en historie om et adfærdsproblem hos hund og et løsningsproblem hos menneske

[Lenschow]

Jeg har aldrig været på en behandling, hvor løsningen ikke lå hos mennesket:-) Mine egne dyrs "problemer" skyldes for det meste også mig med mindre der er smerte involveret.

 

Igår fx... jeg giver Hugo en godbid - så kaster jeg en til Fie (kat), der sidder og glor lidt derfra. Spørg mig ikke hvorfor? Jeg tænkte ikke.

 

Resultat: Hugo farer frem i et ressourceforsvar efter godbidden og jeg troede det skulle koste mig en kat (en skotsk import, den eneste af sin slags i DKog med maven fyldt med killinger og fælles ejerskab med to andre....:stupid:) heldigvis fatter katten nada og går bare - men for pokker!

 

Hvorfor kaste mad mellem to arter som lige er ført sammen? Hugo har ikke vogtende adfærd om mad normalt, men jeg fremprovokerede det jo selv....

 

Ih hvor dumt! :stupid:

 

Heldigvis gik den - for det gør den slags jo for det meste, men dette blot for at fortælle, at jeg laver masser af den slags tåbeligheder:-)

 

Hver dag:damn:

[Lille Louie]

Knaldekalle har hentehår...

 

Op op op :klap:

[Petrine]

Godt i fandt en løsning.:5up:

 

Når Groa kom for tæt på vores mad strirrede vi på hende, så trak hun sig tilbage.

 

 

Uf, synes stirre på hund er lidt voldeligt (men måske er jeg blødsøden)

 

Hvad er teorien bag at stirre på sin mad? Hvis jeg taber en guffer og vil have Petrine til at finde den, så stirrer jeg på guffen og hun finder den

[Gryn]

Uf, synes stirre på hund er lidt voldeligt (men måske er jeg blødsøden)

 

Hvad er teorien bag at stirre på sin mad? Hvis jeg taber en guffer og vil have Petrine til at finde den, så stirrer jeg på guffen og hun finder den

 

Strirre er måske også lidt overdrevet, det er ikke sår'n intens stirren.

[Gæst Buddha]

Uf, synes stirre på hund er lidt voldeligt (men måske er jeg blødsøden)

 

Hvad er teorien bag at stirre på sin mad? Hvis jeg taber en guffer og vil have Petrine til at finde den, så stirrer jeg på guffen og hun finder den

 

Sådan noget kopiere hundeadfærd. Nogle hunde stivner og viser evt. tænder, hvis en anden kommer hen for at tjekke deres tyggeben ud. Har set Motor gøre det, uden tænder dog, men sådan blive stiv i det-agtigt og det virkede på den anden hund.

 

Hvis jeg stirrer på min mad, dutter han mig bare hårdt i hovedet og ser meget forventningsfuld ud

[søster lagkage]

Uf, synes stirre på hund er lidt voldeligt (men måske er jeg blødsøden)

 

Hvad er teorien bag at stirre på sin mad? Hvis jeg taber en guffer og vil have Petrine til at finde den, så stirrer jeg på guffen og hun finder den

 

jeg synes sjovt nok også, at det er lidt ... voldsomt. jeg kan jo lige som råbe af ham og alt muligt, uden at han trækker sig. så der må lige en rimeligt heftig hold-dig-væk-besked i min stirren på maden, og det er næsten lidt synd at han skal bo med mennesker med ressourceforsvar, når han nu selv helst spiser ben på skødet af os. men det kan vel ikke være anderledes, så længe han er sådan en pestilens

 

i øvrigt har han stort set mistet interessen for spisebordet, så det er ret dejligt.

[AnjaCS]

Uf, synes stirre på hund er lidt voldeligt (men måske er jeg blødsøden)

 

Hvad er teorien bag at stirre på sin mad? Hvis jeg taber en guffer og vil have Petrine til at finde den, så stirrer jeg på guffen og hun finder den

 

 

Det er vel noget meget grundlæggende i deres sprog? Sådan lidt a la jeg-har-øje-på-det-her-mad-og-er-klar-til-at-reagere..?

 

Basse deler stort set alt spiseligt med katten - men IKKE kyller.

Katten går helt amok over kyller, og forvandler sig til et frådende lille monster (han kravler gerne op af mig og flår kyllen ud af hånden på mig med alle kløer fremme).

 

Men da han en dag ville hen mod hunden med en kylle, stivnede hun kort og gloede på kyllen. Så lagde katten sig helt afslappet 50 cm derfra og fulgte blot med.. Der blev ingen yderligere konflikt af det, og det er stadig reglen at kyller deles IKKE...

[Gryn]

jeg synes sjovt nok også, at det er lidt ... voldsomt. jeg kan jo lige som råbe af ham og alt muligt, uden at han trækker sig. så der må lige en rimeligt heftig hold-dig-væk-besked i min stirren på maden, og det er næsten lidt synd at han skal bo med mennesker med ressourceforsvar, når han nu selv helst spiser ben på skødet af os. men det kan vel ikke være anderledes, så længe han er sådan en pestilens

 

i øvrigt har han stort set mistet interessen for spisebordet, så det er ret dejligt.

 

Nu ved Groa så godt at maden på bordet er vores, og at hun ikke skal sidde op af os når vi spiser. Men en gang i mellem så glemmer hun det med afstand.

[søster lagkage]

Nu ved Groa så godt at maden på bordet er vores, og at hun ikke skal sidde op af os når vi spiser. Men en gang i mellem så glemmer hun det med afstand.

 

faktisk er jeg ligeglad med afstand, jeg vil bare ikke have vild stress og gøen. og det har jeg ikke nu. stadig er jeg nok lidt latterlig, men er lidt ked af at afvise ham, når han nu aldrig beder os om at skride. kan bare ikke se anden løsning - ud over selvfølgelig at give ham en stol og tallerken ved middagsbordet, men det synes jeg alligevel ikke, at jeg vil

[Ninjamor]

Det er vel noget meget grundlæggende i deres sprog? Sådan lidt a la jeg-har-øje-på-det-her-mad-og-er-klar-til-at-reagere..?

 

Basse deler stort set alt spiseligt med katten - men IKKE kyller.

Katten går helt amok over kyller, og forvandler sig til et frådende lille monster (han kravler gerne op af mig og flår kyllen ud af hånden på mig med alle kløer fremme).

 

Men da han en dag ville hen mod hunden med en kylle, stivnede hun kort og gloede på kyllen. Så lagde katten sig helt afslappet 50 cm derfra og fulgte blot med.. Der blev ingen yderligere konflikt af det, og det er stadig reglen at kyller deles IKKE...

 

 

Jep. At stirre på noget er dels interesse, som når vi tager stand for en godbid, men kombineret med kropssproget (stivnen og evt. at puste sig op) er det også at kræve ejendomsretten over noget.

[Splinten, mor og mig]

faktisk er jeg ligeglad med afstand, jeg vil bare ikke have vild stress og gøen. og det har jeg ikke nu. stadig er jeg nok lidt latterlig, men er lidt ked af at afvise ham, når han nu aldrig beder os om at skride. kan bare ikke se anden løsning - ud over selvfølgelig at give ham en stol og tallerken ved middagsbordet, men det synes jeg alligevel ikke, at jeg vil

 

Hvorfor dog ikke? Vilya sidder glad og gerne på en stol ved bordet, når vi spiser inde i spisesalen Så velopdragne er mine hunde nemlig.....

 

*host*

[luciente]

Uf, synes stirre på hund er lidt voldeligt (men måske er jeg blødsøden)

 

Hvad er teorien bag at stirre på sin mad? Hvis jeg taber en guffer og vil have Petrine til at finde den, så stirrer jeg på guffen og hun finder den

Nu er det altså maden man stirrer på og den er vist ligeglad:-D

[AnjaCS]

Jep. At stirre på noget er dels interesse, som når vi tager stand for en godbid, men kombineret med kropssproget (stivnen og evt. at puste sig op) er det også at kræve ejendomsretten over noget.

 

Det er i hvert fald effektivt. Hendes sprog undervejs var meget subtilt, og det tog noget tid før jeg lurede præcis hvad hun gjorde. Det var så små bitte signaler.. Men katten forstod dem omgående..

Jeg ved ikke om min kat er hunde-agtig, eller om det er universalt?

 

Hvorfor dog ikke? Vilya sidder glad og gerne på en stol ved bordet, når vi spiser inde i spisesalen Så velopdragne er mine hunde nemlig.....

 

*host*

 

Når jeg er hos min veninde, sidder Basse tit med ved bordet, oppe på en stol.. Der sidder hun fint og kigger på maden, og venter på at det bliver hendes tur..

Hendes far syns det er det sjoveste i hele verden!

[Gæst Buddha]

faktisk er jeg ligeglad med afstand, jeg vil bare ikke have vild stress og gøen. og det har jeg ikke nu. stadig er jeg nok lidt latterlig, men er lidt ked af at afvise ham, når han nu aldrig beder os om at skride. kan bare ikke se anden løsning - ud over selvfølgelig at give ham en stol og tallerken ved middagsbordet, men det synes jeg alligevel ikke, at jeg vil

 

Ej synes jeg da ikke du skal være ked af. Ville også få pip hvis Motor skreg hvergang jeg spiste. Vi har så bare omgået det på anden måde

 

Mon ikke Halfdan ville synes du var irriterende hvis du gav ham noget VIRKELIG lækkert i en skål, og du så begyndte at spise af det mens han også gjorde?

 

Desuden ligger han jo ved jer med sit tyggeben fordi han godt ved, at i ikke æder det :blink:

[søster lagkage]

Ej synes jeg da ikke du skal være ked af. Ville også få pip hvis Motor skreg hvergang jeg spiste. Vi har så bare omgået det på anden måde

 

Mon ikke Halfdan ville synes du var irriterende hvis du gav ham noget VIRKELIG lækkert i en skål, og du så begyndte at spise af det mens han også gjorde?

 

Desuden ligger han jo ved jer med sit tyggeben fordi han godt ved, at i ikke æder det :blink:

 

nej, halfdan deler gerne - ved jeg af erfaring ikke antydningen af ressourceforsvar - hans mennesker er tilgengæld nogle stride bananer hvad det angår (men det virker, og det er helt ærligt hovedsagen)

[Gæst Buddha]

nej, halfdan deler gerne - ved jeg af erfaring ikke antydningen af ressourceforsvar - hans mennesker er tilgengæld nogle stride bananer hvad det angår (men det virker, og det er helt ærligt hovedsagen)

 

Har du tygget i hans tyggeben?? Frem i lyset!

 

Synes godt du må have din mad i fred :ae: Og det virkede jo! Kun min hund som ikke fatter mit gebrokne hundesprog men som skrevet, så har jeg da prøvet.

[Gæst Findus]

Duffy fatter heller ikke, når hendes mennesker begiver sig ud i hundesprog, hun begynder at gø eller lægge op til leg, når vi stirrer på vores mad.. Og hun har endda tendens til ressource-forsvar af og til, men nej vi må åbenbart ikke gøre det godt nok synes hun...

[søster lagkage]

Duffy fatter heller ikke, når hendes mennesker begiver sig ud i hundesprog, hun begynder at gø eller lægge op til leg, når vi stirrer på vores mad.. Og hun har endda tendens til ressource-forsvar af og til, men nej vi må åbenbart ikke gøre det godt nok synes hun...

 

det ser bestemt ud til, at halfdan læser det tydeligt. vi mødte også en dobertæve med en bold i dag, hun lignede mig på en prik, da halfdan nærmede sig. stiiirrede koncentreret på bolden, og så trak han en bue uden om hende, helt udramatisk. sjovt at duffy og halfdan er så forskellige på det punkt, halfdan vil allerhelst at jeg holder i hans rå ben, mens han tygger i dem - og jeg må indrømme, at jeg er lidt slem til at bare hive ting ud af munden på ham, fordi han lige som slet ikke reagerer. er vist tit en ret upædagogisk hundemorstype

[Ninjamor]

Det er i hvert fald effektivt. Hendes sprog undervejs var meget subtilt, og det tog noget tid før jeg lurede præcis hvad hun gjorde. Det var så små bitte signaler.. Men katten forstod dem omgående..

Jeg ved ikke om min kat er hunde-agtig, eller om det er universalt?

 

Her i huset reagerer katten også på hundesproget omkring mad, men jeg tror faktisk det er erfaringer hun har gjort sig.

[AnjaCS]

Her i huset reagerer katten også på hundesproget omkring mad, men jeg tror faktisk det er erfaringer hun har gjort sig.

 

det kan også snildt være tilfældet her..

Mitte blev fundet som 4-5 ugers og boede hos en veninde med to store rotter. Da han rundede de ca. 20 uger rykkede han hjem til mig..

 

Han er en flab uden lige, men perfekt til at forstå hunden helt og aldeles..

[Ninjamor]

det kan også snildt være tilfældet her..

Mitte blev fundet som 4-5 ugers og boede hos en veninde med to store rotter. Da han rundede de ca. 20 uger rykkede han hjem til mig..

 

Han er en flab uden lige, men perfekt til at forstå hunden helt og aldeles..

 

Ah se, vores Miss Mille var heller ikke ældre desværre da hun blev verfet hjemmefra og min søn overtog hende. Så hun er jo vokset op sammen med hund og måske derfor god til "hundsk"..

[Gæst Golden]

Jeg kan ikke huske hvilken bog jeg har læst om al den her adfærd eller om det var diverse foredrag - men Lise Lotte Christensen skriver sådan her ihvertfald - og det beskriver det ok synes jeg:

 

Trussels-signalerne er blandt andre:

 

Stivne / fastfryse i position

Hunden stopper med det, den er i gang med, eks. stopper med at spise fra skålen, stopper med at tygge i benet osv. Ofte står hunden helt stille, evt. med hovedet sænket ned mod madskålen. Hundens øjne er store og stirrende, men hunden ser ikke nødvendigvis på modparten, ofte ser hunden ikke direkte på truslen, men virker næsten fjern i blikket.

[Gæst Buddha]

Sådan her gør Motor, Voodoo forstår ret tydeligt signalet til trods for at Motor ser mere bekymret ud end farlig

 

(Er kun det første stykke af videoen)

 

[media]

[/media]

[Gæst Golden]

Hvor ER han dygtig den bette ski' :hjerte: - sætter sig lige ned og klør sig bag øret - dæmpende signal - futter af igen og forsøger at finde noget andet interessant. Og fantastisk stor hund du har dig der - der lige lærer den bette lidt....

 

Smukke dygtige hunde :hjerte:

[Gæst Buddha]

Hvor ER han dygtig den bette ski' :hjerte: - sætter sig lige ned og klør sig bag øret - dæmpende signal - futter af igen og forsøger at finde noget andet interessant. Og fantastisk stor hund du har dig der - der lige lærer den bette lidt....

 

Smukke dygtige hunde :hjerte:

 

Ja det er vildt at de bare kan fuldt hundesprog når de er klar til at flytte hjemmefra, og det er suuuuper spændende at kigge på. Og ja, Motor er en totalt god hund, har været spændt på at se hvordan han ville klare at forklare hvad der var hans mad, men han siger sjældent voldsomt fra, så har nu ikke været nervøs for det.

 

Ydermere, så har han stået og snust til Voodoo som lå med tyggeben, men på ingen måde prøvet at stjæle det (det skal nok gå over når Voodoo bliver en irriterende unghund ).