KimC

Gad da godt se Tio i det outfit

Der er hunderacer der bliver avlet syge for at kunne høste bånd og rosetter på udstillinger, sålænge det stort set accepteres kan jeg ikke se noget problem med at farve hunde, forudsat at farverne ikke er allergifremkaldende etc..

Ingen af mine hunde er secielt vogtende. Men når mørket falder på kan det godt være at folk der opfører sig mærkeligt i nærheden får et dybt vov med på vejen. Er vi ude at gå, og møder personer der lusker lidt for meget kan jeg også godt mærke at hundene er på vagt.

Der er en bestemt hund som mine hunde er blevet overfaldet af mindst 10 gange (og tallet ti er ikke bare en talemåde her). Det er en handicappet der sidder i kørestol, og som har en ansat assistent med, de træner indkald i en park hvor der er påbud om at holde hunde i snor. Kræet lyster overhovedet ikke, og er timed temmelig aggresivt. Jeg har forsøgt at får dem til at forstå hvad det er de byde randre, og at politianmelde, de er også ligeglade. Så den anden dag var jeg ude med hundene, skulle til stranden, og ville have en lerprøve med hjem fra en skrænt til noget geologihalløj. Derfor havde jeg en geologhammer med. Den er meget spids. Kræet kom fræsende,og jeg bandt mne hunde ag, og gik frem mod kræet med hammeren klar til at blive hakken i skallen på den der hund, for nu er det nok. Assistentenkom løbende, og kørestolen trillende alt det den kune. De nåede at få halet kræet væk i levende live inden jeg fik en prøve af dens hjerne. Nu har de - langt om længe - anskaffet sig en lang line til den forbandede hund. Der skulle hårde midler til, men det virkede

Foretrækker din anden han også det?

Gennembrud, vel egentlig ikke. Men i går var jeg ved dyrlægen med Smukke Jaroff, som har en Epuli i underkæben, netop på den side hvo rder mangler så mange tænder. Netop de manglende tænder har længe været en gåde fo rmig, selv om jeg jo nok har haft mine tanker. Men Jaroff er jo en angsthund, og det var næsten umuigt at få en ordentlig biopsi af den udvækst i tandkødet. Så smukksen kom i bedøvelse, og så tog de et röntgenbilled af kæberne, bare for at være sikker på at der ikke var noget dybere bagved. Ud fra det billed kan man nu med sikkerhed udelukke at de manglend etænde ri underkæben kan være faldet ud af sig selv pga manglende pleje eller evt aldrig har været der. Det er meget tydeligt at kæben har været udsat for en voldsom læsion. Så fik vi klarhed over det, selvom jeg jo nok havde mine anelser. Da jeg kom hjem med en halvbedøvet hund, var jeg lidt på vagt for store Happy har jo haft et godt øje til Jaroff, men der var nu slet ikke noget . Tværtimod var det store fjols faktisk meget omsorgsfud over for smukke Jaroff. Hvilket tyder på at det katastrofale Suprelorin er ved at være dampet af, endelig, ca et halvt år efter at virkningen skulle være ophørt. Så langt så godt.

Hunde af begge køn der er bare lidt erfarne med avl hopper ikke i gyngen hele døgnet rundt. De ved hvornår det er tid, og så gør de det der. Jeg har intakte hunde af begge køn, det er ikke meningen at de skal parre sig, men hannerne ved ganske udmærket at utilbørlig interesse for tæven på det hun anser for det forkerte tidspunkt kan føre til en næsepiercing. Og resten af tiden forindrer jeg dem i det... Der er tidligere blevet grinet meget af at jeg giver nogen af mine hanhunde et "handjob" efter behov for at holde ro i flokken, og bevare hierakiet. Grin bare, men hundene hænger ikke for at få mere hele tiden af den grund. De ved hvordan og hvornår det kan komme på tale, og resten af tiden er der ro. Men på den måde kan jeg have hanner og tæver i huset, og tage til træning hvo rder er en løbsk tæve på banen uden at det hele falder fra hinanden. Hvilket er mere end så mange andre kan med deres hunde, som jeg antager er totalt uerfarne Hundene altså. Og med hensyn til hvad hundene gør og ikke gør under middagen med familie og venner, så er det en del af opdragelsen at de heller ikke farer op på bordet og stjæler maden, letter ben op af gæsternes ben, eller spiser deres sko. Eller parrer sig.

Ingen sag er for lille, men mange sager for store. Det må være sådan der prioriteres.

Det var her det gik galt. Jeres "gamle" hund opfatter det som at i faktisk belønner ham for at knurre ad den lille. Hvis den ældre hund selv - uden indvirkning fra jeres side - løser en spændt situatuon i forhold til den lille må i belønne. Hvis ikke, dvs at i skal til at blande jer, så lær begge hunde ordet Nej - eller brug et andet ord i allerede bruger i den sammenhæng. Før derefter aggressoren ud af rummet eller bare fjern ham fra den lille, og ingen belønning. Lad der gå et par minutter. Så må de komme sammen igen. Jeg har selv prøvet det der, og jeg tror det er en fælde som rigtig mange falder i på et tidspunkt. Og som der allerede er foreslået, brug ekstra tid på den gamle hund her i starten.

Tak for lykønskningerne! Smuk er vel så meget sagt om en hjortehund. Det er ligemeget hvor meget man børster dem så ligner de en høstak 30 sekunder senere. Og ja, lille klogesen ser træt ud. Han er den eneste hund jeg nogensinde har kendt som faktisk skal vækkes om morgenen.

Og hun ved ganske udmærket at hun har sit udseende med sig, ogkan charmere sig til diverse privilegier... Typisk mynde!

I dag blev min lille gammelkloge hjortehund 3 år. Det blev fejret med kage og det hele. Tidligt op, kl halvfem og afsted til stranden. hvor vi har det for os selv. Men hundene ville vist hellere have sovet en time længere. To myndebagdele.. Og et kig forfra. Man kan frisere alt det man vil på den hund, efter max 5 sekunder er det ikke at se. Så er der kage, og Lille-P har taget plads i sofaen. Og så slappe af. Lille klogesen fik sig et Nina Ottoson spil til fødselsdag, og det gik da helt godt, eftersom det var første gang. Se bare her:

Præcist! Og der findes desværre tilfælde nok hvor det ikke sker, og hunden bare ryger ud på et sidespor, eller det der er værre.

Ved en hvilken som helst hundehandler kan jeg selv vælge den hvalp jeg vil have, blot den ikke allerede er reserveret til en anden. Hvis du ikke forstår at hvalpekøber også har en holdning til hvilken hund de vil have, og forbeholder dig retten til at beholde 25% af en hvalps pris, uden at køber nogensinde har fået en hvalp, så kan jeg godt forstå at folk fravælger de "anerkendte" opdrættere - velvidende at de holdninger du afspejler som regel stemmer meget godt overens med trenden og holdningerne i DKK. Men du kan åbenbart ikke forstå at flere og flere fravælger stambogen (og dermed de "anerkendte" opdrættere). Jamen så fortsæt du bare på din måde! --- Hvis jeg skulle vælge/reservere en hvalp ville jeg som hvalpekøber helst vente til hvalpene er 6-7 uger, hvor man kan begynde at ane deres personlighed. I den tidligere alder er det sværere at se deres personlighed, og det fremfor udseende / udstillingspotentiale er vigtigst for mig.

Hvis det din holdning til hvalpekøbere og du samtidigt andetsteds beklager at hvalpekøbere fravælger DKK, så burde du måske selv se om du kan finde en sammenhæng.

6: Brug pansrede løbetidsbukser, og kør hundene godt trætte. Jeg har 3 hanner og to tæver, hvoraf den ene er neutraliseret. På adfærds og pelsplejesiden opvejer den intakte tæve de ulemper der er ved løbetiden.

Uden at vide præcist hvordan den fluesmækker fungerer, så lyder det som at den arbejder med ret høj spænding. For at få den høje spænding fra batterier der ellers har lavere spændinger, bruger man et kredsløb der faktisk godt kan indeholde restspænding. Det er normalt at man ørger for at denne restspænding hurtigst muligt forsvinder, men det koster også en ekstra komponent til en femogtyveøre, så det sker at den spares væk. Elektriske udladninger frembringer ozon, det kan Luna måske lugte, og lyden kan sikkert også frembringe ubehagelige erindringer. Og de er lige blevet bekræftet. Stakkels Luna!.

Folk har forskellige definitioner af problemhunde. Jeg har oplevet hundeejere der har tilmeldt sig problemhundeholdet, og som umiddelbart kunne overflyttes til et almindeligt begynderhold, idet det de anså som et problem helt grundlæggende var manglende kontakt til hunden. I enkelte tilfælde var disse mennesker klar til at give hunden den allersidste sprøjte. Omvendt findes der problemhunde som er blevet det af en eller anden grund, og de får så deres særlige behandling på mindre hold, som også derfor koster lidt mere. Det kommer helt an på hvordan træningen tilrettelægges. Hvis træneren er af den type der mener at hundene skal have frikvarter, og slippes hele banden er jeg skredet. Ligesådan hvis de partout skal tvinges til at hilse på hinanden. Det jeg ser som formålet med træning til hverdags brug er at kunne færdes afslappet med en hund, hvor det at skulle gå i snor, eller passere en anden hundeejer med hund undervejs ikke skal udgøre noget problem. Der er ikke behov for at hundene skal hilse, de skal bare passere hinanden civiliseret. Hvis man som hundeejere mener at de hunde man har kunne have glæde af at holse kan man jo så gøre det, men det kan ske uden for træningsbanen. Hunde der begynder at lege virker afledende på de andre deltageres hunde. Den træner der har styr på sit hold mærker snart om der er en hund (eller ejer) der ikke kan fungere i gruppen, og så må man overveje om der skal tages specielle hensyn - det kan man hvis ejeren er motiveret og det er hunden der skal opdrages. Hvis ejeren ikke er motiveret nytter det hele ikke noget, og så kan man ligeså godt bortvise vedkommende. Sådan er det, og det burde måske være anderledes. Jeg mener at det er positivt at nogen vil træne deres hund = få en hund ud af det som fungerer bedre i hverdagen, både ift dem selv men også andre. Og der skal på en eller anden måde være plads til at også hundejere der kommer med problemhunde kan træne deres hunde. Det er prisværdigt at der findnes trænere der erkender at det har de ikke viden eller mulighed for at tilbyde, og så henviser til andre. Begrebet hundetræner er ikke på nogen måde beskyttet. Her på egnen findes der en "hundetræner" der tilbyder gratis hundetræning, det er vist sådan lidt ala Tupperware party... Hans baggrund for at være hundetræner er ikke lige sådan at få øje på. Jeg har også været "ude at gå med DKK". En times konstant lineføring, højre om, venstre om, omkring, fremad gå... Det var så kedligt at nogen hunde til sidst lagde sig ned og strejkede. Træneren var forøvrigt bange for hunde.. Så var der Roger Abrantes' discipel, "en af mine bedste elever nogensinde" sagde Abrantes, ham skulle jeg da gå til træning hos... Han snakkede og snakkede om kropssprog og blalbabla, og vi kom aldrig i gang med noget, folk og hunde stod bare og kedede sig. Dog, da der dukkede en absolut vanvittig ulvehybrid op gik han i gang. Manden var bidt af en gal ulv, og fra det øjeblik var vi andre bare statister/figuranter. Han "lånte lige" en 12 ugers goldenhvalp som hybriden bed godt og grundigt. Det varen interessant diagnose (på hybriden) og tak for lån. En ny problemhund var skabt, men han havde da vist fået værdifulde data til brug på hyriden. Da fortrak de fleste deltagere, og jeg tror ikke manden opdagede det før han skulle bruge en figuranthund igen. Nu stiller jeg faktisk med figuranthunde til problemhundetræning, træneren er en af den slags kvindfolk der kan få en kost til at flyve (ikke bare ved at kaste den) men hun kan sit kram, og der er ingen risiko for mine hunde. Nogen af de hunde jeg stiller med er vrag som jeg selv har fået rettet op på samme træningsplads, hvor andre hundeejere var villige til at være tålmodige. Vejen til succes er ikke at jeg tæner min hund, men at vi træner vores hunde. Det kræver undertiden at man som hundeejer også skal være noget for andre, og have lidt tållmodighed, det kan måske være et problem for nogen.

Der er ingen der siger at hunde nødvendigvis skal hilse på hinanden. Hvis der er to ejere der mener deres hunde kan hilse på hinanden, kan de jo gøre det, men kun to hunde ad gangen. Jeg mener at enhver hund der kan trænes uden at være til fare for sine medkursister skal have lov til at komme til træning, ejeren skal så bare være opmærksom på at hunden ikke skal hilse på andre hunde, men træne kontakt etc med de andre hunde i nærheden. Gennem mange år har jeg trænet på såkaldte problemhundehold med mine DKK hunde fra en top opdrætter... Det proglemhundehold er ikke et stort masseslagsmål. I modsætning til de almindelige hold er der ikke noget fast program på det problemhundehold. Første gang mødes vi uden hund, og der bliver problemerne gennemgået, og herefter er træningen individuel, dog kan der ske kordinationer med andre kursister i forbindelse med "hilse" øvelser som ganske enkelt bare går ud på at hundene kan gå forbi hinanden civiliseret uden at de kommer til at stå snude mod snude. For tiden stiller jeg med figuranthunde til det hold, og vi startede med en schæfer (som var blevet oferfaldet af en anden hund, og nu var blevet problemhund) hvor mindsteafstanden i starten var ca 40 meter. Sidst vi trænede var vi nede på en 2-3 meter. Næste gang starter vi ud med 20 meter, og ser hvor det bærer henad, muligvis kan afstanden gøres lidt mindre igen, men hundene kommer aldrig til at skulle hilse på hinanden. Jeg mener at den træner der absolut vil have at hundene skal hilse på hinanden, ikke kan sit kram godt nok. Den slags trænere er der sikkert mange af. Er man som deltager utryg ved det træneren ønsker at foretage sig er det bedre at sige dette ligeud, fremfor bare at fortrække fra holdet.

Jeg fik ét glimt af en ræveunge IRL. Resten er taget af en lille æske der sådan set bare står og passer sig selv. En gang i ugen tager jeg ud og ser efter om der er strøm på, og om der er plads på kortet, og så flytter jeg den lidt for at få lidt afveksling i billederne. Jeg var ikke tilfreds med camoufleringen af fælden, men nu er den blevet bedre camoufleret, og den bliver nok sendt på job igen her til aften. Så om en måneds tid får vi se om den har fundet noget spændende. Ude i skoven kan jeg godt se billeder den har taget på en lille fjernbetjening, men den er langsom og billederne er meget små, det er for besværligt. Så det er lidt som juleaften at komme hjem med kortet og sætte det i 'puteren.

I den sidste tid har jeg haft en fotofælde stående ved en rævegrav et sted inde i skoven. Det kom der i alt 1600 billeder ud af, hvoraf ca 1% kan bruges til noget. Men det er da også helt sjovt. To søskende leger ved nedgangen til graven. Ved nattetide, taget med IR lys. Man har fanget sig en mus... Er den ikke bare søød? Fotofælden skal lige undersøges lidt. Den er nu lidt spændende den der tingest. Her er rævemor, meget mere vagtsom end sit afkom. Tæt på graven løber der en afvandingsgrøft. Nogen har smidt et rulle træ ned så de kan komme tørpotet over. Der røg der igen en mus. Den ene af ungerne lå på et tidspunkt død i et forladt hul, så nu har denne her mistet en legekammerat. Livet som ræv begynder for alvor.

Se det som ærgelse over at nogen ikke har købt en hund med en autoriseret DKK stamtavle. Sigurd prøver stadig at afværge at DKK går konkurs

Det kunne lyde som en line til sporsøg, hvor man vil undgå at hunden får et ryk i halsbåndet hvis linen pludselig bliver stram.

Vi var på arbejde igen i dag, og nåede næsten at blive færdige inden det begyndte at regne. Det er ikke sjovt at få en borzoi våd, vel vidende at den tager lang tild om at tørre, og at den skal sove i arm i nat. Det var staffen og schæferen igen. Jeg kunne mærke at manden med staffen var dårlig, og ham måtte da også give op efter kort tid og tage hjem. Hunden havde egentlig klaret sig hæderligt. Så kunne jeg lave figurant på schæferen alene. Øvelserne er egentlig ret ensformige. Der er to markeringer som vi kommer fra hver sin side og går hen til, belønner hundene for at se på hinanden, vender om og går væk. Dette tema er der mange variationer over. Da jeg startede sidste gang var schæferens sikkerhedsafstand ca 40 meter. I dag havde vi schæferen og jaroff til at sidde med en afstand på bare 3 meter. Der kom et lille udfald fra chæferen da træneren afledte ejeren med noget klikkerteori, men udfaldet var egentlig ikke vrede, snarere et tegn på lid kedsommelighed, og muligvis endda lysten til at lege. Jeg har tidligere gået på hvalpehold med denne schæfer, hvor han var helt normal, men et par overfald af løse hunde har ødelagt meget. Nu er vi ved at lime skårene sammen, og jeg synes at de 3 meter er imponerende. Nu skal de have teori næste lørdag, men så ugen efter igen skal jeg afsted. Til den tid muligvis med en anden af mine egne hunde.

Hurtige bevægelser kan tænde jagtinstinktet på mynder. Men der findes også dårligt socialiserede whippet, dårlige ejere, og dårlige opdrættere. Uanset at det er whippet synes jeg ikke du skal lade Qairo lege med dem igen. Det er dig der kommer til at stå med en dårligt fungerende hund en dag. Og det der med at "det har de aldrig gjort før" har jeg ofte hørt i andre sammenhænge, og det er ikke så overbevisende som det er meningen at det skal lyde.