Hop til indhold

KimC

Members
  • Antal indlæg

    2.406
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af KimC

  1. KimC

    Taget ved næsen

    Så har din dyrlæge rod i regnskabet. Skat er ikke videre begejstret for den slags. Selv om en regning er smidt ud vil der stadig figurere en bogføring hos dyrlægen, som der kan udkrives en kopi af. Hvis alt andet svigter kan dyrlægen vel skriftligt attestere at aflivning har fundet sted. Humlen i om Simba er aflivet eller ej, består vel i at buthazar ikke har fået nogle penge for tilbageleveringen af Simba angiveligt fordi opdrætteren ikke havde dem. Hvordan kan hun så have penge til en aflivning kan man vel spørge sig selv, det er heller ikke helt billigt, og derfor er det vel ganske relevant at vide om, og i givet fald hvordan Simba har forladt denne verden? Hilsen Kim
  2. KimC

    Taget ved næsen

    Hvis man ser på profilerne vil man bemærke at såvel hoffet som bulthazar på intet tidspunkt har deltaget i andre debatter end denneher. Man kunne næsten komme til at tro at denne tråd var deres eneste grund til at være her? Vis dog den regning, så er meget nået. Hvis opdrætteren ikke kan tale med b. direkte, kan hoffet som jo kender opdrætteren åh så godt vel poste et scan af den her på HF, når forummet her nu engang er udnævnt til jeres slagmark. Ja, der er noget Jerry Springer over det her. Se næste udgave af "Taget ved næsen" her på HF! -men forvent ikke svar på nogen spørgsmål ! Jeg må indrømme at jeg efterhånden tvivler på at der eksisterer en regning på Simbas aflivning. Hilsen Kim
  3. Normalt rejser hunde på børnebillet, hvis du kan få et børne-klippekort til Tulle skal det sikkert også klippes 3 gange for samme rejse. Nogen trafikselskaber vil ikke have at man rejser to på samme klippekort, det er heller ikke altid at børnetaksten er præcis det halve af voksentakst. Billetkontrollører i tog er ofte meget pertentlige, for ikke at sige hysteriske. Tingene skal bare være helt i orden og lidt til. Jeg har oplevet at en kontrollør der ikke kunde finde fejl på min billet (trods ihærdige forsøg)men så fandt han ud af at min kuffert var 2 cm for lang på den ene led. Toget blev stoppet ved næste station og politiet tilkaldt. De synes dog ikke at de gad at rykke ud til sådan en bagatel, jeg blev sur og fortsatte rejsen med bus i stedet. Der var ingen problemer. Jeg fik senere at vide at toget, med ca 200 passagerer blev holdende i ½ time mens kontrolløren gik rundt på perronen og jamrede. Jernbanefolk er lidt mærkelige. Pas på dig selv, og hav rigeligt vand med til Tulle og dig selv hvis DSB går i udu ude i intetheden, og lader toget holde i 3 timer i bagende sol, uden at vinduerne kan åbnes. Hilsen Kim
  4. Når han tisser, går det så mere langsomt end normalt? Tisser han oftere når i er ude? Spiser han meget kød? Der kan også ligge adfærdsproblemer bag, men prøv nu først at få analyseret en urinprøve. Hilsen Kim
  5. KimC

    Taget ved næsen

    Allerede tidligt i denne diskussion blev det nævnt at meget kunne afklares ved at forevise en dyrlægeregning på aflivining af Simba. Nogle af de deltagere der dukkede op som kaldt ud af den blå luft kender opdrætter åh så godt, det burde have været en smal sag at få videregivet den besked til opdrætteren. Om alt andet svigter har dyrlægen en regning i sit bogholderi, og kan attestere at der er sket en aflivning, selvom opdrætteren evt har mistet regningen. Når en så simpel foranstaltnng ikke er sat i værk for længst kan man jo fristes til at tro at det er fordi det af en eller anden grund kan attesteres?
  6. KimC

    Jeg giver kage

    Ja, nu bor jeg jo altså også langt væk.. - men jeg har arbejdet med en hund der var bange for mennesker, og gør det stadig. Et af de trick der var meget effektive var en "dytteøvelse". Man lærer hunden at sætte nlsen mod en genstand. I starten kan det være en ide at gnide lidt vellugtende på genstanden. I samme øjeblik hunden sætter næsen mod genstanden, giver man den et klik med en klikker - eller et unikt ord som kun vil blive brugt til dette ene formål fremover, og straks derpå en godbid. Det skal der oparbejdes en vis rutine i. Når den indledende rutine sidder, kan man selv holde genstanden i hånden mens hunden "dytter" på den. Med tiden lægger man lidt forsinkelse ind fra det øjeblik hunden sætter næsen på og til det forløsende ord eller klikket samt godbid kommer. Hunden vil stå spændt og vente på sit signal, og i den tid ikke kunne foretage sig andet, men man skal ikke gøre tiden fror lang i starten. Start med et sekund, og byg lidt på, men ikke lænere og længere hver gang, der skal stadig være nogle korte ventetider imellem, sålede at hunden ikke lurer mønsteret i ventetiderne af. Når det siddere kan du lade fremmede holde genstanden og gøre øvelsen igen. Med tiden kan man evt udelade genstanden, og lade hunden dytte direkte på hånden. Hvis du har andre øvelser som Baldur allerede kan, er det også en god ide at lave dem mens der er andre tilstede. Det er et af de trick jeg har fået vist til at få en menneskeangst hund til at gøre noget hvor andre mennesker er involveret, og det har virket. Hilsen Kim
  7. Din hunds navn: Bjørn Evt. Stambogsnavn: Bjørn Kælenavn(e): "Lotte" Race/Blanding: Tysk ruhår Særlige kendetegn: Blind på venstre øje, spor af almindeligt slid. Motto: MAD Alder: 13½ år. Livret: Margarine Yndlingslegetøj: Gider ikke legetøj, men kunne før lide at balancere. Bedste sovested: På mine fødder, i min seng, i sofaen ved siden af mig.. Tricks du har lært din hund: Hjernedød. Mankan lære ham noget men det er glemt næste dag. Tricks din hund har lært dig: Lukke døren til køkkenet. Episode hvor din hund var meget dygtig: Da vi blev angrebet af tidl nabos 2 kamphunde, smadrede han en amstaff på 5 sekunder. Episode hvor din hund var meget uartig: Da han parrede sig med en schæferdame på ferien. Ting din hund har ødelagt: Ingenting. Det din hund er bedst til: Ligge i arm. Din hunds navn: Jaroff Evt. Stambogsnavn: Lhaghana's Jaroff of Zarina Kælenavn(e): Skønheden, smukke, "den fine hund". Race/Blanding: Borzoi Særlige kendetegn: Menneskesky, mangler 5 tænder, når man vasker ham ligner han en dalmatiner til han er tør igen. Motto: Åh, jeg er SÅ fiin! Alder: 4½ år. Livret: Flødeskum, chokolade, ost, sardelpølse, soft ice. Yndlingslegetøj: Gider ikke legetøj, men stjæler gerne fra andre for at drille. Bedste sovested: Sofa, i min seng, tæt i arm, med ansigtet presset mod mit ansigt. Tricks du har lært din hund: Han efterligner nogengange lyde, kan gå som en cirkushest, vrinske som en hest, ellers grundlæggende lydighed. Tricks din hund har lært dig: En utrolig masse om hundeadfærd. Episode hvor din hund var meget dygtig: Da vi blev angrebet af tidl nabos 2 kamphunde, smadrede han den anden amstaff på 3 sekunder. Episode hvor din hund var meget uartig: Stak af i panik, og var væk 3 dage. Var ikke stueren i beyndelsen. Ting din hund har ødelagt: Intet! Det din hund er bedst til: Løbe med hastigheder op til 60km/t, yderst manøvredygtig. Er god til at berolige nervøse hunde! Din hunds navn: Happy Evt. Stambogsnavn: Be Happy Kælenavn(e): Flapøret, Kassehoved, Udyret. Race/Blanding: Irsk Ulevehund. Særlige kendetegn: Noget klodset, elsker alt og alle, især børn. Motto: Jubbijubiijuubbbiijubijubijubiii! Alder: 2½ år. Livret: Papirslommetørklæder. Yndlingslegetøj: Tyggetov, lange grene, labyrint. Bedste sovested: Sofa, i min seng, tæt i arm, med snuden presset mod mit ansigt, hvis jaroff ikk har taget pladsen. Tricks du har lært din hund: Apportering (fordi en hundetræner påstod det var umuligt) ellers generel lydghed. Tricks din hund har lært dig: Lukke for WC brædtet. Episode hvor din hund var meget dygtig: Til hundetræning hvor han overraskede os alle med sin læreevne. Episode hvor din hund var meget uartig: Hjælper gerne med at rydde op i kølkkenet, som regel lidt for tidligt. Ting din hund har ødelagt: En skotsk hjortehund, en dør, armlænet på en sofa, har spist mange pakker papirslommetørklæder. Det din hund er bedst til: God til at bevogte huset, god til at lære, god til at hilse på mennesker og børn. Din hunds navn: Penticton Evt. Stambogsnavn: Caoinlan Cadoc of Canadagh Kælenavn(e): Bissebandit, Klogesen, Hr. Professor. Race/Blanding: Skotsk Hjorehund Særlige kendetegn: Megalang hale, 65 cm fra halerod til spids. Motto: Jeg har levet før, du behøver ikke fortælle mig.... Alder: 1 år. Livret: Papirslommetørklæder, ost, drikke af toilettet, kondomer (brugte foretrækkes) hestepærer, menneskeditto, snegle, insekter, frøer, selvdøde fugle og mus, batterier, konservesdåser, sko, tændstikæsker. Yndlingslegetøj: Mine sko, tyggetov, planter hanhar revet op af haven. Bedste sovested: Sofa, i fuld længde. Tricks du har lært din hund: Sporsøg, generel lydighed. Tricks din hund har lært dig: At lukke WC brættet OG lægge noget tungt på. Episode hvor din hund var meget dygtig: Da havelågen blæste op, blev han lydigt inden for alligevel. Episode hvor din hund var meget uartig: Stjæler mit værktøj, sko, fjernbetjening og gemmer det i haven. Ting din hund har ødelagt: Deet andet armlæn på en sofa, et par puder, et par sko.. Det din hund er bedst til: Næsearbejde, løbe hurtig og længe, sove.
  8. Det at man kan få nogen til at lave en god hjemmeside er ikke ensbetydende med at man er en god til det hjemmesiden giver indtryk af at man er god til, eller at hjemmesiden i det hele taget på nogen måde stemmer overens med de virkelige forhold. Internettet er tålmodigt hvad det angår. Chihuahua er en modehund der sælges for dyre penge, det lokker mange til at kaste sig ud i en fabrikation af Chi'er. Om den omtalte kennel er en af dem skal jeg ikke kunne sige. Chiuhadada'er er ikke på min liste over byttedyr. Hilsen Kim
  9. 3/4 af mine hunde er genbrugs. Min gamle jagthund var 13 måneder da jeg overtog ham. Han hedder Bjørn, fordi det gjorde den anden hund de havde også. Bjørn hedder noget andet på stamtavlen, som jeg har glemt. Bjørn blev kasseret på grund af at han er dårlig til at bruge sin næse. Endte som lænkehund, jeg fik ham for 500. En kærlig og venlig hund, men med meget begrænset læreevne. Han kan godt lære noget, men har glemt det igen næste morgen. Nogen siger at det er backupbatteriet der skal skiftes... Min ulvehund var først ude ved en familie, hvor der kom alvorlig sygdom på tværs (en ofte brugt undskyldning - her var den dog god nok) jeg overtog ham med 16 uger. Det var uproblematisk. Han havde oplevet noget af verden inden jeg fik ham, OK prægning, vilje og evne til at lære nyt, og udforske ukendte ting. Min borzoi var 2½ da jeg overtog ham. Ikke stueren, megasky, meget mystik om hans tidligere liv. Opdrætter-supporter der forsøgte at forstyrre træningen. Det var problematisk. Jeg er stadig den eneste der kan røre ham (uden brug af tvang). Og det efter et års træning, hvor der trods alt er gjort betydelige fremskridt, og for mig mulighed for at lære en masse om hundeadfærd. Andre oplever ham som en forstenet sfinks. Jeg oplever ham som en behagesyg klæbelus. Om jeg vil gøre det igen ? Jada, men det vil altid være på baggrund af en vurdering af den enkelte hund. Hilsen Kim
  10. KimC

    Taget ved næsen

    Nåhr, vi har bare sådan et præsentationshjørne hvor det er skik og brug at man præsenterer sig. Jeg ved godt at det ikke er god kotume at kritisere opdrættere i visse klubber. Jeg kender også opdrættere som sjovt nok aldrig har problemer med disciplinærnævn, kennelinspektion mv, til trods for at forholdene omkring deres opdræt råber til himlen. Sådanne opdrættere holder sig tit en supportergruppe som kan tale deres sag, og "være enige med dem" når der opstår sådanne behov. Din opdukken af den blå luft, med det ene formål peger altså meget i den retning, og de mange uklarheder i denne sag tyder på et noget rodet opdrættervirke. Når du nu ved alt om den aktielle sag, kunne du jo f.eks fortælle TS hvor hunden er blevet aflivet. Så ville vi være et skridt videre. Hilsen Kim
  11. KimC

    Taget ved næsen

    Det virker meget besynderligt. Jeg vil gå ud fra at en opdrætter har hunde på sin ejendom, hvis vedkommende ikke har penge, hvordan får de hunde så mad? Hvis i stadig har chip/tatoo nummer på hunden kan en dyrlæge evt slå nuværende ejer op i hunderegisteret. Når der så ligepludslig dukker en "supporter" op, ud af den blå luft, ingen præsentation, ingenting, men vedkommende ved bare alt om den sag, tja, så kender jeg typen af opdrættere. En af mine hunde kommer fra sådan et sted, hvor der er folk der kan fortælle en masse godt om stedet. Og så er der dem der har købt hund der som kan berette noget helt andet. Det hjælper ikke at gå til organisationen bag opdrætteren. De står altid med opdrætteren, uanset hvilken organisation det er. De ved godt hvor pengene kommer fra. Hilsen Kim
  12. KimC

    En eller to?! =S

    Hvis der skal så idt til, og de ikke kan afgøre problmerne uden lang tids kamp passer de ikke godt sammen. Man kan sagtens opleve at to hunde bare ikke fungerer sammen, det sker også jævnligt at mennesker ikke fungerer sammen. I den situation er det bedst at vejene skilles. Andre holder ud, og overlever både sølvbryllup og guldbryllup - og fejerer det, selvom der absolut ingen grund er til fejre Hilsen Kim
  13. KimC

    En eller to?! =S

    * Jeg har jo Mio, og ville gerne have en tæve - er det smart? Det kan man godt, ogsåselv om de begge er intakte, forudsat at du kan leve med lidt uro et par gange i året. Ellers vil jeg anbecale at tæven steriliseres. * Har man begge med til træning, eller skiftes man? Jeg ville foretrække en ad gangen, men på den træningsplads hvor jeg går har jeg set en gå med to hunde, det var dog på et problemhundehold. Men jeg ville da prøve at spørge træneren om det går med to. * Kan man lade en vovse blive hjemme, mens man tager den anden med et sted, eller bliver den "ked af det"? Det er meget individuelt mht. den enkelte hund. Jeg har 4 hunde, og de kan fint være alene hjemme alle sammen, eller i alle kombiinationer med mindst to hunde. Men at lade en alene hjemme er ikke så godt hos mig, det er som at blive forladt af flokken. Jeg vil mene at det er lidt svrere at forlade en hund, sammen med en anden hund, end blot at forlade en hund alene. * Kan man være sikker på der ikke opstår "skænderier", når man ikke er hjemme? De fleste skænderier opstår over en ressoruce; næsten altid noget spiseligt. Når hundene er alene hjemme har de adgang til vand - gerne to steder, hvis en af hundene skulle få "ejerfornemmelser", eller at skålen vælter ved et uheld. Der skal ikke være adgang til mad, heller ikke noget der kan stjæles fra et køkkenbord. Du skal ikke tro at du kan give hndene et kødben hver, og gå fra dem. På et eller andet tidspunkt vil de partout have det samme kødben, mens det andet ligger helt uden interesse.
  14. Det eneste jeg cykler med mine, er når jeg skal til træning med min borzoi. men han er en sprinter, på duvejen er det helt OK hvis vi ligger på 40-50km/t. Men når vi skal hjem er han brændt ud, og de sidste pa hundrede meter er i gåtempo. Der er kun 1½ kilometer hver vej. Jeg har prøvet at cykle med min ulvehund én gang. Det gk fint et lille stykke, så sagde det juubiiiijubijubii i kassen på ham og så gik det ellers derudaf, alt hvad han kunne - og det er ikke helt lidt. Jeg forsøgte at bremse ned, men kablet til håndbremsen sprang. Derefter gik det over lyskryds for rødt, over for ubetinget vigepligt, hee tiden omkring 40km/t indtil vi stod på den plads hvor jeg har gået til træning med ham. Jeg havde forsøgt at holde farten nede med den indbyggede bremse i baghjulet, den kom der røg ud af. Vi gík hjem. Hilsen Kim
  15. KimC

    Taget ved næsen

    Det kan du desværre ikke bruge til noget. I DH's forretningsbetingelser gør de udtrykkeligt opmærksom på at en registrering i DH ikke kan bruges som bevis i en tvist om ejerforhold. - men åbenbart godt hvis en hund laver ulykker... Men det skyldes nu nok at man i mangel af papirer kan overtage ejerskabet af en hund via en trooglove erklæring. Har selv prøvet det pga tidligere ejer ikke var i stand til at udfylde papirerne. Hilsen Kim
  16. Min erfaring med labber er bestemt heller ikke for god. Hilsen Kim
  17. KimC

    2 han-hunde

    Nu går spørgsmålet på 2 hanhunde sammen, men jeg svarer nu alligevel, selvom jeg har 4. Jeg nu synes det er udmærket at vi endelig er kommet så langt at ører og haler kan få lov at blive siddende på hundene, derfor er fjernelse af uønskede legemsdele ikke en løsning for mig. Men det går også uden. Nu var der en eller anden ulvekigger der fandt ud af at alfahanen var død og borte, og at der slet ikke findes noget hieraki. Her hos mig findes der en rangorden, men det er jo heller ikke ulve jeg har. Rangordenen skal jeg som ypperste-flokfører søge at fastholde, ved at bekræfte hunde-lederen i sin rolle. Hvis altså det er den bedste egnede der er leder. Min gamle på 13½ har stadig en holdning om hvad han vil finde sig i, men han er ikke videre synlig som leder mere. Han har overladt kommandoen til min 4 årige borzoi som er god til at styre flokken. Men den gamle har stadig en række privilegier som borzoien også respekterer. Næste i flokken, min ulvehund prøver at mase sig ind på borzoien, men her skal jeg sørge for at bekræfte lederskabet. Står de begge og glor og vil op under dynen om aftenen, er det lederen der får æren. (Fylder også lidt mindre). Der er ingen tvivl om at ulvehunden har respekt for borzoien, til trods for at denne er fysisk underlegen. Yngste medlem af flokken er stadig hvalp, og totalt ligeglad. Ja, mine hunde har da været oppe at toppes, men det har altid kun været over et eller andet spiseligt. Og det er stoppet af sig selv med højst lidt smårifter. Selvfølgelig skal familieforøgelsen ske med omtanke, siger jeg der selv er kommet uventet hjem med en overskudshund et par gange. Der skal helst være noget aldersforskel, gerne to år. Jeg ville ikke turde tage to kuldsøskende. Der er også forskel på de enkelte hunderacers sociale evner, eller mangel på samme. Nogen egner sig bedre til flokke end andre, her må man håbe at de enkelte kender deres hunderacer bedst muligt. Hilsen Kim
  18. Nemlig, og det virker. Men ved en hvid hund skal man være opmærksom på at det også kan betyde at der også dukker pigmentering op i pelsen. Tangmel er temelig dyrt, men man kan godt lave det af tang fra danske farvande, dog skal man holde godt klar af havne og diverse afløb. Jeg har lavet en maskine der kan lave tangmel, den er desværre i uorden for tiden, hvilket så ikke betyder så meget fordi der blev klappet havneslam fra lystbådehavnen der hvor jeg plejer at hente mit tang. Hilsen Kim
  19. KimC

    Hvem har bidt dig ?

    Jeg er blevet bidt i anklerne to gange af gravhunde. Den ene overlevede. Min tidligere nabo havde to kamphunde som røg gennem hækken, på mine hunde. Den ene fortrak sig igen, den anden lignede en guldfisk i en blender bagefter. Så var der en schæfer der bed sig fast i armen på mig. Jeg bed et stykke af snuden på den, og så skred den. Det gjorde pokkers ondt i tænderne bagefter, så jeg måtte til tandlægen. En tand var blevet rokket lidt løs, og der sad noget i klemme mellem to andre. Tandlægen virkelde noget bekymret da jeg fortalte hvad det var. Skal jeg nu til at have mundkurv på, og føres i snor? Hilsen Kim
  20. Men det er ikke logik for burhøns. Selvforsvar er en af de største forbrydelser man kan begå i Danmark - næst efter skattesnyd. Faktisk må du kun bede en tyv om at gå sin vej, hvis tyven agiber må man godt forsvare sig, men skal kunne bevise i retten at det var selvforsvar, og det kan være svært. Vi så jo med sagen på Lolland at hjemmerøvere kan hente politiet hvis de føler sig forfulgte. Om den lov som S-SF-DF vil have gennemført kommer til at virke? Nej, for dem der er problemet blæser allerede på alle andre love, får dem betyder det ingen forskel. Igen rammes de forkerte, dem som godt vil overholde loven, og tænker sig ekstra om inden de slipper deres hund. Men populisme udmærker sig jo ved at tvære nogen ud for øjnene af medierne, og understrege at "det var os der gjorde det". Hilsen Kim
  21. KimC

    Her i varmen.......

    Når det er så varmt som nu, står vi tidligt op og tager en tur til stranden, afgang hjemmefra ca 5-530, hjemme igen lidt i 8. Den gamle på 13½ kan klare det, men så år hundene lov til at være i haven, eller de kan gå indenfor, hvor der nogen gange er køligere. Vi går først igen ved 19 tiden, til behov ind imellem er der haven. Jeg træner med min borzoi på lørdage, dog var denne lørdag aflyst. Vi er færdige kl 12, og så er der halvvarmt. Problemet er at han ikke vil drikke vand når der er mennesker i nærheden, så det er ikke sjovt at skulle cykle 2 km med ham hjem, når han ikke har drukket noget i længere tid. Dog ser det ud til at han hellere vil have varme end regn, som får hans fine pels til at se forfærdelig ud. Hilsen Kim
  22. KimC

    Hundefoder og gigt

    Min lille deerhound har fået artrose i den ene albue, det er en slags slidgigt. Mens vi spekulerer på operation eller ej, får han glucosamin og chondroiton, Jeg giver ham også lidt fiskeolie i maden. Kombineret med at skåne leddet går det egentlig helt godt, han klarer sig uden smertestillende medicin. Edit: chondroiton må åbenbart ikke sælges i Danmark og Norge, men så er der jo internethandel. Hilsen Kim
  23. KimC

    Hundefoder og gigt

    Du må prøve at læse deklarationen på det Hills og se hvor det skiller sig ud. Hilsen Kim
  24. Mange bevægelseshæmmede har en elscooter. Den er uundværlig til mange ting som man ikke kan med en bil, eks kan elscootere komme ind i de fleste supermarkeder. Om det er lovligt at bruge sådan en til hundeluftning ved jeg ikke, men jeg kender mindst to bevægelseshæmmede som gør det på den måde, og det fungerer ganske fint. Dovenskab er vel også en måde at være bevægelseshæmmet? Hilsen Kim
×
×
  • Tilføj...