KimC

Åh, det hunderegister fungerer såmænd godt nok. DKK har gennem tiderne lavet mange krumspring for at få/bevare fuld adgang til databasen. På udstillinger arrangeret af ikke-DKK klubber kan man jævnligt se folk der lusker rundt med en chipscanner i en mulepose og tjekker om der er bortløbne får tilstede. Når de skal tjekke øretatoveringer rører de hunden som de ville klappe den, men berøringen ser mere ud som om hunden var inficeret med noget meget ubehageligt. Og hvor kan man tjekke de chip/tatonumre? - og sammenligne med sin egen medlemsdatabase? Til gengæld er det langfra sikkert at en hund der bliver bragt ind som bortløben nogensinde bliver tjekket, det er især chipmærkede hunde man ikke får tjekket hvis der ikke lige er en chiplæser ved hånden. De kan heller ikke finde ud af at lave ustationeringer. Jeg har en hund som er ustationeret hos mig, men ejes af en anden. Sådan er det, og sådan er det nødt til at være af hensyn til kontrakter, men alligevel er jeg i to forsøg blæevet gjort til ejer. hvilket ikke er heldigt når man har en opdrætter/hundehandler med et blodtryk som en vulkan der våger over at ingen bryder hans kontrakter, selvom han ikke selv tager regler og kontrakter så seriøst.

Bemærk at han ikke fik 6 år for dyremsihandling. Maksimumstraffen for dyremishandling er 2 år over there, men så stykkede man flere kriminelle handlinger sammen, idet sagen også vedrørede tyveri af katten og brandstiftelse. Og således blev han dømt for en række lovovertrædelser, og fik i alt 6 år og udvisning.

Elhalsbånd og diverse pighalsbånd bliver stadig brugt til jagthundetræning, endda i stor stil. Inden for den genre gælder de åbenbart om at være så macho som muligt. De mere raffinerede inden for det fag laver læderhalsbånd der ser fuldstændigt uskyldige ud, men bestemt ikke er det.

Så nemt er det slet ikke. Hvis du overholder loven og tager dine forholdsregler, men er så uheldig at rende ind i en hundeejer der er totalt ligeglad med allle regler, og har en hund der er uden for kontrol, og uden line. Hunden angriber din hund, og omstændighederne gør at den taber. Hvem straffer systemet nu? Det bliver din hund der skal aflives, og du kommer sansynligvis til at betale en erstatning til den person der totalt ignorerede loven.

Sikke nogen megahviiiide uldtotter. På enkelte billeder ser man glimt af en voksen hund med noget orange islæt, ved du hvad det er for en hund?

Kom ikke og sig at store hunde ikke er gode ved de små hunde.

I dag har jeg for første gang været på lønnet arbejde med en af mine hunde. På det problemhundehold hvor jeg selv har trænet Jaroff gennem tiderne er der nu opstået en lidt kritisk kombination af kursister med problemhunde, således at træneren har valgt at ansætte mig med samt et stk hund for resten af kurset. De kritiske problemhunde der er, kan ikke bruge hinanden til at træne på, som vi ellers nok kan normalt. Og de øvrige deltagere har andre mål med deres deltagelse der ikke passer ind i billedet. Så vi tog af sted, instrueret i de enkelte hundes problemer og grænser. Jeg var forberedt på en border terrier med stress, en schæfer med aggression mod hunde, og lang sikkerhedsafstand, og en staff med lignende problemer. For de der ikke kender jaroff skal nævnes at han er en nu 6 årig borzoi som jeg overtog da han var 2½ år. han har været ekstrem menneskeangst, og er det i nogen grad endnu, men tålmodig træning har dog hjulpet. Jaroff har boet de første 2½ år af sit liv i en stald hvor hundene står alt for tæt, og ikke kan komme på afstand af hinanden hvis der er spændinger i flokken. Derved bliver de signalfølsomme, og deres eget kropssprog bliver meget afdæmpet. En hund med et meget dæmpet kropssprog er ikke det dårligste valg som "figuranthund". Trænere havde makeret med kugler og kegler hvortil de enkelte måtte gå, og så skulle vi gå hen imod hinanden. og lade hundene stå i sikkerhedsafstand og belønne dem for at hold ekontakten, og se på hinanden. Border terrieren var ikke kommet, så det gav mere tid til schæferen og staffen. Schæferens sikkerhedsafstand var sat til 30 meter, og staffens til godt 10 meter. Træneren havde advaret mig om at første træningsgang havde været noget problematisk, det var derfor hun ville have mig med til at aflaste lidt. Det lod til at Jaroff havde en meget dæmpende virkning på de to problemhunde, for under hele forløbet var der ikke det mindste tegn på stress hos de to hunde. Øvelsen blev udbygget ved at afstanden blev sat ned. P et tidspunkt begyndte staffen at stresse lidt, da vi havde sat afstanden ned til 6 meter, så vi måtte op på 8, dog lykkes det lidt senere med de 6 meter. Schæferen fik vi ned på ca 15 meters sikkerhedsafstand. De to deltagere var placeret sådan at de havde størst mulig indbyrdes afstand, og jeg gik imellem dem, og de havde pause/kunne træne noget andet, mens jeg var hos den anden hund. Så i stedet for at gå hen til vores markeringer skulle jeg gå en tur hele vejen rundt om de to deltagere, enkeltvis altså. Det gik også fint. Cirklerne blev erstattet af firkanter, således at jeg ind imellem kom tættere på, men gennemsnitsasftanden stadig svarede til sikkerhedsafstanden. Ingen problemer. Under træningenkom der en familie med 4 løse Chihuahuaer gående ind på pladsen, som jo er offentlig tilgængelig. Det er ikke sjovt med 4 små hunde uden kontrol og et problemhundehold. Træneren råbte "løse hunde", og træneren og jeg placerede os mellem chierne og vores klienter for afskærme problemhundene. På et tidspunkt gik de da igen, men det kostede os nok 10 minutters træning. Ignoranter findes der nok af. Et andet problem er at Jaroff pga tidligere mishandling ikke vil drikke når der er mennesker til stede. Vi trænede her i eftermiddags mellem kl et og halvtre, og det var da lidt varmt. Så staklen var noget ophedet. Jeg havde vand med, men måtte nøjes med at pjaske det i lysken på ham for bare at køle lidt. Jeg havde min ladcykel med, for at Jaroff kunne komme med op at køre på hjemvejen, men det ville han sandelig ikke. Så det var hjemad i snegletempo med en meget varm hund sjokkende ved siden af. Hjemkommet, og ladt alene kunne jeg se at Jaroff lagde sig foran vandskålen og kukkede hele hovedet under og pustede ud, hvorefter han tømte skålen. Nu ligger han ved siden af mig og ser tilfreds ud. Skrothunden har været på job, og kan nu hjælpe andre skrothunde. For en af de deltagende hundes vedkommende fornemmer jeg at det kursus er sidste chance, og derfor er jeg glad for at det gik så godt. Vi har da heldigvis endda nogle træningsgange at gøre godt med, så jeg håber at det går. Heldivis er der hundeejere der gider arbejde med de problemer deres hunde forvolder, fremfor bare at lade omgivelserne skulle indpasse sig, som tilfældet var med chierne.

Nøjda, han skyder i vejret! Og farven er bare fantastisk.

Åh nej, nu er hun blevet fejciteret igen! Det blev hun jo også dengang hun mente at folk selv måtte aflive deres ulovlige hunde hvis dyrlægerne ikke ville. Der må simpelthen indføres pressecensur for at undgå den slags:engel:

Hvis man har en meget lang snude der helst ikke skal dyppes i det man drikker kan man jo gøre sådan - alternative måder...

Din definition af top opdrætter er således hvalpekøberens definition. Min definition var den som ser ud til at være opdrætsforeningens definition. Et godt eksempel på at de to interesser ikke kan forenes i samme forening.

Det kommer an på hvem der definerer begrebet top opdrætter. En opdrætter der løber med alle pokalerne til udstilling og sælger mange hunde vil i klubregi nok blive kaldt topopdrætter. Også selvom hundene er noget skravl, hvis racestandarden foreskriver at de skal være noget skravl. Her tænker jeg på de racer hvor sundhedsskadelige ekstremer præmieres, men også på fysisk sunde hunde der er totalt fejlprægede.

Det er muligt at DKK ikke mener at racebetingede sygdomme og pengegriske opdrættere er et problem. De ha rlov til at have deres holdning, igesom jeg har lov til at have min. Men er man kommet dertil at man spørger sig selv om hvorfor det er gået sådan? Jeg ser en DKK der står i stampe gennem mange år. Formanden har siddet siden 1974, og er ikke ligefrem typen der er imødekommende for holdninger der afviger fra hans egne. Og han bliver siddende indtil bedemanden henter ham. Det er muligt at han selv vurderer det til at ske om ca 25 år, og at DKK derefter ikke kan eksistere. Gadehundene i Indien og andre steder har ingen stambøger. Og dog er det ikke racebetingede problemer de lider under, men sult, og manglende vedligehold. De kan såmænd overleve en hel del mere end vores forædlede skravl! Det er før gået op og ned med antallet af stambogsføringer. I 1992 var der også et historisk lavpunkt. DKK stod med et udtjent EDB anlæg, og manglende indtægter. Vupti, opstod Dansk Hunderegister via lovgivningen! Via nogle mærkværdige entrepriser havnede opgaven ved DKK, selvom de altså havde et ubrugeligt EDB anlæg. Tilfælde? Måske, men jeg tvivler. Den nye hundelov har ikke direkte forbudt krydsninger, men den omvendte bevisbyrde som kræver at man kan dokumentere sin hunds herkomst er næppe noget DKK har været meget ked af. Grunden til den manglende respekt over for hundeloven er at der for tydeligt ligger andre interesser under end det faktiske at forhindre bidulykker. Disse andre interesser kan være - nogens ønske om at skabe praksis for at forbyde noget ud fra hvad det er, fremfor at forhindre at det frembyder fare. -en svag ministers behov for at profilere sig med en nærmest totalitær lov -et skjult ønske om at fremme stambogsføring Vi får det aldrig at vide. DKK forsøger at være LO og DA eller Socialdemokratiet og Venstre på samme tid. Det kan de ikke, og ethvert forsøg på at være det er at sætte sig mellem to stole. De må vælge hvem de vil være, og så bør der dannes en ikke-stambogsførende modpart der repræsenterer hundeejerne. DKK holder sig ikke tilbage for at dolke sine medlemmer i ryggen hvis de derved kan opnå egen vinding. Jeg vil under ingen omstændigheder købe en hvalp hos en DKK opdrætter. Hvorfor ikke? Jeg fand DKK's formands hysteriske optræden under debatten om halekupering så anstødelig at det alene er grund nok til at jeg ikke på nogen måde vil støtte DKK så lange han er formand, og det er han efter sine egne beregninger vel henad til år 2035. Til den tid er jeg alligevel for gammel til at have hund, så for mit vedkommende kan det være ligegyldigt. Desuden er der racebetingede sygdomme som man fortsat prøver at dæmpe ned i debatter, frem for at dæmpe det i avlen. Der er ting man ikke må tale om i DKK. Det minder lidt om en diktaturstats patetiske holdninger til sin egen perfektion der ikke tillader at kritisere det perfekte værk. Kontraktfnidder. Der er hvalpekøbere der når de skal hente deres DKK hvalp får en kontrakt smidt i hovedet hvor de lige pludselig forpligter sig til at deltage i udstillinger, og meget andet. Et køb er pludselig blevet til en leasingaftale. Her burde man som køber stå af, men det er svært når man har forelsket sig i en hvalp, og endnu sværere når der er børn med. Går hvalpekøbere med det i bagagen, eller deres familie etc der får fortalt om den oplevelse til DKK næste gang ? Nix. Så længe demokratiet tillader os at fravælge DKK, må man i DKK være forberedt på at det bliver gjort. Jeg er helt på det rene med at det snarere ligger til DKK's ånd at fjerne denne demokratiske ret til fravalg, fremfor at finde og bekæmpe årsagerne til at de bliver fravalgt.

Når jeg cykler til træning med min hund kommer jeg forbi et sted hvor der ofte går en "brian" type med to rottweilere, der selvfølgelig ikker er i snor og "brian" snakker mobilos og er derfor afledt. Jeg har en mukkert med i kurven bag på cyklen, den kan nemt smadre roen på en rottweiler. Jeg har stået med den klar da de var på vej, og tænk sig, "brian" afsluttede mobilos snakken og fik kaldt hundene til sig i sidste øjeblik. Jeg er nødt til at have den mukkert med på cykeltur fordi krankakslen på min cykel driller, hvis nogen skulle spørge.

Om man må eller ej vil jeg se bort fra i den situation. Det sker ofte at mine store hunde bliver angrebet af små hunde. Med makkelsen&barfod in mente vælger jeg at sparke de angribende hunde bort inden mine hunde kommer i berøring med dem. Når mine hunde at forsvare sig kan det betyde at de skal aflives. Når jeg at sparke den angribende hund væk, evt med skader til følge, skal det jo først bevises at det var mig der sparkede, og i værste fald risikerer jeg en anmeldelse for dyremishandling hvis det kan bevises, men det er jo også nærmest straffrit, så det går nok. Brugen af skydevåben skal man nok lige overveje en enkstra gang. For at måtte skyde dyr skal man have jagttegn, men det giver stadig ikke tilladelse til at skyde alle dyr alle vegne. Her risikerer man at blive sigtet for brud på våbenloven og det kan blive noget skidt.

Her var der dog trods alt 5 døde får til at forsvare påstanden om et hundeangreb.

Du skal frem for alt undgå møder med hunde som Hugo risikerer at blive overfust af. Der fidnes hunde som ikke ha rlært at hilse civiliseret på andre hunde, er det virkeligt nødvendigt at Hugo absolut skal hilse på dem? - eller her skal vi måske spørge om det er nødvendigt at de skal hilse på Hugo? Det er jo åbebart ikke Hugo der har et problem, men andre hunde de rhar et problem med Hugo. Hugo lyder som en underhund der godt kender sin plads i hierakiet, og efter hvad du skriver ikke er ude i at skulle markere sig op til en højere plads. En underhund der fratages retten til at lugte som hanhund og opfattes som sådan (dvs bliver udsat for humperi) kan udvikle sig til at blive en angstbider. Du skal være klar over at ved kastration er der ingen vej tilbage.

28 og 29/5 Tiderne mere præcist kender jeg ikke, for jeg har besluttet mig til at det skal være en hyggelig weekend - så derfor bliver jeg hjemme!

Mine hunde har i flere tilfælde fået massage. Både som led i genoptræning efter skader, men såmænd også som fødselsdagsgave. Jeg har selv gået til hundemassage i aftenskolen. Der er en del man godt selv kan massere hvis man har lært hvad man må og især ikke må. Men der er visse ting som man nødvendigvis skal overlade til en proff. Hundemassører kan ofte behandle visse skavanker i bevægesystemet bedre end dyrlæger. Jeg kender ikke noget til den hundemassør du nævner eller andre i pågældende område.

Mine oplevelser med DB er ikke for gode. Når det er sagt, så har jeg heller ikke oplevet for meget godt med de øvrige organisationer. Generelt er dyreværnsarbejde ved at udvikle sig til noget "dyreværn.com" agtigt, synes jeg. Men til DB: Jeg har i flere tilfælde kontaktet dem mht dyreværnssager, og det er som de kun interesserer sig for sager der kan blæses op i medierne ("seee hvor er vi godgøøørende!"), mens sager der bedst kunne løses stilfærdigt ikke har interesse. Når det gælder dyr i nød, så fodrer de da gerne havfugle - på promenaden hvor alle kan se det. De tager gerne dyr der kan videreformidles, hvorimod "usælgelige" dyr godt kan få lov at rådne videre der hvor de befinder sig. Når det gælder dyreværnssager er det meget afhængig af den enklete kredsformands evne og vilje til at nvolvere sig. Generelt har jeg ikke oplevet at den har været for stor. Er denne kredsformand ikke tilgængelig er der ikke noget backup. Enhver bestyrelse har dog trods alt en næstformand? Når det gælder økonomi synes jeg der er lidt for mange titler som "direktør, vicedirektør" etc. Læg dertil at direktøren kommer fra Dansk Rideforbund, hvor man stadig har lidt svært ved at forholde sig til rullekur mv. Jeg frygter lidt at de har sig et tungt og dyrt administrationsapparat.

Er det selvros eller hvad? Den artikel kunne godt være skrevet med en spids Umulia-blyant! Men god er den, også selvom forfatteren er anonym..

Der står i avisen at "Vi vil gerne have en lille snak med folk". - har de prøvet at påtale problemet over for de hundeejere der færdes på kirkegården før de slog det stort op i medierne? Det kan meget vel være at moralen generelt skrider i samfundet, det tror jeg såmænd gerne, men evnen til at kommunikere med andre mennesker - direkte, uden brug af mellemled som aviser, facebook etc - er åbenbart også ved at svinde.

Den ser godt nok skummel ud! Send straks en mail til Justitsministeriet (med kopi til Pia Kjærsgaard) Den må vi have forbudt!

En af mine hunde har levet de tre første år af sit liv i en stald, hvor der ikke var nogen anledning til at være stueren. Desuden er stalden så dårligt ventileret at ammoniakdampe fra urin mv langsomt ødelægger de indre organer. Det lykkes at få ham stueren, men han er begyndt at lette ben indenfor igen. Om det er adfærd eller defekte organer er jeg ikke helt klar over. Det finder kun sted når jeg er ude af syne, og kun når en af de andre hanhunde er i nærheden. Snedigt. Jeg tror at problemet er blevet løst ved at binde et viskestykke om maven på ham når jeg er ude af syne. Dt skal sidde så det falnger evt urin, det er klart. Det har været vådt en, og kun en gang. Det må have været en ubehagelig oplevelse. Ved enkelte lejligheder har jeg siden glemt "bleen" og der er ikke sket noget. Jeg vil fraråde kastration, især kemisk. En af mine hunde blev kemisk kastreret sidste år, og det var en stor fejl. Han har haft svært ved at kontrollere vandladningen, og til tider haft svært ved at komme af med vandet. Oftest er ksstration noget mange opfatter som en nem genvej. Så nem er det nu heller ikke har jeg erfaret.

På en måde er jeg lidt betænkelig ved den der 18 cm lange næse. Jerry har dog trods alt ikke så lang en næse igen.