KimC

Jamen så er det da alletiders at der også er skygge! Og det ser da meget hyggeligt ud.

Som single mand er jeg måske lidt overfladisk med rengøring her i huset. Jeg har altid opfattet kvinders hysteri med hovedrengøring som noget hormonbetinget der sættes i gang af foråret. Den slags hormonforstyrrelser er jeg jo lykkelig fri for. Eller er jeg? Som det har været omtalt i andre tråde har jeg en irsk ulvehund som blev behandlet med et hormonpræparat for at opnå en kemisk kastration, som i øvrigt viste sig unødvendig, og havde mange bivirkninger. En af dem er en evig sult, og stjælen i køkkenet, hvilket han ikke har gjort før. Sent Onsdag fik han fat i en liter saftkoncentrat, rød naturligvis. Jeg var i haven, og Happy gik i gang med at slagte denne her papkarton, hvilket åbenbart ikke var sålet endda. for han måtte slæbe den gennem hele huset for at få den slagtet. 0,95 liter rødt saftkoncentrat befinder sig nu spredt over hele huset, det der ud som der er sket et massemord. Happy er meget billigt til salg for tiden. I nat var der en farlig ballade inde i stuen, det lød som et voldsomt slagsmål. Hundene for forvirrede rundt og gøede, og væltede det hele. Men det var ikke hundene der slogedes. Det var to husmår der udkæmpede en territoriekamp, af alle steder inde i min brændeovn. Det er en ældre type der godt kan lukkes, men ikke tæt, så der stod en askesky ud i stuen. Nu ligger der et lysegråt lag støv over det hele, og tæpperne ser forfærdelige ud. Og det beviser så, mener jeg, at forårsrengøring er hormonstyret. Jeg har lejet tæppperensemaskine til efter påske, og støvet får lov til at blive liggende et par dage endnu. Hvem ved hvad er kommer mere inden da.

Nøøøjda sikken sød lille hund! Jeg vil have en whippet!

Navn : Caoinlan Cadoc of Canadagh (Penticton - "Lille P") Race : Deerhound Farve : Koksgrå Fødselsdato : 16-6-2008 Yndlingsaktiviteter : Sove i sofaen, ligge i arm, næsearbejde. Hade ting : At stå op om morgenen. Udstillinger/stævner : Ingen. Personlighed : Tålmodig, intelligent, stædig.. ________________________________________________________ Navn : Jaroff (Kennelnavn udeladt) Race : Borzoi Farve : Hvid/Gylden Fødselsdato : 14/4 2005 Yndlingsaktiviteter: Ligge i arm, løbe, flødeskum, sex, blive badet... Hade ting : Bytur Udstillinger/stævner : Ingen. Personlighed : Menneskesky, reserveret, kan virke arrogant. ________________________________________________________ Navn : Malou (Kennelnavn udeladt) Race : Borzoi Farve : Hvid/Gylden m. sort maske. Fødselsdato : 17/5 2009 Yndlingsaktiviteter: Ligge i arm, løbe, blive masseret. Hade ting : Gravhunde, terriere. Udstillinger/stævner : Ingen. Personlighed : Noget menneskesky, styrer resten af flokken med sikker snude. I pleje intil videre, Malous søster Ruschka, her ses de to sammen, Malou tv, Ruschka th Yndlingsaktiviteter: Næsearbejde, blve nusset, spise, stjæe i køkkenet, spise afføring. Hade ting : Gravhunde, terriere. Udstillinger/stævner : Ingen. Personlighed : lidt menneskesky. ________________________________________________________ Navn : Happy Race : Irsk Ulvehund. Farve : Tigerstribet brindle. Fødselsdato : 26/1 2007 Yndlingsaktiviteter: Børn, blive nusset, ligge i arm, stjæle i køkkenet, spise køkkenrulle, drikke af toilettet, slæbe mig afsted på cykel med 40 km/t.. Hade ting : Få renset tænder, rektalundersøgelse. Udstillinger/stævner : Ingen stamtavle. Personlighed : Jubbidyr med begrænset impulskontrol, påtrængende, klodset.

Flot! Det ser godt ud når vinden leger med deres pels.

Det der bekymrer mig er at man i Kina ikke bare afliver hundene. De ha rmeget mere "raffinerede" måder at komme af med hunde og andre dyr på. Køkkener, produktionsanlæg og forsøgslaboratorier er bare et par eksempler. Virksomheder der ikke kan få tilladelse til at gennemføre visse typer dyreforsøg i Europa eller USA får det gjort i Østen.

Da min tidligere nabos hund fik hvalpe - det var ruhårede hønsehunde - var de med hele kuldet ved vandet i 7-8 ugers alderen. Moderen strøg ud i vandet, og halvdelen af hvalpene bare efter hende. Resten fulgte med efter et øjebliks tøven. De kunne svømme hele banden. Det kunne min spinone til gengæld ikke. Han strøg glad i vandet men gik under som 14 ugers hvalp og spadserede rundt ned epå bunden med bobler ud af næsen. Jeg måtte assistere ham til at lære at svømme, men så gik det også fint.

Mine hundes halsbånd kan vist slet ikke tages af..

Du skal ikke måle det efter danske forhold. Det er en irsk organisation der vil til at eksportere greyhounds og knowhow til Kina. Dyrevelfærd er ikke noget man går specielt meget op i inden for hundevæddeløgsverdenen. Kan hunden ikke tjene sig hjem, eller får den skader under løbene, hvilket ofte sker, er det ud. Irerne har et læs greyhounds til at ligge i frysehuse, hvad de ligger der for er der ingen der vil ud med. Når det gælder Kina mangler min fantasi ikke inspiration i allerede kendte fakta i hvordan kineserne vil behandle væddeløbshunde for at presse dem til endnu mere ydelse, og hvordan kasserede hunde risikerer at ende deres liv.

Åh nej, man kan da ikke opkalde en hund efter Jar Jar Binks! Ok, måske en gravhund, men ikke en mynde, come on! Stakkels hund! Det bliver spændende at se hvad Bonnie siger til den "lille", både lige her og nu, menogså i længden. En krydsning af whippet og greyhund kan da også være helt OK... Forøvrigt har det Internationale Astronomiagentur og Nasa konstateret at Jordens bane omkring Solen ikke passer 100% med vores kalenderregnskab, så derfor har man vedtaget at indføre en antiskuddag, således at der på Onsdag d 20 April følger Fredag d 22 April.

Nøjda, det er da en lækker lille hund. Til lykke! Hvor har du måttet hen i verden for at få fat på ham? Vil du bytte ham mod Happy?

Flot hund! Hvor lang tids børstning ligger der i at få ham til at se sådan ud?

Mynder kan faktisk godt lære at lade være med at jagte små hurtige objekter. Men det er fandens svært når en almindelig gåtur udvikler sig som denne her: http://www.hunde-forum.dk/debat/24077-fars-fede-fridag.html Alle har et ansvar for at undgå bidepisoder. Også ejerne af små hunde.

Min irske ulvehund ligner ikke ligefrem en kat eller en kanin, og alligevel oplever jeg ofte angreb, netop af labrador. Inden for hundeverdenen, specielt når det gælder opdræt, oplever jeg emner der ikke må tales om. Det kan være hjerteproblemer, eller meget andet. Kan det tænkes at labradorracen har et unævneligt adfærdsproblem som måske er genetisk betinget? En ting der ærgrer mig ved alle disse bidulykker er at man skændes om hvorvidt hunden skal aflives eller ej, og om der skal vedtages nye love. Men der er ikke en eneste der goider analysere hvad der egentlig gik galt ved de bidepisoder, så man ud fra den viden kunne forebygge lignende i fremtiden. Det nærmeste man kommer var: Det var en hund med bred brystkasse = forbyd hunde med brede brystkasser. Og det er ikke godt nok. Andre vil have hundekørekort, fordi deres forening derved kan få flere indtægter. Det dur bare ikke at enhver forsøger at ride på sin egen kæphest. Skal der arbejdes videnskabeligt må årsagen findes, og ikke noget med at nogen bare skal forsøge at fremme deres favoritteori. Er der hunderacer der har mistet evnen til at kommunikere? Bliver hundene påvirket af kemikalier i maden, vores tøj, osv? Har ejerne behandlet deres hund forkert? Eller har andre gjort det? Men det er der åbenbart ingen der interesserer sig for, til trods for at tilfældene trods ny hundelov stadig hober sig op, så der burde være data nok at tage fat på.

Tilsyneladende vil en irsk væddeløbsorganisation eksportere greyhounds og know how til Kina. Hvad det kan udvikle sig til kan man jo alt for levende forestille sig. Om det hjælper ved jeg ikke, men der er en underskriftsindsamling i gang. http://www.thepetitionsite.com/3/say-no-to-greyhound-exports-to-china/ Been there, done that.

Det er en selvbevidst herre at se på. Og jo, han har en flot lang hals, som er lige til at gå amok over med et eller andet helt vildt blærehalsbånd.

Det er ikke kun amerikanerne der kan det der. Tyskerne kan også. Der er "dyreværnsforeninger" der har deres lille halvtimes udsendelse på regionaltv hvor de forsøger at formidle syge hunde som i bedste fald har en måned tilbage at leve i. For i den måned skal de da have mulghed for at føle sig trygge i et rigtigt hem... Det er en total misforståelse, en syg hund der kommer ud i et nyt hjem når ike at falde til på en måned. Tyskerne har en anden holdning til det der. Da Aalborg Zoo købte en isbørn fra Stuttgard Zoo, fik de en gammel affældig isbjørn med i handlen som tyskerne ikke nænnede at aflive. Jeg mener at Allboorg lod den leve et par uger lige for at se, og fordi det ikke skulle hedde sig..., men derefter gjorde de det som tyskerne ikke havde kunnet få sig selv til. Mht til udsendelsen, så kender jeg den godt, og jeg tror ikke Paul Sr. er den der har empati og forståelse nok til at kunne se at det her ikke går længere. Dermed ikke sagt at alle tyskere og amerikanere er sådan. Jeg synes ikke Paul Sr. repræsenterer den typiske amerikaner.

De der kalder sig familie har afbrudt kontakten med mig for længst. Med de hunde i huset kan jeg jo ikke være til nytte for dem, og så stjæler de hunde sådan set kun min arbejdskraft, og så er der ingen grund til videre kontakt. Heldigvis da. Der er så kommet nogen andre til der gerne lige vil forbi og hilse på mine hunde, dem kendte jeg ikke tidligere og ville sikkert ikke være kommet til at kende dem hvis ikke de var pga hundene. Sådan er det vel bare.

Der er vel sket så stor en specialisering i de enkelte racer at der også er sket en glidning i kropssproget. Nogle racer har et meget visuelt kropssprog, mens andre har et meget behersket kropssprog. Prægning gør derudover også en forskel. Jeg ahr nogle hunde som fra "naturens" side ikke har noget stærkt visuelt kropssprog, på grund af manglende prægning og dårlige opvækstforhold er de blevet signalfølsomme, hvilket gør kropssproget endnu mere behersket. De overfortolker nemt hunde med et meget visuelt kropssprog, som feks huskyer, malamutter, etc. På den anden side kan disse hunde ikke læse mine, fordi der i deres øjne stort set ikke er noget at læse, for dem er det nærmst som at læse grå skrift på lysegrå baggrund.

Problemet der opstår når der kommer offentlig debat om det emne er at der lige pludselig er mange der heller ikke har tænkt over det før, og som pludselig får lyst til at prøve fordi det lyder spændende når det nu skal forbydes.. Da debatten kørte sidst var der tydeligt flere observationer af uvedkommendes natlige færdsel på marker, og mange flere profiler på diverse kontakt sites.

Nu er det ikke sådan at jeg fornøjes ved at sparke på hunde. Hvis hunden havde angrebet og mine hunde havde vundet angrebet kender Mikkelsen/Barfod loven ingen nåde over for mine hunde. Og en ting er helt sikkert at jeg ikke vil ofre nogen af mine hunde på grund af en ignorant der lader et femårigt barn rende med en hidsig gravhundi fuld udrullet flexi. Ergo står jeg i den situation at det igangværende angreb skal afværges, og så må metoden komme i anden række. Selvfølgelig kunne jeg godt have et rejenet, en vandpistol, en osteklokke, en rulle tape samt en pakke tyggegummi med for at afværge et angreb, men hvorfor skal jeg have et helt arsenal med når den anden part i denne sag ikke engang har én hånd fri til at holde sin egen hund? Og dog må jeg indrømme at lige det at sparke en gravhund gav mig en underlig tilfredsstillelse..

Det var da godt nok sådan et fint vejr i dag. Lige til at tage hundene en tur med ned langs stranden og hen til slottet, se lidt mennesker for det har de jo brug for. Altså, russerne på krogen og afsted. Fordi turen ville blive lidt lang, havde jeg vand med til hndene og skar hjørner af hvor det var muligt. Starten af turen gik igennem en park, hvor hunde skal være i snor, så det var de. Ved udgangen af parken stod nogle ved en boldbane, og der var et ca femårigt barn der gik med en gravhund i en lang flexiline. Gravhunden begyndte at trække af med barnet hen mod os. Hurtig binde mine hunde til en lygtepæl, mens den rasende gravhund kom slæbende med barnet efter sig. På grund af Mikkelsens/Barfods hundelov er jeg nødt til selv at forsvare mine hunde mod angribende hunde, jeg vil ikke ofre mine hunde på grund af en ignorant. Gravhunden fik en spark og røg tilbage. Men den kom hurtigt på benene og fik sig orienteret, og begyndte et nyt angreb. Hårdere spark, denne gang på snuden. Endelig var der en voksen der fik blikket fra boldbanen og kom hen til ungen, og det lykkes lige akkurat at trække gravhunden væk, den var ellers på vej til det altødelæggende angreb. Ungen var væltet og hylede i vilden sky. Den voksne skar sig på flexilinen, fordi mekansimen ikke kunne rulle ind. Videre. Vi nærmede os stranden og kom forbi nogle huse der ingen hæk har. Ved et af husene lå der en labradorhvalp som vist var under opsyn af nogen unger, der dog var mere optaget af en trampolin. Hvalpen løb over gaden, og en af ungerne efter den. En bybus nåede lige akkurat at bremse. En voksen inde fra huset kom til og skældte mig ud for at det var min skyld. Chaufføren på bussen havde godt nok en anden mening og fik hende det forklaret meget tydeligt. Videre. Ved stranden skulle vi gå ad en bred sti hvor der dog ikke er nogen sidestier. Mod os kom en gruppe med 8 eller 9 hunde. Jeg holdt ind til den ene side, kontakt til hundene, det havde de også og passagen foregik helt problemfrit. En af deltagerne i flokken skulle dog lige have et billed af os. Det kan jeg godt forså, for vi er såå fiiine. Videre. Vi kom nu til en del af strandpromenaden hvor der er mere trafik, både til fods og på cykel. Også flere hunde. Mine hunde blev beundret, og vi passerede to mops uden problemer. En foxterrier som jeg havde spottet på afstand var dog ikke så nem så jeg smuttede over på den anden side af vejen. Terrieren og røg ud i flexien, mens tandhjulet takkede over. Hunden kom ud over en cykelsti, og en cyklist blev væltet. Der skete ikke noget med manden, men cyklen fik nogen skader. Hundejeren mente at det var min forsikring der skulle betale fordi hendes hund var blevet sur på dem. Cyklisten, en forbipasserende og mig selv havde og en anden opfattelse, så vi måtte true med politiet, indtil hun viste noget med sit navn på, så hendes hundeforsikring kan betale for de skader på den cykel. Videre. Ankommet til slottet var det tid til en pause, og at give hundene lidt vand. vi fik ikke lang tid, for nogenunger kom og maste sig ind på hundene. Til de der ikke ved det er mine "russere" menneskeangste, formålet med turen var at lade dem færdes blandt mennesker, men ikke at det skulle være et klappeklaskeshow. Jeg bad ungerne gå, men det ville de ikke. Så gik vi i stedet. Forældrene sad i nærheden og foretog sig intet, heller ikke da vi krydsede en vej med nogen trafik. Jeg havde sikret mig at der var fri bane for mig selv, men ungerne undgik da også at blive kørt ned selv om det var tæt på. Så blev jeg fri for dem. Videre. På vej gennem byen blev mine hunde pludselig angrebet af en lille pølse der var løs, og ingen ejer at se. Jeg prøvede at sparke den væk, men den kom hele tiden tilbage. Endelig kom en yngre pige hen og jamrede "jamen det er min hund" En forbipasserende mand stilte sig imellem og bad hende få den hund i snor, for det skal den være her i byen. Pigen havde blanke øjne og talte lidt svævende. Hun pylrede over en lille rift som hunden havde fået i det ene øre. Manden vende sig mod mig og gjorde en "indsprøjtningsbevægelse" mod sin egen arm, som for at sige at hun var påvirket. Pludselig begyndte hun at skrige, ligeom når to måger skændes om en halv sild. Hun skældte mig og manden ud, og begynte så at hugge i snoren til sin egen hund, som hun sparkede efter, dog uden at ramme. Så forsvandt hun højt mågeskrigende ind ad en sidevej. Videre. Herfra sneg jeg mig af øde villaveje hjemad. Russene skal socialiseres på mennesker, men fandme ikke på den her måde. Undervejs. kom vi forbi et hus hvor der er helt fyldt med skilte "Hund i snor Lort i poser". Indenfor stod en lille hysset gravhund, og ejeren bad os bruge det andet fortov fordi det generede hendes hund at vi gik på denne side. Jeg blev lidt sur og fortalte hende at hvis hun stiller krav til andre på den måde kan vi andre også stille krav til hendes hund og dens opførsel, og at jeg i øvrigt kan færdes på de offentlige fortove jeg vil. Videre. Vi klarede turen hjem uden flere genvordigheder. Nu venter jeg så på at Politiet kommer og beordrer mine hunde aflivet. Vi har jo trods alt været skyld i at en unge væltede, en skåret hånd, en gravhund fik næseblod, tre børn og hund næsten påkørt, en bybus forsinket, en cyklist væltet og cyklen beskadiget, og en narkoman sparkede sin egen hund. Hunde må jo ikke forvolde skade. Ved folketingsdebatten om den nuværende hundelov forsikrede Benny Engelbrecht at Socialdemokratiet meget gerne vil give Justitsministeren mulighed for at få nok fritid til at holde hund. Jeg tror Ministeren burde prøve at låne en hund og gå en tur med den i en hvilken som helst by en søndag eftermiddag hvor Folketinget jo alligevel er lukket. Han får ikke lov til at låne en af mine hunde. Men ministeren er jo konservativ - gud, konge, fædreland - så han kan sikkert låne en hund i Kongehuset. Jeg tror - ja jeg er nærmest sikker på, at de har en hund der vil være helt rigtig til det formål. Videre.. Her skriver jeg nu © Copyright Kim Christensen 2011 - men også at fortællingen må viderepostes andre steder uden ændringer og i sin fulde helhed, med mit nanv og denne notits.

Hvis man har en lidt følsom hund er det ikke nogen god ide at tage til de store udstillinger. Her kan man bedre bruge de mindre skuer der af og til arrangeres rundt omkring, og hvor der oftest er mere ro på fordi der ikke er 5000 hunde samlet på et sted. De er bedre at træne på, og man har jo da trods alt stadig været til udstilling.

Det var Maloudamens etårs fødselsdag, så der var et stykke til alle.

Går ud fra at du har gættet det. Der er ikke flere nye billeder lige nu, men jeg "genudsender" lige et par gamle klassikere. Jubbijubbi Han kan flyve. Selvom en deerhound har tilbageliggende myndeører, kan de rejeses fuldt op når de er opmærksomme.