KimC

Nej, for de var malet grønne. De har nok leget gæster fra det ydre univers. Det var derfor hundene skulle undersøges sådan. De to hunde jeg havde med elsker det, og er nærmest ikke til at slæbe derfra igen. Jeg har to andre hunde der ville være døde af skræk bare ved tanken. De fik sig en skovtur i stedet.

Her til eftermiddag var jeg en tur forbi den lokale SFO med to af mine hunde. Store Happy, irsk ulvehund, 60 kilo. "Lille P." skotsk hjortehund, 40 kilo. Begge med en skulderhøjde på 82cm. Stooore hunde som virkelig burde forbydes.. Vi var ved at være kommet forbi, og Happy var allerede klar til et melankolsk ulvehyl. Men så kom de alligevel, ungerne. Snart var begge hunde omringet, og blev klappet over det hele. Den på 60kilo gumlede på en piges finger, hun synes det var sjovt. Nogen af ungerne havde anigstmaling på, det smagte åbebart godt for Lille P gik i gang med at vaske ansigtet på en af ungerne. Lille P har et langt spids hoved, hans tunge er kun 4 cm bred. Happy derimod har en ordetlig kasse, og derfor også en bred tunge på ca 8 cm. Den er effektiv til at fjerne ansigtsmaling på børn, og hovedet har lige den rette højde, det giver hunden bekvem arbejdsstilling. Nu har der jo været sidste skoledag i dag, så flødekarameller fandtes stort set over det hele. En af ungerne stoppede en flødekaramel i gabet på den lille, den store fik to fordi gabet er større. En af pædagogerne kom til og skulle også klappe, heldigvis er de ikke så snerpede at de går i koma fordi ungerne bliver slikket af en 8 cm bred tunge der sidder i et stort pjusket hundehoved i samme højde som ungernes hoveder. Hundene bliver grundigt undersøgt. Ørerne bliver løftet for at se hvad der gemmer sig derinde, snuden bliver undersøgt, læberne løftet og tænderne beundret.. Der bliver stillet mange spørgsmål ved sådan et sammenrend Og jeg forsøger at give et godt svar der kan forstås af den aldersgruppe. Hvad hedder de? Hvor gamle er de? Hvad spiser de? Mange spørgsmål, som blev stillet igen og igen. Men så var der også de lidt mere spidsfindige spørgsmål. Hvorfor har den såmange knogler - Lille P er en spinkel hund hvor mankan se rygraden ret tydeligt. Der forklarede jeg at Lille P sådan set godt kan løbe 60 km/t, og det kan man ikke hvis man er stor og tyk. Og at han har lige så mange knogler som en fed pølsehund. Forklarer at den store godt kan trække mig op på 45km/t på cykel uden at jeg overhovedet behøver at røre pedalerne. Men at han brænder ud efter ca en kilometer ved den fart. Sådan er mynder nu engang indrettet. En dreng hev en blød pose med to kugler laaangt frem mellem Lille Ps bagben: Hvad er det her til? Det måtte jeg så forklare. Lille P var ligeglad, for nogen henne i den anden ende havde stoppet en ny flødekaramel i flaben på ham. . Er det en dreng eller pige, fra samme spørger. Så var min forklaring måske alligevel ikke så god. Hvorfor har de forskellig farve? (hundene, ikke kuglerne) Tja, de er jo ikke så meget i familie, og i har jo heller ikke samme farve hår, vel unger? Næste spørgsmål: Hvorfor har din hund sorte læber? Det anede jeg ikke hvad jeg skulle svare på. Men det er med at nyde det inden hunde generelt bliver klassificeret som farlige dræberdyr. For så kan vi ikke tillade os at bringe SFO'en i livsfare. Men jeg må se at finde et svar på det med de sorte læber. Hilsen Kim

Nu må i styre jer! Nu er der skrevet intet mindre en 3 indlæg i træk i denne efterånden private tråd (og med dette 4) som ikke er skrevet af snuseren. Lad nu staklen komme til orde, med en 6-8 debatindlæg til en start. :banan:

Det var en meget voldsom episode, og jeg forsøger heler ikke at undskylde nogen. Desværre tror jeg heller ikke at man (myndighederne) søger at uddrage nogle konklusioner som kan bruges generelt fremover. I dette tilfælde kan man aflive hunden. Men hvor præventivt er det hvis ejeren kan købe sig en ny hund i morgen, så kan en lignende ulykke nå at gentages inden ugen er omme.

Når en flyver dratter ned får luftfartsselskabet heller ikke lov til bare at køre vraget til huggeren. Og en bil der forulykker under mærkelige omstændigheder bliver også undersøgt. Det sker ikke for at få pågældende bil eller flyver tilbage i trafikken.. Derfor ved vi nu at speederen kan sætte sig fast på visse bilmærker, og derfor er ikke alle Dash 8 fly og deres passagerer drattet af landingsbanen. Man har kunnet lære af de ting der skete, derfor kan Dash 8 nu både lande og lette og lande igen.. Og diverse bilmærker behøver ikke at bruge karosseribremsen længere når speederen er blevet skiftet. Dette skal ikke være et forsvar for at den pågældende hund ikke skal aflives. Men for at kunne bidrage lidt til at tilsvarende kan undgås i fremtiden vil det være rart nok at vide hvad der gik galt i denne sag. Ud fra medieomtale virker det måske indlysende - men kender medierne hele sandheden? Som regel ikke.

Den slags er vist desværre meget typisk for gravhunde og deres ejere. De lærer intet af det der sker, faktisk tror jeg ind imellem det morer dem at deres små hunde har sådan et ego.. Hvis kamphunden havde forsvaret sig bare det mindste havde vi haft de store overskrifter på aviserne. Men små søøde hunde gør jo aldrig noget, og bliver i hvert fald aldrig forbudt.. Det samme skete for mig i går aftes, gravhund helt uden kontrol går til angreb(gangbesværet ejer står 100 m væk og råber for døve ører) Jeg går med mine 4 ikke-kamphunde der tilsammen vejer 160 kilo. Mit effektive våben er en lille flaske med citronsaft, kan fås for 3,95. De lukker ganske fint tæt så man kan have dem i lommen, og de er også helt gode at sigte med. Derfor er gravhunden stadig i live (desværre) og mine hunde er ikke på forsiden af BT i dag som nogle blodtørstige uhyrer der lemlæster en lille sød og heeeeelt uskyldig gravbasse. Godt nok er jeg en skide dyremishandler, men det må vel være tilladt at regulere skadedyr i et vist omfang?

Jeg har oplevet at en dyrlægeassistent brugte et par minutter på at scanne en West highland terrier, som ejeren hårdnakket påstod var chippet. De fik da også scaneren til at vise noget til sidst, men det var længe efter at dyrlægeassistenten ville havde givet op. Og det var kun en lille Westie. I en herreløs-hund situation ville man være kommet til den slutning at hunden ikke var mærket.

Jajada. Efter det du skriver har du et problem med en betjent der åbenbart har brugt sin adgang til DHR til at omregistrere en hund som tilhørte dig, eller nogen du kender til sig selv. Du er kommet med mange af den slags hentydninger i denne tråd, men vi må ikke få det hele at vide. Hvis en betjent har msbrugt sin stilling er det et problem, for lige nøjagtigt institutionen politi burde være hævet over den slags. Det er de naturligvis ikke, for den slags forekommer overalt hvor der færdes mennesker. En nattevægter kan også stjæle et bolche (scene fra Olsen Banden) - eller det der er værree - uden at skulle frygte at blive taget af nattevægteren. Men de private vagtværn stikprøver faktisk deres folk. Nu er det jo anderledes i det offentlige hvor åbentlyst uduelige kan fortsætte i deres embede til de skal på pension, eller bliver hentet af bedemanden. Tjenestemandsloven umuliggør at de kan udskiftes. Sådan er det nu en gang at leve i Danmark.

Noget tyder på at du har et problemmed en eller flere ansatte i politiet som du ikke mener har varetaget deres arbejde på en korrekt måde. De må du tage op med dem du mener ikke er gode nok til deres arbejde, eller deres foresatte. Jeg har selv et par gange optaget herreløse hunde. Har de et navneskilt er den sag hurtig ude af verden. En læselig øretatovering kan et telefonopkald gøre meget ved, og så kan den sag komme ud af verden i en fart. Men så er der de åndsvage mikrochips som man for det første slet ikke kan se om hunden har, og som muligvis sidder et helt utilsigtet sted på hunden. Der skal man først have hunden hen til et sted hvor man kan scanne chippen, hvis man altså kan finde den, og den i det hele taget er der. Den transport skal politiet bestille, for som finder af en herreløs hund vil jeg ikke bestille eller betale. Derefter skal hunden anbringes et eller andet sted indtil man får fat på ejeren. Det kræver en masse arbejde før de overhovedet kan kome til at slå op i det skide hunderegister - og helt ærligt, politet har mange andre opgaver at tage sig af. Det er også møghamrende besværligt for dem der finder en hund. Men nu er der jo nogle naive dyreværnsforeinger der mener at en øretatovering er så synd for hunden, mens det at blive stukket med en tyk nål (ca 3mm) og få sat en glasdims ind der siden kan vandre rundt i kroppen åbenbart er helt ok. Og så er der sikkert nogle virksomheder der tjener fedt på at lave de glasdimser og de tilhørende dyre scannere. Det er sikkert takket været deres "lobbyisme" at chips inden længe bliver et krav ved rejser i EU.

Du henviser til den såkaldte Tro og Love erklæring. Der forekommer situationer hvor den tidligere ejer ikke kan skrive under. Det kan ske ved dødsfald, eller hvs ejeren ikke kan findes på den sidst kendte adresse. Der kan den nye ejer alene underskrive en erklæring, hvor man erklærer at have erhvervet hunden på lovlig vis. Skriver man under selvom hunden ikke er erhvervet lovligt er det underskriveren der har et problem. Hunderegisteret kan ikke efterprøve lovligheden af den erklæring. Her skal man ind over politiet, men de er heller ikke hvad den har været. I Danmark har det traditionelt altid været svært/umuligt at klage over offentlige instanser "staten har altid ret" - det er en af grundene til at effektiviteten i det offentlige sjældent er god.

Hvis du, eller nogen du kender, har adgang til Photoshop Elements, kan du forstørre billederne, men gør det i flere omgange og nøjes med at forstørre en 10-15% pr gang. Brug evt Unsharp Mask hen ad vejen, uden at give den alt for meget. Det kan redde noget, men billederne får aldrig fuld opløsning igen.

Ud fra det du skriver ligner det noget med embedsmisbrug. Uanset hvad du mener om DHR, kan man ikke lægge dem til last at en person der har lovlig adgang til at redigere i DHR evt har misbrugt denne mulighed. Det burde i sidste instans være Justitsministerens bord, men med den minister skal man ikke håbe på for meget er jeg bange for..

Spørgsmålet er hvorfor det hunderegister blev oprettet i første omgang. Og hvad man forventede at kunne bruge det til. De kan ikke registrere en hund savnet eller stjålet. Men til gengæld kan de registrere stambogs navn og kaldenavn separat, og ejerens fødselsdag, hvilket jeg mener kan være nogenlunde ligegyldigt hvis dets formål er at genforene hund og ejer. Hunderegistret blev oprettet i 1992. Det skete efter en forbavsende kort beslutningsproces, og på et tidspunkt hvor der var et rekordlavt antal hunde i Danmark. Der er mange ting der undrede mig ved den proces. Det blev dengang fremført at DKK havde både personale og EDB anlæg til at drive registret. Det er korrekt at DKK havde personalet, de havde faktisk personale i overskud på det tidspunkt, måske har det været med til at hjælpe registeret på vej. Men de havde ikke EDB faciliteter til det. Dengang brugte de stadigt deres gamle IBM36 anlæg, som på det tidspunkt dårligt nok kunne klare den daglige drift i DKK. Men man fik da et ny anlæg i den anledning. Her er det at jeg fornemmer at hunderegisteret kom som "kaldt fra himlen" til at hjælpe med financieringen. Desuden var DKK meget opsat på at vide hvor stor en markedsandel de andre foreninger har. Det fik de jo mulighed for som operatør af registeret. Sjovt nok måtte DKK's ID mærkere nu mærke og registrere for DHR; mens DRU's ditto ikke måtte. DRU kunne ikke engang oprette hunde i registeret som DKK kunne, det skulle gå "manuelt", måske fordi man så bedre kunne følge aktiviteterne i DRU? Jeg undres lidt over at det kun er DKK der er repræsenteret som opdrætsforening i registeret, mens Dyrenes Dags Komite og Dyrenes Beskyttelses ligesom savner en forklaring. I 1999 slap lykken op for driften af DHR skulle udliciteres. Her spillede DKK's formand en lidt sjov rolle. Som formand for DKK - der havde budt på opgaven - havde han endvidere oprettet et privat firma som også bød på opgaven, åbenbart i konkurrence med DKK som han var og er formand for.... Desuden skulle han som bestyrelsesmedlem i DHR være med til at vurdere de indkomne tilbud på driften af DHR. Dét synes Konkurrencestyrelsen var lidt for mange kasketter på ét hoved, og de underkendte valget af DKK som operatør på registeret. Den fulde redegørelse findes ikke længere hos KS, men et kort resume kan læses her: (side 379) http://www.konkurrencestyrelsen.dk/service-menu/publikationer/konkurrence-redegoerelse/konkurrenceredegoerelse-2000/kr2000pdf/ Indtil da indeholdt loven om DHR en bestemelse om hvad de data der var i reisteret måtte og ikke måtte bruges til, og hvem der måtte have adgang til dem. Den er sjovt nok forsvundet med tiden. Meget belejligt? Alle disse hændelser og sammenfald gør at jeg er lidt skeptisk mht grunden til DHR's tilblivelse, og de behov der lå bag. Men nu er de der og de kan faktisk bruges til noget nyttigt - også for hundeejere. Og sikkert også for andre..

Som jeg læser det er det ændringsforslaget der er sendt til høring. Det er almindelig praksis at man laver en ny høringsrunde når der er foretaget ændringer i det der oprindeligt var sent til høring.

Jo, men det finurlige ved det her jo var at hvalpene ikke var hos opdrætteren, som jo ellers hævder at eje de hvalpe. Og hvor mange har lige vidst hvor det kuld var udstationeret?

Det hele står og falder med førerhunden! En god førerhund er uvurderlig. I dette link har jeg fortalt lidt om turen, og der er en gengivelse af Birgittes forklaring på de enkelte hundes placering of funktion i spandet. Birgittes Hundevogn Man kan også have to førerhunde. De hunde der løber lige efter førerhunden har også en vis funktion ifb. med navigeringen.

De har meget ulveinstinkt i sig, hvis de er "rene". Jeg har været i Findland for at hente en hvalp engang, og der havde de tjekkiske ulvehunde. De har en del jagtinstikt i sig, og trives ikke ved at skulle være selv hjemme. På gården havde de en kat, og det har de mærkeligt nok endnu, så det kan da lade sig gøre. Det er en race der har en vis personlighed, og er fascinerende, men det er meget få mennesker der har mulighed for at holde dem på fornuftig vis. Det er mit indtryk at seriøse opdrættere ikke sælger deres hunde til hvemsomhelst. Apropos trækhunde, jeg reddede mig en tur på min hundetræners vogn omkring årsskiftet. [media] [/media]Det var skidesjovt, og der var fart på. For at få lidt mere knald på har Birgitte anskaffet sig en "Eurodog" fra et internat. Det er noget turboladet sort labradorlignende etellerandet med isblå øjne...

Husk at føre en slags dagbog, og evt lav en sammenfatning engang når alt er overstået. Der er andre der med tiden vil komme til at stå i samme situation, og de vil have nytte af den slags beretninger for at vide hvad de selv går ind til.

Man kan læse noget ud af det der er oplyst, og undre sig over det. 1: Der er brudt indd, og det eneste der er stjålet erhvalpene, selvom der var andre letomsættelige genstande man lige så nemt kunne have taget. Altså gik man målrettet efter hvalpene. 2: Hvor mange har kendt til det hvalpekulds eksistens? To uger gamle hvalpe vil ikke være annonceret nogen steder, det må bero på en vis insiderviden. 3: Går ud fra at det er den bestjålne der har indgivet politianmeldelse om tyveriet. Hvordan kan det så være at politiet afleverer hvalpene til opdrætteren? Hvalpene er ikke mID mærket i den alder, det kan ikke være oplysningerne i DHR de er gået efter. Hvordan kan politiet udlevere genstande der er stjålet hos A til B, og hvordan er B (opdrætteren) kommet på banen ift politet ? 4: På trods af at tæven befinder sig hos den bestjålne, holder opdrætteren dem tilbage, uanset at hver sekund de hvalpe er fra deres mor er skadeligt, hvis man ser på hvalpene som levende individer der har behov for deres biologiske mors omsorg og diegivning. Hvis man derimod ser hvalpene som en vare af en vis værdi, som man ligger i strid med en anden om kan det nemmere forstås. Ovennævnte spørgsmål er nogen af de ting ved denne her sag som jeg ikke helt forstår - eller som giver en vis form for mening hvis man ser hvalpene som en vare som flere end en gerne vil have. Og ikke kan vente til de er 8 uger gamle...

Der er tre parter i denne sag, vedkommende hvor hunden og hvalpene levede, en anden der mener at eje hvalpene, og en tredie, hæleren hvor de blev fundet. For mig ser det ud som at alle tre parter blot ser de hvalpe som bundter af pengesedler med pels.

Efter at mange har deltaget i at poste beskeden om de stjålne hvalpe alle steder, for at hjælpe med at få dem tilbage - står man her WHAT!? Var det hele bare en strid mellem nogle hundefabrikker - som hvalpene blot har den samme numeriske værdi for, som for tyven.

Karaktertesten foregik på et dyreinternat, og amstaffen blev betegnet som adfærdsforstyrret. Derfor må den ikke formidles. Læs det lige igen. Det var en hund af kamphundetype der var blevet angrebet af en westie, ikke omvendt.

Formålet er ikke at redde den angribende hund fra at blive aflivet. Når havarikommisioner undersøger flyvrag eller bilvrag er det heller ikke for at få dem i luften, eller på vejen igen. Det er for at sikre at de andre af slagsen bliver der hvor de skal være. Her har man en hund der har angrebet, og man aner ikke hvorfor. Og har ikke formået at opsamle erfaringer der kan bruges til at forebygge lignende sager. Dengang Dash-8 flyene tabte hjulene kunne man jo også bare have ventet til de alle var endt hos ophuggeren og derpå erklæret problemet løst. Hvor mange ofre det ville have kostet er ikke til at vide. Nu valgte man så en anden løsning og flyene er der endnu, ligesom de passagerer der slap for at blive lemlæstede eller dræbt i dem. I går aftes var der et kort indslag på tysk TV (RTL) af ca 10 minutters varighed. Man fik vist eksempler på hvad der var sket gennem tiderne, og viste en karaktertest, en barnevogn indeholdende en dukke, en stinkpose med noget babyl... og en båndoptager med babyvræl. En Amstaff røg lige op i barnevognen og splittede det hele ad. En Rottweiler var meget usikker, og tilbøjelig til at angribe. En Pittbull gik hen og snuste til hvad det var, og ignorerede herefter barnevognen. En træner kom med 4 gode råd til hvad man skal lade være med: 1: Ikke hilse på fremmede hunde uden at have talt med ejeren. 2: Ikke løbe væk, men gå stille og rolig væk hvis man møder en hund man er usikker på. 3: Ikke bøje sig ind over og klappe hunde oven på hovedet. 4: Aldrig lade børn og hunde være sammen uden sagkyndig opsyn - dvs storesøster på 8 år er ikke tilstrækkeligt opsyn. Så enkelt! Desuden pointerede deres hundeekspert at der var alt for meget fokus på racer, og store hunde. Mange små hunde har en lav tærksel for hvad de udløser aggression, men man ignorerer det bare fordi de er små. Derpå viste man en muskelhund der nærmest var blevet kastreret af en angribende westhighland terrier. En sjov pointe fra hundeadfærdspersonen: Man skal have en licens (fisketegn) for at måtte hive fisk op af et vandløb, selvom mennesker kun vanskeligt kan komme til skade ved denne aktivitet. Derimod kan enhver anskaffe sig en hund, eller en hest, selvom der er langt større risiko ved dette. Det hele tog som sagt blot 10 minutter... Noget så enkelt og sagligt kan man umuligt forestille sig vist på Statsradiofiniens kanaler som vi ellers alle er tvangsindlagte til at betale til!

Lille P fik ikke nogen ture i haven, da jeg først ahvde opdaget at han tog nogle illegale ture. Det er altså alvor det med at holde ro, og om ikke andet må hunden være i snor i haven. De sprintture lige efter operationen er altødelæggende og må for enhver pris undgås. Som alternativ lavede jeg problemløsningsopgaver, som at gemme godbid uder en tallerken og den slags. Der opstår muskelspændinger og træthed. Jeg har lært hundemassage til husbehov, det hjælper lidt. Kunsten er at kende grænsen og sige stop inden det bliver for meget. Jeg giver ham et tilskud af noget der hedder chondrobion, det bruges egentlig til heste men virker fint til hunde også. Jeg havde Annette Thomsen (hundehjertet) med i det, og den lokale dyrlæge. Heldigvis er hjortehundene rolige af natur, men de har behov for at sprinte, og når de gør det er farten på 50-60km/t. Men Penticton blev holdt i snor under hele forløbet, det var han ked af, men det måtte være sådan. Han vil altid være i risiko for problemer, og der har været nogen hen ad vejen. Det er et problem man aldrig bliver helt færdig med, men noget man kan leve med, dertil skal der samles erfaringer fra ens egen hund.

Det ser igen og igen at en hund volder skade. Men hvorfor er der ingen der undersøger hvad der gik galt? Hvis en flyver dratter ned skal det undersøges, hvis en bil kører galt finder man f.eks. ud af at gaspedalen kan sætte sig fast. På den måde kan man forebygge uheld af lignende karakter fremover. Her er det bare at en hund angiver "umotiveret", - den skal bare aflives, og så kan vi ellers bare vente på at det sker igen, for vi er ikke blevet klogere på hvad der gik galt. Jeg har set nogle børn stå og slå på en schæfer der var bundet ved et supermarked. Hvis den var kommet fri af krogen og faret på ungene ville deres vidneudsagn sikkert være blevet noget med "angreb helt umotiveret". Man afliver bare hunden, og fjerner dermed "bevismaterialet". Hvorfor undersøger man ikke hunden, ejeren, opdrættet? Der kan vise sig alt, lige fra en hund der faktisk er gak, men på grund af sygdom, arveegenskaber, eller hvad? - til en ejer der aldrig skulle ahve hund - heller ikke selvom vedkommend muligvis endda er "træner" i en eller anden klub. Politikerne har allerede løsningen, bare af med hovedet på hundene, helst inden vi finder ud af hvad der gik galt, så er problemet løst, og de har smidt heksen på bålet til fryd for pressen.