KimC

Når de går galt med en eller anden hund der bider, kamphund elelr ej, skynder de sig altid at få hunden aflivet, i stedet for at finde årsagen til at det gik galt. Hvad gik der forud for bidepisoden? Var det en inkompetent hundeejer, var hunden avlet på ustabile linjer, eller var der en helt anden årsag. Små hunde er jo altid søde, og hvis en lille hund bliver bidt er det den store slemme hund der skal dø! Nu sker det jo at nogen hunde, deriblandt ofte små søde hunde får lov at styre deres ejere 110%, og tror at de kan styre resten af verden på samme måde. De vil gå til angreb på hvadsomhelst, uden at være klar over den mulige konsekvens. Jeg kender udmærket situationen med en løs hund der - ude af kontrol - kommer imod mine hunde, klar til angreb. Så er det bare at parkere mine egne hunde, og om nødvendigt sparke kræet væk, sådan at der ikke opstår en situation hvor mine hunde skal forsvare sig. Bider mine hunde tilbage kan de skulle betale med livet. Jeg bliver næppe aflivet, men kan da risikere en bøde for dyremishandling. Sååee, hvad er der egentlig der sker i forud for de bidepisoder? Hilsen Kim

Selvom min borzoi Jarof ikke gad at lege med rollingerne fik han sig også en løbetur. Han har fire ben, men ligesom concorden har han sin spidse næse sænket og landigsstellet oppe lige så snart han letter. Hilsen Kim

I eftermiddags, lige inden regnen kom, mødtes min "lille" Penticton og Bonnie (Ragdoll) på stranden ved Sønderborg. Jeg havde også min Jaroff med, som dog ikke var så meget for at lege med de der hvalpe. Mynder vil gerne løbe stærkt, og det gjorde de også. Nu ligger der en lille hund på sofaen og brokker sig lidt over ømme muskler. Hilsen Kim

Det er ikke specielt afstressende når en hund kommer slæbende med et håndboldmål gennem en hundeudstilling.... "Been there, done that" Alt har sine begrænsninger, selv håndboldmål. Hilsen Kim

Burene er yderst praktiske, og det eneste som jeg mener kan give anledning til mishaldling er for små bure, eller for mange hunde i et bur. Når jeg er på udstilling er jeg der også for at kigge på hunde, og der er det så lidt besværligt når hundene er i bur, der kan man ikke rigtigt se noget. Jeg synes det ville være mishandling (af mig selv) at slæbe et bur med til de hunde jeg har. Der har jeg klaret mig med at binde den hund er ikke skulle i ringen lige nu til noget solidt. En gang bandt jeg ham til et mål i en sportshal, jeg troede helt sikkert at målet var skruet fast i gulvet. Det var det så alligevel ikke... Mine hunde (- borzoien) er meget kontaktsyge, ved at stå i et bur ville de ikke kunne komme i kontakt med besøgende der er rundt og se på. Det vil de muligvis opfatte som mishandling? Hilsen Kim

Jae altså nu har jeg jo set en mange eksempler på dårligt fungerende hunde, og manglende hund-fører samarbejde, rygmærkerne var ikke til at tage fejl af. Og det er inden for det sidste år. Derfor forventer jeg egentligt ikke at der er sket alverden, og jeg har godt nok ikke lyst til at ofre en af mine hunde på at finde ud af hvordan det forholder sig i dag. Her på egnen er der sådan set ikke det store udvalg i DCH afdelinger. Det er forholdene her jeg beskriver. Hvordan forholdene er hos DCH på f.eks. Peberholm er jeg ligeglad med, da det ikke er aktuelt for mig at træne der. Jeps, så slipper du nemlig også for at besvare de spærgsmål som jeg fortsat savner svar på

Den engelske debat opstod efter en dokumentar, hvo rder blev vist hvordan åbenlyst syge hunde blev rigt belønnet med præmier på Crufts. En schæfer hvor bagbenene slingrede som en defekt indkøbsvogn ble vinder. Adspurgt bagefter forsvarede dommeren sig med at "sådan er standarten" På grund af mange år med strenge karantænebestemmelser har Englad ikke haft de samme muligheder for at "udveksle gener" med resten af verden, således at der sikkert er opstået nogle inavlsproblmer derovre. Men de problemer der påpeges er nu stadigt noget der har relevans for resten af os også. Opdrætterorganisationernes ulyst til at diskutere overtypning er ikke kun et engelsk fænomen. Hilsen Kim

Det er 8 år siden. Og nu kommer du sikkert og siger at meget er ændret i den tid. Tja... Så sent som i går var den træner hvor jeg træner nu ved at bortvise en deltager der ikke kunne forstå at pighalsbånd ikke var tilladt i hundeskolen, det er det åbenbart i DcH? Hvis en træner accepterer/ikke kan klare sig uden at man træner hvalp med et pighalsbånd vil jeg mene at pågældende er kommet lidt nemt til sin titel, eller ikke er up to date. Så sker det jo at man sidder i venteværelset ved dyrlægen, og der kommer en af de der rygmærkefolk med en hund der er total hysterisk. Så meget at de der sidder i venteværelsen foretrækker at vente på parkeringspladsen i stedet. Da jeg trænede i den pågældende afdeling af DcH hvorfra rygmærket stammede var stressniveeauet hos hundene meget stort. Er det da en fordel at træne en hund under stort stressnieveau? Dyrlægen har aftenåbent den dag hvor der er aftentræning i DcH. En af dyrlægerne bemærkede ud mellem tænderne at det var der skam penge i. Jeg mangler stadigt at få svar på et grundlæggende spørgsmål: Hvis en hundeejer melder sig til træning hos en forening - uanset hvilken det er - hvad skal jeg da som hundeejer forvente? - At min hund skal gøres skarp for at tilfredstille foreninges behov for stævnedeltagere? - At jeg skal være prøveklud for 7 forskellige træneres (der er indbyrdes 100 % uenige) eksperimenter med hver deres foretrukne metode? - At min hund skal være forsøgskanin for diverse ulvehybrider? - At man bare går højre om -venstre om - tre skridt til.... - omkring - stop i en time - uden afveksling? - At man står over for en træner der på mange måder blot virker som en DVD afspiller? (Abrantes disciplen) Ja, det kan da godt være at jeg er lidt vanskelig..?

Du viger uden om mit spørgsmåæ - om det er foreningens eller hundeførerens behov der lægges vægt på. Og hvorfor man ikke respekterer at hundeføreren ikke ønkser at deltage i en bestemt øvelse - og jeg har redegjort for mine bevæggrunde over for træner(ne). Tro det eller lad være, jeg kan se forskel på rygmærker. Og jeg kan desuden ikke forestille mig at en schæferhundeklub udleverer girokort hvor træningsgebyret tilfalder DCH. Papir er tålmodigt. Der er noget der hedder gruppepres, og de var meget forhippede på at alle skulle med til det stævne. Ja helt bestemt i schæferklubberne lære hundene andgreb og det kommer utvistelig politiet til gode og deverse vagtværn så for mig er det helt ok da det foregår under kontrolerede forhold og hund og hundefører ved hvad der sker i kontakt øjeblikket Når jeg nu ikke er politibetjent eller nattevægter, kan jeg så ikke godt blive fri for at skulle deltage i den slags - med en stående jagthund som jeg bare ville give lidt motivation med forskellige harmløse øvelser..?

Ja nu er det mig der er et brokkehoved eller hvad? Denne tråd hedder Hvad forlanger/kræver I af jeres træning? Åbenbart er det træningsarrangøren der har behov for at forlange noget af hundeejerne i stedet? - såsom at min hund med fandens vold og magt skal op at sidde i ærmet på en eller anden, bare fordi klubben - ikke jeg - skal bruge nogen af den slags til at vise frem på et stævne? Jeg synes at der er bideulykker nok med hunde, så man ikke ligefrem behøver at lære dem det. Når man så begynder med den slags en for træner(ne) helt ukendt hund og ejer efter bare en lille times tid synes jeg det er vanvid, jeg tilkendegav at jeg ikke ønskede at min hund skulle lære den slags. Da det åbenbart ikke kunne akcepteres skred jeg. Men der skal da nok være personkredse der har glæde af den slags træning, og er stolte af at have en skarp hund.

Nej, men i visse dele af landet kan der være ret langt til den næste træningsplads, hvis den nærmeste bare slet ikke fungerer. Særligt DKK er ikke rigtigt klar over at Sønderjylland er genforenet med Danmark i 1920. Da DKK blev stiftet i 1897 var vi jo ikke med i Kongeriget. Men det kan være vi kommer med når de skal have opdateret deres EDB anlæg engang? Den DcH afdeling jeg var i, var et rent gedemarked, med hyppige hundeslagsmål, og trænere med hver deres dagsorden. De kan egentlig gøre som de vil, bare jeg ikke behøver træne hos dem. Men jeg kan da godt blive bekymret når nogen vil have tvunget hundekørekort, og sagesløse hundeejere kommer i kløerne på sådan en træningsplads. Hos DKK var der en der spurgte træneren om et eller andet problem, og der blev det svaret at "det skal du alligevel ikke til prøve i". Et eller andet internt DKK fnidder bevirker at de ikke længere vil have at der oprettes et hold her i Sønderborg hvor jeg bor. Jeg savner dem ikke! Hilsen Kim

De er meget ulige fordelt i landet. De er f.eks. meget sjældne i Sønderjylland, men der findes en del på Nordsjælland og i Midtjylland. Hvis man vil have en ulvehund skal man have en dyrlæge de rhar forstand på den slags, eller man skal selv sætte sig ind i sagerne og om nødvendigt modsætte sig dyrlægens forslag til behandling. Ulvehunde kan som unge have symtomer der kan fortolkes som DCM, men det kræver en meget erfaren dyrlæge at se om det er DCM eller bare falsk alarm. Det er ikke nogen god ide at starte en behandling hvis de ikke har DCM. Tager man en blodprøve er der værdier for røde blodlegemer der er over det tilladte. Det må faktisk godt være sådan mens hunden vokser, men senest i 1½ års alderen skal det være på plads. Det er en specialviden om racen som dyrlæger normalt ikke har. Ulvehunde har det med at få store væskansamlinger på albuer og over hofterne. Det kommer når de lægger sig lidt ublidt ned. Dyrlægerne vil gerne punktere disse, give binyrebarkhormon, mv. Binyrebarkhormon har bivirkninger, en af dem er knogleskørhed. Normalt er moderat brug af binyrebarkhormon ikke noget problem for almindelige hunde. Men på en ulvehund er knoglebelastningen så stor at jeg i al fald ikke er meget for medicin der kan give knogleskørhed som bivirkning. Punkterer man disse væskeansamlinger opstår der endvidere risiko for infektion. I de fleste tilfælde forsvinder ansamlingerne af sig selv, men det kan godt tage en måned eller to. Ulvehundene er i den høje risikogruppe for mavevendinger. Det skal man tage hensyn til i hverdagen, og man skal kende symptomerne på mavevending, og vide præcist hvad man skal gøre i den situation. Og sådan kunne jeg fortsætte lidt endnu. Opdragelsen af en ulvehund kræver egentlig ikke den virkeligt erfarne hundeejer, men med dens pasning og pleje ser det noget anderledes ud. Hilsen Kim

Nu trænede jeg lidt mere end en dag ved DKK. Faktisk et helt år. Træneren var bange for hunde, men meget fokuseret på DKK hierakiet. Træningen varede en time, og deraf bestod størstedelen af at vi gik frem og tilbage på en græsplæne, treskridtsøvelser og den slags. Der var hunde der til sidst lagede sig ned og ikke gad mere. I DcH holdt eg kun en dag. De havde 7 trænere med hver sit koncept. Det var meget magtpåliggende for den lokale klub at kunne slå en andn lokal klub ved et eller andet stævne. Folgeligt var de sådan set ligeglade med hvad behov hundejerne havde for træning, det var deres behov for at kunne stille med flest mulige hunde til et stævne der talte. Og så kan man åbenbart blive nødt til at bruge en jagthund til forsvarsarbejde. Afdelingen havde en pistol til løse skud. Den sad en af de mange træneres børn og legede med. Der var virkeligt styr over tingene i den afdeling... not? Du skal ikke forvente at jeg gider deltage i den slags "træning".

Min bandit er født i 2006 hos Jette Mortensen i Ørbæk på Fyn. Han var sidste han i kuldet, men der var nogle tæver tilbage, de var nu også dejlige, men jeg turde den gang ikke binde an med en en tæve også. Man lærer med tiden, det ville jeg have gjort i dag. Hilsen Kim

Nu er det et par dage siden der blev postet i denne tråd, men ja, jeg har også en irsk ulvehund. Det er en charmerende lømmel på 2 år, som elsker alt og alle. Lidt klodset, og alligevel elegant når der virkelig kommer fart på. Nogen siger at de er dumme, men jeg har en youtube video som nærmest beviser det modsatte. Desværre siger forummet at mit link er spam, så det kan jeg ikke vise her. Hilsen Kim

Ja, det lykkes til sidst. Hundetrænere (og dyrlæger) kræver en tålmodig og konsekvent opdragelse, med fast hånd! Her kan klikkertræning ikke bruges. Hilsen Kim

Jeg forlanger at kunne få min hund med hjem i et stykke. Derfor ikke noget med steder hvor folk "der er noget i systemet" har flere rettigheder end andre, altså til f.eks at bruge flexi liner under træning, lade yderst agressive hunde løbe frit. Desuden forventer jeg at træningen indeholder mere end blot 95 % lineføring. Det var et farvel til DKK. Jeg forventer også at der blandt trænerne er enighed om hvordan træningen skal arrangeres, og ikke at der er 7 forskellige trænere med hver deres opfattelse af at gøre tingene. På min første, og eneste træningsdag hos DcH fik jeg vist 7 forskellige måder at dække en hund af på, inden for en time. Trænerne står og lurer på at de andre trænere er beskæftiget med noget andet, og så kommer de og afleverer deres version. De fleste hundeejere dér virkede som nogen de rhavde købt rottweiler, dobermann, eller schæfer uden at læse brugsanvisningen. Jeg kom med min jagthund, og jeg forventede da heller ikke jagthundetræning, bare almindelig lydighed. Hvorfor min jagthund skal lære - efter bare en times træning første gang - at bide sig fast i en figurants ærme har jeg stadig ikke forstået. Farvel til DcH Så var der ham Abrantes disciplen som var bidt af en gal ulv, og kun ulve. Degenererede hunde med hængeører blev totalt ignoreret. Folk kom langvejs fra med helt ustyrlige ulvehybrider, fordi de jo vidste at han var til ulve. "Træningen" bestod af 2x50% teori, han snakkede og snakkede og snakkede. Første del af træningen bestod i teori i et klasselokale hvo rhundene skulle stå bundet udendørs, hvor vi ikke kunne se hvad der foregik, på et sted hvor der færdes mange mærkelige mennesker. Resten af teorien foregik på "træningspladsen", en parkeringsplads hvor biler kom og kørte hele tiden. Der stod han nu også bare og snakkede. Kæden hoppede helt af da han skulle diagnosticere en ulvehybrid, han "lånte lige" en 12 ugers golden hvalp, som blev godt og grundigt flænset. Det gav ham mulighed for at stille en diagnose på ulvehybriden, OK, det kostede lige en golden hvalp, men herregud, den havde hængeører... Roger Abrantes har udtalt at vedkommende var den bedste elev han nogensinde har haft. Så er jeg er meget glad for at jeg ikke har mødt dem der var de dårligeste. Byebye Abrantes. Det kan da godt være at jeg er lidt vanskelig ? Hilsen Kim

Dvs at jeg skal gå 780 minutter pr dag med min gamle hund på 13 år? Sorry, kunne ikke lade være...:blink: Hilsen Kim

Nu er jeg også sådan lidt til (meget) store hunde, og der er jeg helt klart meget forsigtig i det første år af deres liv. Jeg har jo voksne hunde der skal have deres længere tur, men for at holde flokken samlet kører hvalpen med i en vogn, og kommer først ned på egne ben når vi er ved stranden, eller hvor vi nu skal hen. Det bedste er at undgå lange machture, men lade hvalpen tumle som den selv finder det bedst. Jeg kan godt blive lidt bekymret når jeg ser dagplejemødre komme slæbend emed en flok unger der er iklædt rumdragter, og slæber sig af sted, som de har marcheret mindst 10 kilometer, hvilket den nogengange vitterligt har. Der skal nok komme et dagplejemorsyndrom på de unger om en 50 år. Min unghund på 8 mdr. har leget for meget i sneen i går og i dan, det har hævnet sig. Han hinker på det ene forben, og klager sig når han skal op at stå. Nu er der dømt ro i et par dage, og hvis det ikke bliver bedre skal jeg have fat i min foretrukne hundemassør. Den slags er ikke noget man skal tage for let. Hilsen Kim

ERROR: No keyboard found Press F2 to run Setup

Det må og skal kunne arrangeres! Hilsen Kim

Problemet som mange gør det selv folk kommer ud i er at de læser en vejledning, og finder at 90% af det der står passer på deres tilfælde, og så stiller de selv diagnosen, hvorefter de går i gang med at træne hunden ud fra det. Står man med en angstbider kan det let fejlfortolkes som en agressiv hund, og går man videre ud fra de vejledninger kommer man først rigtigt ud for problemer. Selvom meningen med at give detaljerede vejledninger er god nok, kan det nemt komme til at have modsat virkning end den tilsigtede. Hvis du alligevel skal i gang med at revidere dine vejledninger bør du tillige advare om forvekselbare symptomer på vidt forskellige problemer. . . . Min onkel var hypokonder, og vidste selvfølgelig meget mere om sine egne sygdomme, både de virkelige og imaginære, end lægerne på Riget. Han havde læst mange lægebøger, og lægeromaner. Hans sidste diagnose var forkert, det døde han af. Hilsen Kim

Hvis du ikke har mistanke til hvad der kan være sket, kan alt være sket, og så er der ikke noget med at tøve for længe. Hvis der er sket skader på muskler eller forstuvninger kan en hundemassør ofte afhjælpe sådan en skade bedre end dyrlægerne kan, men dyrlægen bør give dig noget smertestillende med. Min lille deerhoundhvalp "påkørte" 60+ kilo ulvehund for nogen tid siden, dyrlægen kunne konstatere aintet var brækket, men at der var en forstuvning, som de faktisk anbefalede at jeg konsulterede en hundemassør med. Heldigvis kunne jeg få en tid der bare en time senere, og det hjalp rigtigt meget. Cyklisten er flygtet fra en påkørsel, så kan man bagefter diskutere hvem der var på gale veje. Som udgangspunkt bør du politianmelde, medmindre du ligefrem skal til at røbe at du f.eks. har ladet hunden gå løs hvor det ikke var tilladt. Hvis du skal have en forsikring til at betale i den situation, kræver de normalt at der er lavet politianmeldelse. Du skal ikke sylte sagen, det kan du overlade til politiet.. :ae: Hilsen Kim

Ja, det er ikke lige det sidste nye. >>- Afmærkningen af territoriet er lederens opgave. Denneher morede jeg mig lidt over. Skal jeg gå og tisse ude på vores hæk? Gad vide hvad naboerne synes om det? Hun går ud fra at aggression altid skyldes dominans. Hvis man behandler en angstbider på den måde skal det nok gå rigtigt galt.

Her er et af min lille superkloge deerhound Penticton. Han er en professortype, derfor kunne jeg ikke lade være med at overdrive lidt. Hilsen Kim