Hysteriske tæppetissere...

[Lonny]

Nå, så fik jeg fanget din opmærksomhed :blink:

 

I en del debatter herinde er det blevet nævnt at små hunde er hysteriske og aggressive, og derfor fik jeg lyst til at oprette denne tråd.

 

På mit sidste træningshold gik jeg sammen med en lille chi, denne chi levede så sandelig op til dens rygte om at være hysterisk og aggressiv, den lavede udfald mod alle de andre hunde og den gøede hysterisk.

 

Men jeg så også hvordan dens ejere konstant overskred dens grænser, hvordan de handlede direkte modsat af hvad træneren bad dem om. Og jeg overhørte at den såmænd også havde bidt ejeren, og dette var fordi at ejeren enten ikke forstod eller ville forstå den lille hunds grænser. Disse mennesker havde meldt sig til træning for at få hjælp, men de formåede simpelthen ikke at tage imod hjælpen, og deres hund vil nok forsætte med at være bange og i konstant selvforsvar

 

Nu argumenterer jeg jo tit for at grunden til Kamphundes dårlige ry skal findes hos deres ejere, men jeg er altså også af den overbevisning at de små hundes dårlige ry skal findes hos deres ejere.

 

Det er lettere at skræmme en lille hund, det er lettere at overskride dens grænser, og hvor vi med større hunde nogen gange er nødt til at træne os ud af et problem, så kan det med en lille hund være fristende bare at tage den under armen og gå, den mulighed har vi ikke med større hunde, og det er jeg sikker på vores hunde sætter pris på :blink:

 

Nu hører man ikke så meget om den del af problematikken ved at være en modehund når det drejer sig om mindre hunde, og dette skyldes at de små hunde ikke kan gøre så stor skade når de er utilpassede, men jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, at selvom de måske ikke rigtig generer nogen, så har de det jo rent faktisk rigtig skidt, tænk sig at gå rundt og være i forsvarsposition det meste af sit liv

 

Hvad mener du, er små hunde bare hysteriske, eller er de havnet hos de forkerte ejere?

[Gæst Vivi]

Jeg tror det er en blanding, at begge dele gør sig gældende.

 

Jeg er i den grad overbevist om at de får overskredet deres grænser, jeg ser det SÅ ofte at det gør ondt. Og jeg synes en bog om hundespog, specielt dæmpende signaler, burde følge med i enhver chihuahua-hvalpepakke, for mange chiejere kan slet ikke læse deres hund.

 

Samtidig så tror jeg også at det er indbygget i racen at der ikke skal ret stor overskridelse til, før de føler det meget ubehageligt. Og derfor reagerer på det.

 

Jeg har ikke noget videnskabeligt bevis for den påstand. Men jeg tænker tit på at da jeg havde newf, vidste jeg næsten ingenting om hundesprog. Og alligevel reagerede han aldrig med hverken forsvar eller aggression.

 

Så jeg tror også det ligger i sindet hos de små, og jeg fraråder ofte folk at købe chihuahua som førstegangshund. Jeg mener bestemt det er en race, der kræver et vist kendskab til hunde.

 

Min datter og jeg havde fornylig en snak om racen. Og vi nåede frem til at det er som om chihuahuas enten virker meget selvsikre, "jeg er en stor rottweiler, der kan klare hele verden", eller også er de så bange anlagt at de krøller sig sammen af angst for hvad der nu skal ske dem. (Selvfølgelig findes der også velfungerende chier, men overdrivelse fremmer forståelsen).

 

Den rolige måde min newf tog tingene på, sådan lidt "Herregud, nogen tissede på min sukkermad, pyt med det-agtigt", har jeg aldrig set hos nogen chihuahua.

[Ninjamor]

Lige præcis respektfuld behandling af små hunde er en af mine kæpheste. I mine øjne bliver alt for mange småhunde ikke behandlet, som de har behov for

 

de bliver klappet på af fremmede uanset de vil det eller ej, gerne siddende på arm hvor de er låst fast

 

de bliver svuppet op på armen bagfra uden mindste varsel

 

de bliver voldsnuset af større hunde og ofte rendt over ende

 

de stimuleres ofte ikke tilstrækkeligt osv. osv.

 

De lyder møghysteriske, men de kan jo ikke andet med den lille krop de har, der er ikke plads til meget rumklang dér

 

Jeg har stadig visse fordomme overfor f.eks. chihuahuaejere. På de træningshold jeg har haft, har der måske været 3 - 5 ejere som er kommet for at træne og arbejde med hundene, de resterende 10 - 15 har levet til fulde op til fordommene om manglende respekt for deres hunde, manglende respekt for andre hunde/mennesker og en mere end afslappet holdning til træning.

Disse hold er utroligt krævende og opvejes kun af de andre, som jeg lige vil nævne Vivi hører til, så I ikke tror hun hører til første gruppe

Småhunde, heller ikke chihuahuas, er generelt hysteriske, men de er følsomme og skrøbelige og kan nemt få for mange dårlige erfaringer.

 

Da flere af disse racer faktisk er reserverede af sind bliver de endnu nemmere at være grænseoverskridende overfor, med de følger dette vil få.

 

Og så, på et hold sidste år havde jeg den mindste chihuahua jeg nogensinde har set, en voksen tæve på 1,2 kg! Denne lille bitte hund gik frejdigt til alle hunde som kom forbi, det være sig rottweiler, boxer, lab og hvad der eller render rundt i Søndermarken. Hun havde udelukkende positive forventninger.

 

Det var en fornøjelse at opleve og jeg håber aldrig hun møder den "forkerte" hund, for så er hun prisgivet.

[søster lagkage]

jeg tror, at flere ting gør sig gældende. der er nogle af de små racer, der bestemt er "temperamentsfulde", hvordan man nu vil definere det, og her tænker jeg særligt på terrierne, pinchere og chihuahuas. og så er der helt sikkert også en del små hunde, der er misforståede og hvis grænser bliver overskredet af både ejerne og af fremmede, der vil klappe.

 

når det så er sagt, synes jeg faktisk meget sjældent, at vi møder hysteriske tæppetissere. jeg oplever tilgengæld ofte storhundeejere beskylde både min og andre små hunde for at være hysteriske. og tit tror jeg, at det bunder i en misforståelse - min hund er ikke hysterisk, fordi den gøer, den har bare en lavere gøtærskel og et anderledes sprog en større hunde. og så lyder det bare lidt hysterisk med et skingert småhunde-gø, uden at det er "hysterisk ment".

 

personligt bliver jeg rimeligt olm, når jeg (ret tit) får at vide at min hund er hidsig og hysterisk fordi han f.eks. gøer i leg. og så er det trættende, at jeg ofte oplever, at der nærmest i visse diskussioner bliver "krig" mellem store- og småhunde-ejere, om at sige noget nedladende om hhv. hysteriske tæppetissere og f.eks. tromlende labradors eller aggressive kamphunde.

[Therese]

Langt størstedelen er havnet hos forkerte ejere, tror jeg. Det er selvfølgelig ikke noget, jeg kan sige med sikkerhed, men jeg tror, at små hunde tiltaler folk, der gerne vil have en hund, fordi den er sød og nuttet, men som ikke rigtig er villig til at sætte sig ind i deres adfærd og sprog. Og så kommer man bare så nemt til at overskride deres grænser - sikkert ofte ubevidst.

 

Bare det at bøje sig ned over en lille hund, kan jo virke langt mere grænseoverskridende for en lille hund end for en stor hund, tænker jeg. Og tænk lige på, hvor mange gange om dagen man gør det.

 

Og som du også nævner, Lonny, så er mange nok tilbøjelig til at fjerne hunden fysisk, hvis der opstår et problem. Eller lige pludselig løfte hunden uden at den er klar over, at det sker. Må være skræmmende lige pludselig at miste jordforbindelsen eller hænge og svæve i luften, hvis ejeren løfter den op i snoren.

Det har ikke nødvendigvis noget at gøre med, at de bliver "hysteriske," men det er næppe fremmende for trygheden..

 

Jeg tror også, at nogle mennesker tænker, at en lille hund ikke kan gøre så meget skade, så derfor får den meget længere tøjler end hvis hunden havde været større. Opdragelsen bliver nok lidt "mangelfuld", i mangel af bedre ord.

 

Jeg er vist bare enig med dig, Lonny

[Tonks]

Jeg er overbevist om at det er ejerne!

 

Ligesom fx når jeg møder folk der spørger hvilken race izzie er og hvor gammel og de så blir chokerede over hun ikke er tromletyk :stupid:

 

Så forklarer jeg dem at en dsg har brug for meget motion, da det er en aktiv lille hund og aktivere man den ikke så blir den tromletyk som så mange andre dsgere i landet.

 

det samme gør sig gældende når det kommer til hysteri, jeg tror nemlig også at de små hunde meget nemmere får overskredet deres grænser. Chi gør - chi blir bedt om at holde kæft - Chi blir ved - Chi blir taget op!

Og når der kommer store hunde, lille hund blir taget op og lærer at blive bange for dem. En fejl jeg også begik da Izzie var hvalp fordi hun blev ved med at blive tromlet af en giga stor hund :damn:

 

Og jeg kan egentlig godt forstå dem, for der er ikke megen forståelse fra store hunde ejere når man siger til dem "hey min hund kan ikke lide store hunde, for de tromler hende ned" Hvortil standard svaret altid enten er "det er noget hun må lære" eller "min hund vil bare gerne lege". Ja det er fint du føler sådan, men jeg vil gerne undgå at min hund ender som bogmærke

 

De er som om store hunde ejere og små hunde ejere taler forskellige sprog, og fordi vi hver især elsker vores små pus så kan de være svært at høre andre folk sige "jeg kan ikke lide din hund". For alle kan da lide min hund ik?

[Lonny]

Og jeg kan egentlig godt forstå dem, for der er ikke megen forståelse fra store hunde ejere når man siger til dem "hey min hund kan ikke lide store hunde, for de tromler hende ned" Hvortil standard svaret altid enten er "det er noget hun må lære" eller "min hund vil bare gerne lege". Ja det er fint du føler sådan, men jeg vil gerne undgå at min hund ender som bogmærke

 

De er som om store hunde ejere og små hunde ejere taler forskellige sprog, og fordi vi hver især elsker vores små pus så kan de være svært at høre andre folk sige "jeg kan ikke lide din hund". For alle kan da lide min hund ik?

 

Se der har jeg oplevet det direkte modsatte, jeg har oplevet at folk så gerne ville vise at de ikke har noget imod min "kamphund" at de har stukket deres lillebitte chi eller anden race med samme størrelse lige op i snotten på Luna, for de skal jo hilse... Og det er da også sødt af dem, men da jeg ved at Luna (på det tidspunkt) er unghund og højst sandsynlig ender med at hoppe op og ned, så har jeg rent faktisk ikke lyst til at hun skal hilse på deres lille hvalp på 10 uger (oplevet hos dyrlægen med en cavalier) idet at der en alt for stor risiko for at Luna kommer til at hoppe på den...

 

I dag har jeg ingen problemer med at hun hilser på de små racer, for nu er hun blevet noget mere rolig i sin tilgang til andre hunde, men da hun var unghund havde jeg absolut ikke lyst

[sonja77]

Tyson er nok en af de små hunde, som nogle vil betegne som hysterisk, da han er utrolig glad for at høre sin egen stemme. :blink: Det er dog blevet meget bedre, da jeg har arbejdet med det i alle de tre år, jeg har haft ham. Men han kan stadig i visse situationer finde på at gø (og det er altså med en skinger "hys-lydende" stemme, når man er sådan en lille hund). Og jeg vil altså nødigt have siddende på mig, at det er min skyld som ejer, for jeg har faktisk knoklet måsen ud af bukserne for at begrænse det.

 

Jeg tror, at der ligger flere ting til grund. Han er en følsom og lidt reserveret hund og har flere gange oplevet at få sine grænser overskredet af fremmede mennesker og hunde (og er også blevet angrebet af andre hunde nogle gange). Men så er han også en vagtsom hund med en lav gøtærskel, og det ligger i hans gener, at han skal give alarm, når der sker noget uforudset. Gøen er hans "go-to" adfærd i mange forskellige situationer, både når han vil give alarm eller skræmme fremmede mennesker eller hunde han ikke er tryg ved væk - men også når han bliver ivrig, frustreret, overgearet, leger osv.

[Tonks]

Nå ja...Izzie gør og det må hun gerne så længe vi ikke er hjemme! Så må folk tror hun er hysterisk for bruge sin fine stemme dét skal hun

[Gæst Vivi]

Ingen af mine chier har været gøende overfor hverken andre hunde eller mennesker på gaden. Gudskelov. Og ingen af dem har været disse bange, krybende skravl. Også gudskelov.

 

Men Toffi sagde sommetider fra, og det gjorde hun ved at rynke på næsen, hvis en hilsehund blev for meget. Jeg holdt derfor altid øje, for hilsehunden opdagede det sgu sjældent! Og så fik jeg stoppet i tide så der ikke kom mere ud af det. Så det oplevede jeg slet ikke som et problem. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet spurgt om navnet på hendes opdrætter, fordi folk syntes hun var fantastisk af en chihuahua at være.

 

Min nuværende er en han, og med større temperament. Han er generelt interesseret i andre hunde, uanset størrelse, men vi hilser aldrig på hanhunde, og endda sjældent på andre hunde end dem han kender. For han kan finde på at ville hen og hilse, stivne på et splitsekund og så snerre. Det sker specielt hvis en fremmed hund går direkte imod ham uden dæmpende signaler. Det reagerer han på. Så jheg ser ingen grund til at hilse på hvem som helst.

 

Hans selvtillid fejler intet, og opdrætter sagde da også at han var en hund der krævede opdragelse og grænser. På en måde er det rart at han har så meget selvværd, for han kan være med overalt, og det rager ham en høstblomst om der kommer en bus med udstødning, eller der er en plasticpose der rasler, eller et larmende tog der suser ind på perronen.

 

Men jeg har måttet have hjælp til at tackle ham, det har ikke faldet mig nemt at finde takten med ham. Og i perioder overvejer jeg kastration, men har endnu ikke turdet tage skridtet.

 

Han er meget mere følsom overfor ikke at blive behandlet respektfuldt, end Toffi var, så hvis han var havnet et sted hvor han bare blev svabet op osv., var han enten blevet bidsk, eller også var han måske blevet en af de bange hunde, der krøller sig sammen:cry:

[Petrine]

Petrine elsker at bjæffe og bliver i godt humør, hun kan bjæffe fuldstændigt umotiveret når vi går, ikke stress, bare 'juhuuuuu', hun kan snerre 'umotiveret' når en stor hund trykker hende eller når tåbeligt menneske er for nærgående, hun kan gå helt amok på doberman, der tværs over vejen sender hende dræberblikket. Men hysterisk er hun ikke!

 

Jeg tager tit mine op, kan tydeligt mærke Zamzam ikke er vant til at komme op og bliver forskrækket nogle gange, men Petrine er helt på det rene med op, tror ikke 'op' har den store betydning for hysteri.

[Lenschow]

Min lærer siger, at "små hunde får små hundes problemer"....

 

Det er jeg enig i.

 

Hugo har to rigtig gode hundevenner, der er størrelse ca yorkshire - de er akkurat lige så meget hund som Hugo og med i skov og alt muligt - deres ejer laver ikke "små hunde problemer" på dem:-)

 

men indrømmet - hvis en lab hopper op, så skubber jeg den ned og belønner på jorden - hvis en chi gør det, så smiler jeg overbærende og aer den mens den står halvvejs oppe af mit ben..... Jeg er ikke en dyt bedre selv....

[Shii]

På vores hvalpehold er der en chihuahua... Vi så ikke meget til den...

 

Da vi kom ind sad den på ejerens arm, og en af de første ting træneren sagde var; Alle hunde som skal trænes her de går herind på deres egne 4 ben!

 

Hvalpene har deres eget lokale hvor vi træner, så de ikke bliver forstyrret de første gange af alle de andre hold.

 

Da hun satte denne her Chihuahua ned på gulvet var det bare tydeligt at den ikke var vant til det, den havde halen imellem benene så slemt som det sjældent ses...

 

Det var parrets første hund, og jeg tror desværre der er rigtig mange af de der "Paris Hilton"-piger som gerne vil have en chi eller anden lille hund som trofæ til at sidde på armen...

 

Denne her hvalp var 13 uger og de havde aldrig ladet den møde andre hvalpe, så de eneste hunde den havde set var forældre og søskende... Det er klart den får jo et kæmpe chok når den så kommer til træning med schæfer, mastiff og husky hvalpe :stupid: (Det er altid noget de starter til træning)

 

Nå men min pointe er at jeg tror det er ejeren, der vælger hunden ud fra at små hunde ikke kræver særlig meget... Og så får de en understimuleret lille satan desværre:vuf:

[sonja77]

 

Hugo har to rigtig gode hundevenner, der er størrelse ca yorkshire - de er akkurat lige så meget hund som Hugo og med i skov og alt muligt - deres ejer laver ikke "små hunde problemer" på dem:-)

 

Jeg ved godt, at den nok ikke er møntet på mig eller andre herinde... men jeg aktiverer altså min hund mindst lige så meget som mange store hunde bliver (og nok også mere end nogle store hunde). Han får lange gåture, får ture i skoven og på stranden, vi træner herhjemme næsten hver dag, går til agilitytræning, han laver problemløsning, leger og går tur med andre hunde osv.... men derfor tror jeg alligevel, at han i nogles øjnes betragtes som "hys", fordi han er glad for at gø (og så lyder det altså skingert). Og selvom jeg har arbejdet på det, siden jeg fik ham, da han var 14 måneder gammel, så er han stadig lidt "hys" at høre på til tider. Så det kan man jo godt kalde et "småhunde-problem" og har intet at gøre med, at han ikke bliver behandlet som "lige så meget hund" som store hunde.

[Lonny]

Jeg fornemmer lidt, at der også er nogen der mener at disse hunde virker mere hys fordi de godt kan lide at gø, og det mere end de større hunde.

 

Når jeg møder små hunde der gør af mig, så er det som regel hunde der står helt ude linen, og jeg syntes absolut ikke at det lyder som om det er fordi de er glade, tværtimod har jeg fornemmelsen af at de ville sætte tænderne i mig hvis jeg kom tættere på. Er det den slags gøen I taler om når I mener det er mere naturligt for de små racer at gø, eller er det at de bare står stille og gøer, f.eks. ligesom når en stor hund piver?

 

Luna har f.eks. altid gerne ville skrige af ting, spørg flere herinde som har hørt hende og de vil sige at hun elsker lyden af sin egen stemme :blink:

Men det har vi efterhånden fået trænet så meget, at selvom hun starter med at skrige, så stopper hun igen med det samme, hvor hun før i tiden bare blev ved og ved. Kan man ikke på samme måde lære en lille hund, at om ikke andet, så stopper den med at gø igen med det samme?

[sonja77]

Jeg fornemmer lidt, at der også er nogen der mener at disse hunde virker mere hys fordi de godt kan lide at gø, og det mere end de større hunde.

 

Når jeg møder små hunde der gør af mig, så er det som regel hunde der står helt ude linen, og jeg syntes absolut ikke at det lyder som om det er fordi de er glade, tværtimod har jeg fornemmelsen af at de ville sætte tænderne i mig hvis jeg kom tættere på. Er det den slags gøen I taler om når I mener det er mere naturligt for de små racer at gø, eller er det at de bare står stille og gøer, f.eks. ligesom når en stor hund piver?

 

Hvis Tyson gør af en fremmed hund eller et fremmed menneske, er det ikke fordi han bare synes, at det er hyggeligt at gø. :blink: Det er for at slå alarm og for at advare den evt. farlige hund/menneske om, at nu skal de altså lige passe på og ikke prøve på noget. I andre tilfælde gør han som sagt, fordi han er ivrig, frustreret, leger eller noget femte. Jeg mener personligt ikke, at det gør noget godt for ham at gø i de fleste af de situationer - og jeg gider heller ikke selv at høre på det. Derfor gør jeg mit for, at han ikke begynder at gø, og for at stoppe det, hvis han så alligevel er begyndt. Dog må han for min skyld gerne gø under leg, og han må også gerne gø af egern.

 

Luna har f.eks. altid gerne ville skrige af ting, spørg flere herinde som har hørt hende og de vil sige at hun elsker lyden af sin egen stemme :blink:

Men det har vi efterhånden fået trænet så meget, at selvom hun starter med at skrige, så stopper hun igen med det samme, hvor hun før i tiden bare blev ved og ved. Kan man ikke på samme måde lære en lille hund, at om ikke andet, så stopper den med at gø igen med det samme?

 

Som sagt er det også noget, jeg har arbejdet meget med. Og jo, det er lykkedes at arbejde hen til, at Tyson i måske 90 % af de tilfælde, hvor han tidligere ville have gøet, nu ikke begynder at gø. Og hvis han alligevel gør, kan jeg for det meste stoppe ham ret hurtigt. Men det er STADIG hans go-to adfærd, hvis jeg ikke "guider" ham til anden adfærd. Og hans gøtærskel vil nok altid være meget lav.

[sonja77]

Når jeg møder små hunde der gør af mig, så er det som regel hunde der står helt ude linen, og jeg syntes absolut ikke at det lyder som om det er fordi de er glade, tværtimod har jeg fornemmelsen af at de ville sætte tænderne i mig hvis jeg kom tættere på. Er det den slags gøen I taler om når I mener det er mere naturligt for de små racer at gø

 

Og for øvrigt, ja, jeg mener, at det er en naturlig reaktion for mange små hunderacer. Men det er ikke det samme, som at jeg synes, at det er en hensigtsmæssig adfærd, eller at man ikke kan/skal gøre noget for at ændre den. Man skal bare være forberedt på, at det højst sandsynligt er noget, der kræver en del arbejde, da det ligger naturligt for hunden at reagere på den måde. Lige som det kræver en del at træne indkald med en hund, der har et meget kraftigt jagtinstinkt... eller find selv på andre eksempler.

[Dina]

Hugo har to rigtig gode hundevenner, der er størrelse ca yorkshire - de er akkurat lige så meget hund som Hugo og med i skov og alt muligt - deres ejer laver ikke "små hunde problemer" på dem

Jeg har egentlig altid undret mig over, at nogle mennesker - selv hundeejere - kalder små hunde for tæppetissere.

 

Enhver hundeejer ved vel, at der indeni en lille hund er en stor hund, og de samme mennesker kalder da ikke store hunde for loft-tissere?!

Egentlig lidt OT, sorry, men det har som sagt altid undret mig.

 

Sofus har også en hjertenskær. Det er en yorkshire terrier på ca. 12 gram eller noget i den retning. Bittelille og aldeles dejlig. Hun valgte Sofus som sin udkårne allerede 5 sekunder efter deres første møde, men for en sikkerheds skyld skældte hun ham lige lidt ud først. Det fik ham til at lægge sig ned lige foran hende med sit store hoved på skrå. Han har nok tænkt, at så var de ligesom i øjenhøjde.

 

De ser skægge ud, som de ligger ved siden af hinanden, med fuldkommen de samme farver. Faktisk ligner hun mest en slags gevækst på Sofus' hals, når hun putter sig ind til ham.

 

Sofus er heldigvis meget forsigtig med, hvor han sætter sine poter (ellers får han nok en genoldig skideballe af damen), så selvom der er et vist - host - misforhold i deres samvær, så er der ingen fare for, at den lille bliver - den lille. Hun har på rekordtid lært ham både at dække og at bakke blot ved at kigge på ham, så måske er hun i virkeligheden en reinkarneret hundetræner.

 

Jeg HAR truet med at stjæle hende, men hendes mor bad mig så mindeligt om at lade være.

 

[Aina B]

Er generelt enig med meget som I andre skriver.

 

Lumi er lidt nervøs overfor større hunde og kan derfor godt finde på at gø af dem - dog viser hendes kropsprog dog stadig nysgerrighed, samtidig med at hun viser dæmpede signaler med let logrende hale (eller er jeg helt galt på den?). Når hun så beslutter sig for at gå hen til hunden - hun blir ikke tvunget, men jeg siger nogle gange - så gå hen og hils og det plejer at gøre at hun tør. Ofte hopper hun så op på crosseren og der vil hun gerne hilse på den anden hund - for der føler hun sig tryg

 

Men Lumi gør oftest af andre grunde. Hun snakker MEGET med at gø.

"mor du kører for langsomt kom nu nu nu"

"mor nu gider jeg ikke at stå her længere bare fordi du skal snakke med nogen"

"hvad nu hvad nu hvad nu hvad nu" (til agility)

"jajajajaja weee det er sjovt"

 

Folk tror nogle gange, at hun er sur, men det er hun så aldrig

Men hun behøvede nu ikke at larme SÅ meget

 

Ellers tænker jeg, at det for en del små hunde kan være "forsvar" - "jeg er lille, så jeg advarer lige med lyd istedet for, så jeg ikke risikerer at du store hund vil tromle mig"

Og ellers i leg synes jeg oftere jeg hører små hunde putte lyd på i forhold til store... :hmm:

[Gryn]

Mange små racer gør, noget ligger i racen, noget er ejerens skyld.

 

Vi har altid haft små hunde ( synes tæppetissere er nedladende), Speedy gøede næsten aldrig, Mega gøede meget, Groa var begyndt at gø en del, men det har vi trænet væk.

 

Vi gør meget for at Groa skal opføre sig ordentlig, men det kan være svært når folk mener det er OK at klappe min hund selv om jeg har sagt nej.

 

Hun er blevet lidt hys over for store hunde, de får jo ofte lov at tromle hende ned mens ejeren råber at hunden ikke gør noget.

[Dina]

han er glad for at gø (og så lyder det altså skingert).

Jamen, er en chihuahua ikke netop en alarm-hund? Altså at der er avlet på, at falder der et blad til jorden, så skal det kommenteres?

 

Det er da mere fredeligt end vores første airedale, der elskede at høre sig selv knurre. Han kunne knurre, selv mens han stod helt mutters alene ude i haven og drak vand.

 

Men når folk hørte det, trak de straks småbørn og håndtasker til sig, for det var da farligt.

 

Det var det så ikke, men det kunne de naturligvis ikke vide.

[Therese]

Jeg har egentlig altid undret mig over, at nogle mennesker - selv hundeejere - kalder små hunde for tæppetissere.

 

Enhver hundeejer ved vel, at der indeni en lille hund er en stor hund, og de samme mennesker kalder da ikke store hunde for loft-tissere?!

Kunne være man skulle begynde på det, når folk kommentere ens "tæppetisser." Bare for at se deres ansigtsudtryk

[skipper-odense]

jeg skelner helt klart mellem små hunde med meget lyd og så de hysteriske små hunde.

 

Jeg har en ret lav stresstærskel overfor gøende hunde så derfor skal jeg aldrig selv have en race med let til gøen. Men mange små hunde er da imø charmerende når de står og gør opmærksomme på sig selv eller bliver ophidsede i leg, så længe jeg ikke skal have dem med hjem bagefter :blink:

 

Vi møder desværre en del hysteriske små hunde, der laver deciderede udfald så snart de kommer tæt på skipper. Deres ejere synes jeg mangler en basal forståelse af at min hund altså godt kan blive psykisk påvirket af deres hunds adfærd selvom han er mange gange større.

 

Jeg lader da heller aldrig min hund hoppe rundt ovenpå deres bare fordi jeg ved han ikke mener noget ondt med det hvis vi møder en venligt udseende lille hund så advarer jeg altid ejeren om at skipper godt kan blive lidt voldsom i sit kropssprog fordi han bliver så glad når der kommer en hund og vil snakke. Så har de muligheden for at takke pænt nej til et møde uden sure miner og dårlige oplevelser.

 

De fleste små hundeejere jeg kender er folk herindefra og folk jeg betragter som gode hundeejere og som har søde og veltilpassede hunde så jeg har ikke noget førstehåndskendskab til om det er ejerne der skaber hysteriske små hunde

[sonja77]

Jamen, er en chihuahua ikke netop en alarm-hund? Altså at der er avlet på, at falder der et blad til jorden, så skal det kommenteres?

 

Nu er Tyson ikke en chihuahua, men en pomeranianblanding... :blink: Men jo, chi'er og pomser er oprindeligt avlet til at være alarmhunde, ligesom mange andre små hunde, f.eks. alle tempelhundene. Det er sådan set også noget af de, jeg har prøvet at komme frem til i mine indlæg - det ligger i deres gener at have en lav gøtærskel og at ville advare om alt. Og så er gøen ofte selvbelønnende adfærd for de små alarmhunde.

[Lonny]

Vi har altid haft små hunde ( synes tæppetissere er nedladende),

 

Jeg vil lige understrege, at jeg i daglig tale ALDRIG kalder sm hunde for tæppetissere, men nu skulle jeg jo lige finde på en overskrift der fangede jeres opmærksomhed