Hvordan definerer du...

[PinPoynter]

..."at kunne stole på sin hund"?

 

Det er et begreb jeg tit hører folk bruge, især omkring hunde der har problemer med det ene eller det andet (har markeret, bidt eller lignende).

 

For mig er det en fuldstændig ligegyldig sætning. Det handler for mig ikke om jeg kan "stole på" min hund, men om jeg kender min hund godt nok til at forudse dens reaktion i en given situation, og om jeg selv reagerer hensigtsmæssigt for både hunden, mig selv og andre implicerede.

 

Diskuter!

[Gæst MorTilKatja]

Jeg plejer ikke at sige "Jeg stoler på den ikke bider", det kan jeg jo ikke være sikker på..

 

Men jeg kan godt finde på at sige "Jeg stoler på han går efter mig" og hvis han så ikke gør det, så er det ikke være end lige at kalde ham til mig

 

Da jeg havde kat kunne jeg roligt stole på at man ikke kunne have kød stående på køkkenbordet i fred

 

Og ja jeg stoler da på min hund ikke gør min datter noget med vilje.. Lige nu er han så også kun en hvalp, så han vil udelukkende lege, men både ham og datteren skal lærer hvornår nok er nok, så der må de stoppes når en af dem har givet stopsignal som den anden ikke forstår (Men det er vel også noget helt andet )

[PinPoynter]

Da jeg havde kat kunne jeg roligt stole på at man ikke kunne have kød stående på køkkenbordet i fred

det samme gælder så for hunde af den størrelse mine har!

[Gæst MorTilKatja]

det samme gælder så for hunde af den størrelse mine har!

 

Der går nok noget tid før Njord kan hoppe derop (han finder forhåbenligt aldrig ud af det, det er helt dejligt at kunne tø kød op uden for køleskabet )

[tantemaier]

Jeg stoler ikke på mine hunde, med hensyn til at kunne kalde dem til mig. De bliver døve når der er noget andet der er spændende :damn:

Jeg ville ikke turde lade dem gå løs, for så ville de smutte...

[cs-dumle]

..."at kunne stole på sin hund"?

 

Det er et begreb jeg tit hører folk bruge, især omkring hunde der har problemer med det ene eller det andet (har markeret, bidt eller lignende).

 

For mig er det en fuldstændig ligegyldig sætning. Det handler for mig ikke om jeg kan "stole på" min hund, men om jeg kender min hund godt nok til at forudse dens reaktion i en given situation, og om jeg selv reagerer hensigtsmæssigt for både hunden, mig selv og andre implicerede.

 

Diskuter!

 

Der er slet ikke noget at diskuterer, jeg er helt enig med dig

 

men jeg stoler for eksempel ikke på Dumle i mørke, når der kommer personer i mørkt tøj gående = jeg er ikke sikker på at jeg kan forudse hans reaktion overfor personen i det mørke tøj.

Derfor rykker vi som regel over på den anden side af vejen når sådan en kommer gående = jeg tager mine forholdsregler så der ikke sker noget.

Jeg vil tro at han bare gøer fordi han bliver forskrækket og springer ud for at advare, men better safe than sorry.

[Gæst Malene Nielsen]

..."at kunne stole på sin hund"?

 

Det er et begreb jeg tit hører folk bruge, især omkring hunde der har problemer med det ene eller det andet (har markeret, bidt eller lignende).

 

For mig er det en fuldstændig ligegyldig sætning. Det handler for mig ikke om jeg kan "stole på" min hund, men om jeg kender min hund godt nok til at forudse dens reaktion i en given situation, og om jeg selv reagerer hensigtsmæssigt for både hunden, mig selv og andre implicerede.

 

Diskuter!

 

Sætningen 'at kunne stole på' - bruges vel mht forudsigeligheden i at kende sin hund så godt i nogle retninger, at man med sikkerhed ved hvad dens reaktion er i en given situation.

[Gæst solskin]

..."at kunne stole på sin hund"?

 

Det er et begreb jeg tit hører folk bruge, især omkring hunde der har problemer med det ene eller det andet (har markeret, bidt eller lignende).

 

For mig er det en fuldstændig ligegyldig sætning. Det handler for mig ikke om jeg kan "stole på" min hund, men om jeg kender min hund godt nok til at forudse dens reaktion i en given situation, og om jeg selv reagerer hensigtsmæssigt for både hunden, mig selv og andre implicerede.

 

Diskuter!

 

Jeg stoler på mine hunde i kendte situationer, men jeg stoler ikke "blindt" på mine hunde. Jeg ser på deres kropssprog, og kan jeg se at dette KAN udvikle sig uhensigtsmæssigt, fjerner jeg dem.

 

Jeg skåner så vidt muligt mine hunde, fra situationer som er/bliver for

meget.

 

Men jeg bruger ikke sætningen, for jeg kan jo ikke være sikker. Det er der vel ingen som kan.

[PinPoynter]

Sætningen 'at kunne stole på' - bruges vel mht forudsigeligheden i at kende sin hund så godt i nogle retninger, at man med sikkerhed ved hvad dens reaktion er i en given situation.

Sådan som jeg tolker den hos nogle ejere, kan de kun stole på deres hund hvis de ved med 100% sikkerhed at den aldrig vil bide/sige fra uanset situation (især mennesker med små børn, som ikke er så meget inde i almindelig adfærdsviden).

Hvis det er kriteriet, kan jeg godt forstå at nogle mennesker bliver skuffede over/bange for deres hund, hvis den får nok og siger fra, men det er jo i sidste ende dem selv der lever med et dyr af anden art end os selv, uden nødvendigvis at have sat sig ind i den fine kommunikation arterne imellem.

[Gæst stenshoej]

Jeg "stoler" ikke på min hund, men forudser i mange situationer hvordan han vil reagere, fordi jeg kender ham så godt.

Men stole på ham vil jeg aldrig gøre, da der ligger en masse instinkter gemt.

[Gæst Malene Nielsen]

Sådan som jeg tolker den hos nogle ejere, kan de kun stole på deres hund hvis de ved med 100% sikkerhed at den aldrig vil bide/sige fra uanset situation (især mennesker med små børn, som ikke er så meget inde i almindelig adfærdsviden).

Hvis det er kriteriet, kan jeg godt forstå at nogle mennesker bliver skuffede over/bange for deres hund, hvis den får nok og siger fra, men det er jo i sidste ende dem selv der lever med et dyr af anden art end os selv, uden nødvendigvis at have sat sig ind i den fine kommunikation arterne imellem.

 

Ja ok, sådanne mennsker bør så også kun kunne købe en hund uden puls, hvis det er kriterierne, at man uanset hvad, skal kunne regne med, at den aldrig vil reagere på hård eller grænseoverskridende behandling.

 

Jeg stoler fx på, at min hund bliver liggende, hvis jeg dækker den af - men ikke uanset situationen...kommer der en anden hund løbende og bider den, så håber jeg da ikke, at han bliver liggende..

[korvis]

Jeg "stoler" ikke på min hund, men forudser i mange situationer hvordan han vil reagere, fordi jeg kender ham så godt.

Men stole på ham vil jeg aldrig gøre, da der ligger en masse instinkter gemt.

 

Meget enig i Stenshoej's skriv oven! :klap:

 

Min personlige mening er at man aldrig kan stole på et dyr... Man kan være rimelig sikker - ja måske endda meget sikker - på hvordan ens hund vil reagere i en given situation. Men jeg ville aldrig stole 100% på det, lige som jeg heller ikke ville stole på at situationen er 100% given! Nogle gange skal der ikke meget ændring til, før hunden opfatter situationen helt anderledes end den "givne situation" man havde tænkt sig - og reagerer derfor anderledes... Hmmm, det blev vist formuleret lidt "mudret", men håber meningen er forståelig!

[Ulla H]

At stole på er nok et difinitionsspørgsmål. Jeg stoler på at mine 3 cockertæver aldrig ville bide et barn eller en hvalp, der lige skal hilse.

Jeg stoler på, at ene græker aldrig ville bide et barn i samme situation og den anden græker kunne blive så kåd, at han nappede ved hurtige bevægelser eller væltede barnet.

Jeg stoler på at jeg kan kalde de 3 ældste cockerer tilbage fra en mulig hare/fasanjagt og det ville mislykkes med begge grækerne.

Jeg stoler på de 3 cockerdamer aldrig ville opfordre/starte/indlade sig i en tævekamp med fremmede tæver , og ville have svært ved forsvar, hvis de blev angrebet.Men at grækertæven ville kunne starte pga af stress.

Min 11 mdr´s cocker dreng er ikke lige i alder til vurdering.

Kan kun håbe, han slægter mor og mormor på.

[Lonny]

Jeg definerer "at stole på min hund" helt anderledes end andre i denne tråd

 

Jeg mangler tillid til Luna, og det er rent faktisk noget jeg forsøger at komme mig over, for det er ikke Luna's skyld at jeg ikke har denne tillid til hende, men nok mere at jeg ikke stoler på mine egne evner så meget som jeg burde

 

Når jeg taler om at stole på, have tillid til, så mener jeg at jeg har tillid til at hun rent faktisk godt kan det jeg beder hende om. Og så længe jeg ikke udstråler tillid til at hun kan det jeg beder hende om, så vil hun som regel heller ikke kunne...

 

Vi har trænet meget i at gå forbi stedet med katte, og vi er kommet langt, men ikke så langt som jeg tror vi ville være kommet hvis jeg havde stolet på Luna og havde givet hende flere muligheder for at begå fejl og dermed have bevist at hun godt kunne uden min hjælp. Vi ville være kommet længere hvis jeg havde udstrålet tillid til hende, da hun så ville have kunne mærke dette, og have reageret ud fra dette.

 

Men som de andre tolker "at stole på" i denne tråd, så "stoler" jeg ikke på Luna, jeg kender hende, og i de situationer hvor jeg ikke ved hvordan hun vil reagerer, der tager jeg mine forholdsregler. At "stole på" som beskrevet i denne tråd, er at lægge for meget ansvar over på hunden, så man bagefter kan sige, "hunden brød min tillid, og dermed er det hundens fejl, og ikke min..."

 

Så fik du min defination, og du fik min holdning til den anden defination

[Gæst Malene Nielsen]

Jeg definerer "at stole på min hund" helt anderledes end andre i denne tråd

 

Jeg mangler tillid til Luna, og det er rent faktisk noget jeg forsøger at komme mig over, for det er ikke Luna's skyld at jeg ikke har denne tillid til hende, men nok mere at jeg ikke stoler på mine egne evner så meget som jeg burde

 

Når jeg taler om at stole på, have tillid til, så mener jeg at jeg har tillid til at hun rent faktisk godt kan det jeg beder hende om. Og så længe jeg ikke udstråler tillid til at hun kan det jeg beder hende om, så vil hun som regel heller ikke kunne...

 

Vi har trænet meget i at gå forbi stedet med katte, og vi er kommet langt, men ikke så langt som jeg tror vi ville være kommet hvis jeg havde stolet på Luna og havde givet hende flere muligheder for at begå fejl og dermed have bevist at hun godt kunne uden min hjælp. Vi ville være kommet længere hvis jeg havde udstrålet tillid til hende, da hun så ville have kunne mærke dette, og have reageret ud fra dette.

 

Men som de andre tolker "at stole på" i denne tråd, så "stoler" jeg ikke på Luna, jeg kender hende, og i de situationer hvor jeg ikke ved hvordan hun vil reagerer, der tager jeg mine forholdsregler. At "stole på" som beskrevet i denne tråd, er at lægge for meget ansvar over på hunden, så man bagefter kan sige, "hunden brød min tillid, og dermed er det hundens fejl, og ikke min..."

 

Så fik du min defination, og du fik min holdning til den anden defination

 

Godt indlæg og helt enig :5up:

[bernerazuro]

Jeg har tillid til Møffe/stoler på ham til en vis udstrækning. Jeg stoler på, at han ikke vil bide umotiveret og lign. - spørgsmålet er jo så bare, hvad "umotiveret" er, for der er mange jo uenige.

 

Men jeg stoler jo ikke i den grad på ham, at jeg er blind. Jeg stoler på, at hans i "normale sindstilstand" ikke vil gøre det. Og jeg ved så, at det er mit job at holde øje med, at det ikke ændrer sig - han er af samme grund aldrig alene sammen med folk, som jeg ikke stoler ordentligt på, det være sig børn eller voksne. Det kan være sig, at jeg har overskredet en grænse, så han er blevet lidt utryg eller han kan have smerter og lign., der sænker hans tolerancetærskel, dårlige oplevelser osv. Men det er jo om at læse hunden vedvarende, ligesom vi mennesker læser hinanden (jeg er så nok bare bedst til at læse førstnævnte).

 

Jeg ville aldrig kunne stole på en ubetinget lydighed fx. Aldrig nogensinde, så løs på trafikerede veje vil ingen af mine hunde komme til eller gå tæt forbi andre hunde i løs tilstand. Men visse basale ting stoler jeg på, under forbehold som nævnt ovenfor.

[KarinaG]

Hmm...stole på min hund??....Nææ, men jeg stoler i visse situationer på at jeg kender min hund godt nok til at vide mig sikker nok på hendes reaktion..

 

Det er sådan jeg forbinder at stole på, i relation til min hund.

 

Der er situationer hvor jeg ikke er sikker på hendes reaktioner og derfor undgår jeg dem (fx. møde med fremmede hvalpe), så er der situationer hvor jeg kender hende så godt, at jeg stoler på at jeg ved......

 

Og så VAR der et indkald der en gang virkelig sad 100% :5up:....indtil hun en dag rundede 8 år og følte sig så gammel og med så meget "bedre viden" end mig, så jeg nu skal kalde eller fløjte mere end 1 gang ca. 15% af gangene ....møg køter! :hjerte:

[Ulla H]

Hej Lonni

Din fortolkning er da som min.Bare er vore hunde og os selv forskellige.

Min 11 mdr´s han brombasse er udenfor vurdering og pupertetsangrebet.

Min 2 1/2 års grækerhan er så sprudlende at han ikke er i HUS endnu.Og det er ikke pga manglende træning, men nok blandet af dårlig opvækst og så underlig mix af jagt og hyrdehund.

Mht til de 2 ældste, så er ældste jo på vej til 11 år , næste er på vej til 8 år , så dem kender man jo. Sidste cockerpige er datter af ældste og lig hende i næsten alt.

Den græske tæve er også extrem sprudlende hurtigløber, og hende stoler jeg ikke på, hvor der går vildt, så overhøres fløjteindkald ofte. Og så det med fremmede tæver der møver ind på hende- så bliver hun explosiv.

I samme husstand kan man få vidtforskellige hunde.

[Gæst Miss_menelli]

..."at kunne stole på sin hund"?

 

Det er et begreb jeg tit hører folk bruge, især omkring hunde der har problemer med det ene eller det andet (har markeret, bidt eller lignende).

 

For mig er det en fuldstændig ligegyldig sætning. Det handler for mig ikke om jeg kan "stole på" min hund, men om jeg kender min hund godt nok til at forudse dens reaktion i en given situation, og om jeg selv reagerer hensigtsmæssigt for både hunden, mig selv og andre implicerede.

 

Diskuter!

 

Gider ikke diskutere, for er enig i din definition

[Aussiepower!]

Helt generelt set stoler jeg ikke på nogle af mine egne hunde, eller andre hunde, uanset hvor godt jeg kender dem.. Jeg kan føle mig rimeligt overbevist om at den pågældende hund, vil reagere sådan og sådan, i en given situration, men i og med at hunden (og alle andre dyr), er levene væsner med selvstændige impulser og handlemåder, og de ikke engang taler samme sprog som mig, eller lever efter samme normer som de fleste mennesker, så vil jeg aldrig stole 100% på en hund -eller andre dyr

 

Jeg kan godt føle mig rimeligt sikker på at min hund fx. kommer når jeg kalder, og derfor får den lov at løbe løs visse steder, men når det kommer til stykket vil jeg aldrig kunne garantere det 110%.

[Umulia]

God tråd, men desværre meget betegnende at den ikke har fået lige så mange indlæg som "tøjdyrstråden"...

 

Jeg bryder mig generelt ikke om udtrykket "at stole på" i forbindelse med dyr, for det indebærer en urealistisk forventning. Hundeejere, der forlanger at kunne "stole på" deres hund, har efter min mening ikke forstået forskellen mellem hund og menneske, og det er en holdning der koster i form af "det har den aldrig gjort før"-episoder og ikke mindst aflivninger, hvis hunden drister sig til at opføre sig som hund.

[Lonny]

God tråd, men desværre meget betegnende at den ikke har fået lige så mange indlæg som "tøjdyrstråden"...

 

Jeg bryder mig generelt ikke om udtrykket "at stole på" i forbindelse med dyr, for det indebærer en urealistisk forventning. Hundeejere, der forlanger at kunne "stole på" deres hund, har efter min mening ikke forstået forskellen mellem hund og menneske, og det er en holdning der koster i form af "det har den aldrig gjort før"-episoder og ikke mindst aflivninger, hvis hunden drister sig til at opføre sig som hund.

 

Jeg tror ikke at det er fordi at folk finder tøjdyr mere interessant, men heldigvis er 99% herinde enige i at man ikke kan "stole på sin hund" på den måde, og så giver tråden jo ikke meget debat :blink:

[Umulia]

Jeg tror ikke at det er fordi at folk finder tøjdyr mere interessant, men heldigvis er 99% herinde enige i at man ikke kan "stole på sin hund" på den måde, og så giver tråden jo ikke meget debat :blink:

 

Tror du virkelig? Det er ellers ikke mit indtryk, at dømme efter den anden tråd. Men håber da at du har ret.

[skipper-odense]

Tror du virkelig? Det er ellers ikke mit indtryk, at dømme efter den anden tråd. Men håber da at du har ret.

 

må jeg spørge hvad det er for en tråd?

 

Jeg har ikke deltaget i denne tråd fordi

1) Jeg er ret enig i det der er blevet skrevet, og

 

2) min hund er stadig unghund med alt hvad der dertil hører af manglende impulskontrol.

 

Jeg stoler på at han ikke vil bide hverken dyr eller mennesker uprovokeret. Og jeg har meget svært ved at forestille mig at han overhovedet ville bide selv hvis han blev provokeret, men han har endnu ikke været i en alvorlig situation så jeg ved det jo ikke.

[a9]

Jeg definerer "at stole på min hund" helt anderledes end andre i denne tråd

 

Jeg mangler tillid til Luna, og det er rent faktisk noget jeg forsøger at komme mig over, for det er ikke Luna's skyld at jeg ikke har denne tillid til hende, men nok mere at jeg ikke stoler på mine egne evner så meget som jeg burde

 

Når jeg taler om at stole på, have tillid til, så mener jeg at jeg har tillid til at hun rent faktisk godt kan det jeg beder hende om. Og så længe jeg ikke udstråler tillid til at hun kan det jeg beder hende om, så vil hun som regel heller ikke kunne...

 

Vi har trænet meget i at gå forbi stedet med katte, og vi er kommet langt, men ikke så langt som jeg tror vi ville være kommet hvis jeg havde stolet på Luna og havde givet hende flere muligheder for at begå fejl og dermed have bevist at hun godt kunne uden min hjælp. Vi ville være kommet længere hvis jeg havde udstrålet tillid til hende, da hun så ville have kunne mærke dette, og have reageret ud fra dette.

 

Men som de andre tolker "at stole på" i denne tråd, så "stoler" jeg ikke på Luna, jeg kender hende, og i de situationer hvor jeg ikke ved hvordan hun vil reagerer, der tager jeg mine forholdsregler. At "stole på" som beskrevet i denne tråd, er at lægge for meget ansvar over på hunden, så man bagefter kan sige, "hunden brød min tillid, og dermed er det hundens fejl, og ikke min..."

 

Så fik du min defination, og du fik min holdning til den anden defination

 

Jeg er enig med din definition: at stole på = at have tillid til :5up:

 

Jeg bliver faktisk ofte punket med, at jeg ikke stoler nok på Jacki Men min holding er, at så længe jeg ikke har tillid til, at hun gør, som hun får besked på i mindst 90% af tilfældene, så tager jeg mine forholdsregler for at minimere hendes chancer for at begå fejl under indlæring eller opføre sig uhensigsmæssigt i øvrigt - hvilket jeg ser som min f*rb*ndet pligt som hendes ejer og dermed ansvarlige for hende og hendes handlinger.