Klubånd / sammenhold ....

[Amocca]

Ja, jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde tråden :hmm:

 

Nå... Jeg kommer på flere træningspladser i løbet af ugen, underviser selv på 2 af dem. Og der er enorm stor forskel på "ånden" på stederne...

 

Det ene sted (privat) er så ekstremt socialt, at kursisterne bliver siddende i flere timer efter de har trænet, blot for at kigge på de andre og hyggesludre, om sommeren ender det ofte i impromptu grill-aftener efter sidste hold. Folk møder op for at hjælpe med at nivelere grusveje, male spring, gøre toiletter rene, lave mad, overtage en træningstime hvis træner er syg eller lign. Det er det mest fantastiske træningsted ever :hjerte: Rigtigt meget af dette skyldes træneren, men en del skyldes også, at de mennesker der er kursister på stedet i vid udstrækning er hundemennesker med stort H, hvis altoverskyggende interesse er hund og vores sport...

 

De 2 andre steder er klubtræningspladser. Kursisterne er nogle andre, da mange af dem har rigtigt mange andre ting i deres liv end hund. Trænerne er selvfølgelig også nogle andre - og de er mere spredte interessemæssigt: nogle er lydighedsfolk andre ag, atter andre rally eller spor osv...

 

Især i den nyeste klub jeg er kommet ind i, er der et enormt skel imellem de forskellige sportsgrene - ligesom om vi er 2 forskellige klubber, hvor lydigheden er en klub og agility en anden.

Lydighedsdelen er (naturligt) ældst, og mange af trænerne her har været i klubben i 20 år og derover. Agilitydelen har været kæmpestor på et tidspunkt for en del år siden, men er gået ned af bakke grundet trænerflugt og sikkert også andre ting, som jeg ikke kender til.

 

Jeg har ingen ambitioner om at genskabe agilitydelens storhedstid, men jeg tænker, at noget må gøres. Jeg ærgres over, at der ikke er nogen "klubånd", at lydighedsfolket og agilityfolket nærmest er i "krig" mod hinanden, når det gælder budgettering og aktivitetsplanlægning, at nye trænere flygter til andre klubber og at den træner jeg går føl hos nu fx. fortæller mig, at det er nødvendigt at overfylde hold med fx 12-13 ekvipager, fordi under halvdelen møder op hver gang...

 

For ja! Det hele bider jo sig selv i halen. Hvis trænerne ikke trives, så trives kursisterne heller ikke...

 

Så det jeg nok søger fra jer er inspiration. Har I oplevet samme problemer i jeres klub? Og hvis ja, hvad gjorde I ved det? Hvis I ingen problemer har i den sammenhæng, hvad er det så I tænker, der gør klubånden i jeres klub så god?

[Louise_J]

Kan egentlig ikke rigtig bidrage med noget konstruktivt, for jeg har ingen anelse om hvad der kan gøres.

 

Der hvor jeg træner, er der ikke vildt meget sammenhold. Vi er da nogle stykker som snakker en del sammen, men generelt er det delt meget op, sådan at dem der konkurrerer er en gruppe for sig, trænerne en gruppe for sig og så er der de andre. Der er utrolig stor forskel på lydighed og agility. Agility-folket er noget mere sociale hos os.

Selv er jeg en af dem der altid bliver hængende efter træning, og som også snakker en del under træningen Jeg synes det sociale er rigtig vigtigt.

 

Måske kan man prøve at inddrage nogle flere i klubbens udvalg eksempelvis? Det syntes jeg var en god måde at komme mere ind i klubben på, da jeg startede. Og det bidrog i hvert fald til mere klubfølelse. Men det er jo svært at få folk til at bruge deres tid i en klub, som de ikke har det store tilhørsforhold til.

Man kunne også arrangere flere ting, såsom foredrag og fester. Vi har f.eks. vores årlige sommerfest, hvor der er hunde-ting om dagen om fest om aftenen.

 

Men alt i alt vil det altid kun være de der faktisk gerne vil være mere med i klubben man når med den slags ting. Dem der bare vil træne med deres hund en gang ugentligt, og derefter køre hjem, kan man nok ikke gøre så meget ved.

 

Men jeg er blevet endnu mere hooked på at starte der hvor du træner :blink:

[korvis]

Ja, jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde tråden :hmm:

 

Nå... Jeg kommer på flere træningspladser i løbet af ugen, underviser selv på 2 af dem. Og der er enorm stor forskel på "ånden" på stederne...

 

Det ene sted (privat) er så ekstremt socialt, at kursisterne bliver siddende i flere timer efter de har trænet, blot for at kigge på de andre og hyggesludre, om sommeren ender det ofte i impromptu grill-aftener efter sidste hold. Folk møder op for at hjælpe med at nivelere grusveje, male spring, gøre toiletter rene, lave mad, overtage en træningstime hvis træner er syg eller lign. Det er det mest fantastiske træningsted ever :hjerte: Rigtigt meget af dette skyldes træneren, men en del skyldes også, at de mennesker der er kursister på stedet i vid udstrækning er hundemennesker med stort H, hvis altoverskyggende interesse er hund og vores sport...

 

De 2 andre steder er klubtræningspladser. Kursisterne er nogle andre, da mange af dem har rigtigt mange andre ting i deres liv end hund. Trænerne er selvfølgelig også nogle andre - og de er mere spredte interessemæssigt: nogle er lydighedsfolk andre ag, atter andre rally eller spor osv...

 

Især i den nyeste klub jeg er kommet ind i, er der et enormt skel imellem de forskellige sportsgrene - ligesom om vi er 2 forskellige klubber, hvor lydigheden er en klub og agility en anden.

Lydighedsdelen er (naturligt) ældst, og mange af trænerne her har været i klubben i 20 år og derover. Agilitydelen har været kæmpestor på et tidspunkt for en del år siden, men er gået ned af bakke grundet trænerflugt og sikkert også andre ting, som jeg ikke kender til.

 

Jeg har ingen ambitioner om at genskabe agilitydelens storhedstid, men jeg tænker, at noget må gøres. Jeg ærgres over, at der ikke er nogen "klubånd", at lydighedsfolket og agilityfolket nærmest er i "krig" mod hinanden, når det gælder budgettering og aktivitetsplanlægning, at nye trænere flygter til andre klubber og at den træner jeg går føl hos nu fx. fortæller mig, at det er nødvendigt at overfylde hold med fx 12-13 ekvipager, fordi under halvdelen møder op hver gang...

 

For ja! Det hele bider jo sig selv i halen. Hvis trænerne ikke trives, så trives kursisterne heller ikke...

 

Så det jeg nok søger fra jer er inspiration. Har I oplevet samme problemer i jeres klub? Og hvis ja, hvad gjorde I ved det? Hvis I ingen problemer har i den sammenhæng, hvad er det så I tænker, der gør klubånden i jeres klub så god?

 

God tråd, Amocca!! Vi går lidt og tumler med de samme ting, omend ikke på samme baggrund. Vores instruktører trives godt, det er mit indtryk at kursisterne også gør, og vi har ingen lydighedsfolk at slås med! Vi har faciliteterne til kaffedrikning (omend de ikke er verdens pæneste), og der er sodavand, kaffe/the og div. kager.

 

Alligevel bli'r folk ikke bagefter, nogle få gør indimellem, men det er slet ikke normen. Mit indtryk er at folk ikke har tid, og at de er rimelig "mætte" efter træningen. Nogle har langt at køre, andre skal hjem til familien. Måske står de også og snakker alt for meget under selve træningen, og har derfor ikke behov for at snakke sammen bagefter..? :hmm:

 

Det med dårligt fremmøde kender vi også, og det er heller ikke ret befordrende for sammenholdet! Især til agility, hvor hele holdet er afhængigt af "hænder nok" til at bygge en bane. Hvis der gang på gang er for få fremmødte til at kunne bygge den bane træneren har forberedt, og man "må nøjes" med noget mindre og improviseret, så er det ikke ligefrem noget der styrker sammenholdet.

 

Vi gjorde faktisk det at vi "rensede ud", på et tidspunkt... Vi konfronterede kursisterne med det, opfordrede dem til at ta' et kig på deres fremmøde, og overveje om de virkelig havde tiden til at gå til træning. Fortalte at vi havde flere på venteliste, påpegede at manglende fremmøde går ud over holdkammeraternes træning (netop det med banebygning), og jeg husker ikke hvad. Det fik det ønskede resultat, flere af de her "hver-anden-gangs-kursister" så i øjnene at de faktisk hverken havde tid eller interesse nok. Vi fik så et halvår der var lidt tyndt befolket, men meget hurtigt havde vi fuldtegnede hold igen.

 

Følger spændt med i tråden og håber at der dukker masser af idéer op!

[luciente]

Ja, jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde tråden :hmm:

 

Nå... Jeg kommer på flere træningspladser i løbet af ugen, underviser selv på 2 af dem. Og der er enorm stor forskel på "ånden" på stederne...

 

Det ene sted (privat) er så ekstremt socialt, at kursisterne bliver siddende i flere timer efter de har trænet, blot for at kigge på de andre og hyggesludre, om sommeren ender det ofte i impromptu grill-aftener efter sidste hold. Folk møder op for at hjælpe med at nivelere grusveje, male spring, gøre toiletter rene, lave mad, overtage en træningstime hvis træner er syg eller lign. Det er det mest fantastiske træningsted ever :hjerte: Rigtigt meget af dette skyldes træneren, men en del skyldes også, at de mennesker der er kursister på stedet i vid udstrækning er hundemennesker med stort H, hvis altoverskyggende interesse er hund og vores sport...

 

De 2 andre steder er klubtræningspladser. Kursisterne er nogle andre, da mange af dem har rigtigt mange andre ting i deres liv end hund. Trænerne er selvfølgelig også nogle andre - og de er mere spredte interessemæssigt: nogle er lydighedsfolk andre ag, atter andre rally eller spor osv...

 

Især i den nyeste klub jeg er kommet ind i, er der et enormt skel imellem de forskellige sportsgrene - ligesom om vi er 2 forskellige klubber, hvor lydigheden er en klub og agility en anden.

Lydighedsdelen er (naturligt) ældst, og mange af trænerne her har været i klubben i 20 år og derover. Agilitydelen har været kæmpestor på et tidspunkt for en del år siden, men er gået ned af bakke grundet trænerflugt og sikkert også andre ting, som jeg ikke kender til.

 

Jeg har ingen ambitioner om at genskabe agilitydelens storhedstid, men jeg tænker, at noget må gøres. Jeg ærgres over, at der ikke er nogen "klubånd", at lydighedsfolket og agilityfolket nærmest er i "krig" mod hinanden, når det gælder budgettering og aktivitetsplanlægning, at nye trænere flygter til andre klubber og at den træner jeg går føl hos nu fx. fortæller mig, at det er nødvendigt at overfylde hold med fx 12-13 ekvipager, fordi under halvdelen møder op hver gang...

 

For ja! Det hele bider jo sig selv i halen. Hvis trænerne ikke trives, så trives kursisterne heller ikke...

 

Så det jeg nok søger fra jer er inspiration. Har I oplevet samme problemer i jeres klub? Og hvis ja, hvad gjorde I ved det? Hvis I ingen problemer har i den sammenhæng, hvad er det så I tænker, der gør klubånden i jeres klub så god?

På mit agility-hold i klubregi kommer folk hver gang og arbejder seriøst med deres hund. Vi har valgt at have små hold. Da jeg foreslog en teoriaften bød samtlige hundeførere ind med at lægge hus til (vores klubhus er ikke så spændende). Vores forhold til rally-folkene er fint, men vi ses jo også til konkurrencer. Forholdet til lydighedsfolkende er anstrengt og anstrengende. Vi må ikke lave noget for os selv, f.eks. en introdag til agility, eller kalde sidste gang før ferien for en sommerfest, så farer de op som en trold af en æske og sender officielle klager til bestyrelsen. Vores træningsmetoder virker til at være noget forskellige. Rent fysisk mødes vi sjældent og det hjælper naturligvis ikke på den fredelige sameksistens.

Ryste-sammen-dage har haft et godt resultat, men det er jo heller ikke de menige hundeførere der "har noget imod os". Jeg tror lydighed er kede af at vi "hugger" hundeførerne, men hvad kan vi gøre? Have det lidt mindre sjovt?

[Louise_J]

På mit agility-hold i klubregi kommer folk hver gang og arbejder seriøst med deres hund. Vi har valgt at have små hold. Da jeg foreslog en teoriaften bød samtlige hundeførere ind med at lægge hus til (vores klubhus er ikke så spændende). Vores forhold til rally-folkene er fint, men vi ses jo også til konkurrencer. Forholdet til lydighedsfolkende er anstrengt og anstrengende. Vi må ikke lave noget for os selv, f.eks. en introdag til agility, eller kalde sidste gang før ferien for en sommerfest, så farer de op som en trold af en æske og sender officielle klager til bestyrelsen. Vores træningsmetoder virker til at være noget forskellige. Rent fysisk mødes vi sjældent og det hjælper naturligvis ikke på den fredelige sameksistens.

Ryste-sammen-dage har haft et godt resultat, men det er jo heller ikke de menige hundeførere der "har noget imod os". Jeg tror lydighed er kede af at vi "hugger" hundeførerne, men hvad kan vi gøre? Have det lidt mindre sjovt?

Det var dog utroligt! Og virkelig sørgeligt. Gør bestyrelsen ikke noget for at bedre forholdet?

[luciente]

Det var dog utroligt! Og virkelig sørgeligt. Gør bestyrelsen ikke noget for at bedre forholdet?

Bestyrelsen er, i nogen grad, de samme som sender klager.

Men de gør da noget, de skælder os ud!

[Amocca]

Luciente, ærgerligt at stemningen ml ag og lydighed har samme problemer hos jer. Jeg kan simpelthen ikke i mit hoved greje hvorfor... Vi er jo alle voksne mennesker, med samme interesse... Man kan vel godt være gode venner hvis man spiller fodbold, også¨selvom den ene part støtter OB og den anden AGF...?

 

Men i det mindste lyder det til, at jeres AG afdeling har god klubånd...

 

Kan du inspirere os andre lidt i forhold til hvad I gør, som får kursisterne til at komme hver gang, ønske at lægge hus til osv.? Jeg er godt klar over, at begreber som kultur osv. kan være meget uhåndterlige at forklare, men hvis du ville gøre et forsøg, ville det være super ...

[Bamseida]

Det ene sted hvor jeg går til AG er der absolut intet socialt.

Alle sætter redskaberne op og på plads og så farvel.

Trænerne gør absolut intet for at fremelske det - de taler næsten kun med hinanden. Stiller man et spørgsmål, så får man svar, men det fører ikke noget videre med sig.

Til gengæld er det suveræn træning og derfor er jeg stadig i klubben.

 

Det andet sted er der indlagt en pause på ca.15-20 min. og så trænes der videre bagefter. Der er et fint klubhus og en overdækket terasse, hvor man sidder i pausen og drikker kaffe mm.

Jeg må så stå udenfor (hunde er ikke tilladt), da jeg ikke har formået at lære Nana at være bundet af . Det gør det selvfølgelig meget sværere at lære de andre at kende.

Der er flere der undrer sig over den pause og synes at den bør afskaffes.

Jeg er til dels enig, men det er ikke pga. det sociale, som man jo "tvinger" folk til - det er godt nok. Det er mere i forholdet til min hund - den bliver jo kold og kan være svær at trække op igen.

[Gæst mk101]

Min oplevelse med fænomenet er fra egen specialklub, hvor vi dækker et ekstremt stort geografisk område. Det vil sige vi har gang i flere forskellige træningspladser med stor afstand mellem hver enkelt. Vi har arealer på kommunernes nåde, og har ingen klubfaciliteter. Hvilket betyder vi har endog meget svært ved at tilbyde nogle aktiviteter efter træning, der gør det værd at blive hængende.

 

I modsætning til private hundeklubber, der kun har én træningsplads, har mulighed for at sætte klubhus og lignende op, og dermed have nogle faciliteter og aktiviteter, der i langt højere grad taler til sammenholdet.

 

Det er mig stadig en gåde, hvad vi skal gøre, for at oparbejde en klubånd, når vi nu er så spredt. Og indtil videre er forsøget, at afholde små gåture og andre afarter af hygge, der ikke er baseret på konkurrencer eller andet. Det er en ny idé vi prøver af her i foråret, og må se om giver mere fællesskab.

 

Men jeg tror mange af tingene handler om, hvilke faciliteter der er til rådighed, og hvor sociale foregangsfolk der er i klubben. Det er ligesom på gymnasiet. Visse klasser holdt altid masser af klassefester, mens andre kun mødte op i spredte grupper når der var fest på skolen... Der skal åbenbart også være en primus motor, der holder sammen på det hele.

[Amocca]

Interessant vinkel MK101. Faciliteterne kan der ikke skydes skyld på i denne klub. Der er et fint klubhus, med både sofa og kaffebord, sodavand osv.

 

Faciliteterne kan dog godt have at gøre med opdelingen af lydighed kontra ag - da de har to forskellige geografiske steder de udøver deres træning og dermed også 2 forskellige klubhuse.

 

Jeg bevæger mig dog også i rally-miljøet i klubben, som ligger og vipper imellem de to (det er ofte ag udøverne der også dyrker rally). træningsmæssigt hører vi til på lydighedspladsen, selvom det føles en del som om det ikke bliver taget "seriøst" for at være helt ærlig...

 

Har dog været så heldig, at jeg igår sad ved siden af en lydighedstræner aspirant, hende har jeg lokket med til at lave rally-selvtræning med hendes lille spids / terrierblanding, så måske kan vi forsøge at skabe lidt sammenhold den vej...

 

Jeg er helt med på, at det vil kræve en seriøs indsats at få billedet vendt, og vil forsøge at bære en del af den selv... men alene går det ikke. Derfor denne tråd, hvor der søges inspiration...

 

Måske ville noget fælles gåtur / hyggedag kunne være en start på noget ...

[Dorte]

Jeg er på arbejde p.t., så kommer lige tilbage til det med klubånd senere.

 

Det med dårligt fremmøde kender vi også, og det er heller ikke ret befordrende for sammenholdet! Især til agility, hvor hele holdet er afhængigt af "hænder nok" til at bygge en bane. Hvis der gang på gang er for få fremmødte til at kunne bygge den bane træneren har forberedt, og man "må nøjes" med noget mindre og improviseret, så er det ikke ligefrem noget der styrker sammenholdet.

 

Vi gjorde faktisk det at vi "rensede ud", på et tidspunkt... Vi konfronterede kursisterne med det, opfordrede dem til at ta' et kig på deres fremmøde, og overveje om de virkelig havde tiden til at gå til træning. Fortalte at vi havde flere på venteliste, påpegede at manglende fremmøde går ud over holdkammeraternes træning (netop det med banebygning), og jeg husker ikke hvad. Det fik det ønskede resultat, flere af de her "hver-anden-gangs-kursister" så i øjnene at de faktisk hverken havde tid eller interesse nok. Vi fik så et halvår der var lidt tyndt befolket, men meget hurtigt havde vi fuldtegnede hold igen.

 

På vores rally-hold (DCH) har vi den regel, at man melder afbud, ellers koster det tre måneders karantæne (vi har så ingen venteliste).

 

Det er så nemt lige at smide en sms til en af trænerne, at det bare ikke accepteres, at der ikke meldes afbud.

[luciente]

Luciente, ærgerligt at stemningen ml ag og lydighed har samme problemer hos jer. Jeg kan simpelthen ikke i mit hoved greje hvorfor... Vi er jo alle voksne mennesker, med samme interesse... Man kan vel godt være gode venner hvis man spiller fodbold, også¨selvom den ene part støtter OB og den anden AGF...?

 

Men i det mindste lyder det til, at jeres AG afdeling har god klubånd...

 

Kan du inspirere os andre lidt i forhold til hvad I gør, som får kursisterne til at komme hver gang, ønske at lægge hus til osv.? Jeg er godt klar over, at begreber som kultur osv. kan være meget uhåndterlige at forklare, men hvis du ville gøre et forsøg, ville det være super ...

Jeg kan jo kun tale ud fra de hold som min søde makker og jeg har haft, men her kommer det, efter bedste evne:

Om afdelingen:

Vi er enige om de store linier i træningsmetoder i afdelingen, men detaljerne bestemmer trænerne selv.

Trænerne er elever på hinandens hold og stjæler ideer med arme og ben:-D

Når vi overdrager kursister til et andet hold, har vi en snak om kursistens stærke og svage sider og om hvilke træningsmetoder der er brugt.

Trænerne respekterer hinandens forskellige talenter.

Om vores hold:

Vi er velforberedte hver gang (fordi vi er lidt langsomme:lol:).

Vi prøver at give kursisten en god forståelse både for den enkelte øvelse og de langsigtede planer.

Vi har tid nok.

Vi roser og roser og glæder os over hvert lille fremskridt og vi forventer fremskridt af ekvipagerne. For os er det ligegyldigt om man sigter mod DM eller "bare" vil have det sjovt, men alle skal lave noget, også derhjemme.

Vi gør det helt klart, på en pæn måde, hvad vi synes der er god opførsel, hundeejere imellem.

Vi prøver at finde den bedste træningsform til hver enkelt hund (fordi vi har tid nok), og vi prøver altid at tage kursistens holdning alvorligt, også selvom vi ikke er helt enige.

Vi starter sociale tiltag og bakker op om initiativer fra kursisterne.

Min makker og jeg supplerer hinanden rigtig godt og vi holder meget af at arbejde sammen - og så er vi bare pisse-heldige at få nogle dejlige kursister - hver gang:banan:

Min konklusion må være at der er rigtig mange faktorer der afgør hvordan miljøet er; nogle af dem er vi selv herre over, andre kræver fælles god vilje og arbejdsindsats.

[Umulia]

Jeg har aldrig prøvet at træne privat, men har været i 4 forskellige klubber. Alle steder synes jeg der var meget socialt samvær, men det var da mest "Tordenskjolds soldater", der blev efter træning.

 

De to DCH-afdelinger, jeg har trænet i, var meget forskellige. I den ene blev der lagt stor vægt på bredden og på almindelige hundeejeres hyggetræning. Den anden var nærmest udelukkende konkurrence-orienteret. Som følge deraf er det også en ret lille klub. Folk kommer der for at gå på hvalpehold, men forsvinder igen, hvis de ikke kan eller vil træne til konkurrence.

 

Den bedste klub, jeg har trænet hos, var under DGI. Klubben tilbyder både lydighed, agility, rally og et specielt børnehold. Der er meget socialt samvær, og arrangeres en fest efter hver sæsonafslutning. Det er den klub, jeg er blevet i længst, og var med i bestyrelsen i et par år. Men intet er perfekt - formanden "ejer" klubben, og har altid det sidste ord. Selv om han er et dejligt menneske, kan det godt være anstrengende i længden

 

Det jeg mest savner ved de klubber, jeg har været i, er plads til det anderledes, og de lidt mere "vanskelige" hunde. Træningen er tilrettelagt efter Collie/Lab/Schæfer-typerne. Der mangler generelt forståelse for de hunde, der lærer på en lidt anderledes og måske langsommere måde. Jeg savner også en mulighed for at hjælpe hundeejere mere i dybden med adfærdsproblemer.

Jeg drømmer om at starte en klub specielt for molosser, men det er jo ikke noget man kan gøre alene

[korvis]

På vores rally-hold (DCH) har vi den regel, at man melder afbud, ellers koster det tre måneders karantæne (vi har så ingen venteliste).

 

Det er så nemt lige at smide en sms til en af trænerne, at det bare ikke accepteres, at der ikke meldes afbud.

Vores er skam gode til at melde afbud! Problemet man står med er at man gerne vil lave så små hold som muligt - for at få tid nok til hver enkelt. Men er der dårligt fremmøde bli'r man nødt til at lave større hold end man egentlig ønsker, for at ha' folk nok til at bygge bane...

 

Jeg kan jo kun tale ud fra de hold som min søde makker og jeg har haft, men her kommer det, efter bedste evne:

Om afdelingen:

Vi er enige om de store linier i træningsmetoder i afdelingen, men detaljerne bestemmer trænerne selv.

Trænerne er elever på hinandens hold og stjæler ideer med arme og ben:-D

Når vi overdrager kursister til et andet hold, har vi en snak om kursistens stærke og svage sider og om hvilke træningsmetoder der er brugt.

Trænerne respekterer hinandens forskellige talenter.

Om vores hold:

Vi er velforberedte hver gang (fordi vi er lidt langsomme:lol:).

Vi prøver at give kursisten en god forståelse både for den enkelte øvelse og de langsigtede planer.

Vi har tid nok.

Vi roser og roser og glæder os over hvert lille fremskridt og vi forventer fremskridt af ekvipagerne. For os er det ligegyldigt om man sigter mod DM eller "bare" vil have det sjovt, men alle skal lave noget, også derhjemme.

Vi gør det helt klart, på en pæn måde, hvad vi synes der er god opførsel, hundeejere imellem.

Vi prøver at finde den bedste træningsform til hver enkelt hund (fordi vi har tid nok), og vi prøver altid at tage kursistens holdning alvorligt, også selvom vi ikke er helt enige.

Vi starter sociale tiltag og bakker op om initiativer fra kursisterne.

Min makker og jeg supplerer hinanden rigtig godt og vi holder meget af at arbejde sammen - og så er vi bare pisse-heldige at få nogle dejlige kursister - hver gang:banan:

Min konklusion må være at der er rigtig mange faktorer der afgør hvordan miljøet er; nogle af dem er vi selv herre over, andre kræver fælles god vilje og arbejdsindsats.

Det lyder rigtig meget som hos os. Og vi har da også et godt miljø, folk trives fint ude hos os - men der er bare ikke rigtig det der med kaffedrikning og hygge efter træning.

 

Vi prøver at arrangere fællesafslutninger og for-sjov-stævner, prøver at hive folk med til stævner, og hvad vi nu kan finde på for at få lidt gang i "fælles-aktiviteterne", men det er sq svært... Tror virkelig det sidste skub må komme fra kursisterne selv, hvis bare faciliteterne/mulighederne er der...

[Gæst Bente]

Kender godt lidt til det. Af en eller anden grund går lydighed og agility folk side om side, i en bestyrelse, meget sjældent i spænd.

 

Imens bliver kursisterne præget på trænerne, der der vil "vinde" deres folk over og få mere indflydelse til generalforsamlingerne.

 

Mit bud er, at man bare nogle gange må gå hver til sit.

 

Det er ikke rimeligt at have fnidder fnadder i en klub, det gider kun meget få og skræmmer andre væk.

 

Jeg synes også der er en større tendens til fnidder fnadder i klubber, hvor trænerne er meget unge.

De unge vil også gerne en hel masse, men tit har de ingen erfaring til at bære de store ambitioner.

 

Det kræver en voksen og jordbunden bestyrelse at få ro i en klub. Folk med overblik og situationsfornemmelse.

 

Når bestyrelsen er i balance, så er trænerne det ofte også og når de unge trænere har garvede gamle ræve at læne sig op ad, så er der tryghed omkring de unge.

 

Når balancen rykker sig og det er meget unge eller ungdommelige ældre mennesker, der ikke helt har styr på hvilken type trænere de vil være og hvilket ambitions niveau de vil træne på, - og de i forlængelse af det skal styre showet selv, så skøjter de rundt i det.

 

Det smitter af på kursisterne, der så igen bare vælger at trække sig.

 

Men der findes også klubber, hvor medlemmerne så at sige har taget over. Hvor bestyrelsen næsten er usynlig og hvor det er medlemmernes iver og lyst til at være sammen, som bærer klubben.

 

Den type klub vil alle gerne være i. Der mærkes det så bare meget tydeligt, når nøglemedlemmer forsvinder, så forsvinder noget af klubbens ånd ofte med dem.

 

Det samme gælder hvis det er gode trænere, der bærer klubben. Hvis de forsvinder, så kan en klub ind imellem helt kollapse.

 

Det er en svær balance.

 

Medlemmer er nødt til selv at ville noget og hinanden og en bestyrelse skal være istand til at holde fnidderen fra døren.

 

Der er ikke noget som sladder og dårlig kemi, som kan få folk til at flygte.

 

Trænere og bestyrelse skal have det godt med hinanden og have klare retningslinier imellem sig.

Hvis de går dårligt i spænd og har svært ved at acceptere hinandens træningsmetoder og sindelag, så går der hurtigt kage i det.

 

Man er nok også nødt til at vurdere, hvem man tager ind som trænere.

Om de menneskelige og sociale evner rækker og passer sammen med bestyrelse og andre trænere.

Det er så let bare at hive den første og bedste ind, som viser en smule energi og engagement, fordi man lige står og mangler en træner.

 

Det er bare ikke nok.

 

Kemien skal være i orden, og en træner skal have mere dybde at byde på end bare lyst, tid og ambitioner.

 

Og så skal der være humor.

Hvis folk ikke får grund til at smile og grine til træning, så er der ikke rigtig så meget fornøjelse at komme efter.

[KarinaG]

Jeg kom i mange år i "min første klub" der er under DGI regi, der er et stort klubhus med toilet faciliteter, borde og bænke + kaffe, te, sodavand osv som kan købes for håndøre + overdækket ude foran klubhuset til dem der vil sidde ude.

 

Der undervises i både AG, lydighed og RO og sammenholdet er faktisk fint hos alle 3 måske fordi trænere, bestyrelse, bestyrelsesformand, kassere und alles, træner og underviser på kryds og på tværs.

 

Klubben lægger meget stor vægt på det sociale og der er forældre-børne dage, faste ugentlige gåture man bare melder sig til, årlige fester, hyggelige konkurrencer hvor alle kan være med, årlige faste gåture med fælles spisning, fordrag, kurser osv osv osv. og der laves et klub blad som sendes ud til alle medlemmer et par gange om året.

 

Den gamle trænerstab kender hinanden og har trænet og undervist sammen igennem mere end 20 år, ingen tvivl om at de er primusmotor sammen med få aktive "hardcore" klubmedlemmer og det er da muligt at hele klub-idén og sammenholdet på kryds og tværs går i stykker når de gamle stopper Men so fare er der også kommet en masse nye trænere til der gerne tager stafetten op, så måske klubben og alt det sociale køre videreude i fremtiden - jeg håber det da!

 

Så har jeg trænet 2 private steder, der var det hele mere lagt an på træning. Det ene sted var der ingen faciliteter ud over selve træningspladsen, man ankom, trænede og gik igen og det var egentlig også ganske okay for jeg fik jo det med hjem jeg havde brug for.

 

Det andet private sted er der bord og bænk og to pladser så man ofte kan sidde uden at forstyrre det hold som er i gang, men jeg tror de fleste kommer, træner og går igen også det sted - og måske ønsker flertallet heller ikke mere end dette

[luciente]

Det lyder rigtig meget som hos os. Og vi har da også et godt miljø, folk trives fint ude hos os - men der er bare ikke rigtig det der med kaffedrikning og hygge efter træning.

 

Vi prøver at arrangere fællesafslutninger og for-sjov-stævner, prøver at hive folk med til stævner, og hvad vi nu kan finde på for at få lidt gang i "fælles-aktiviteterne", men det er sq svært... Tror virkelig det sidste skub må komme fra kursisterne selv, hvis bare faciliteterne/mulighederne er der...

Ja, men jeg mener også at man nogen gange er heldig og får et hold der fungerer fint sammen.

[korvis]

Ja, men jeg mener også at man nogen gange er heldig og får et hold der fungerer fint sammen.

 

Absolut! Og vi har godt nok været heldige hos os, vi snakker jævnligt om at vi faktisk kun har "gode kursister", og de ser også ud til at ha' det rart sammen. Men alligevel er der ikke heeelt tid til det der hygge-noget. Men ok, folk har jo travlt med arbejde og familie, mange har svært nok ved at finde tid til at overhoved gå til træning...

[luciente]

Absolut! Og vi har godt nok været heldige hos os, vi snakker jævnligt om at vi faktisk kun har "gode kursister", og de ser også ud til at ha' det rart sammen. Men alligevel er der ikke heeelt tid til det der hygge-noget. Men ok, folk har jo travlt med arbejde og familie, mange har svært nok ved at finde tid til at overhoved gå til træning...

Jeg tror at det kan have lidt at gøre med at vi signalerer "sådan gør vi her", når vi får kaffe og kage bagefter, men også at der er et fagligt indhold når vi hygger. Naturligvis skal folk nogen gange gå tidligt. Men, det betyder helt sikkert også noget at kursisterne har max. 20 km. hjem, på vores hold.

[Amocca]

Jeg tror at det kan have lidt at gøre med at vi signalerer "sådan gør vi her", når vi får kaffe og kage bagefter, men også at der er et fagligt indhold når vi hygger. Naturligvis skal folk nogen gange gå tidligt. Men, det betyder helt sikkert også noget at kursisterne har max. 20 km. hjem, på vores hold.

 

jeg synes ideen om faglig hygge er super god. Overvejer lige lidt, om man kunne udvider træningstiden med ca 1/2 time, hvor den sidste halve time handler om at drikke kaffe og et eller andet fagligt emne... :hmm:

[Gæst MorTilKatja]

Det du beskriver har jeg også oplevet ved heste.. Men har lagt mærke til ved heste handler det også mere om hvad rytterne vil rent sportsmæssigt..

 

De små steder hvor de fleste "bare" er hyggerytter som måske er til max 5 stævner om året der syntes jeg det har været hyggeligst at være (jeg har selv været hyggerytter uden nogen trang til at tage til stævne )

 

Hvor imod da jeg stod på en halvdyr rideklub, der følte jeg mig ikke hjemme, langt de fleste gik med næsen i sky, og så SKULLE man have undervisning.. Og det SKULLE være ene undervisning, og det gider jeg ikke.. Jeg ved godt jeg har et par fejl, men jeg kan ikke have når andre skal bestemme min ridestil når jeg rider (eller red hedder det jo nok mere) på min egen hest

 

Jeg har gået til ridning på et kaffehold, det syntes jeg var hyggeligt nok, det var et hold med kun voksne, igen uden ambisioner om at ride stævner

 

Ja undskyld det blev lidt meget heste snak, men jeg tror at det ved hunde også handler meget om hvad man vil..

 

Det er klart at dem der gerne vil langt med deres træning de har jo travlt med det *g* Og os der måske bare gerne vil træne til husbehov, vi har jo nok ikke lige så travlt med trænning, men vil måske også gerne bare stå og knævre om dagen og vejen

 

Mit råd er at hvis du ikke føler dig veltilpas i din klub, så find en anden

[Amocca]

Der hvor jeg selv træner min egen hund er jeg ovenud tilfreds... Jeg er selv en af de træner med konkurrencer og ambitioner for øje, så jeg har høje krav til min træning.

 

Men nu er jeg jo så også træner for andre folks hunde andre steder... det er her jeg søger inspiration til... Jeg er helt på dte rene med, at 9 ud af 10 af de kursister jeg møder i klubberne ikke er ligesom mig, og det gør skam heller ikke noget, at de ikke har ambitioner om den slags... Men det ændrer ikke på, at jeg synes det skal være sjovt at træne, så man møder op hver gang, og altid får noget med hjem...

 

At være hundetræner bliver man ikke rig af, det skal være lysten der driver værket! Jeg elsker at undervise, så derfor er det også vigtigt for mig, at andre folk holder af at være i klubben...

 

Derfor søger jeg inspiration til at få "vendt skuden" istedetfor blot at løbe min vej....

[luciente]

Det du beskriver har jeg også oplevet ved heste.. Men har lagt mærke til ved heste handler det også mere om hvad rytterne vil rent sportsmæssigt..

 

De små steder hvor de fleste "bare" er hyggerytter som måske er til max 5 stævner om året der syntes jeg det har været hyggeligst at være (jeg har selv været hyggerytter uden nogen trang til at tage til stævne )

 

Hvor imod da jeg stod på en halvdyr rideklub, der følte jeg mig ikke hjemme, langt de fleste gik med næsen i sky, og så SKULLE man have undervisning.. Og det SKULLE være ene undervisning, og det gider jeg ikke.. Jeg ved godt jeg har et par fejl, men jeg kan ikke have når andre skal bestemme min ridestil når jeg rider (eller red hedder det jo nok mere) på min egen hest

 

Jeg har gået til ridning på et kaffehold, det syntes jeg var hyggeligt nok, det var et hold med kun voksne, igen uden ambisioner om at ride stævner

 

Ja undskyld det blev lidt meget heste snak, men jeg tror at det ved hunde også handler meget om hvad man vil..

 

Det er klart at dem der gerne vil langt med deres træning de har jo travlt med det *g* Og os der måske bare gerne vil træne til husbehov, vi har jo nok ikke lige så travlt med trænning, men vil måske også gerne bare stå og knævre om dagen og vejen

 

Mit råd er at hvis du ikke føler dig veltilpas i din klub, så find en anden

På mit hold har vi et par meget ambitiøse folk og et par stykker der hygger sig med at lave noget med deres hund. Det kan fint fungere sammen og jeg synes de er gode til at rose hinanden for små og store fremskridt. Vi presser de dygtigste og på et tidspunkt skal de på hver deres hold, men med et lille hold kan man sagtens lave differentieret undervisning.

[Gæst MorTilKatja]

Der hvor jeg selv træner min egen hund er jeg ovenud tilfreds... Jeg er selv en af de træner med konkurrencer og ambitioner for øje, så jeg har høje krav til min træning.

 

Men nu er jeg jo så også træner for andre folks hunde andre steder... det er her jeg søger inspiration til... Jeg er helt på dte rene med, at 9 ud af 10 af de kursister jeg møder i klubberne ikke er ligesom mig, og det gør skam heller ikke noget, at de ikke har ambitioner om den slags... Men det ændrer ikke på, at jeg synes det skal være sjovt at træne, så man møder op hver gang, og altid får noget med hjem...

 

At være hundetræner bliver man ikke rig af, det skal være lysten der driver værket! Jeg elsker at undervise, så derfor er det også vigtigt for mig, at andre folk holder af at være i klubben...

 

Derfor søger jeg inspiration til at få "vendt skuden" istedetfor blot at løbe min vej....

 

Ja det er selvfølgelig rigtig

 

Jeg ved ikke hvad man som træner kan gøre hvis folk har set sig sure på hinanden..

 

Men træner i kun på pladsen, eller må i også tage ud og prøve andre lokaliteter (fx. stranden i de perioder hvor de ikke er oversvømmet af mennesker )

 

For det kunne måske få folk til at syntes det er lidt sjovere at træne, og hundene lærer at blive trænet uden for vandte omgivelser

 

(Ellers ved jeg ikke helt om jeg har forstået dit indlæg ordenligt )

[korvis]

Jeg tror at det kan have lidt at gøre med at vi signalerer "sådan gør vi her", når vi får kaffe og kage bagefter, men også at der er et fagligt indhold når vi hygger. Naturligvis skal folk nogen gange gå tidligt. Men, det betyder helt sikkert også noget at kursisterne har max. 20 km. hjem, på vores hold.

 

Ja, der har vi jo nogle der har betydeligt længere... Og så kan jeg egentlig godt forstå de gerne vil hjem!

 

 

jeg synes ideen om faglig hygge er super god. Overvejer lige lidt, om man kunne udvider træningstiden med ca 1/2 time, hvor den sidste halve time handler om at drikke kaffe og et eller andet fagligt emne... :hmm:

 

Det kunne jo være rigtig godt - men tiden til det... Vi har altid to hold i rap, og har i forvejen svært at få det presset ind, når solen går ned ved 19.30-20... Vi kan så nå at få snakket og hygget lidt med hold nr. 2, som bedst.