Hop til indhold

Altid under "kontrol"?


Amocca
 Share

Recommended Posts

Jeg var på et kursus i sidste weekend, med en dame som mente at vi var alt for dårlige til at lade vores hunde være i fred ;-) At vi ikke engang kunne gå en tur med dem, uden at vi skulle blande træning ind i det... At vi glemte at lade vores hunde bare være hunde, og lave hundeting, fordi vi altid skulle have alting under "kontrol"....

 

Jeg tænkte: naaaah, jeg giver hende da masser af plads og fred til at være hund på en gåtur....

 

Søndag morgen gik jeg en tur på stranden med hende fri... i løbet af ca. 20 minutter på stranden, havde hun tilbudt at gå på plads 5 gange, jeg havde kaldt hende ind 2 gange, bedt hende om IKKE at rulle sig i en død måge 1 gang og hun havde taget frivillig kontakt og duttet mig et utal af gange...

 

Herefter røg hun i flexlinen og vi gik op i skoven... i flexlinen kommer hun kun ind hvis jeg beder hende om det.... hvis jeg ikke siger noget, så er hun tilfreds med at undersøge verden omkring hende.... ryger linen af, er hun straks obs på mig. Kommer hen, dutter mig, tager kontakt, tilbyder adfærd osv...

 

Så måske havde damen fat i noget? Min hund kan åbenbart kun slappe helt af og være i sin egen verden, når hun er i flexlinen. Så ved hun hvor jeg er og hun ved også at INTET forventes af hende...

 

Når man er løs eller i den almindelige line, så kan det snildt ske, at man skal lave noget, eller at mor kan lokkes til at lege med bold eller uddele guffer for adfærd...

 

Det er da lidt tankevækkende, ikke?

 

Jeg tror ikke jeg som sådan vil lave om på noget, er jo glad for at hun er så obs på mig når hun er fri, men jeg vil nok overveje at bruge flexlinen lidt mere af og til :-D

 

Hvad med jeres hunde, er de altid "under kontrol" - eller kan de sagtens "tune jer ud" på en gåtur?

  • Like 2
Link til indlæg
Del på andre sites

Altså alt er under kontrol, når hunden har dig i snor, forstod jeg det rigtigt!:oops:

 

Klog hund! :mrgreen:

 

 

 

Du er simpelthen så skøn :5up:

 

 

Aslan tuner os ude om han er i snor eller var fri (en af grundene til at han ikke er fri). Jeg kan kun sige nyd kontakten, jeg ville ønske jeg havde formået det samme :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Basset-baby

Tankevækkende !! Selvfølgelig er det rart med en opmærksom hund, men jeg kunne nu godt nøjes med at hunden bare kiggede tilbage i ny og næ.

 

Nu har jeg så en race der er meget selvstændig, så mine forventninger er nok heller ikke voldsomt høje :lol: Men han skal trænes- det er sikkert :cool:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan sagtens genkende det du skriver, Amocca, mest med Iso. Frostie opsøger mig også tit, men mest for at se om jeg har guffer med... :lol: Iso derimod kommer og tilbyder "plads", eller forventer at vi skal træne noget. Men hvis jeg ikke svarer på det, så løber hun frit og snuser. Egentlig er det jo ikke så underligt, hun er jo trænet fra hvalp af, til at man kan træne alt hvor som helst. Hun elsker også at træne, så når vi en gang imellem træner på gåturene, så er det svært at stoppe hende igen. Meeen, hun er så rigeligt "bare hund" herhjemme i haven, og på de fleste gåture, så jeg synes ikke det er så galt igen. Men helt klart noget jeg tænker over, når vi går tur!

Link til indlæg
Del på andre sites

Både og :blink:

 

Caisar var altid meget obs på mig, især hvis han havde set at jeg havde kommet en bold i lommen - han elskede at have sin"sut" i munden :roll: Og få mig til at kaste den, men jeg vidste også at tog jeg den frem så fik jeg ikke fred for ham :lol:

 

Men jeg har altid gjort det, at jeg har brugt halsbåndene meget, for at fortælle hundene hvad jeg forventede/forventer af dem!

Især med schæferne, som jeg trænede bhp/ipo med, hvor de skulle bære kæde i programmet.

Når vi trænede så var det altid i kæde, og de var klar over at kom den på, betød det træning = bold, fokus på mig osv.

 

Og når vi så holdt fri og bare gik tur, og de gerne måtte slippe fokus fra mig, og være knap så "præcise", f.eks. når vi skulle over en vej behøvede de ikke sidde 100% lige på plads, så havde de aldrig kæde på, men et andet halsbånd. Ofte læder ;-)

 

Dette fungerede så godt, og de vidste også, at når de blev striglet og derefter fik kæden på, så var det fordi at de skulle i svømmehallen :blink: Så gad Caisar lige pludselig godt blive striglet :lol:

 

 

Mht. Gizmo så vil jeg gerne have et nome-halsbånd til ham som skal bruges til træning, også går han med et almindeligt nylon halsbånd til dagligt. Men han er meget anderledes end schæferne, og er god til at koble sig fra mig, i øjeblikket lidt for god, med alle de hormoner han har i sin 11 mdr. gamle krop :roll::lol:

Han kan også sagtens finde ud af, at komme og få en guf og så bare løbe videre igen uden at forvente flere :-D Hvorimod Ling, hvis han først finder ud af, at jeg har guffer med i lommen så tilbyder han hele tiden plads og danse ved siden af... Og han kan være ret så pågående :roll:

 

Men med al den debat der foregår nu, mht. løse hunde, forbud, ja I ved... så er det vist meget godt, at hundene på sin vis altid er under kontrol, og har kontakt når de er løse... Og der er jo heller ikke nogen der jubler når vi møder hunde som er total uden kontrol, der er ingen der tænker "nej hvor dejligt at den bare får lov til at være hund", nej vi tænker nok mere istedet "så få dog styr på dit kræ, arghhh"...

 

Men spændende emne :5up: :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes "damen" har en god pointe. Jeg har nu også altid haft den holdning at gåture var til for hundens skyld, og ikke for ejerens. Så længe de ikke ligefrem trækker armen af mig, får de lov til at være i fred.

 

Der er så lige det ekstra med Vinnie, at jeg altid har klikker med, for at distrahere hende fra ting og folk hun ellers ville overfalde :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Både og :blink:

 

Caisar var altid meget obs på mig, især hvis han havde set at jeg havde kommet en bold i lommen - han elskede at have sin"sut" i munden :roll: Og få mig til at kaste den, men jeg vidste også at tog jeg den frem så fik jeg ikke fred for ham :lol:

 

Måske er det der "fejlen" ligger hos mig :hmm: Hun ved jeg har en bold i lommen, og selvom den ikke kommer frem en eneste gang, så vil hun under alle omstændigheder gerne prøve at se om hun ikke kan overtale mig til at finde den frem...

 

Men jeg har altid gjort det, at jeg har brugt halsbåndene meget, for at fortælle hundene hvad jeg forventede/forventer af dem!

Især med schæferne, som jeg trænede bhp/ipo med, hvor de skulle bære kæde i programmet.

Når vi trænede så var det altid i kæde, og de var klar over at kom den på, betød det træning = bold, fokus på mig osv.

 

Og når vi så holdt fri og bare gik tur, og de gerne måtte slippe fokus fra mig, og være knap så "præcise", f.eks. når vi skulle over en vej behøvede de ikke sidde 100% lige på plads, så havde de aldrig kæde på, men et andet halsbånd. Ofte læder ;-)

 

Dette fungerede så godt, og de vidste også, at når de blev striglet og derefter fik kæden på, så var det fordi at de skulle i svømmehallen :blink: Så gad Caisar lige pludselig godt blive striglet :lol:

 

Jeg er helt enig med dig i, at hundene kan skelne hvilket "tøj" de får på, jeg tror bare ikke jeg har brugt det særligt bevidst, lige bortset fra med flexlinen... Når hun har været i den, så har jeg ikke stillet krav, hverken til at gå pænt eller noget som helst andet...

 

 

Mht. Gizmo så vil jeg gerne have et nome-halsbånd til ham som skal bruges til træning, også går han med et almindeligt nylon halsbånd til dagligt. Men han er meget anderledes end schæferne, og er god til at koble sig fra mig, i øjeblikket lidt for god, med alle de hormoner han har i sin 11 mdr. gamle krop :roll::lol:

Han kan også sagtens finde ud af, at komme og få en guf og så bare løbe videre igen uden at forvente flere :-D Hvorimod Ling, hvis han først finder ud af, at jeg har guffer med i lommen så tilbyder han hele tiden plads og danse ved siden af... Og han kan være ret så pågående :roll:

 

Pågående er nok også det ord jeg ville bruge om Karla :mrgreen: Hun tilbyder fx plads, når det ikke hjælper, så spurter hun 3 skridt foran og tilbyder en smækdæk, så jeg er ved at falde over hende :lol: osv. Hun forstår fint et "slut"... men glemmer det så få minutter senere og forsøger sig igen...

 

Den eneste undtagelse fra denne regel er på vores morgengåtur i parken før job (altså når den sædvanlige rutine kører), der ved hun godt, at jeg knapt er vågen :mrgreen: så der tuller hun bare rundt og læser avis...

 

Men med al den debat der foregår nu, mht. løse hunde, forbud, ja I ved... så er det vist meget godt, at hundene på sin vis altid er under kontrol, og har kontakt når de er løse... Og der er jo heller ikke nogen der jubler når vi møder hunde som er total uden kontrol, der er ingen der tænker "nej hvor dejligt at den bare får lov til at være hund", nej vi tænker nok mere istedet "så få dog styr på dit kræ, arghhh"...

 

Men spændende emne :5up: :-D

 

Hehe, nej det har du ret i. Jeg har aldrig tænkt "næææh hvor dejligt" når jeg møder løse kræ ude af kontrol... :-D alt med måde? er måske svaret her?

Link til indlæg
Del på andre sites

En lang overgang måtte jeg komplet undgå at have noget godt med på gåturen og så kun gå og kigge stift fremfor mig. For ellers kunne Carla kun gå og kigge op på mig. Det var virkelig belastende.

Efter at have skåret markant ned på kontakten kan hun nu gå laaang tid uden at tilbyde noget - dog holder hun sig inden for 20 meter afstand konstant.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg var på et kursus i sidste weekend, med en dame som mente at vi var alt for dårlige til at lade vores hunde være i fred ;-) At vi ikke engang kunne gå en tur med dem, uden at vi skulle blande træning ind i det... At vi glemte at lade vores hunde bare være hunde, og lave hundeting, fordi vi altid skulle have alting under "kontrol"....

 

Jeg tænkte: naaaah, jeg giver hende da masser af plads og fred til at være hund på en gåtur....

 

Søndag morgen gik jeg en tur på stranden med hende fri... i løbet af ca. 20 minutter på stranden, havde hun tilbudt at gå på plads 5 gange, jeg havde kaldt hende ind 2 gange, bedt hende om IKKE at rulle sig i en død måge 1 gang og hun havde taget frivillig kontakt og duttet mig et utal af gange...

 

Jeg kan egentlig ikke forstå, det er et problem :hmm: Hvis hun opsøger dig, er det jo ikke fordi, du ikke lader hende være i fred og vil have alt under kontrol? Så nyder hun det vel også og er bare hund imens alligevel.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tyson er meget "bare hund" på turene (men holder sig dog altid i nærheden af mig og tjekker jævnligt, at jeg stadig er med - man er vel morsyg ;-)). Hvis jeg kalder på ham eller beder ham gøre noget (f.eks. balanceøvelser på træstammer, dirigering eller andre øvelser), kommer han glad hen og gør det, men det er ikke noget, han ser ud til at gå "vente på", selvom han som sagt er fint opmærksom på mig. DOG med den undtagelse, at hvis jeg har den magiske pivebold med, så går han gerne konstant og tilbyder at gå plads i håb om at få den. :lol: Jeg har den ikke så tit med, kun hvis jeg vil træne lidt heelwork med ham i parken. Jeg sørger for, at han ikke ser, at jeg tager den med, så han opdager den først, når vi skal til at træne. Derefter er han resten af turen dog meget opmærksom på, at jeg har den. :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Her kan jeg godt gå en tur uden den behøver foregå under fuld "kontrol", Obelix er altid meget opmærksom på mig og især når han er løs, han tager også oftere kontakt når han er løs fremfor når han er i flex linen.

 

Jeg er nok selv lidt slem til at blande trænning ind i gåturene, men det er ikke noget jeg ser som et problem :-).

 

Jeg kan dog sagtens trave en god tur afsted i flexlinen hvor han får lov til at være i fred :-D.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad var det for en dame du var på kursus hos? Bare fordi jeg er nysgerrig:-)

 

Jeg kan ikke ligefrem påstå at jeg selv kan genkende det, fordi kontakt er noget jeg altid har skulle slide for. Frihed og selvstændighed er jo en stor belønning for min mille, så derfor har jeg måtte tænke omvendt af det, jeg selv har lyst til (kontakt); at belønne med frihed og mulighed for at være selvstændig. Af den omvej får jeg mere kontakt.

 

Men emnet er spændende og tror damen har en pointe i, at kontrol og kontakt nogle gange tager overhånd. Ikke forstået sådan, at hver mand skal slippe sin hund løs, men at hunden får tid til at fordybe sig i egne oplevelser på turen. Udfordringen er nok der, hvor hunden er så fokuseret på ejer, at den ikke fordyber sig overhovedet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tror absolut hun har aft i noget :5up:

 

Det er sjældent vi går tur uden lige at træne lidt tricks eller HTM positioner :engel:

 

Kan så heller ikke finde på at slippe hende, og så bare lade hende nyde det indtil hun kommer i snor igen. For hvis jeg kalder for lidt på hende, eller passer mig selv for meget, stikker hun efter den første hare eller råvildt hun ser :engel:

 

Især når vi går i skoven, sørger jeg for at jeg altid kan se hende, ellers kan jeg lige pludselig høre lyden af et styk råvildt med hund efter sig :oops::oops: :stupid:

 

I flexlinen får hun mere frihed, for det kan hun netop ikke gå på jagt alene :mrgreen: Men holder stadig kontakten med hende, for det kan nemt komme andre mennesker, der hvor hun har flexlinen på.

 

I haven kan hun tilgengæld være alt det hund hun vil :5up:

 

Tror ikke hun lider overlast på nogen måde :engel::mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Noget af det bedste Ling ved, det er hvis jeg møder nogen på vores gåture og falder i snak. For så kan han virkelig få lov til at fordybe sig i et hul, og bare grave og grave, og han går op i det med liv og sjæl :lol:;-)

 

Det samme gør sig gældende når vi er inde og se Hubertusjagt i Dyrehaven. Så finder vi et godt sted at stå i forhold til en forhindring vi gerne vil se, og så kan Ling få lov til at grave og grave - til stor morskab for de andre tilskuere ;-)

 

Han er nærmest som på epo når han først får lov til at fordybe sig, og er næsten ikke til at få med videre :lol: :blink:

 

Gizmo fatter ikke helt det der med at fordybe sig i et hul... Han synes bare det er sjovt at grave med begge forben, og helst i retning af os :roll: Og ellers så går han igang med at beskære grene og hvad han ellers kan finde på :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan egentlig ikke forstå, det er et problem :hmm: Hvis hun opsøger dig, er det jo ikke fordi, du ikke lader hende være i fred og vil have alt under kontrol? Så nyder hun det vel også og er bare hund imens alligevel.

 

Hun opsøger mig, fordi hun er vant til at "få noget ud af det" / er vant til at jeg tager imod og vi så laver noget... så det er helt og holdent min egen "fejl"... jeg har jo selv skabt det lille træningsmonster :genert:

 

Jeg synes måske ikke det ligefrem er et problem, men jeg tror den kære dame har fat i noget... Jeg tror hun skal "lære" bare at være hund og fordybe sig i en duft eller et hul, istedetfor konstant at være obs på om vi skal lave et eller andet sammen...

 

Hun hed iøvrigt Anette Skaarup til den der spurgte om det...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst SikkeEtHundeliv

Oskar er rigtig god til at "tune" mig ude når han løber frit. Han kommer lige hen engang imellem men ellers så løber han bare rundt.

 

Basse kan også finde ud af at hygge sig uden mig "tune" mig ude men han løber alligevel ikke så forvirret rundt som den lille Oskar - Der bare løber for at løbe :vedikke:

 

De får ikke lov til at "passe sig selv" når de er i snor - Og dog. Basse trækker ikke så han tuller lidt rundt i sin egen verden.

Oskar derimod har mig i snor og går med mig så han får ikke lov til at passe sig selv - Men vi øver "Gå pænt" hver gang vi er ude og gå.

 

Alt i alt tror jeg mine hunde er gode til at lukke af for mig når de ikke "Skal" noget.

Basse ænser ikke mig når han har fundet et godt hul i en mark :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Afganskmynde

Ja, jeg tror godt jeg ved hvad du og hende damen mener.

 

F.eks naar vi tager i hundepark, saa lader jeg dem goere hvad de lyster, inden for rimelighedens graenser, og der er minus traening. De behover ikke gaa ved min side, de maa gerne gaa foran mig og traekke i linen, vente ved doren skal de ikke. og de maa lobe og lege og der er minus indkaldning med mindre det er livsvigtigt. Jeg henter dem eller de kommer, hvis de lyster.

 

Jeg korser mig ofte over den type ejere, som bringer traening med sig til hundeparker. Saa skal de vente, taalmodigt foran laagen og de skal gaa paent, helt ind ved ejer paa vej dertil, nogle bringer traeningen ogsaa videre indenfor hundeparken, hvor andre hunde gor traeningen endnu mere problematisk. Jeg taenker altid indeni mig selv : Lad dog hunden vaere i fred, den skal jo i 'tivoli for hunde' og nyde det uden indblanding' i bare en 1 time.

 

Jeg synes faktisk det letter traeningen i andre henseender, at de faar dette puste rum!

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu går jeg aldrig i hundeparker / skove, så der får hun ikke den frihed.... meeen jeg tror nu - at hvis jeg gjorde - alligevel, at jeg ville kræve et minimum af decorum, som fx vente ved låge og lign. hvis det var det jeg krævede normalt...

 

Man kan jo godt opføre sig pænt, og så som belønning få lov at blive sluppet løs i "hundetivoli" :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan sagtens nikke genkendende til hvad I skriver. Jeg elsker at Enzo gerne vil træne, men jeg er ved at få pip af, at han ikke viger fra min side, når han er fri, og vi går ture, hvor vi bare skal nyde duftene, naturen, vejret, gåturen osv. Han går også på plads, eller rundt om mig, så jeg er ved at falde over ham - og har gjort det fra helt lille. Jeg syn's ikke jeg har opelsket det - men ja indrømmet - nogen gange er det blevet for meget (det er svært at komme frem, når der står 36 kg "i vejen" :blink:), så har han fået sin bold og så løber han også gerne rundt og fjoller - jeg er dog stadig centrum for opmærksomheden og omdrejningspunkt for hvor han løber. - og han kommer gerne stadig ind og går på plads eller andet.

 

Når han løber sammen med sine hundevenner er han mere "fri" - men han er stadig meget obs på hvor jeg er.

 

Er han i flexen snuser han ofte og går meget mere i sin egen verden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det havde jeg slet ikke tænkt over... Vi har ikke meget kontakt under vores gåture, for Sille trækker for at komme fremad og Molly sakker bagud og vil gerne have liiidt ekstra tid til at snuse. Så det er altid, Sille vent, Molly kom nu, Sille og Molly lad være med at spise græs. Tis nu og mer´ tis tis, så jeg tror faktisk de lukker af og lader som ingenting. Måske tænker de: holder hun aldrig kæft :roll:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu har jeg jo lige fået en voksen hund hjem - med spids i!, så nej det er ikke et problem her:-)

 

Han løber dog ud, stopper og kigger tilbage - det roser jeg for, og så er jeg begyndt at klikke og stikke ham en godbid hver gang han selv opsøger mig, så det gør han tit.

 

Jeg kan slet ikke se problematikken. Overhovedet ikke.

 

til gengæld mødte vi en fyr med en schæfer, som var i snor og blev revet i hver gang den trådte lidt frem - der ser jeg et problem.

 

For mig handler det om hvilke metoder du træner efter. I klikkertræningen kan man sige at hunden altid er "fri" og glad, mens en straffende metode jo ikke giver denne type opsøgende hund...

 

Hvis han slap den schæfer, så ville det nok vise sig, at jeg lettere kunne kalde min spidsmix hen end han kunne kalde sin hyrde...

 

Jeg træner mine dyr hele tiden hele dagen. De lærer jo alligevel hele tiden, så hvorfor skal jeg ikke tage ansvar for hvad de lærer? Jeg er tilhænger af det stik modsatte end denne "dame" - at man aktivt går ind og tager styring over, hvad dyret lærer i stedet for at lade stå til og at man integrere det i hele omgangen med dyret. For eksempel er jeg meget OBS på hvad jeg belønner af adfærd - Er det en adfærd jeg gerne vil se mere af? Så får han belønning - er det ikke, så ignorere jeg eller fjerner ham fra situationen.

 

Hvis jeg ikke gør dette, så lærer han jo alligevel noget. Og det er sjældent det, som jeg gerne vil have.

 

For mig er det naturligt at leve sådan med mine dyr - jeg tænker hele tiden i hvad jeg belønner og ignorere og hvorfor - jeg er jo en kæmpe indlæringsNØRD.

 

Men det betyder også, at vi lever et meget forudsigeligt liv herhjemme. Der er ikke hårdhed, men masser af konsekvens - og ganske som med børn oplever jeg, at det skaber livskvalitet for mine dyr - for så skaber de sig ikke over for gæster, og jeg kan tage dem med rundt uden problemer.

 

Jeg synes faktisk ikke man kan være bekendt ikke at tage ansvar for, hvad ens dyr lærer.

 

Og gør det så Hugo til mindre hund? Eller mine katte til mindre katte? Mit svar er nej - men jeg har da mødt holdningen. Nogle katteejere mener, at jeg ødelægger kattens natur ved at træne dem sådan. Det er ikke mit indtryk at man kan det. Og en Eurasier ejer, som jeg kender, mener, at Hugo (som er meget spidshund i sind) skal have lov til at gøre nærmest som han vil fordi det er hans "natur".

Det oplever jeg så bare ikke, at der kommer noget godt ud af.

Og hvad er natur?

Og hvad er det at være "hund"?

 

Mine dyr lever sammen med mig i et menneskeskabt samfund, hvor jeg anser det for min fornemste opgave at lære dem at begå sig.

 

Og herre gud - de gør da masser af uartige ting alligevel! Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan mit hjem ville være med seks dyr uden opdragelse:-)

 

I går fx sad jeg og spiste, og på den ene sidde sidder en kat - på bordet for det må man gerne herhjemme lige som Hugo gerne må stå i vindueskarmen og kigge ud - og på den anden side Hugo.

 

jeg ignorere, men to selvstændigt tænkende dyr lader sig nu ikke altid sådan træne. Så Hugo giver mig arm et skub, så jeg taber min mad - hvorefter de deler den.

 

Hvad gjorde jeg? Jeg kom sådan til at grine.

 

Jeg er stor tilhænger af "intelligent ulydighed", men jeg ser ingen grund til at lade stå til. Så jeg træner mine dyr dagen lang i alle timer vi er sammen.

 

Træning er ikke kun sit, dæk og plads - det er alt hvad jeg gør med dem.

 

Jeg oplever ikke, at det giver triste dyr - tvært imod. Forudsigelighed giver selvsikkerhed. Og intelligent ulydighed.

 

Jeg laver masser af fejl - så der hvor jeg kan undgå fejlindlæringer, handler det om at gribe muligheden.

 

De hunde, der er beskrevet i denne tråd lyder for mig som nogle rigtig positivt trænede glade og selvsikre dyr. Ja tak, sagde nørden, for sådanne hunde bydes velkommen af omgivelserne. Så flere af dem tak:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

PS Turid Rugaas stillede sig for nyligt op på en stor amerikansk konference for trænere og adfærdsbehandlere og sagde noget ala: "I gamle dage, hvor hunde ikke blev trænet, var der færre adfærdsproblemer end i dag"

 

Folk var rystede.

 

Jeg mener, som det fremgår, at det forholder sig stik modsat. Og hvis der i gamle daaaaage var færre problemer, så skyldes det nok snarere, at man skød problemhunde i baggården i stedet for at søge hjælp....

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...