Hjælp - råd søges!!!

[Gæst Kathrine]

Vi har en skøn cairn terrier på 11 måneder,som vi har haft i en måned. Hun var meget sky i starten og blev nemt skræmt (det er heldigvis blevet meget bedre) men nu er det vores problem starter.

 

Nu har hun fået meget mere selvtillid i hjemmet og så begynder vi at kunne mærke terrien i hende. Vi gør meget for at aktivere hende. Hundetræning hver søndag og daglig træning og gode gå ture. Men når vi så kommer hjem med hende,så er hun en lille bisse. Hun er begyndt at gø så snart de andre hunde i opgangen kommer. Jeg er af den overbevisning at en hund skal have love til at markere sig,men skal samtidigt kunne stoppe når hunden bliver bedt om det. Det er lidt svært i vores tilfælde... Hun gør bare videre...- indtil vi begyndte at bruge en vandforstøver når hun gøede, det hjalp.

Men det egentlige problem er at vi har svært ved at fange og mest holde hendes koncentration...- selvfølgelig når vi har mad, er hun klar, men det punkt skulle vi vel gerne nå over...- at vi kan give hende en komando,uden det kræver en godbid...

 

Hun er også begyndt at tisse hvis hun får skæld ud...- det resulterede i her til aften at hun hoppe op i sofaen, hvor hun ved hun ikke må være, og tissede:evil:

 

Vi ønsker at vores hund er godt opdraget, lytter til os, og ikke udvikler sig til en diva...

Så er der nogle der har nogle råd til vores forskellige udfordringer???? Alt modtages gerne!!!:5up:

[Hewlett]

Hej Kathrine,

 

Jeg håber lidt nogle mere erfarne hundeejere kommer på banen, men jeg vil da gerne give mine tanker med

 

Ved I noget om hendes opvækst fra før I fik hende ? Evt. om tidligere ejer(e) måske snakkede med meget store bogstaver til hende, eller måske ligefrem har tyet til fysisk afstraffelse når hun gjorde noget hun ikke måtte ?

 

Jeg kan selvfølgelig misforstå, men i min verden er at "skælde ud" at råbe og/eller skrige mens man har en truende adfærd (her tænker jeg kropssprog). Det er der altså ikke nogen hund i verden der er tjent med, ej heller kommer der noget godt ud af det. Jo, hunden stopper da måske med det den nu har gang i, men det er da absolut også den bedste måde at miste hundens tillid på.

Og hvis hun rent faktisk bliver bange og angst når I skælder ud, så er det da klart at hun tisser.

 

I stedet kan I indlære "nej" .. I kan finde masser af forskellige SJOVE måder at gøre det på, bare søg på internettet, eller lån hvalpe/trænings-bøger.

 

Nu har jeg vist læst eller hørt et sted at terriere generelt er svære at træne fordi de er meget selvstændige, men har I prøvet at tage hendes ynglingslegetøj/ting og bruge det som belønning i stedet ? I kan også lære hende at godbidden ikke nødvendigvis kommer fra samme hånd eller sted hver gang, sådan at hun ikke kigger efter belønningen, men rent faktisk har kontakt til dig/Jer i stedet for.

 

Hvis I vil have bedre kontakt til hende, kan det også være en hjælp at træne ordet "kontakt" (bare et eksempel). Det kan så betyde at hun skal kigge Jer i øjnene ganske kort, og så falder belønningen.

 

Og så synens jeg I skal komme afsted til hvalpetræning - Det er altså supergivende, også selvom det måske går helt af H.... til de første par gange. I skal jo også lære at samarbejde :5up:

[cs-dumle]

At hun gøer af småting kan også være et tegn på at hun er nervøs. Der kan også ske for meget i forhold til at hun skal vænne sig til et nyt sted, så hun er stresset eller overtræt. At sprøjte hende med vandforstøver vil ikke gøre nogle af disse problemer mindre. Tværtimod vil hun forbinde lydene med et pludselig sprøjt af vand.

At hun tisser når i skælder ud er et tegn på at hun er bange!

Hun er ikke en diva. Hun er en terrier. En race som folk ofte tolker som hidsige og selvstændige, specielt hvis de er nervøs anlagte, men som i virkeligheden har brug for meget støtte hvis ikke de har fået selvtilliden fra små

Når det så er sagt så er terriere en meget gøende race, så det kræver en del at træne gøen væk, specielt hvis hun er nervøs også.

 

I kan måske aktiverer hende med lidt tyggeting om aftenen og se om ikke det tager lidt opmærksomhed fra lydene.

 

Herhjemme gjorde vi det at når hundene gøede af noget uden der var noget åbnede vi døren så hundene kunne se der intet var, sagde "der er ikke noget" og lukkede igen. Så havde hunden fået lov at tjekke og samtidig forbundet "der er ikke noget" med at der ikke er noget.

Nu hjælper det ofte bare at sige "der er ikke noget".

 

Til den store af vores brugte vi også at give ham en godbid og sige "tak". Her virker "tak" også bare i dag. Så vidste han vi havde hørt hans advarsel og han stoppede igen. Det virkede så desværre ikke ved terrieren.

 

mk101 har også et godt råd mod gøen i denne tråd http://www.hunde-forum.dk/traening/22649-jeg-giver-snart-op.html

 

Håber i finder ud af det, for det er nu en dejlig race i har fået jer :blink:

[Gæst Kathrine]

ManGe tak for jeres råd! Dem kan man ikke få for mange af!

Når jeg siger skælder ud, så er det at sige nej eller åh-åh med en fast stemme. Vi prøver så vidt muligt at bruge disse kommandorer, så hun ikke bliver bange. Men nogle gange er det hektisk når hun laver ballade. Dermed ikke sagt at vi slår hende eller noget!! Efter jeg læste jeres indlæg, har jeg brugt meget tid på at "bare" bruge ordet nej... Deg kræver træning,men jeg tror det blir rigtig godt, så det hele kommer til at være roligt og styret af ord.

 

Med hensyn til at hun gør, så skal hun have lov til at vise at hun er der og hun advarer! Når hun står og gør ved døren, så er det med halen i vejret og rejste børster - er det normalt når de er bange? Spørger fordi jeg nogle gange har svært ved at se forskel... Vores hundetræner,som os er dyreadfærdsterapeut rådede os til at bruge vanforstøveren på hende, når hun gøede. Nu behøver vi bare gå ud i gang,og så er hun stoppet. Prøcer her at arbejde med ordet tak...

 

Opdagede en ny "ting" her forleden dag. Vi mødte en hanhund som bor i opgangen, som hun har mødt før, på gaden. Den her gang blev hun lidt bidsk (kender i det? Det er en helt speciel måde at knurre og gø på) over for den her hanhund. Han blev på samme måde, så måske fik de kørt hinanden lidt op?

Her til aften fik hun så et okseøre, og jeg synes at jeg så lidt blod på det, så ville tage den fra hende, men der snappede hun ud efter mig, og blev meget beskyttende overfor det... Normalt kan vi ae hende osv når hun spiser a sin madskål..

Er det noget man kan træne? I så fald hvordan???

 

Dumle- ja det er en skøn lille bandit og en rigtig dejlig god race :5up:

[cs-dumle]

ManGe tak for jeres råd! Dem kan man ikke få for mange af!

Når jeg siger skælder ud, så er det at sige nej eller åh-åh med en fast stemme. Vi prøver så vidt muligt at bruge disse kommandorer, så hun ikke bliver bange. Men nogle gange er det hektisk når hun laver ballade. Dermed ikke sagt at vi slår hende eller noget!! Efter jeg læste jeres indlæg, har jeg brugt meget tid på at "bare" bruge ordet nej... Deg kræver træning,men jeg tror det blir rigtig godt, så det hele kommer til at være roligt og styret af ord.

 

Med hensyn til at hun gør, så skal hun have lov til at vise at hun er der og hun advarer! Når hun står og gør ved døren, så er det med halen i vejret og rejste børster - er det normalt når de er bange? Spørger fordi jeg nogle gange har svært ved at se forskel... Vores hundetræner,som os er dyreadfærdsterapeut rådede os til at bruge vanforstøveren på hende, når hun gøede. Nu behøver vi bare gå ud i gang,og så er hun stoppet. Prøcer her at arbejde med ordet tak...

Ja, det er meget normalt. Vores gør det også hvis hun gøer ude om aftenen, hvor hun nemt bliver lidt nervøs. Hun siger nærmest "Jeg har hørt dig! Jeg er slet ikke bange! Du gør bedst i at holde dig væk" og mener i virkeligheden "f*ck hvor er jeg bange! Jeg skal bare have skræmt det der væk og det i en fart!".

 

Vandforstøver bliver jeg så aldrig enig i og dyreadfærdterapeut uddannelse giver jeg ikke meget for. Det er kun adfærdsbehandler ved PAFF jeg har en smule respekt for

 

Opdagede en ny "ting" her forleden dag. Vi mødte en hanhund som bor i opgangen, som hun har mødt før, på gaden. Den her gang blev hun lidt bidsk (kender i det? Det er en helt speciel måde at knurre og gø på) over for den her hanhund. Han blev på samme måde, så måske fik de kørt hinanden lidt op?

Her til aften fik hun så et okseøre, og jeg synes at jeg så lidt blod på det, så ville tage den fra hende, men der snappede hun ud efter mig, og blev meget beskyttende overfor det... Normalt kan vi ae hende osv når hun spiser a sin madskål..

Er det noget man kan træne? I så fald hvordan???

 

Dumle- ja det er en skøn lille bandit og en rigtig dejlig god race :5up:

 

Igen vil jeg sige at det er tegn på usikkerhed.

Hvis i deler noget tyggeting så lad indtil videre vær med at slippe igen, for så snart i har sluppet er det hendes og hun bestemmer om i må tage det igen (i hundeverdenen).

I kan øve at gå lidt tæt på hende når hun har det og så smide lidt godter hen til hende, så hun lærer at jeres nærhed er hyggelig og ikke betyder at i vil tage genstanden fra hende.

 

Det er nemlig en skøn race, men kræver lidt tilvænning da deres kropssprog ofte bliver misforstået som hidsig. Når de endelig er selvsikre er de så også meget tydelige i deres hundesprog.

[Gæst Kathrine]

Ja, det er meget normalt. Vores gør det også hvis hun gøer ude om aftenen, hvor hun nemt bliver lidt nervøs. Hun siger nærmest "Jeg har hørt dig! Jeg er slet ikke bange! Du gør bedst i at holde dig væk" og mener i virkeligheden "f*ck hvor er jeg bange! Jeg skal bare have skræmt det der væk og det i en fart!".

 

Det er vores i en nøddeskal hun gør dog aldrig når vi er ude,men hun kan godt skyde brystet frem og virker stor og farlig,selvom jeg tror hun har mest til at løbe skrigende væk:)

 

Vandforstøver bliver jeg så aldrig enig i og dyreadfærdterapeut uddannelse giver jeg ikke meget for. Det er kun adfærdsbehandler ved PAFF jeg har en smule respekt for

 

Igen vil jeg sige at det er tegn på usikkerhed.

Hvis i deler noget tyggeting så lad indtil videre vær med at slippe igen, for så snart i har sluppet er det hendes og hun bestemmer om i må tage det igen (i hundeverdenen).

I kan øve at gå lidt tæt på hende når hun har det og så smide lidt godter hen til hende, så hun lærer at jeres nærhed er hyggelig og ikke betyder at i vil tage genstanden fra hende.

 

Det er nemlig en skøn race, men kræver lidt tilvænning da deres kropssprog ofte bliver misforstået som hidsig. Når de endelig er selvsikre er de så også meget tydelige i deres hundesprog.

 

Okey, så faktisk bare være i nærheden af hende og stille og roligt nærme sig og rose hende? Jeg kan se hvad du mener at holde fast i det og bestemme, men har haft en enkelt episode med hende hvor hun løb med en sok, og da jeg ville tage den fra hende, så bed hun og var meget beskyttende overfor sokken, indtil jeg "tog fat i hende" og fik den fra hende. Så er derfor en smule tilbageholde.... (er for mange år siden blevet bidt i ansigtet af en gravhund, så er lidt påpasselig)

 

Dine råd er super, netop fordi det er lidt svært at vide hvornår hun er selvsikker eller bange. Har set glimt af det selvsikre- og der er hun fantastisk :hjerte:

[DKWiechert]

Jeg kan se hvad du mener at holde fast i det og bestemme, men har haft en enkelt episode med hende hvor hun løb med en sok, og da jeg ville tage den fra hende, så bed hun og var meget beskyttende overfor sokken, indtil jeg "tog fat i hende" og fik den fra hende. Så er derfor en smule tilbageholde.... (er for mange år siden blevet bidt i ansigtet af en gravhund, så er lidt påpasselig)

 

Jeg ville aldrig tage fat i en hund der ikke vil aflevere noget den har, medmindre det af et eller andet hensyn ganske enkelt er nødvendigt.

 

En nødvendig situation kunne f.eks. være hvis hunden var ved at æde sig igennem noget den ikke kunne tåle. Et batteri e.l.

 

Men at begynde at tage en kamp med hunden, fordi den har fået fat i en sok er meningsløst og vil, i bedste fald, bare få hunden til at blive endnu bedre til at holde sig på afstand af dig, når den har noget.

I værre tilfælde vil det få hunden til at miste sin tillid til dig, og så er det at den kan begynde at knurre, vise tænder, og bide.

 

 

"At holde fast og bestemme" er en misforståelse.

Hvis du sidder og "deler" et tyggeben med hunden, så drejer det sig om at lære hunden at den sagtens kan sidde og tygge, selvom du har fat i den anden ende. ALtså at opbygge tillid hvad den slags angår. Ikke at bestemme.

[skipper-odense]

Du kan også prøve at lege bytteleg med hende. Altså hvis hun ligger med et ben så tilbyd hende at bytte med noget der er mindst lige så godt.

 

Det tager tid men hun burde forhåbentlig lære at der ikke sker noget negativt ved at i beder hende om at aflevere noget.

[Gæst Kathrine]

Jeg ville aldrig tage fat i en hund der ikke vil aflevere noget den har, medmindre det af et eller andet hensyn ganske enkelt er nødvendigt.

 

En nødvendig situation kunne f.eks. være hvis hunden var ved at æde sig igennem noget den ikke kunne tåle. Et batteri e.l.

 

Men at begynde at tage en kamp med hunden, fordi den har fået fat i en sok er meningsløst og vil, i bedste fald, bare få hunden til at blive endnu bedre til at holde sig på afstand af dig, når den har noget.

I værre tilfælde vil det få hunden til at miste sin tillid til dig, og så er det at den kan begynde at knurre, vise tænder, og bide.

 

Har en hund godt af at vide hvem der bestemmer? Jeg tænker faste rammer, lederen i flokken osv...

"At holde fast og bestemme" er en misforståelse.

Hvis du sidder og "deler" et tyggeben med hunden, så drejer det sig om at lære hunden at den sagtens kan sidde og tygge, selvom du har fat i den anden ende. ALtså at opbygge tillid hvad den slags angår. Ikke at bestemme.

 

 

Hun havde fået sokken så langt ned i halsen at det begyndte at være ikke godt,derfor tog jeg fat i den.

Men hvad gør jeg så? Jeg regner ikke med at jeg kan sætte mig ned og snakke fornuft med hende:lol: selvom det ville være rart:)

Men hvad så når hun snapper ud efter mig? Er det så at holde fast i den fra starten af og så lade hende gnave af det,mens jeg holder fast?

[Gæst Kathrine]

Du kan også prøve at lege bytteleg med hende. Altså hvis hun ligger med et ben så tilbyd hende at bytte med noget der er mindst lige så godt.

 

Det tager tid men hun burde forhåbentlig lære at der ikke sker noget negativt ved at i beder hende om at aflevere noget.

 

Lokkede med lidt godbidder og de var alligevel mere interessante en okseøret,og så ku jeg fint tage det fra hende...

[Gæst Kathrine]

Hun havde fået sokken så langt ned i halsen at det begyndte at være ikke godt,derfor tog jeg fat i den.

Men hvad gør jeg så? Jeg regner ikke med at jeg kan sætte mig ned og snakke fornuft med hende:lol: selvom det ville være rart:)

Men hvad så når hun snapper ud efter mig? Er det så at holde fast i den fra starten af og så lade hende gnave af det,mens jeg holder fast?

 

Har en hund ikke godt at vide hvem der bestemmer? Her tænker jeg faste rammer, lederen af flokke osv...

[Ulla H]

Selvfølgelig har en hund godt af at vide hvem der bestemmer. Og det ved den også, f.eks får den foder + vand, når menneskene vil give den det, lufteture når vi vil- sjove snuseskovture når vi vil.

Den ved udmærket, at det er os der tager de betydningsfulde initertiver i dens liv.

Men opdragelse handler om tillid, også til at dens grænser ikke overskrides.Din unge tæve er måske lige før løbetid, eller lige efter, altså hormonforstyrret som en teenager.

Måske er den lidt grænsesøgende, men ikke for at hidse nogen op, det ligger bare til alderen at skulle udvide sine beføjelser.

Jeg mener det er forkert at tage f.eks et griseører fra den. Hvis ikke det kan gøres ved en SLIPkommande, der jo skal indlæres. Det er ikke hundemæssig korrekt. Kun frække hunde ville stjæle noget ud af munden på en anden hund. Og så måske 6-12 ugers hvalpe, der kan dette hos moderen.

[Gæst Kathrine]

Selvfølgelig har en hund godt af at vide hvem der bestemmer. Og det ved den også, f.eks får den foder + vand, når menneskene vil give den det, lufteture når vi vil- sjove snuseskovture når vi vil.

Den ved udmærket, at det er os der tager de betydningsfulde initertiver i dens liv.

Men opdragelse handler om tillid, også til at dens grænser ikke overskrides.Din unge tæve er måske lige før løbetid, eller lige efter, altså hormonforstyrret som en teenager.

Måske er den lidt grænsesøgende, men ikke for at hidse nogen op, det ligger bare til alderen at skulle udvide sine beføjelser.

Jeg mener det er forkert at tage f.eks et griseører fra den. Hvis ikke det kan gøres ved en SLIPkommande, der jo skal indlæres. Det er ikke hundemæssig korrekt. Kun frække hunde ville stjæle noget ud af munden på en anden hund. Og så måske 6-12 ugers hvalpe, der kan dette hos moderen.

 

Selvfølgelig handler det om gensidig respekt... Dens grænser skal ikke overskrides...

Ja hun er 11 måneder og har været i løbetid,som stoppede for en måned siden.. Så det kan godt være hun er teenager og pms

Mener du så at hun skal ikke have et øre,før hun har lært slip kommandoen?

[Gæst Katrine]

Jeg vil anbefale dig at læse nogle bøger Lone Greva, Anders Hallgren og Turid Rugas.

Lone Greva giver et godt overblik over flere af de problemstillinger du står overfor i bogen "familiehunden", Anders Hallgrens bog "alfasyndromet" forklarer hvordan lederskab bør forståes af den moderne hundeejer og Turid Rugas har skrevet en fantastisk bog om hundens sprog, den hedder "på talefod med hunden". Der findes sikkert mange flere super gode bøger, men disse tre synes jeg er uundværlige for mig som ny hundeejer.

 

Som du beskriver problemet med din hund, lyder det for mig som om, at din hund er nervøs og at I går fejl af hinanden i kommunikationen. Når hun tisser foran dig, er det hendes forsøg på at dæmpe den konflikt hun kan mærke.

 

Når hun gør med rejste børster er det ikke nødvendlgvis fordi hun puster sig op og føler sig stærk. Det er en refleks at børsterne rejser sig når hunden er ophidset også selv om det i virkeligheden drejer sig om dyb usikkerhed.

 

Hvis jeg var dig, ville jeg meget bevidst bruge dæmpede signaler overfor hende. Det er hundens eget sprog, og nemmere for hende at forstå end kommandoer som "nej" osv. som skal indlæres. Når hun begynder at gø, så tag kontakt til hende stille og roligt og gab. Et langt gab virker super godt. Slik dig om munden, blink med øjnene, vend hovedet i profil, evt hele kroppen i profil, så du står med siden til. Dette sprog er hundens eget, og hun vil forstå at der intet er at være nervøs over og ingen grund til at puste sig op.

[skipper-odense]

Selvfølgelig handler det om gensidig respekt... Dens grænser skal ikke overskrides...

Ja hun er 11 måneder og har været i løbetid,som stoppede for en måned siden.. Så det kan godt være hun er teenager og pms

Mener du så at hun skal ikke have et øre,før hun har lært slip kommandoen?

 

Nu ved jeg ikke hvad ulla vil svare :blink: men jo selvfølgelig må hun få det, du skal bare ikke give hende noget hvis du ved du vil tage det fra hende igen... Hvis hun er meget længe om at tygge sig igennem det kan du jo evt klippe det over.

 

Nu har jeg en hund der aldrig har lidt af ressourceforsvar så jeg har ikke de helt vilde guldkorn at komme med men jeg ved der er mange herinde der har arbejdet med det så de kommer sikkert på banen

[DKWiechert]

Hun havde fået sokken så langt ned i halsen at det begyndte at være ikke godt,derfor tog jeg fat i den.

Men hvad gør jeg så?

Hvis hun var ved at blive kvalt af sokken, ikke så meget andet end dét du gjorde. Dér hjælper det ikke hunden at være pædagogisk korrekt, eller hvad man vil vælge at kalde det.

 

Hvis det var fordi hunden bare rendte rundt med en sok, eller lå med et okseøre eller whatever, så lad kræet være.

Medmindre du bare partout VIL have det hunden har, så må du jo bytte med en skive rullepølse, eller se om hunden ikke hellere vil have en tennisbold du kaster hen af jorden eller hvad man nu kan finde på.

 

Ganske enkelt lære den at du altså ikke har som hovedmål at tage tingene fra den, men at du derimod kan tilbyde den noget der er meget bedre, forudsat t den selv vælger at slippe hvad den har.

 

Lokkede med lidt godbidder og de var alligevel mere interessante en okseøret,og så ku jeg fint tage det fra hende...

:5up: så simpelt. Ikke :blink:

Jeg kan så ikke forstå hvorfor den skulle af med okseøret, bare fordi der var lidt blod på, men dét er så en anden ting.

 

Har en hund ikke godt at vide hvem der bestemmer? Her tænker jeg faste rammer, lederen af flokke osv...

 

Jo. Men der er forskel på hvordan man gør det, og hvad det egentlig ér effekten af dét man gør ér.

 

 

Jeg kan sagtens lære en hund (eller mine spejder, for den sags skyld) at det er mig der bestemmer, ved pludselig at flå madskålen eller tallerkenen fra både hund og spejdere, midt i de spiser........

Spørgsmålet er så bare hvor længe de vil finde sig i det.

Og hvis de finder sig i det, kan man jo spekulere lidt over, om jeg ikke havde kunnet formidle samme budskab, at jeg bestemmer, ved andre virkemidler istedet.

 

 

Hvis jeg var dig, ville jeg meget bevidst bruge dæmpede signaler overfor hende. Det er hundens eget sprog, og nemmere for hende at forstå end kommandoer som "nej" osv. som skal indlæres. Når hun begynder at gø, så tag kontakt til hende stille og roligt og gab. Et langt gab virker super godt. Slik dig om munden, blink med øjnene, vend hovedet i profil, evt hele kroppen i profil, så du står med siden til. Dette sprog er hundens eget, og hun vil forstå at der intet er at være nervøs over og ingen grund til at puste sig op.

Jeg har aldrig helt forstået hvorfor man vil gøre det så kompliceret at holde hund.

Dels tror jeg ganske enkelt ikke på at en hund vil genkende "hundesproget" når det udføres af mennesker, og dels tror jeg man vil få langt mere ud af "bare" at opføre sig normalt, undlade at opbygge konflikter med sin hund, og istedet arbejde på tilliden.

Så skal hunden nok lære at tolke "menneskesprog", ganske som vi lærer at tolke "hundesprog".

 

 

Og lige med sådan noget som ressourceforsvar, så hjælper det jo ikke noget at man sidder dér og gaber og smasker og vender siden til og så videre, hvis man i samme åndedrag flår griseøret ud af gabet på hunden.

Så er det eneste man har lært hunden dét at den heller ikke kan stole på hvad den tror den ser.

 

 

Skidt. For nogen giver det sikkert god mening alt sådan noget dér. Jeg har bare aldrig set fidusen i det.

[Gæst Kathrine]

Hvis hun var ved at blive kvalt af sokken, ikke så meget andet end dét du gjorde. Dér hjælper det ikke hunden at være pædagogisk korrekt, eller hvad man vil vælge at kalde det.

 

Hvis det var fordi hunden bare rendte rundt med en sok, eller lå med et okseøre eller whatever, så lad kræet være.

Medmindre du bare partout VIL have det hunden har, så må du jo bytte med en skive rullepølse, eller se om hunden ikke hellere vil have en tennisbold du kaster hen af jorden eller hvad man nu kan finde på.

 

Ganske enkelt lære den at du altså ikke har som hovedmål at tage tingene fra den, men at du derimod kan tilbyde den noget der er meget bedre, forudsat t den selv vælger at slippe hvad den har.

 

:5up: så simpelt. Ikke :blink:

Jeg kan så ikke forstå hvorfor den skulle af med okseøret, bare fordi der var lidt blod på, men dét er så en anden ting.

 

 

 

Jo. Men der er forskel på hvordan man gør det, og hvad det egentlig ér effekten af dét man gør ér.

 

Jeg kan sagtens lære en hund (eller mine spejder, for den sags skyld) at det er mig der bestemmer, ved pludselig at flå madskålen eller tallerkenen fra både hund og spejdere, midt i de spiser........

Spørgsmålet er så bare hvor længe de vil finde sig i det.

Og hvis de finder sig i det, kan man jo spekulere lidt over, om jeg ikke havde kunnet formidle samme budskab, at jeg bestemmer, ved andre virkemidler istedet.

 

Jeg har aldrig helt forstået hvorfor man vil gøre det så kompliceret at holde hund.

Dels tror jeg ganske enkelt ikke på at en hund vil genkende "hundesproget" når det udføres af mennesker, og dels tror jeg man vil få langt mere ud af "bare" at opføre sig normalt, undlade at opbygge konflikter med sin hund, og istedet arbejde på tilliden.

Så skal hunden nok lære at tolke "menneskesprog", ganske som vi lærer at tolke "hundesprog".

 

 

Og lige med sådan noget som ressourceforsvar, så hjælper det jo ikke noget at man sidder dér og gaber og smasker og vender siden til og så videre, hvis man i samme åndedrag flår griseøret ud af gabet på hunden.

Så er det eneste man har lært hunden dét at den heller ikke kan stole på hvad den tror den ser.

 

 

Skidt. For nogen giver det sikkert god mening alt sådan noget dér. Jeg har bare aldrig set fidusen i det.

 

oki, så jeg gør lidt rigtigt:banan: det er ingen det har sagt at det skulle være nemt;-)

Med hensyn til blodet,så var det frisk blod, og jeg ville lige tjekke om hun havde en rift eller noget... Ikke andet end det... Men vil begynde at træne med hende, slip kommandoen, så vi kan tage noget fra hende hvis det blir nødvendigt...

[Ulla H]

Hej Katrine

Jeg tager aldrig noget lækkert fra mine hunde og da slet ikke, noget jeg selv har givet dem. Noget andet med de de finder på gaden.

Og jeg prøver at begrænse ordren NEJ til det mest alvorlige, som hvis en 3-5 mdr´s løber med briller, mobil, fjernbetjening.

Mht til Nej kommando så skal Ja eller værsegod læres samtidig, eller er øvelsen negativ. Hvis man misbruger NEJ, tror hunden jo den hedder NEJ,

Du kan sagtens give svineører og lignende , men så er det hundens og ikke dit.

[Ulla H]

TIL DC W

 

Mener der står, at du skal kigge væk , blinke og smaske, altså hele 3 ting samtidig, men husk ; hunden ser nok ikke på en, den har jo sit griseører og er fuldt optaget.

Men hvis den kigger, så tænk, hvis vovsen er dårlig til hundesprog og tror man smasker, fordi man savler af ophidselse over, hvordan man skal stjæle det ører.

[DKWiechert]

TIL DKW

 

Mener der står, at du skal kigge væk , blinke og smaske, altså hele 3 ting samtidig, men husk ; hunden ser nok ikke på en, den har jo sit griseører og er fuldt optaget.

Hvis hunden ikke ænser det alligevel, hvorfor så overhovedet gøre det?

Nu har du altså tabt mig helt.

 

 

Men hvis den kigger, så tænk, hvis vovsen er dårlig til hundesprog og tror man smasker, fordi man savler af ophidselse over, hvordan man skal stjæle det ører.

Og igen er spørgsmålet, hvorfor så overhovedet forsøge at snakke "hund"?

[Gæst mosgaard]

Er der noget der er så utrolig godt at din hund ikke vil aflevere det, så er det for godt til at din hund kan få lov at få det af dig. Ergo skal din hund ikke sættes i en situation hvor i kan få den konflikt. Konflikter taber man så nemt, hvis ikke på den ene så den anden måde. Jeg ville sørge for at lege bytte med noget 'mindre vigtigt' i din hunds øjne. Og så skal du gerne have noget der er bedre som er værd at bytte med. På den måde får du opbygget tillid, mens du langsom, kan udvide niveauet. Men husk altid først at udvide når succesraten er stor, så tilliden kan forblive i opadgående retning.

Du skal som leder forudse hvor konflikterne der kan komme og undvige dem bedst muligt indtil I kan mestre at møde dem uden at de forbliver en konfliktmulighed for jer. Det er dødsvært når man lige skal lære det hele, men begynd at tænk på hvordan du kan se dem inden de opstår, og dernæst undgå dem.

 

Dernæst få læst nogle af de nævnte bøger, så du kan komme på forkant med nogle af de problemer du møder...

 

Held og lykke med det.

[Gæst mosgaard]

Husk dog ikke at overtræne bytte-lege. Forestil dig hvis det var dig der hver gang du havde fået noget skulle aflevere det igen - så alt med måde:blink:

[Gæst Katrine]

Det er da utroligt som ens ord kan forvrænges. Jeg skrev intet i forhold til at tage maden fra hunden.

Jeg skrev at dæmpende signaler kan have en effekt på hunden, hvis dens gøen er angstpræget.

Det kan godt være vi ikke er enige om, hvorvidt hunden kan forstå de dæmpende signaler, men jeg vil til enhver tid fastholde at de må være lettere for den at forstå end menneskesporg, som unægteligt skal indøves!

[Ulla H]

Til DK W

Jeg har nok udtrykt mig forkert, men jeg kom sådan til at grine over dette smasken og kigge væk.

Mine ville være skideligeglade med mit hundesprog, hvis de fandt ud af, jeg ville stjæle fra dem.

Både mine grækerer og de 4 cockerer er madører, og har jo udviklet resurceforsvar over for hinanden. Og jeg holder nallerne væk, hvis een har fundet noget sjovt at vogte og de andre er i nærheden. Med een hund ville jeg nok kunne dæmpe den til aflevering.

Men jeg så mig selv sidde i sofaen og lave hundesprog med sjov ansigtsudtryk , ved siden af en hund, der bare sagde- fjern dig , du er for tæt på mit bytte. DET ER SKU MIT. DU HAR SELV GIVET MIG DET.

[cs-dumle]

Okey, så faktisk bare være i nærheden af hende og stille og roligt nærme sig og rose hende? Jeg kan se hvad du mener at holde fast i det og bestemme, men har haft en enkelt episode med hende hvor hun løb med en sok, og da jeg ville tage den fra hende, så bed hun og var meget beskyttende overfor sokken, indtil jeg "tog fat i hende" og fik den fra hende. Så er derfor en smule tilbageholde.... (er for mange år siden blevet bidt i ansigtet af en gravhund, så er lidt påpasselig)

 

Dine råd er super, netop fordi det er lidt svært at vide hvornår hun er selvsikker eller bange. Har set glimt af det selvsikre- og der er hun fantastisk :hjerte:

 

Jeg mener bestemt ikke du skal holde fast i hunden! Jeg mener at hvis i vil hygge med hende med tyggeting kan i godt holde fast i den anden ende af tyggepinden, men så snart i har sluppet er det hendes og så er det ikke sikkert i får lov til at tage fat igen.