Hysteriske tæppetissere...

[Umulia]

Jeg kommer sent til tråden, og indrømmer at jeg ikke har læst alle indlæg, så hvis der er gentagelser, beder jeg om jeres overbærenhed

 

Mit indtryk er at en hunds adfærd er ca. 50/50 genetisk og miljøbetinget, uanset race og størrelse.

Det er også mit indtryk at mange små hunde dagligt får deres grænser overskredet, endda af deres egne ejere, der burde vide bedre.

 

Jeg har egentlig ikke så meget at udsætte på de små hunde som sådan. De racer er som de er, og det er en smagssag, om man føler sig tiltrukket af dem. Men mange af deres ejere bekymrer mig.

Der er en klar dobbeltmoral i forhold til hvad man accepterer af henholdsvis små hunde og store hunde. Jeg ville ønske at nogle småhunde-ejere engang imellem ville lave det tankeeksperiment, at forestille sig at deres hund var 10 gange større. Ville de så acceptere dens adfærd?

Ofte er det sådan at adfærd, der nærmest ignoreres hos små hunde, betragtes som aflivningsgrund hos store hunde.

 

Det er lidt for "nemt" at eje en lille hund. I stedet for at arbejde med opdragelse og løse problemer, løfter man bare hunden op og fjerner den fra situationer, hvor lidt socialisering og træning kunnne komme både hund og ejer til gode.

 

Jeg er absolut ikke enig i at små og store hunde ikke bør lege sammen. Selvfølgelig skal de være under opsyn, men det skal legende hunde nu altid, efter min mening.

Jeg har nogle billeder her, der nok siger mere end jeg kan:

 

 

Mht. ordet tæppetisser - jeg bruger det, og flere i min omgangskreds, der har tæppetissere, bruger det også, bl.a ejeren af den på billederne herover. Det er i øvrigt et oldgammelt udtryk, der stammer fra 1700-tallet, og vist nok en ganske almindelig del af det danske sprog.

Husk, anstød er noget man tager

[Petrine]

Jeg ville ønske at nogle småhunde-ejere engang imellem ville lave det tankeeksperiment, at forestille sig at deres hund var 10 gange større. Ville de så acceptere dens adfærd?

 

Den lille hund ER ikke 10 gange større, papillonen ER ikke en rottweiler, den skal behandles som det den er: en lille hund! Jeg er rigtigt ked af, jeg hoppede på det med, at små hunde er mage til store og man fx ikke skal tage dem op, både Petrine og Bastarden har 'taget skade', nu, hvor jeg bare tager dem op, sker der endeligt fremskridt.

 

Tror ikke fremmede folk kaster sig forelskede over en stor hund (?) på samme måde som Petrine bliver udsat for overgreb, når vi er ude.

 

Petrine elsker at stå på mig og slikke mig i hovedet, det er hyggeligt fordi hun er lille, skulle jeg stoppe det, fordi 'tænk hvis hun havde været en rottweiler, så havde det været ubehageligt?'

 

Store hunde har privilegier, små hunde har andre, jeg har ingen planer om at se Petrine som en på 40 kg, af den indlysende årsag, at hun bare er lille!

[Umulia]

Store hunde har privilegier, små hunde har andre, jeg har ingen planer om at se Petrine som en på 40 kg, af den indlysende årsag, at hun bare er lille!

 

Det bliver vi bare ikke enige om

 

Ikke specielt henvendt til dig - jeg ved ikke om du tænker sådan - men kom også til at tænke på den anden tråd, hvor en Chihuahua-ejer undrede sig over at Amstaffs ødelægger deres legetøj. Nogle gange får man det indtryk at småhunde-ejere tror at store og små hunde er helt forskellige dyr, og det er de altså ikke. En Chihuahua rusker også sit legetøj når den leger - når det ikke går i stykker, har det nok noget med styrkeforhold at gøre, mon ikke?

 

Dieney-dyr syndromet er udbredt hos småhundeejere, men ser man på hundenes adfærd, er det nøjagtigt det samme man ser hos store og små hunde - leg, jagt, sprog, aggression; det er ens, for de er alle hunde. Mennesker har bare en tendens til at romantisere de små pelsede hunde, og det er faktisk synd for dem - hundene altså. De har nøjagtig lige så meget brug for at være hund, som alle andre hunde.

 

Den mest imponerende tæppetisser, jeg har mødt, tilhørte en ældre dame, der hele sit liv havde haft Schæfere, og havde trænet på eliteplan. Da helbreddet ikke var til de store hunde mere, fik hun en Australsk Terrier. Den blev opdraget som om det var en Schæfer, og det var den mest rolige og harmoniske hund, man kan forestille sig. Ingen gøen, ingen snerren, snappen osv. Ejeren tog ofte på campingferie, og hunden reagerede overhovedet ikke på de nye omgivelser, eller på fremmede, der gik tæt forbi campingvognen. Den kunne gå uden snor, og stak aldrig af.

Ikke lige den adfærd man ser hos de fleste små Terriere. Jeg tror det betød en masse at den var blevet behandlet som en hund.

[LiseLyholm&Ronja]

Den mest imponerende tæppetisser, jeg har mødt, tilhørte en ældre dame, der hele sit liv havde haft Schæfere, og havde trænet på eliteplan. Da helbreddet ikke var til de store hunde mere, fik hun en Australsk Terrier. Den blev opdraget som om det var en Schæfer, og det var den mest rolige og harmoniske hund, man kan forestille sig. Ingen gøen, ingen snerren, snappen osv. Ejeren tog ofte på campingferie, og hunden reagerede overhovedet ikke på de nye omgivelser, eller på fremmede, der gik tæt forbi campingvognen. Den kunne gå uden snor, og stak aldrig af.

Ikke lige den adfærd man ser hos de fleste små Terriere. Jeg tror det betød en masse at den var blevet behandlet som en hund.

 

Ronja kan også komme med på camping uden at reagere på nye omgivelser. Hun reagerer ikke når folk går forbi hendes camping, mens hun er i campingvognen eller i indhegningen.

Her i weekenden har hun før første gang været på en gågade, med massere mennesker, og i en forlystelsespark (Danfoss), med mærkelige ting og massere af mennesker, ingen reaktion fra Ronja.

Jeg har ikke behandlet hende som en schæfer, langt fra :blink:

 

Og en terrier der ikke stikker af, alle hunde er hver deres individer og forskellige, og kan afvige fra racebeskrivelsen. :blink:

Jeg har kendskab til en cavalier med YDERST veludviklet jagtinstinkt. Den har voldsommere jagtinstinkt end min musejagende gårdhund :blink:

 

 

Hvorfor skulle jeg smide min 10 kilos hund ned af sofaen og sengen, fordi den KUNNE have været en kæmpe mastiff der ikke kunne være der

[Lonny]

Petrine elsker at stå på mig og slikke mig i hovedet, det er hyggeligt fordi hun er lille, skulle jeg stoppe det, fordi 'tænk hvis hun havde været en rottweiler, så havde det været ubehageligt?'

 

Hvorfor skulle jeg smide min 10 kilos hund ned af sofaen og sengen, fordi den KUNNE have været en kæmpe mastiff der ikke kunne være der

 

Jeg forstår altså ikke lige de to argumenter, hvad har de med størrelsen at gøre, der er da mange store hunde der står og slikker deres ejere i hovedet, eller sover i sengen

 

Luna gør da begge dele, hun sidder også på skødet

[Umulia]

Hvorfor skulle jeg smide min 10 kilos hund ned af sofaen og sengen, fordi den KUNNE have været en kæmpe mastiff der ikke kunne være der

 

Jeg er slet ikke med; tror du store hunde sover i en stald eller sådan noget

[Gæst Miss_menelli]

Jeg vil lige understrege, at jeg i daglig tale ALDRIG kalder sm hunde for tæppetissere, men nu skulle jeg jo lige finde på en overskrift der fangede jeres opmærksomhed

 

Du må sgu' gerne kalde min tæppetisser for en tæppetisser :klap:

 

Det kan godt nok ikke støde mig... Bruger selv udtrykket til at beskrive Kaia ret ofte.

 

Men mest ironisk, for folk der ikke lige kender hende og som kun har hørt mig omtale hende, får et mindre chok når de ser min tæppetisser på en træningsbane og i skoven

 

Der er sgu' lige så meget hund i hende, som der er i Bamse.

 

Men kan da tydeligt mærke forskel på, at have en selskabsrace(blanding) og så Bamse.

Hun er helt sikkert langt mere tilbageholdene overfor store hunde og mennesker der ikke taler "hundsk" og bare bukker sig ind over hende for at lege klappe-kage med hende.

 

Jeg har valgt at respektere at verdenen ser anderledes ud for en lille hund og at hun har andre behov og der skal tages lidt andre hensyn til hende end der skal til Bamse.

Ville f.eks aldrig slippe hende løs sammen med en stor hund, hvor jeg ikke kender dens måde at lege på rigtig, rigtig godt inden.

Hun bliver nemt tromlet ned og kommer nemmere til skade når hun kun vejer 8 kg. fremfor en 3-4 gange så tung hund.

 

Hun er også en smule mere "hys" - Der er lidt mere alarm i hende og hendes børster bliver jævnligt vist frem når hun er usikker. Så bliver man jo stooooor

 

Kan da også tydeligt mærke at linen er længere for hende, end for Bamse.

Har prøvet at opdrage gæsterne til, at hun IKKE skal sidde på skødet af dem hele tiden.... Men det har endnu ikke kunne lade sig gøre.

Så hun både hopper op på skødet af folk og kysser dem i ansigtet - Det slipper Bamse ikke afsted med.

Det bunder alene i, at jeg simpelthen ikke gider blive ved med at forklare folk, at nej, hun MÅ ikke hoppe op selvom det ikke gør noget og hun er rigtig sød

 

Men nu har jeg jo valgt en selskabsrace, der virkelig lever op til ordet skødehund og hun har et kæmpe behov for fysisk kontakt, som jeg ikke har oplevet før - Da jeg ikke har haft en selskabsrace før.

Hun søger meget ind til mig hvis hun bliver usikker - Altså efter at have været helt ude i linen og vise børster overfor det hun nu er usikker på

 

Så ja... Har oplevet der er noget om snakken og der er nogle forskelle fra at have en mellemstor og stor hund, til at have en lille. Det til trods for at hun endda ikke er lille-bitte.

 

Når det så er sagt, så har hun energi, intelligens og kærlighed nok til at fylde en mastiffs krop ud Vil helst sikkert altid have en selskabsrace, for har i hvertfald fået udryddet et par fordomme om dem efter at have fået Kaia, selvom et par også er blevet bekræftet - Men det er heldigvis de "gode" af dem, selvom jeg godt kunne undvære hysteriet engang imellem :5up:

[Petrine]

Jeg er slet ikke med; tror du store hunde sover i en stald eller sådan noget

 

Jeg tror du er meget nærtagende og fordomsfuld - nej selvfølgelig tror jeg ikke det, men jeg nægter at tro din / Lonnys hund sover på brystet af jer, det er fysiks umuligt. Jeg kunne aldrig finde på at foreslå alle opdragede deres store hund lige som min lille!

 

Hvis slædehunden løber 80 km og så melder sig træt, skal vi så sige 'pjat med dig op og løb?', når Petrine melder sig træt på strøgturen kommer hun op i tasken, nøjagtigt som slædehundens træthed forhåbentligt også bliver respekteret!

 

At jeg passer på min lille hund, har intet at gøre med om hun er en HUND eller noget andet - jeg fik nej til at gå sportræning sammen med store hunde, med argumentet 'det er meget mudret terræn' den slags fordomme bliver smidt i hovedet på os småfolk konstant, Petrine kan alt, men hun skal ikke tvangssocialiseres på nærgående børn, store hunde der trykker hende eller andet - ikke en eneste stor hund ville bare stå og være lykkelig, hvis der kom en 10 gange deres størrelse og savlede dem i nakken, hvorfor skal den lille hund så?

 

Med risiko for at blande tråde...er alle hunde ens?

[LiseLyholm&Ronja]

Jeg forstår altså ikke lige de to argumenter, hvad har de med størrelsen at gøre, der er da mange store hunde der står og slikker deres ejere i hovedet, eller sover i sengen

 

Luna gør da begge dele, hun sidder også på skødet

 

Hvis Ronja havde været en mastiff (ti gange større end det hun er ) ville jeg ikke have en 20 centimeter bred, og flere meter lang tunge i hovedet nej

 

 

Jeg er slet ikke med; tror du store hunde sover i en stald eller sådan noget

 

Jeg ved ikke med dig, men jeg sidestiller ikke gulvet eller en kurv med en stald

 

Nej, en mastiff ville ikke få lov at være i hverken sofa eller seng, da der så ikke ville være plads til mig

[Gryn]

Jeg kommer sent til tråden, og indrømmer at jeg ikke har læst alle indlæg, så hvis der er gentagelser, beder jeg om jeres overbærenhed

 

Mit indtryk er at en hunds adfærd er ca. 50/50 genetisk og miljøbetinget, uanset race og størrelse.

Det er også mit indtryk at mange små hunde dagligt får deres grænser overskredet, endda af deres egne ejere, der burde vide bedre.

 

Jeg har egentlig ikke så meget at udsætte på de små hunde som sådan. De racer er som de er, og det er en smagssag, om man føler sig tiltrukket af dem. Men mange af deres ejere bekymrer mig.

Der er en klar dobbeltmoral i forhold til hvad man accepterer af henholdsvis små hunde og store hunde. Jeg ville ønske at nogle småhunde-ejere engang imellem ville lave det tankeeksperiment, at forestille sig at deres hund var 10 gange større. Ville de så acceptere dens adfærd?

Ofte er det sådan at adfærd, der nærmest ignoreres hos små hunde, betragtes som aflivningsgrund hos store hunde.

 

Det er lidt for "nemt" at eje en lille hund. I stedet for at arbejde med opdragelse og løse problemer, løfter man bare hunden op og fjerner den fra situationer, hvor lidt socialisering og træning kunnne komme både hund og ejer til gode.

 

Jeg er absolut ikke enig i at små og store hunde ikke bør lege sammen. Selvfølgelig skal de være under opsyn, men det skal legende hunde nu altid, efter min mening.

Jeg har nogle billeder her, der nok siger mere end jeg kan:

 

 

Mht. ordet tæppetisser - jeg bruger det, og flere i min omgangskreds, der har tæppetissere, bruger det også, bl.a ejeren af den på billederne herover. Det er i øvrigt et oldgammelt udtryk, der stammer fra 1700-tallet, og vist nok en ganske almindelig del af det danske sprog.

Husk, anstød er noget man tager

 

Omvendt kunne jeg godt tænke mig at ejere af store hunde forestillede sig at deres hund var lille. Ville de så aceptere at store hunde tromlede deres lille hund ned mens ejeren råbte: den gør ikke noget.?

 

Synes du generalisrere ejer af små hunde, vi har arbejdet meget med Groas problemer, men man kan være nød til at tage hende op når der kommer en stor hund flyvende hen mod hende.

[Umulia]

Hvis slædehunden løber 80 km og så melder sig træt, skal vi så sige 'pjat med dig op og løb?', når Petrine melder sig træt på strøgturen kommer hun op i tasken, nøjagtigt som slædehundens træthed forhåbentligt også bliver respekteret!

 

At jeg passer på min lille hund, har intet at gøre med om hun er en HUND eller noget andet - jeg fik nej til at gå sportræning sammen med store hunde, med argumentet 'det er meget mudret terræn' den slags fordomme bliver smidt i hovedet på os småfolk konstant, Petrine kan alt, men hun skal ikke tvangssocialiseres på nærgående børn, store hunde der trykker hende eller andet - ikke en eneste stor hund ville bare stå og være lykkelig, hvis der kom en 10 gange deres størrelse og savlede dem i nakken, hvorfor skal den lille hund så?

 

Jeg ved ikke om du simpelthen ikke fatter hvad der bliver skrevet, eller du med vilje taler udenom

Selvfølgelig skal ingen hund tromles ned, presses, tvinges til kontakt eller trættes ud over sine grænser. Og det er der så vidt jeg kan se heller ingen her i tråden, der har foreslået.

 

Jeg ved ikke med dig, men jeg sidestiller ikke gulvet eller en kurv med en stald

 

Nej, en mastiff ville ikke få lov at være i hverken sofa eller seng, da der så ikke ville være plads til mig

 

Hvad du ville gøre har vel intet med vi andre at gøre, eller med store hunde generelt. Min hund sover i min seng, hvis hun vil, og ligger i arm hvis hun vil. Hvis du tror at store hunde kun egner sig til at sove på gulvet, er det sandelig godt du ikke har en.

[Petrine]

Jeg ved ikke om du simpelthen ikke fatter hvad der bliver skrevet, eller du med vilje taler udenom

Selvfølgelig skal ingen hund tromles ned, presses, tvinges til kontakt eller trættes ud over sine grænser. Og det er der så vidt jeg kan se heller ingen her i tråden, der har foreslået.

 

Tilbage til starten - hvilken adfærd mente du, da du skrev noget blev accepteret hos små hunde, som ville være aflivningsårsag hos en stor? Måske er vi fuldstændigt enige, når det kommer til sagen.

[LiseLyholm&Ronja]

Jeg ved ikke om du simpelthen ikke fatter hvad der bliver skrevet, eller du med vilje taler udenom

Selvfølgelig skal ingen hund tromles ned, presses, tvinges til kontakt eller trættes ud over sine grænser. Og det er der så vidt jeg kan se heller ingen her i tråden, der har foreslået.

 

 

 

Hvad du ville gøre har vel intet med vi andre at gøre, eller med store hunde generelt. Min hund sover i min seng, hvis hun vil, og ligger i arm hvis hun vil. Hvis du tror at store hunde kun egner sig til at sove på gulvet, er det sandelig godt du ikke har en.

 

Umulia, jeg læser dit indlæg (det hvor du havde vedhæftet billeder) som at du vil have, at ejere med små hunde, opdrager dem, passer dem, og holder dem som var det store hunde. Er jeg forkert på den?

 

Det jeg, og Petrine tror jeg, vil frem til er, at der ER forskel på store og små hunde, og man ikke skal behandle dem ens! Hvorfor skulle man også behandle dem ens?

 

Hvis jeg skulle dele sofa med en mastiff, måtte jeg selv rykke ned på gulvet, for der ville ikke være plads til mig

[viviansen]

Hvad mener du, er små hunde bare hysteriske, eller er de havnet hos de forkerte ejere?

 

Selv om jeg er ejer af en stor hund (Flatcoat) og to små (Yorkshire terriers) synes jeg faktisk det er svært at svare på

 

My, min ældste yorkie, er sammenlignet med Nikka smæk "hysterisk" men jeg ved ikke om det skyldes race eller størrelse, da jeg aldrig har ejet andet end Retriever og nu yorkshire terriers.

Jeg har aldrig oplevet mine Retrievere optræde på en måde der kunne kaldes hysterisk mens My ofte gør det. Og da jeg ejer begge hunde synes jeg ikke helt man kan tilskrive det mig, som ejer da jeg, synes jeg selv, behandler og opdrager begge med forståelses og respekt:engel:

 

My hverken gøer af mennesker eller andre hunde og er i mødet med begge reserveret og uinteresseret. Men hendes adfærd overfor hunde hun kender godt er er meget "opdragende" og med meget lyd og hun går straks ind og irettesætter hvis nogen opføre sig vildt, løber osv.

Det eneste tidspunkt hun gøer af mennesker er når vi, hendes familie, kommer hjem så gøer hun af glæde. Jeg har aldrig oplevet hende udvise nogen former for aggression overfor mennesker.

 

Jeg har til gengæld oplevet hende bekræfte alle fordomme om hysteriske små tæppetissere da hun angreb en schæfer og bed den i haserne fordi den gik på hendes fortov:shock:

Det var rent held det ikke kostede hende livet, hun vejer 2 kg, men hunden var fuldtændig ligeglad. Det er bestemt ikke noget jeg er stolt af men My var kun 9 mdr da det skete og jeg var simpelthen totalt uforberedt.

Hun havde aldrig gjort noget lignende før og var tværtimod tilbageholdende overfor alle andre hunde og mine erfaringere fra mine Retrievere, som begge var/er totalt uden jagt/vagt instinkt gjorde, at jeg var total uforberedt på denne reaktion.

 

Min anden yorkie, som pt er 6 mdr er en helt anden historie. Hun er også usikker på andre hunde men bestemt ikke uinteressert og det resultere i, at hun gøer af andre hunde og hænger helt ude i linen:cry: Vi arbejder rigtig meget med dette, går i hundelegestue og socialiser med venlige hunde og det er også blevet bedre. At hun er sådan er mig en gåde, da hun er vokset op med forskellige hunde hos opdrætter, alle yorkies men altså ikke kun sin mor. Og hun har to voksne hunde som forbilled og ingen af dem gøer, tværtimod elsker Nikka alle. Hun har heller aldrig, mens jeg har haft hende, oplevet noget negativt med andre hunde. Jeg tænker det må skyldes temperament og, at hun er så lille pt vejer hun kun 1300 gr.

[Umulia]

Tilbage til starten - hvilken adfærd mente du, da du skrev noget blev accepteret hos små hunde, som ville være aflivningsårsag hos en stor? Måske er vi fuldstændigt enige, når det kommer til sagen.

 

Jeg mente f.eks. fare frem mod andre hunde med gøen og snerren, snappe og bide mennesker og andre hunde ved tilfældig kontakt, vedvarende gøen og knurren af forbipasserende på gåture, ud i stram snor og forsøge at angribe forbipasserende mennesker eller dyr, aggressivt ressourceforsvar, aggression ved berøring, f.eks når hunden skal børstes eller have klippet kløer.

 

Ovennævnte er i hvert fald adfærd, som jeg tit har observeret hos små hunde, og som ejerne ignorerer eller ligefrem griner af. Hvis de var ved at få rykket armen af hver gang de gik tur med hunden, kunne det være de ville finde det mindre morsomt :hmm:

[Gryn]

Jeg mente f.eks. fare frem mod andre hunde med gøen og snerren, snappe og bide mennesker og andre hunde ved tilfældig kontakt, vedvarende gøen og knurren af forbipasserende på gåture, ud i stram snor og forsøge at angribe forbipasserende mennesker eller dyr, aggressivt ressourceforsvar, aggression ved berøring, f.eks når hunden skal børstes eller have klippet kløer.

 

Ovennævnte er i hvert fald adfærd, som jeg tit har observeret hos små hunde, og som ejerne ignorerer eller ligefrem griner af. Hvis de var ved at få rykket armen af hver gang de gik tur med hunden, kunne det være de ville finde det mindre morsomt :hmm:

Ved store hunde sætter man noget om snuden så den ikke trækker.

 

Her bor rigtig mange store hunde som ejerne ikke kan styre, den ene har så fået en flexline på.

Kamphunden styrer stadig sin kvindelige ejer, her tager jeg så Groa op, hunden skal ikke have forsøget en gang mere med at angribe hende. Manden kan godt styre den.

 

Finder det lidt morsomt at man ikke må generlisere ejere af listehunde, men det er OK at gøre det ved ejere af små hunde.

[Umulia]

Ved store hunde sætter man noget om snuden så den ikke trækker.

 

Det er da i det mindste et forsøg på at gøre noget

 

 

Her bor rigtig mange store hunde som ejerne ikke kan styre, den ene har så fået en flexline på.

Kamphunden styrer stadig sin kvindelige ejer, her tager jeg så Groa op, hunden skal ikke have forsøget en gang mere med at angribe hende. Manden kan godt styre den.

 

Finder det lidt morsomt at man ikke må generlisere ejere af listehunde, men det er OK at gøre det ved ejere af små hunde.

 

Jeg forstår ikke rigtig hvad du mener, men jeg tror måske du føler dig truffet, uden at det nogen måde har været rettet mod dig. Vi ved jo alle at du har gjort en stor indsats for at opdrage din hund.

 

Jeg føler mig f.eks ikke truffet når folk skriver om store hunde, der løber løs uden opsyn, for det gør min ikke.

 

Men en vis grad af generalisering er vel ikke til at undgå når man skal diskutere noget Alligevel ved vi vel allesammen, at man ikke kan skære alle over én kam. Ligemeget hvilke generaliseringer, der bliver lagt frem, vil der altid være eksempler på det modsatte.

[sonja77]

Jeg mente f.eks. fare frem mod andre hunde med gøen og snerren, snappe og bide mennesker og andre hunde ved tilfældig kontakt, vedvarende gøen og knurren af forbipasserende på gåture, ud i stram snor og forsøge at angribe forbipasserende mennesker eller dyr, aggressivt ressourceforsvar, aggression ved berøring, f.eks når hunden skal børstes eller have klippet kløer.

 

Ovennævnte er i hvert fald adfærd, som jeg tit har observeret hos små hunde, og som ejerne ignorerer eller ligefrem griner af. Hvis de var ved at få rykket armen af hver gang de gik tur med hunden, kunne det være de ville finde det mindre morsomt :hmm:

 

Ok, den type adfærd ville jeg så aldrig synes var ok, uanset størrelsen på min hund.

 

Har heller ikke oplevet andre af den type små hunde og småhundeejere - men har da hørt fra andre herinde, om de små hunde der står ud i strakt flexline og får lov til at gø helt vildt, så ved de findes - jeg møder dem bare aldrig.

[Gryn]

Det er da i det mindste et forsøg på at gøre noget

 

 

 

 

Jeg forstår ikke rigtig hvad du mener, men jeg tror måske du føler dig truffet, uden at det nogen måde har været rettet mod dig. Vi ved jo alle at du har gjort en stor indsats for at opdrage din hund.

 

Jeg føler mig f.eks ikke truffet når folk skriver om store hunde, der løber løs uden opsyn, for det gør min ikke.

 

Men en vis grad af generalisering er vel ikke til at undgå når man skal diskutere noget Alligevel ved vi vel allesammen, at man ikke kan skære alle over én kam. Ligemeget hvilke generaliseringer, der bliver lagt frem, vil der altid være eksempler på det modsatte.

 

Det er rigtigt, men det er en nem løsning, i stedet for at arbejde med problemet. Jeg synes det er synd for hunden.

[LiseLyholm&Ronja]

Jeg mente f.eks. fare frem mod andre hunde med gøen og snerren, snappe og bide mennesker og andre hunde ved tilfældig kontakt, vedvarende gøen og knurren af forbipasserende på gåture, ud i stram snor og forsøge at angribe forbipasserende mennesker eller dyr, aggressivt ressourceforsvar, aggression ved berøring, f.eks når hunden skal børstes eller have klippet kløer.

 

Ovennævnte er i hvert fald adfærd, som jeg tit har observeret hos små hunde, og som ejerne ignorerer eller ligefrem griner af. Hvis de var ved at få rykket armen af hver gang de gik tur med hunden, kunne det være de ville finde det mindre morsomt :hmm:

 

Det har jeg udelukkende set hos store hunde

[skipper-odense]

Den adfærd findes vel hos hunde i alle størrelser. Men jeg vil nu give umulia ret i at det bestemt findes hos små hunde. I vores kvarter er der ingen store hunde jeg undgår, men vi har en westie og en cairn terrier (forskellige ejere) som jeg ikke tør lade skipper komme indenfor 10 meters rækkevidde af westien undgår jeg faktisk også når jeg er uden hund

 

første gang vi mødte westien var skipper kun en stor hvalp. Jeg spørger om de må hilse og ejeren siger ja. Jeg måtte hive skipper tilbage så han nærmest fløj gennem luften ellers havde den siddet i struben på ham ejeren smilede bare og sagde at den gerne ville sætte de store hunde lidt på plads

 

Jeg generaliserer absolut ikke alle små hunde ud fra denne og lignende oplevelser, men jeg er påpasselig når vi møder små hunde. Selv hvis den bider først så kan jeg jo godt regne ud hvis hund får skylden hvis skipper bider igen

[Ascha]

Den slags småhunde, som Umulia omtaler, møder jeg desværre også. Der går bl.a. en løvchen-lignende hanhund i min skov, der altid gøende, kommer stormende mod ens hund. Når den så når helt hen, snapper den ud i luften så tæt på, at man tænker: så, nu sætter den sgu tænderne i, selvom den aldrig gør det, men man skal lige vænne sig til dens måde at "hilse" på.

 

Skal indrømme at jeg første gang havde trukket benet tilbage for at give den en fodpedal men nu tager jeg det mere roligt fordi Thailo bare står og lader somom han ikke ser den. Tror det er fordi den er så lille, at han ved at han ville kunne tørre gulv med den hvis det var.

 

Ret skal være ret, man kan ikke diskutere racer/ typer uden at generalisere en lille smule og at fornægte at "småhundeproblemet" eller "napoleonsyndromet" eksisterer er det samme som at fornægte at der også er problemer for andre typer af hunde (og nu er det ikke kun kamphunde jeg mener). Det er meget nemt at blive blind overfor hvordan hundene opfører sig (ejet af andre) når man selv har en af slagsen, der jo altid opfører sig eksemplarisk.

[Ninjamor]

Ret skal være ret, man kan ikke diskutere racer/ typer uden at generalisere en lille smule og at fornægte at "småhundeproblemet" eller "napoleonsyndromet" eksisterer er det samme som at fornægte at der også er problemer for andre typer af hunde (og nu er det ikke kun kamphunde jeg mener). Det er meget nemt at blive blind overfor hvordan hundene opfører sig (ejet af andre) når man selv har en af slagsen, der jo altid opfører sig eksemplarisk.

 

Min søster havde en, ellers pragtfuld, pudel/snauzer blanding. Han var hvalp mens jeg havde Rasmus, så der var aldrig noget der. Og naturlivis heller ikke med Trille som den ældre tæve hun var.

 

Men med Pelle, som kom til som hvalp mens Simba var voksen, hold da op. Simba søgte konstant konflikter. At han var meget inkonsekvent opdraget gjorde ikke sagen bedre.

 

Når Simba mødte andre hanhunde på sine ture startede han altid ud med at knurre og udfordre. Det undrer mig at han aldrig rendte ind i en røvfuld!

 

Denne type småhund ser jeg også ind imellem og det er typisk terrier der lægger ud sådan.

 

At terrier så knurrersnakker meget og derfor ofte bliver misforstået så der opstår spændinger er en anden sag.

[Gæst Vivi]

Det bliver vi bare ikke enige om

 

Ikke specielt henvendt til dig - jeg ved ikke om du tænker sådan - men kom også til at tænke på den anden tråd, hvor en Chihuahua-ejer undrede sig over at Amstaffs ødelægger deres legetøj. Nogle gange får man det indtryk at småhunde-ejere tror at store og små hunde er helt forskellige dyr, og det er de altså ikke. En Chihuahua rusker også sit legetøj når den leger - når det ikke går i stykker, har det nok noget med styrkeforhold at gøre, mon ikke?

 

Jamen så må det jo være henvendt til mig.

 

Dit indlæg er så glimrende eksempel på folks fordomme om tæppetisse-ejere.

 

Jeg sammenlignede netop IKKE med min chihuahuas bidkraft, men med min 70-kilos newfoundlænders bidkraft.

Han kunne -som jeg beskrev i tråden- ikke ødelægge sine bamser udelukkende med en rusketur, der skulle mere til end bare et par rusk frem og tilbage.

Men det er måske meget bekvemt hvis man kan overbevise folk om at det bare er LEGE-rusketure fra muskelhundene, der kan dræbe en chihuahua, at der slet ikke er nogen intentioner om at dræbe.

 

Det du siger er faktisk at en chihuahua, der leger med sit legetøj, kan sammenlignes med en muskelhunde der ind imellem tager fejl af bamse og chihuahua på gaden, og får -hovsa- desværre lige knækket ryggen et par steder blot via et par glade legerusk?

 

Den køber jeg altså ikke