart mave og derfor har vi prøvet meget forskelligt, men det her kan han tåle. Jeg har også været meget korn-forskrækket, men har fundet ud af at Kato bare fungere bedre med foder der indeholder korn.

Stort tillykke med det lille nye familiemedlem

Anton og Kato nyder stadig haven. Kato udnytter lige at min kæreste graver i haven, så kan han bruge hullerne som små huler.

Jeg tror generne har størst betydning, men på den anden side tror jeg også godt man kan vinde lidt tid ved at sørge for at ens hund har et godt liv med god mad, motion og masser af kærlighed/tryghed. Altså jeg tror ikke man fx kan få 5 ekstra år på den konto, men jeg tror godt det kan have afgørende betydning for om hunden bliver 12 eller 13 år. Tror også godt at en hund med de rette gener og et godt liv kan blive gamle på trods af en hård start. Min kærestes barndomshund, en gravhund, blev 17 år på trods af at han var født med hjerteproblemer og fik medicin hele sit liv. Mht. aflivning pga. alderdom har jeg aldrig stået i situationen selv endnu og mine hunde er stadig så unge, at jeg håber de har rigtig mange år tilbage. Men da vi fik aflivet min barndomshund, sagde vores daværende dyrlæge, at han hellere ville aflive en hund en dag for tidligt end en dag for sent, hvor den bare havde det rigtig dårligt.

Jeg er klart til hanhunde. Jeg havde en hanhund som barn og nu har vi selv to hanhunde herhjemme. Synes hanhunde virker mere bilde og kærlige.

Vores kommer til et tjek hos dyrlægen hvert år, hvor de så også får de vac. som dyrlægen vurdere der er brug for. Om mindre kunne gøre det ved jeg ikke og jeg tør ikke lade være.

Stakkels Charlie, det må du gøre noget ved så

Så har hundene fået en pakke med lækkerier igen igen

En normal hverdag hvor jeg skal møde om morgenen, ser som regel sådan ud lige for tiden: Kl. 05:45 står jeg op og går tur med hundene. Turen tager ca. 40 minutter afhængig af hundenes tempo. Når vi kommer hjem får hundene deres morgenmad spredt ud på græsplænen. Kl. 07:00 tager vi begge af sted (med mindre min kæreste skal arbejde hjemmefra) og hundene får et øre at tygge på. Kl. 13-13:30 er jeg hjemme igen. Enten kommer hundene ud i haven eller vi går en lille tur på 20 minutter. Afhænger af vejret, hvor træt jeg er osv. Kl. 19-20:00 får de aftensmad og bagefter går vi begge aftentur med hundene. Turen kan vare fra 20 minutter til 60 minutter. Kl. 23:00 ca. går vi i seng og hundene får tilbudt at komme ud i haven.

Min far har desværre også den holdning mht. dværgpudlen, at de aldrig behøver gåture osv. Vi havde en dværgpuddel da jeg var barn og ham lavede min far aldrig noget med, så derfor mener han godt, at han kunne få en puddel igen, hvis han skulle have hund. Han glemmer bare at da boede jeg hjemme, så jeg gik ture, trænede osv. Det gør mig ked af det når jeg tænker på hvor ivrig min lille barndomshund var efter at lære og nød gåturene. Jeg har prøvet at fortælle ham, at det ikke er en puddel han skal have ellers skal han ud at gå ture, men det gider han ikke og han lytter desværre ikke til hvad jeg har at sige. Nå ja, for at gøre det hele værre, så gider han ikke pelspleje og er for nærig til at få hundens pels klippet så ofte som det er nødvendigt.

Stort tillykke med ham

Jeg synes også Löwchen er et godt bud hvis det skal være en lille hund og schnauzer hvis det skal være en lidt større hund. Jeg kan rigtig godt lide begge racer på hver deres måde.

Hvor ser han dejlig ud Godt at høre han allerede er faldet godt til hos jer Glæder mig til at høre mere om ham og se ham vokse op.

Nej det er vi aldrig blevet spurgt om, på trods af at Kato har en sart mave. Hun spørger altid om hvordan det går med Katos mave, men det er også det eneste. Snakker vi om foder, så er det kun hvis vi selv nævner det.

Øv det er jeg ked af at høre :ae:

Krydser fingre for at der kommer nogle søde små hvalpe

Mine to har det også hårdt her i varmen. Derfor går vi kun tur tidligt morgen og sen aften. Resten af dagen står døren åben ud til haven, så de selv kan bestemme hvor de vil være. Kato er glad for at ligge ude i gangen, hvor vi har klinker på gulvet.

Efter en tur gennem en hård depression vil jeg nok sige, at mine hunde især giver mig ro og tryghed. Når jeg får perioder hvor jeg virkelig ikke har lyst til at være omkring mennesker, giver de mig selskab og tvinger mig samtidig til at komme ud på gåture og være ude blandt mennesker. De giver mig ubetinget kærlighed og jeg ved at uanset hvad, så er det altid mindst to der er glade for at se mig. De skuffer mig aldrig og får mig aldrig til at føle at jeg ikke er god nok. Der er også altid noget at smile og grine af når man har hunde.

Der er også krydsede fingre herfra

Hos os får hundene et øre, oftest kanin eller lam, lige inden vi går.

Stort tillykke

Så kan vi lave en aftale. Jeg poster billeder af Anton indimellem, hvis du gør det samme med Ozzy :blink:

Dejligt du kunne bruge billederne Det er en af de ting jeg synes er spændende med blandinger, man ved aldrig 100% hvordan hunden kommer til at se ud, hvor store de bliver osv. Vi troede fx kun at Anton kom til at veje ca. 10 kg men der blev vi snydt I dag er jeg rigtig glad for at han blev større end vi regnede med. Jeg har læst dit indlæg mange gange efterhånden og hver gang bliver jeg så glad for alt det ros Anton får :klap:

Kato har normalt ikke problemer med andre hunde og han var heller ikke hård overfor hende, det lød værre end det var. Masser af knurren og vise tænder, men ingen bid. Jo hun ser jo nok desværre hvordan deres voksne tæve opfører sig overfor andre hunde, hvilket er en skam for deres hanhund (ikke far) er så sød og rar. Det er eurasier de har 3 stk. af. De to voksne er samme alder og så er hvalpen fra tævens første og eneste kuld.

Tusind tak for jeres svar. Tror vi starter med nogle gåture og ser hvordan det går. Deres hvalp har før været i vores have og det gik egentlig fint. Hun ændrede sig meget da først de andre i "flokken" ikke var der. Men det var Anton der legede med hende, Kato gøede bare en del og ellers ignorerede han hende. Derfor havde vi snakket om at det måske var bedre at de mødtes uden Anton. Men det dropper vi lige foreløbig. De har gennem hele hvalpens levetid mødt hinanden ofte, både her på vejen og på gåture, men nej vi har desværre ikke været lige så gode til nabobesøg som vi var dengang Anton var hvalp. Tak Dina, håber også at det bliver bedre, for det er ikke særlig rart at de bliver sure på hinanden.