KimC

De er så flotte at se på de hunde, er de ikke? Men der er også en bagside af medaljen. Lille P. er en sjov lille fætter som er blid og kærlig, og problemfri i hvedagen, Kan kan løse - og vinde - alle former for konflikt ikke-voldelig, og er derfor den perfekte alfahan, selvom han er den yngste hanhund i flokken. Min bekymring omkring ham er hvad der sker videre med det beskadigede albueled. Som det er nu kan han have et godt hundeliv og boltre sig inden for grænser som jeg holder nøje kontrol med. Store Happy er dejlig og sjov, men på grund af en fejlbehandling er han blevet noget utilregnelig når det gælder visse andre hunde, og især små "byttedyr". Fejlbehandlingen bestod i en kemisk kastration med en hormonchip (Suprelorin) hvis tilsigtede virkning er ved at aftage, men bivirkningerne forbliver, formentlig desværre resten af livet. Det betyder at jeg skal passe helvedes meget på med det skrummel. Det viste sig at den kemiske kastration var undøvendigt fordi hans oprindelige progblem skyldes mangel på impulskontrol. Det træner vi nu, men bivirkningerne af den chip kan man ikke bare træne væk. Så er der borzoierne. Stammer fra en kendt opdrætter, hvor produktion er så optimeret at hvalpene stort set er uberørt af menneskehånd når man overtager dem. Og er de berørt af menneskehånd har det ikke nødvendivis været en positiv erfaring. De har stået tæt sammen, og der har kun lige været mad nok. Menneskeangst, signalfølsomhed og ressourceforsvar hører med til hverdagen med dem, og de er fast inventar på Birgittes problemhundehold. Jeg bor i et område med mange pensionister med små aggresive terriere. Det kræver meget trænng af en signalfølsom hund at ignorere en terrier der kaster sig frem i et udfald i sin flexi i yderste dominansstilling, med halen så højt at den er ved at knække. Malous søster som jeg har i pleje har problemer med en anden og i øvrigt normal og velfungerende hund som den har boet sammen med. Det skyldes at de mistolker andre hundes kropssprog pga den signalfølsomhed. Nu går jeg til problemhundetræning med den hund for at få hende desensibiliseret, grunden til at hun bor ved mig er at Birgitte som træner efterhånden har opsamlet erfaringer med mine andre borzoier til at vi kan gøre træningen meget effektiv, med henblik på at hun en dag kan komme hjem igen og fungere normalt med den anden hund i sit gamle hjem. Oprindelig ville jeg aldrig have valgt den race, hvis ikke jeg var faldet over et individ som jeg indså for en hver pris måtte væk derfra hvor den opholdt sig. Der er fortsat en vognladning af slagsen til rådighed til de der måtte have lyst. Det kan godt være at Umulia har en fobi med hunde med skæg. De skal da også altid hen og nusse lige efter at de har drukket noget, så den fobi er vvel berettiget.. Men er borzoierne bedre? Skæg har de jo ikke, men denlange spidse næse passer ind mange steder som man slet ikke venter. Jeg har oplevet en feriegæst af racen hamre hovedet så hårdt ned i et rottehul at "kilen" sad fast. Og man stiger kun ud af badet og bukker sig efter et håndklæde én gang når der er en borzoi i nærheden. (gæt selv hvorfor) Sammenlignet med borzoierne nærmest slet ikke. Pelsplejen er minimal, faktisk trækker det vist ned at stille med en toptrimmet deerhound til udstilling. Læderhalsbåndet er købt gennem DaWanda (virker lidt ligesom Ebay) af en håndværksmester i udkanten af Hamburg. Det er 10,5 cm bredt, og er lige noget der dur til en klodrian som Happy.

Synes en hest det er fedt at gå med et stykke metal i munden, eller at få en gang rullekur? Rideforbundet synes det er OK også selv om det bløder ldit fra biddet, og som direktør for det foretagende kan man godt sætte sig i direktørstolen hos Dyrenes Beskyttelse et årstid senere, så de må jo bifalde den holdning. Nu er folk så forargede efter at have set det program. I programmet umiddelbart efter var de rnogen sikkerhedsnørder der havde købt en kasseret schæfer, og gjort den skarp for at bevogte deres hjem. den stod inde bag en gitterdør i et muret rum, men kom da ud til træning en gang hver 14 dag. Gad vide hvad den hund udsættes for, for at blive gjort skarp? Men så længe det ikke er sex er det vel i orden

Eller også er manden formand for et råd bestående af dyrlæger, landmænd, en journalist og meget mere, samt har sel uddannelse som sætter ham i stand til at se tingene i en større - underbygget - sammenhæng. Din udtalelse er ikke ligefrem specielt meget underbygget. Desværre er der en tendens til at "dyreværnsfolk" flirter med næsten nazidrømme: Standretten er sat: Vidne: Det står i bt at manden har gjort.... Dom: Manden er skyldig! Øjeblikkelig eksekvering. Standretten er hævet. er det virkelig det vi vil? I indslaget var der sagen med manden der havde været på besøg hos de geder. Han er identificeret, og så sker der ikke mere. Trods det at han faktisk har begået ulovlig indtrængen, og brugstyveri. Det kunne man sigte ham for. Men hvis politiet skal tage sig af noget i dag skal en person helst være skudt på offentlig vej, fortrinsvis med et maskingevær. Det er ikke nye symbollove vi mangler, men at faktisk begåede lovovertrædelser behandles. Den meget omdiskuterede hundelov er også et eksempel på symbollovgivning fordi en tidligere hundelov, som juridisk set var god og retfærdig slet ikke blev brugt. Og Det blev da også gjort klart ved vedtagelsen af den nuværend ehundelov at der ikke ville blive bevilget én ekstra krone til at påse at reglerne blev overholdt. Derfor vil der sikkert en dag kome endnu mere tossede regler.

Gad nok se resultatet af de anstrengelser?

Så kom det jeg havde ventet på, Happys nye halsbånd. Jeg ville lige vente og have et billed med af ham med det på, så det starter vi med. Det er godt nok noget bredere end jeg havde regnet med, men forpokker så kan det da holde den store kasse på plads. Det er der sommetider brug for. Og så kommer resten som har ligget parat. Jeg tager lige en runde med hundene. Skønheden, over alle, Smukke Jaroff som selv er meget klar oer at han ser godt ud. Ved ordet "alfahan forestiller de fleste sig en massiv selvsikkert udseende ... men her er det stædighed og dovenskab der har ført til lederpositionen. Han kan godt være vågen og stå oprejst Men han kan også godt flytte sig. Det glæder jeg mig over eftersom jeg har 1/3 af hans højre albueled liggende i en lille plasticpose. Det blev ødelagt ved et uheld som hvalp. Opdrætteren er meget begejstret over C kuldets hovedprofil. C Kuldet? Jamen han bliver da kaldt Lille P.? Det kommer af - det er en lang historie. På stambogen hedder han Caoinlan Cadoc of Canadagh. Hans mor er importeret fra Canada og derfor fik C kuldet kaldenavne efter canadiske lokaliteter. Cadog er opkaldt efter en lille provinsby i Canads midvesten som hedder Penticton. Engang havde jeg lavet noget genoptræningsudstyr til Annette Hundemassør. Hun var bare meget længe om at komme og hente det. Jeg vidste at hun var hvalpeskruk, og at en søgning på Penticton +Hund faktisk ville give resultat. Så derfor fortalte jeg Annnette at jeg havde fået en hund der hed "Lille P." Det kunne google ikke bruge til noget - dengang. - med vilje naturligvis for at hun skulle komme og hente det udstyr og se Lille P.. Så er der min uægte ulvehund happy som er meget påtrængende, så ham tager vi lige i en fart. Ofte oplevet som et noget leddeløst legedyr. Her er Happys store hoved, også kaldet "kassen" fordi det var meget firkantet da han var hvalp. Happys hoved er i klemme alle steder, her har det været i klemme i en flaske kærnemælk. Malou, som er datter af Jaroffs bror. Hun er også fiiin. Og Malou har en fiiin laaaang næse. Og er ellers ganske præsentabel. I pleje indtil videre har jeg også Malous søster, her nusser de to. Og så tager vi en stak billeder uden kommentarer til, det får lov til at tale for sig selv. Som alle jo ved elsker jeg at mishandle hunde. [media] [/media]Her dykker Happy og Ruschka efter godbidder i en vaskebalje. Vandet bliver hurtigt snasket. Har prøvet ved stranden, men godbidderne flyder ovenpå i saltvand... Så er der det med de lange næser. Borzoierne bryder sig ikke om at få næsen ned i det de drikker, og det medfører så det lille trick man ser her. [media] [/media] Det er helt sjovt at hælde kærnemælk i de lange snuder, og optage det i slow motion. De lange næser kan nu også bruges til at snuse med. her søger de frolic'er i haven - oven vande til en afveksling. [media] [/media]

Hvad er det man vil forbyde? Det at nogen skaffer sig adgang til andres marker og dyr, det er allerede forbudt. Men det er bare ikke noget strisserne gider tage sig af. Så kan man stramme op med endnu flere forbud, der heller ikke bliver fulgt op på, eller bliver forsøt håndhævet. Det er den seneste revison af hundeloven et godt eksempel på. Man har ingen mulighed for at håndhæve et forbud mod hvad der foregår i de private hjem. Medmindre naturligvis at feks alle hunde udstyres med et armeret kyskhedsbælte der er aflåst med et stk nøgle der kan lånes under opsyn hos DKK efter at diverse formularer til stambogen er udfyldt.. ? Et forbud mod dyrebordeller og at udenlandske virksomheder der gør i dyreporno placerer deres servere i Danmark kunne give mening. Og hvor går grænsen for hvornår der er tale om seksuel omgang med dyr? Jeg har vovet det ene øje ved at poste denne tråd for noget tid siden http://www.hunde-forum.dk/hanhunde-listen/18982-traenede-hanhunde-mk-ii.html Skal den ordning jeg har med at skabe ro i min flok så også forbydes? Det Dyreetiske Råd har lavet en udtalelse som gik i dybden med emnet. I denne tråd er der nogen der kritiserer Rådet. Har de læst hele rapporten, eller er de bare uenig i konklusionen? Skal emnet behandles bør det være sagligt, og ikke på grundlag af noget Bubber-journalistik. Hos ham er det journalistisk faglige niveau lavere end selv det DR kan præstere på en dårlig dag.

Der er sikkert tilfælde hvor kemien mellem nogen individer passer bedre end hos andre. Her er der tale om en handicappet der sikkert oplever at nogen folk tager afstand til ham fordi han er så anderledes. Så kommer der en pjusket hundd er lige passer i højden til hans kørestol, og tager ham som et menneske med samme væredi som andre, hunden abstraherer fra hans anderledes fremtoning. Set fra menneskets side opnår han her nget som der sikkert er en hel del mennesker der har sværere ved. Jeg har da også store stærke og impulsive Happy der helst vil ligge på skødet af ham. Det er upraktisk med det store dyr liggende ovenpå den joystick der styrer kørestolen, også fordi den manglende motion giver kørestolsbrugeren svagere muskler og dermed større risiko for knoglebrud. Selv om Happy meget gerne vil, må han siges at være uegnet til formålet, i hvert fald med en fysisk svækket voksen. Til gengæld kan Happy sætte i forsigtig-tilstand når det gælder børn, så de rer Happy udmærket som terapihund. På en måde er der vel områder hvor nogen hunde er bedre egnede end andre.

Efter min mening er der nogen dyr der bare egner sig til det fra naturens side, og andre der ikke gør. Der kan givetvist læres dyret noget, men ikke det hele. Jeg bruger ikke mine hunde til terapiformål, alene af den grund at flertallet ikke er egnede til det. Men jeg har da en der gerne vil, og er godt til det. Jeg har ikke lært ham det, det kom af egen drift. Og det får Lille P da så lov til, ikke i noget systematisk , men bare sådan når vi møder nogen. Her er det Preben som er spastiker, men det kan Lille P. godt abstahere fra. Det er min oplevelse at begge parter har glæde af det, Preben opsøger os i hvert fald bare han ser skyggen af os.

Gravhunden ryger i skærsilden, det er der den hører hjemme. Og Lille P kommer der nok nogen billeder af en dag. Jeg venter stadig på det skide halsbånd, som så altså alligevel må veære sendt med PostDanmark. For det skal der jo også tages billeder af selv om det ikke er til Lille P. Edit. Der er da lige et enkelt af Lille P. her i denne tråd. http://www.hunde-forum.dk/debat/23906-dyr-som-terapi-4.html#post639007

Na, du mener åbenbart at de andre allerede er smuttet...:slem: Det tager jeg helt roligt. Der var en gang en flyver der tabte en motor fordi én skrue var brækket. Motoren sad godt nok fast til flyet med hele 12 skruer, men de andre 11 har så åbenbart kunnet undværes uanset. Derfor sker der ikke så meget ved at tabe en skryue så længe det ikke er den ene ud af 12 der holder det hele på plads.

I kan se den her. DKK folk vil nok vægre sig ved at kalde den en gravhund fordi den ikke har DKK stamtavle. Hvad værre er, den er helle ikke registreret i Dansk Hunderegister. Der er visse praktiske problemer med mærkning som man vil kunne forstå. Den kaldes også en ildhund og er beregnet til at sætte i en gammeldags brændeovn uden rist i bunden, således at der kan komme luft til større brændestykker. Fordi den er beregnet til at ristes i helvedes flammer mener jeg dog at der må være tale om en gravhund, stamtavle eller ej. Her iagttages det nye familiemedlem af min pjuskede alfahan, til dagligt kendt som Lille P.

Det ser da godt ud med pelsen der suser i vinden

Hyggeligt. På billed nr 6 ser det ud til at du venter hvalpe om 2 mdr, eller? Ih jo, jeg har også fået at vide alt det mine mynder ikke kunne lære, I mellemtiden er træneren holdt op med den slags.

Vil supplere med en oplevelse fra sidste weekend. Jeg var på en bytur med mine to projekthunde, og på vejen hjem kørte den yngste af dem (tæven på 2 år) totalt træt, mens hannen på 6 år var frisk. Jeg synes det var lidt underligt. Værre blev det da jeg same dag skulle tage samme tur med en kuldsøster til tæven som er noget overvægtig. Hun klarede turen samt 1½ times hundetræninguden at køre træt. Træneren sagde straks H/L orm, det var også min tanke. Altså Baermann test fra Lørdag af til Onsdag, alle negative. Svaret fik jeg dog allerede Søndag, hvor Malou hinkede rundt på 3 ben, og desuden var hvalpesyg hvilket kan forårsage træthed. Nu er den lille frække frisk igen. Jeg ahr lavet den test ofte, men på en måde mangle rjeg at se en positiv test for at vide om jeg ser efter det rigtige. Je gsørger for at forsøgsopstillingen ikke står for koldt, for så skulle ormene være levende, og det skulle jo da være til at se.

Det hjælper vel ikke hvis hunden går tur uden ejer? Og hunden selv er sikkert ligeglad med billedet.

Efter at have set Cujo blive nakket, hvor optagelsen er blevet lidt mørk funderer jeg lidt over at de film jeg har uploadet til 'tuben også bliver noget mørkere end de var da jeg havde dem liggende på min egen computer. Er der andre der har oplevet det samme - og evt her en ide om hvad man kan gøre for at undgå det fænomen?

Inden for dyreværnssagen er der sket en del kommercialisering, og der er foreninger der bruger massevis af penge til administration og propaganda. Det fænomen burde ikke være ukendt blandt mennesker der virkelig arbejder med dyreværn, og de vil også vide at det kommecialiserede virke ikke gavner tilliden til sagen generelt. Derfor synes jeg ikke det er urimeligt at mulige sponsorer spørger ind til driften af et internat. Når man så ser nogen af de modreaktioner der har været i denne tråd kan man jo så overveje hvorfor?

Tja, Margaret Rutherford er jo desværre død. Og Margaret Thatcher var vist indsponibel.

Det er jo også derfor vi har udvidet søgningen til at omfatte hele verden. Englænderne har givet op.

Men ligner hun selv en? Det er jo det de mangler. Hjortehundene har vi allerede. Problemet ligger i at finde en glamourøs og attraktiv kvinde der ligner en forpjusket hunderace med strithår, lidt spøjse ansigsproportioner og skæg.

Her i nærheden af hvor jeg bor er der en gruppe beskyttede boliger for pensionister. Mange af dem har små arrige tæppetissere - og ja, de tisser virkelig på tæpperne. men en af dem er nu endnu mere speciel. han elsker at chikanere andre med sine hunde. De holder højst et par år. Når han får dem er de såmænd meget rare, men i løbet af noget tid har han lært dem at gø af alt og alle, og de bliver federe og federe. Når han går forbi et hus hvor der er en hund i haven bliver han ved med at chikanere den hund indtil den begynder at gø ved hækken. Der er en sti her hvor det kan være besværligt at "overhale" pensionister med små arrige hunde. Hvis man kommer til den sti og han er på vej i samme retning er det bare med at gemme sig, for ellers går han såååååå langsomt (åh den forbandede gigt). Hvis han ikke ser mig slipper han åbenbart for gigten. Pg hvis vi begge er på vej hen til den flaskehals og jeg har føringen kan både han, dupstokken og den smækfede tæppetisser skyde en ganske anseelig fart, for han skal jo hen og drille.

Ja, det altså er ikke mig der søger. Det er Easy Living Magazine. De søger en kvinde der ligner sin hund. Og det skal være en skotsk hjortehund, sådan lyder forespørgslen tl det internationale forum - der hidtil ikke har kunnet løse opgaven. Man har vist opgivet at finde nogen der selv har en hund, og er villige til at "lade som om". Her er den oprindelige forespørgsel. Hvis du ikke lige kan huske hvordan en skotsk hjortehund nu ser ud, så er mit eksemplar af racen her: Det der mangles nu er en attraktiv glamourøs kvinde (gerne med skæg) der ligner denne hund. Post gerne dit portræt i denne tråd hvis du mener at være den rigtige til Easy Living Magazine.

Det er nogle lækre hunde, og det ser herligt ud med al den pels. Men jeg misunder dig ikke pelsplejen...

Det er ikke det jeg har skrevet. Selv velfungerende hunde kan i dag blive forbudt alene på grund af deres race. Det ser jeg som et udslag af stigende intolerance of fremmedgjorthed. Jeg har heller ikke skrevet at jeg accepterer at andre hunde skambides. Men hunde er nu engang rovdyr, og uheld vil altid kunne ske, medmindre naturlivis at man hen ad vejen omdanner den til planeædere. Men de kan nu også være farlige. Der vil altid være en risiko ved alt, og det må man acceptere.

Eller er medierne blevet mere navlebeskuende? Verden er af lave, Japan falder fra hinanden, diktatorer udrydder deres eget folk, men det lokale snadder i gadekæret hitter åbenbart. Der findes folk der ikke burde holde hund, men det har der altid gjort. Der findes dårlige og farlige hunde, men det har der også altid gjort. Måske endda mere før end nu. Og så er der en generel tendens til intolerance og fremmedgjorthed i samfundet. "Jeg bryder mig ikke om (sæt selv hvadsomhelst ind) det vil jeg have forbudt! Og der findes leddeløse politikere der gladeligt hoper med på vognen, for der er stemmer i det. Jeg ser en tendens som man også kunne se i mellemkrigsårene. For 20 år siden ville ingen have accepteret at der var videoovervågning i det offentlige rum. Nu er det overalt, og mere kommer til. Det er naturligvis nødvendigt for at beskytte samfundet. Tidligere var man nogenlunde enige om at alle blev født lige, men efterfølgende prægning gjorde udslag i hvem man blev. Nu har man som udgangspunkt forbudt hunderacer og flere er på vej. Naturligvis nødvendigt for at beskytte samfundet. Man har retfærdiggjort en sortering efte race, og det er ét lille skridt på vejen til at legalisere at man gør det samme for mennesker. I firserne protesterede vi alle mod Apartheid i sydafrika. I dag har man "etniske baderum" på skolerne. Der står ikke "kun for sorte" på dørene til disse baderum, men det kunne der i princippet godt. Samfundet har nået sit maksimum, nu går det nedad igen. Det offentlige kan ikke klare de scoiale forpligtelser, offentlige bygninger og anlæg forfalder, arbejdspladser flytter ud af landet. Krisen er i gang. En krise samt en retfærdiggørelse af diverse overvågning, sortering efter race etc var det der førte til holocaust. Nu er samfundet åbenbart igen ved at udsøge sig målgrupper til næste runde.