Hvad skal man sige?

[Dina]

Til træning i dag blev der i kaffepausen diskuteret livligt. En hundefører fortalte, at en dame, som hun kendte, nu for anden gang havde kasseret en hund, fordi den ikke levede op til hendes forventninger.

 

Den første hund var blevet kasseret, fordi den ikke kunne gå spor. Den næste hund havde meget svært ved rundering og apportering, og det var" helt umuligt at lære den det", selvom damen havde trænet både hårdt og længe og skam også havde brugt klikker.

 

Bølgerne gik højt og alle var forundrede over, at damen slet ikke - nu det alligevel var 2. gang, at hun "gav op" - satte spørgsmålstegn ved sine egne færdigheder som hundefører, men hver gang mente, at det var hundens skyld.

 

Og som hundeføreren arrigt bemærkede: "Hun går endda kun i C-klassen, men tér sig, som om hundens færdigheder var livsnødvendige for hele familiens trivsel!", og hun sluttede med at spørge os, hvad vi ville have sagt til damen.

 

Og så var det, at jeg tænkte, at sådan et spørgsmål vel var velanbragt i et hundeforum, så.... hvad synes I, at man skal sige til sådan en dame?

[Gæst Malene Nielsen]

Kort og godt:

 

Medmindre det var en meget god bekendt/ven, så ville jeg forsøge, at holde min mund - hunden vil sikkert være bedre tjent med, at få et nyt hjem, hvor synet på den vil være positivt.

 

Var det en nær ven, så ville jeg bede vedkommende om, at kigge indad men også støtte, at hun omplacerer hunden.

 

Ingen hunde bør leve i et hjem, hvor de ikke er værdsatte.

[KarinaG]

Jeg bliver dig svar skyldig

 

Vi har en dame herude der nu mens jeg har haft Misja, er på 5-6 hund og fra jeg fik min første 1½ år før4 jeg fik Misja, snakker vi yderligere 2-3 hunde.

 

De er købt som familie hunde til hende og hendes to sønner, det har været alt fra blandinger til dyre race hunde over omplacerings hunde og fælles for dem har været at hun efter ½-1½ år er kommet frem til at de ikke passede ind i familien

 

Her sidst kom der en græker-hvalp ind i hjemmet og efter knap 7 måneder røg den ud og kort tid efter kom en ny hvalp en ind, der stod jeg ligesom af! Jeg har sq efterhånden lidt svært ved at finde en grimasse der kan passe over for hende, selvom jeg synes at jeg har prøvet at snakket med hende, været høflig, venlig, interesseret osv. for ikke at "falde" over mine egne fordomme.....Men det er bare så langt fra mig at skifte hund ud fordi den ikke lige lever op til mine første forventninger, så beholder man hunden alligevel og får nogle andre drømme og nogle andre mål - og kæmper for hunden og en selv - eller tænker sig bedre om før næste indkøb

 

Men jeg ved godt at ikke alle er sådan, mest forbinder jeg det med jægere, politifolk og konkurrence-folk og jeg kan som oftest sagtens forstå augmenterne - jeg forstår jo trods alt dansk - og kan forstå det når vi snakke om politihundeføre, men jeg har det ikke sådan som de mennesker hvor det ikke drejer sig om andet end deres drømme, ambitioner og mål og jeg vil aldrig selv have så specifikke forventninger på forhånd til hunden, at hunden ikke dur hvis den ikke lever op til dem og derfor må ud af vagten til fordel for en ny!

[Gæst Obelix]

Enig med Malene.

 

Var det ikke en person jeg kendte godt ville jeg heller ikke begynde at sige noget, men blot glæde mig over hunden forhåbentlig bliver omplaceret til en nyt hjem med mennesker som virkelig vil den .

[Gæst Miss_menelli]

Enig med Malene.

 

Var det ikke en person jeg kendte godt ville jeg heller ikke begynde at sige noget, men blot glæde mig over hunden forhåbentlig bliver omplaceret til en nyt hjem med mennesker som virkelig vil den .

 

Jeg kan sådan set godt følge jer og er tildels enig.... Men hvor mange hunde skal hun igennem, som dermed får "fornøjelsen" af at skifte hjem, før man siger noget?

 

Jeg har ikke noget svar på hvad man skal sige og hvordan man skal tackle det.

Men jeg håber nogen ad dem tæt på hende og hendes træner kan hjælpe hende med at indse hvor problemet ligger.

[Gæst Obelix]

Jeg kan sådan set godt følge jer og er tildels enig.... Men hvor mange hunde skal hun igennem, som dermed får "fornøjelsen" af at skifte hjem, før man siger noget?

 

Jeg har ikke noget svar på hvad man skal sige og hvordan man skal tackle det.

Men jeg håber nogen ad dem tæt på hende og hendes træner kan hjælpe hende med at indse hvor problemet ligger.

 

Selvfølgelig er det frygteligt for alle de hunde der skal igennem hende før de kommer til de rette hjem.

 

Men jeg HÅBER som du selv er inde på at hendes træner eller andre som står hende nær kan banke fornuft ind i hovedet på hende.

 

Umiddelbart tror jeg ikke en "fremmeds" ord vil have den store indflydelse på hende... desværre .

[Dina]

Jeg kan sådan set godt følge jer og er tildels enig.... Men hvor mange hunde skal hun igennem, som dermed får "fornøjelsen" af at skifte hjem, før man siger noget?

Jeg tænker præcis det samme. Godt, at hunden kommer væk og forhåbentlig får et godt hjem, men hvad har den inden da "fået" hos sådan en brug-og-smid-væk-ejer?

 

Arme hunde.

[Gæst Miss_menelli]

Selvfølgelig er det frygteligt for alle de hunde der skal igennem hende før de kommer til de rette hjem.

 

Men jeg HÅBER som du selv er inde på at hendes træner eller andre som står hende nær kan banke fornuft ind i hovedet på hende.

 

Umiddelbart tror jeg ikke en "fremmeds" ord vil have den store indflydelse på hende... desværre .

 

Måske... Måske ikke....

Men folk har en tendens til at forstå ting, når det samme budskab komme fra flere uafhængige folk.

 

Men den er jo svær, for man skal passe på med at få det sagt på en måde, så hun ikke lukker helt i. Det er jo temmelig personlig kritik af hende som hundeejer og hundeføre. Den slags kan være svær at tage.

 

Jeg tænker måske på, hvad træneren undervejs i forløbet har gjort for at få indlært øvelserne og hvordan vedkommende har tacklet de frustrationer hun må have givet udtryk for?

Måske kan løsningen findes der, ved at man i tiden op til skal gøre og sige noget der, som kan få hende på rette vej - Og ikke når problemet er opstået og hunden nærmest er omplaceret.

 

Jeg tænker præcis det samme. Godt, at hunden kommer væk og forhåbentlig får et godt hjem, men hvad har den inden da "fået" hos sådan en brug-og-smid-væk-ejer?

 

Arme hunde.

 

Præcis..... Man må håbe hun får held med den næste, så der ikke er flere der skal igennem samme tur hos hende.

Uanset hvor pænt hun behandler hundene, er det jo ikke optimalt de skal skifte hjem.

[Dina]

Men den er jo svær, for man skal passe på med at få det sagt på en måde, så hun ikke lukker helt i. Det er jo temmelig personlig kritik af hende som hundeejer og hundeføre. Den slags kan være svær at tage.

Men på den anden side kan hun også have gavn af få at vide, at hunden faktisk er helt normal, men at hendes evner som hundefører lader meget tilbage at ønske. For hvis det virkelig er tilfældet (jeg kender hende jo ikke, men det blev mere end antydet), så hjælper nye hunde hende ikke. Så vil det blive en trend hos hende, indtil den dag, hvor hun finder en superhund, som selv hun ikke kan "ødelægge".

 

Måske?

 

Det må gøre nas at få personlig kritik som hundefører, men på den anden side bør det vel ikke opfattes som en selvfølge, at man blot skifter hund på den baggrund (kan ikke gå spor, rundere, apportere...)? Personligt kan jeg slet ikke forstå, at hun kan lide at sige sådanne ting. Der var tale om en toller, og den har jo normalt ingen problemer i den retning.

 

Jeg ved ikke, om træneren har gjort noget for at hjælpe hende, men det plejer trænere jo at prøve. Jeg gætter - og det ér jo gætværk - på, at hun har været ski'irriteret over, at de andre på holdet har fået oprykning til B-klassen, men at hun selv ingen vegne er kommet med "den umulige hund".

[Ninjamor]

Ja hvad skal man sige - skal man sige noget?

 

Det synes jeg godt man kan, man behøver jo ikke overfalde hundeejeren, men kan spørge om hvad hun ser som årsagen til at hunden ikke kunne honorere hendes krav. Hvis hundeejeren selv fortæller om omplaceringerne må det være et gyldigt emne at tage op.

 

Jeg har stor forståelse for at hunde, som skal bruges til vise tjenester, skal honorere visse krav og at de ellers omplaceres, men at skifte hunde ud fordi de ikke har evner for det man er interesseret i på hobbyplan har jeg det ikke så godt med.

 

I min verden må man få det bedste ud af det "materiale" man har og så skære ned på egne ambitioner med den aktuelle hund.

 

Skifter en person hunde ud jævnligt fordi de "ikke er gode nok", ville jeg tillade mig at spørge til det og sikkert også komme med en kommentar eller to om hvorvidt hundeejerens egne ambitioner er for store ift. vedkommendes evner. Ikke sagt så direkte som skrevet her, dog

[Ulla H]

Jeg synes godt man kan kommenterer på folks hundehold og etiske grunde til at aflive/udskifte hunden.Alt for mange af disse hunde aflives uden en chance og uden at folk overvejer deres evt egne fejl.

Og så lige dette med at skrue ens ambitionsniveau, så højt, når dyr indgår med høj faktor i ens stræben.

Alle der er i hundeverdenen kender dem jo, hvis de er bidt at konkurrence , frem for alt.Men en avler vil så stadig kunne videreformidle en NITTER , der er godt opdraget og socialiseret, hvis den findes uegnet til avl.

En konkurrencehund bliver ofte aflivet, da det jo også er hjernen , indlæringsevnen og ofte kroppen, der ikke tåler den stadige pressen for bedre resultater. Så hunden er intet værd- uden potentiale, og ejeren dybt skuffet.

Dette findes jo også i hesteverdenen i stor stil.

Jeg fatter bare ikke at man på f.eks 10 år kan være på hund nr 4 , og de 3 forrige var nittere, som man arbejde hårdt med. Så kommer forklaring , aflivet pga HD, dårlig arbejdsevne, skadet ryg osv.Alle chæferer.

Måske hunde der presset hårdt i for ung en alder????

Havde lige en kvinde, der forespurgte om evt hvalpe til salg her.

Sidste hvalp købt på hvalpefabrik, har aldrig gået på noget kursus , hellerikke med denne lille beaglehvalp, gik rundt med stort kvælerhalsbånd fra 6 mdr´s alderen og har aldrig nogensinde været løs eller leget med andre hunde. Havde adfærdsproblemer og kontaktproblemer, ingen betalende hjælp ønsket udefra- så den blev aflivet hos DR dyr 9 mdr gammel. Nu ville hun hellere prøve en cocker- Tak for kaffe- siger jeg, ikke fra mig.

At jeg kender til hendes hundehold handler om, at jeg tilfældigvis kender en aktiv hundeejer, der bor tæt ved hende.

Jeg synes det er underligt, at nogle folk ikke får den følelsesmæssige tilknytning, der gør, at man gør alt for at hunden kan udvikle sig godt og få et godt liv.

[Dina]

Havde lige en kvinde, der forespurgte om evt hvalpe til salg her.

Sådan en historie gør ONDT at høre. Jeg forstår slet ikke, at man ikke elsker sin hund allerede stort set 10 minutter efter at den er kommet inden for døren.

[Howlucky]

Synes måske også man bare skal glæde sig over de ting de kan - og så se stort på de ting man ikke formår at lære dem:vedikke:

 

For det lyder jo som om den ene hund ikke kunne gå spor, og den anden var ikke så god til rundering og apport - men det er da en lille ting af det at have hund (For mig i hvert fald:genert:) Får sådan en hundefører ikke også et dårligt ry ved opdrætterne, så hun til sidst ikke kan købe en brug-og-smid-væk hund?

[Doberfan]

Jeg tror, jeg ville have svært ved at sige noget til sådan en person, andet end at hun burde finde sig en hobby, der ikke involverer dyr. Hun ser åbenbart kun hunden som et redskab, der skal opfylde hendes ambitioner, ikke som et familiemedlem og sin bedste ven.

 

Så måske har denne hund bedre af at komme videre til nogen der vil elske den, bare fordi den eksisterer. Men det er nok utopi at ønske at sådan en person ikke bare anskaffer sig et andet "redskab" som måske og måske ikke lever op til forventningerne.

[Dina]

Synes måske også man bare skal glæde sig over de ting de kan - og så se stort på de ting man ikke formår at lære dem:vedikke:

Helt enig.

 

Får sådan en hundefører ikke også et dårligt ry ved opdrætterne, så hun til sidst ikke kan købe en brug-og-smid-væk hund?

Det holder man nok sin bøtte med, når man er på hvalpejagt. Mange opdrættere går måske mest op i avl, så det er helt tilfældigt, om de får kendskab til hvalpekøberes måde at holde hund på. Det kan lyde så godt, så godt - men behøver på ingen måde at være sandheden.

 

Det kan være svært at gennemskue for en opdrætter.

[Gæst Misjæl]

Sådan en historie gør ONDT at høre. Jeg forstår slet ikke, at man ikke elsker sin hund allerede stort set 10 minutter efter at den er kommet inden for døren.

 

 

Det giver jo ingen mening. Allerede på vej hjem med hvalpen er man jo fuldstændig væk i den... det var jeg i hvert fald. Kan slet ikke forestille mig noget som helst der skulle ændre på det...

[Dina]

Det giver jo ingen mening. Allerede på vej hjem med hvalpen er man jo fuldstændig væk i den... det var jeg i hvert fald. Kan slet ikke forestille mig noget som helst der skulle ændre på det...

Sådan har jeg det også - hver gang.

 

Men det ser for mig ud til, at det kan ændres, hvis folk går gevaldigt op i hundetræning og konkurrencer. Pludselig kan resultaterne blive vigtigere end hunden. Det er en risiko, som jeg faktisk aldrig har hørt omtalt, lige meget hvor jeg har trænet, men heldigvis er langt, langt de fleste hundeførere jo fornuftige folk, der elsker deres hunde.

[Petrine]

Jeg har jo før været verdensmester - det hjalp lidt at se en film og få vist HVOR dygtig hunden er og HVOR elendig jeg er, ved ikke om det kan bruges til spor også :hmm:

 

Petrine er stadig verdensmester i agility og jeg havde absolut ingen planer om at droppe hende pga manglende resultater

[Drentsche]

Nu kender jeg jo ikke noget til damen og hendes ambitioner, men inden for jagthunde verdenen, er det ikke ualmindeligt at hunden bliver omplaceret, hvis den ikke viser gode egenskaber som jagthund, eller hvis man gerne vil opnå resultater, inden for hundesports verdenen og anskaffer sig en hund til det, og det så viser sig at den ikke har evnerne. Hvis man skal bruge sin hund til noget bestemt og hunden er bedre til noget andet, kan jeg ikke se det store problem i, at den får en anden familie.

Men det, der jo nok ligger i den her historie er, at det måske er den, der er i den anden ende af linen, måske ikke egner sig til opgaven :blink:

Men ikke det store pip herfra, hvis det er et erfarent hundemenneske, der skal bruge sin hund, på et andet plan end os andre.

[Dina]

inden for jagthunde verdenen, er det ikke ualmindeligt at hunden bliver omplaceret, hvis den ikke viser gode egenskaber som jagthund,

Jeg ved O og en dyt om jagt. Men jeg kender da nogle jægere, og når jeg hører dem fortælle, bliver jeg ikke altid vildt imponeret.

 

Men jeg tænker så på den tv-udsendelse om en jagtkonkurrence for nogle år siden, hvor nogle jægere råbte og skreg både Hinter og Fuss og hvad ved jeg, mens deres hunde padlede planløst rundt i en sø eller forgæves ledte efter en ræv.

 

Der deltog også en gammel (temmelig meget gammel) jæger, som talte stille og roligt til sin hund á la "Så - nu skal du ud og hente den grimme ræv til far". Til min udelte fryd vandt netop denne hund. Det kunne "skrigerne" have lært meget af.

 

Så det er altså ikke helt utænkeligt, at der også blandt jægere er hundeførere, der ikke magter at oplære deres hunde til at blive gode jagthunde, men er det mon altid gr. manglende evner hos hunden?

 

eller hvis man gerne vil opnå resultater, inden for hundesports verdenen og anskaffer sig en hund til det, og det så viser sig at den ikke har evnerne. Hvis man skal bruge sin hund til noget bestemt og hunden er bedre til noget andet, kan jeg ikke se det store problem i, at den får en anden familie.

Jeg bryder mig personligt ikke om den måde at betragte en hund på....som et nødvendigt redskab i den sportsgren, man nu engang har valgt sig. Og faren for, at det ikke er hunden, den er gal med, er så absolut tilstede. Så er det, at disse mennesker anskaffer sig den ene hund efter den anden.

 

Sørgeligt.

 

Med fx førerhunde synes jeg, at sagen stiller sig anderledes. :slem:

[Drentsche]

Jeg bryder mig personligt ikke om den måde at betragte en hund på....som et nødvendigt redskab i den sportsgren, man nu engang har valgt sig. Og faren for, at det ikke er hunden, den er gal med, er så absolut tilstede. Så er det, at disse mennesker anskaffer sig den ene hund efter den anden.

Ja der er mange mennesker, der ikke burde have hund, også mennesker der ikke, skal bruge sine hunde til en sportsgren.:blink:

Sørgeligt.:slem:

 

Næh det kan du jo synes, men sådan er det. Hvad med politihunde, de bliver jo også sorteret fra, hvis de ikke har de evner der skal til, derfor kan de jo have en rigtig fint liv, hos en anden familie.

[Birgitta]

Blindeførerhunde, politihunde og servicehunde bliver jo også sorterede...

 

Hvis man stiller specielle krav til sin hund, så MÅ man da hellere opgive den hvis den ikke kan leve op til kravene, -end man må beholde den som sørgmodigt "fyld" hjemme i stuen mens man prøver lykken med en ny hund.

 

Det eneste, jeg synes er forkasteligt er, hvis damen lægger ansvaret på HUNDEN.. for den kan jo ikke gøre for at den ikke lever op til lige netop hendes krav. Det er jo hende, der har valgt en forkert hund. Og det er vel bedst, at hun indser det så hun har lært noget til næste gang. Hvis hun bortadopterer hunden i stedet for at aflive den, så ER det vel fordi hun erkender, at en anden familie sagtens kan leve op til hundens krav, selv om damen selv ikke kan.

Og jeg kan slet ikke forestille mig, at det er særlig nemt for den dame at opgive sin hund.............

 

NÅR vi vælger en bestemt race, så er det jo tit fordi vi har nogle særlige ønsker til vores hund. Jeg har i hvert fald valgt en golden fordi jeg gerne ville dyrke lydighed på rimeligt højt plan.

Det er gået godt. Men når jeg ser hvad der her omkring findes af uintelligente og ulydige goldens, så korser jeg mig og spekulerer over hvad jeg dog ville have gjort, hvis Silke havde været sådan...

-------Men Silke er først og fremmest min ven. Og vi har andre interesser sammen end lydighedstræningen. Så vi havde nok klaret os alligevel.

For sådan er kærlighed og venskab jo.. :hjerte:

 

Hvad jeg ville sige til damen? Jo, jeg ville nok høre hende om hun ville forsøge igen med en tredie hund.. Om hvad hun havde gjort for at sikre sig den rigtige hvalp af den rigtige race de to første gange. Og HVIS hun ville forsøge en tredie gang ville jeg snakke med hende om, hvad hun måske kunne gøre for at sikre sig bedre tredie gang..

Måske skal hendes næste hvalp opdrages i nær samråd med opdrætter, som må formodes at have hunde med de efterlyste evner. OG købekontrakten kunne jo have en aftale om at lade hvalpen gå tilbage hvis den ikke udviste de fornødne evner...

 

Der er masser af måder at holde dyr på. At holde en hund udelukkende som kæledyr er vel ikke nødvendigvis det bedste for alle hunde...

[Lenschow]

Bad hun om min mening ville jeg give hende den - uforbeholdent men i en pæn tone. Ellers ville jeg ikke.

 

Jeg har erkendt at jeg ikke kan redde alle dyr fra menneskers lunefuldheder... Men jeg føler med dem alle, når jeg møder dem...

 

En familie kontaktede mig for at få råd om racevalg - de fortalte, at de havde haft en hvalp før, men den var aflivet. Jeg spurgte hvorfor. De fortalte, at det var fordi den var blevet for stor til børnene. Jeg fangede ikke pointen og spurgte om de derfor ønskede sig en mindre race? De svarede "nej en hvalp - vi har kun hvalpe for børnenes skyld!"

 

Jeg var stille i lang tid, mens det gik op for mig, at jeg i røret havde en familie, der skiftede hvalpe ud, aflivede dem når de blev voksne og fik en ny hvalp.

 

Og så snakkede jeg. Med store bogstaver. Og det blev de sure over.

Men de havde bedt om min mening og den fik de.

 

De fik iøvrigt ikke råd om race hos mig.

 

Så denne kvinde er måske uvidende, mens denne familie var... ja jeg mangler sgu ord...

 

De havde haft tre hvalpe før den de ønskede sig, da de ringede til mig - for 2 år siden.... så de kan have aflivet mange siden da..... Skrækkelig tanke

[Dina]

Næh det kan du jo synes, men sådan er det. Hvad med politihunde, de bliver jo også sorteret fra, hvis de ikke har de evner der skal til, derfor kan de jo have en rigtig fint liv, hos en anden familie.

 

Ja, sådan er det, i hvert fald for nogen. Ingen tvivl om det.

 

At det MÅ være sådan for hunde, der skal bruges professionelt (jeg nævnte jo selv førerhunde), er selvindlysende. Men det bliver aldrig selvindlysende for mig, at ganske almindelige familiemødre/-fædre kasserer deres familiehund, fordi de fx ikke er i stand til at lære den at gå et spor.

 

For ærlig talt - selv en lille stumpnæset pekingeser kunne principielt bruges til at finde folk, der er gemt et par meter under murbrokker i et ruinområde. Så kan den vel også lære at følge sit menneskes svedige fodtrin? :slem:

 

Ja der er mange mennesker, der ikke burde have hund, også mennesker der ikke, skal bruge sine hunde til en sportsgren.:blink:

ja.

[Dina]

Blindeførerhunde, politihunde og servicehunde bliver jo også sorterede...

Jeg skrev også, at mht fx førerhunde stillede sagen sig noget anderledes, for her SKAL hunden kunne bruges til netop det stykke arbejde.

 

Hvis man stiller specielle krav til sin hund, så MÅ man da hellere opgive den hvis den ikke kan leve op til kravene, -end man må beholde den som sørgmodigt "fyld" hjemme i stuen mens man prøver lykken med en ny hund. ]Blindeførerhunde, politihunde og servicehunde bliver jo også sorterede...

Det er slet ikke specielle krav, jeg taler om, men ganske almindelig træning = LP-lydighed og den tilsvarende træning i DcH. Her kan alle familiehunde være med, omend ikke alle naturligvis kan vinde hver gang. Men et rart mål kunne så være at forbedre sin position ved hver konkurrence?

 

Hvis hun bortadopterer hunden i stedet for at aflive den, så ER det vel fordi hun erkender, at en anden familie sagtens kan leve op til hundens krav, selv om damen selv ikke kan.

Ikke nødvendigvis. Nu kender jeg jo som sagt ikke damen, men jeg har gået på DcH-hold med to hundeførere, hvoraf den ene kasserede sin BC, den anden kasserede sin blandingshund + senere sin toller. Disse tre hunde overgik så til andre hundeførere på samme træningshold, og heldigvis kunne hundene efterhånden sagtens klare sig til konkurrencer. Alle tre blev da A-hunde.

 

Men hvordan de to hundeførere kunne udholde at se deres egne hunde hos andre mennesker - dét kommer jeg vist aldrig til at forstå.

 

 

NÅR vi vælger en bestemt race, så er det jo tit fordi vi har nogle særlige ønsker til vores hund. Jeg har i hvert fald valgt en golden fordi jeg gerne ville dyrke lydighed på rimeligt højt plan.

Så er jeg atypisk. Først kom hunden og så kom valget af hundetræning.

 

Mht de mange " uintelligente og ulydige goldens", som du ser - kan hænde, at de ville virke både intelligente og lydige, hvis de i stedet var havnet hos dig. Det kan jeg jo ikke vide, men jeg kunne snildt forestille mig det. Ulydighed er jo ingen arvelig egenskab, men kommer af ingen eller mangelfuld træning.

 

-------Men Silke er først og fremmest min ven. Og vi har andre interesser sammen end lydighedstræningen. Så vi havde nok klaret os alligevel.

For sådan er kærlighed og venskab jo.. :hjerte:

NEMLIG!

 

At holde hund udelukkende som kæledyr lyder også for mig lidt småkedeligt. En hund - også af selskabsrace - skulle helst ud og bruge sine sanser og sit hoved. Man behøver ikke at stile mod elite-klassen, men en skæg skovtur med øvelser på liggende træstammer eller fund af mors nøgler, der desværre er tabt undervejs - det er vel spændende for alle hunde, ville jeg tro.