Tæver/bitches - Potato/potato

[LiseLyholm&Ronja]

Hvorfor er det at tæver bliver ret bitchy med alderen?

 

Ronja kan jeg vist roligt kalde en bitch uden at fornærme nogen Tror endda de fleste der har mødt hende vil give mig ret :oops:

 

Synes hanhunde er legesyge og lalleglade hele livet Det gad jeg egentlig også godt at Ronja var

 

Og hvad gør man lige når ens tæve råber meget højt af en anden hund der er kommet lidt for tæt på? Gentagne gange

[JeanetteH]

Hvorfor er det at tæver bliver ret bitchy med alderen?

 

Ronja kan jeg vist roligt kalde en bitch uden at fornærme nogen Tror endda de fleste der har mødt hende vil give mig ret :oops:

 

Synes hanhunde er legesyge og lalleglade hele livet Det gad jeg egentlig også godt at Ronja var

 

Og hvad gør man lige når ens tæve råber meget højt af en anden hund der er kommet lidt for tæt på? Gentagne gange

 

Øhm det er da ikke alle tæver, der bliver bitchy med alderen.. De fleste jeg kender, er det ikke ihvertfald. Og min egen er da slet ikke..

 

Så beder man ejeren til den anden hund, om at holde sin hund væk.. Og ellers går man væk..

 

Det gør jeg, når andre hunde bliver for nærgående for Luna (ikke at hun siger fra, hun nøjes med at bede mig om hjælp)

[FrkSmilla]

Kan hendes grænser være blevet overtrådt gentagne gange (af snuseglade hanhunde)? Jeg ville egentlig ønske Smilla var mere bitchy. Hun bliver slukøret i stedet, når de vil snuse

Så tror også bare du, som os, skal bede ejere af nærgående hanhunde/ frække hvalpe om at holde dem væk. :blink:

 

Men jeg ved heller ikke, om det er racebetinget. Dsg'erne kan godt være lidt skarpe, tror jeg.

[søster lagkage]

jeg vil absolut give dig ret i, at hanhunde vedbliver længst tid med at være legesyge. det er klart min erfaring, vi kender en del tæver, der allerede efter 2. løbetid, var soooo over alt det pjat. og ja, synes også tit, at de er noget skrappe i det, men tør ikke sige hvorfor :hmm:- måske bare dårlige erfaringer med ivrige hanhunde? hvis jeg lige selvreflekterer lidt, så er jeg da ret sikker på, at halfdan selv er skyld i, at visse tæver, som vi kender, ikke længere gider ham

[LiseLyholm&Ronja]

Øhm det er da ikke alle tæver, der bliver bitchy med alderen.. De fleste jeg kender, er det ikke ihvertfald. Og min egen er da slet ikke..

 

Så beder man ejeren til den anden hund, om at holde sin hund væk.. Og ellers går man væk..

 

Det gør jeg, når andre hunde bliver for nærgående for Luna (ikke at hun siger fra, hun nøjes med at bede mig om hjælp)

 

Nårh Synes bare oftest det er tæver der er skrappe/bitchy Har aldrig mødt nogen hanhund sige fra overfor Ronja

 

Ved Ronja kom det pludselig efter anden løbetid

 

Kan hendes grænser være blevet overtrådt gentagne gange (af snuseglade hanhunde)? Jeg ville egentlig ønske Smilla var mere bitchy. Hun bliver slukøret i stedet, når de vil snuse

Så tror også bare du, som os, skal bede ejere af nærgående hanhunde/ frække hvalpe om at holde dem væk. :blink:

 

Men jeg ved heller ikke, om det er racebetinget. Dsg'erne kan godt være lidt skarpe, tror jeg.

 

Det er mere resurseforsvar end hvis nogen vil snuse Hvis en anden hund kommer for tæt på hendes ting eller mig (hvis hun er omkring mig/det) siger hun meget kraftigt fra

 

Kan godt være det er racebetinget

[Aslan]

Mon det kan være racebetinget?

 

Begge mine forældres tæver var gode og glade som gamle.

 

Svigernes ældste er glad og engang imellem knurre hun af Aslan, men det er nu hvis han prøver at stjæle hendes ben

 

 

Den 2 årige beagle til gengæld...... mamamia :shock::shock:

 

Og det både begge tæver, Aslan og andre hunde man skal ikke nørme sig hende hvis hun spiser, tygger ben, leger med legetøj, eller bare føler for at ligge 30 cm fra et ben uden at bruge det :lol:

Hun er en bitch hele vejen igennem..... når hun er i det humør

 

Men hvis hun er glad, er hun super lækekr og kan li alle hunde!

 

 

 

Og Aslan? Ja han er bare lalleglad :lun::lun:

[Gæst Findus]

Jeg oplever slet ikke Duffy som værende en sur bitch, nu ved jeg godt at hun endnu ikke er så gammel, men det vil undre mig meget, hvis hun pludselig skulle ændre sig til at være sådan.. Hun er altid glad og munter, og elsker elsker at lege og er aldrig sur på andre hunde, højest lidt utryg...

 

Jeg er glad for at have valgt en tæve og slippe for at hanhunden går helt amok, når der er tæver i løbetid, egetkønsaggression og hvad der ellers kan være... Tror også at det kan være lidt racebestemt, oplever tit DGS'er som værende lidt skarpe i det og ved ikke om det ligger lidt til racen

 

Duffy har også ressourceforsvar, men det tror jeg ikke har noget at gøre med at hun er en tæve...

[søster lagkage]

Jeg er glad for at have valgt en tæve og slippe for at hanhunden går helt amok, når der er tæver i løbetid, egetkønsaggression og hvad der ellers kan være... Tror også at det kan være lidt racebestemt, oplever tit DGS'er som værende lidt skarpe i det og ved ikke om det ligger lidt til racen

 

det er jeg enig i - skarpe og tit mildest talt uinteresserede i andre hunde - alle dem jeg kender er totalt fikserede på deres ejer og bolde/pinde/legetøj.

 

gad vide, om den skarphed nogle tæver får, ville forsvinde, hvis de blev steriliseret? eller ikke være opstået, hvis de var blevet det rimeligt tidligt? vi kender nogle tæver som svinger ekstremt i humør - bl.a. én, der indtil halvandetårsalderen var meget utryg og undvigende over for alle hunde, men efter 3. løbetid pludselig blev helt vildt legesyg. og en anden, som efter 2. løbetid var en sur kost i lang tid, men nu her efter sin forårsløbetid (4.) er begyndt at lege med halfdan igen begge coton'er i øvrigt.

 

altså, damer og deres humørsvingninger

[Gæst Findus]

det er jeg enig i - skarpe og tit mildest talt uinteresserede i andre hunde - alle dem jeg kender er totalt fikserede på deres ejer og bolde/pinde/legetøj.

 

gad vide, om den skarphed nogle tæver får, ville forsvinde, hvis de blev steriliseret? eller ikke være opstået, hvis de var blevet det rimeligt tidligt? vi kender nogle tæver som svinger ekstremt i humør - bl.a. én, der indtil halvandetårsalderen var meget utryg og undvigende over for alle hunde, men efter 3. løbetid pludselig blev helt vildt legesyg. og en anden, som efter 2. løbetid var en sur kost i lang tid, men nu her efter sin forårsløbetid (4.) er begyndt at lege med halfdan igen begge coton'er i øvrigt.

 

altså, damer og deres humørsvingninger

 

Hehe ja.. Det er også mit indtryk at tæverne er mere følsomme, og det er Duffy nok også, men det har hun jo været lige fra hvalp..

 

Mine forældres tæve Knirke (Westie) på 3½ er stadig super legesyg og lægger næsten lige så meget op til leg som Duffy (og det siger ellers ikke så lidt ) Hun er blevet steriliseret mens vi har haft Duffy og har ikke ændret adfærd, men hun var jo så heller ikke skarp før.. Interessant spørgsmål!

 

Hanhunde bliver mindre egetkønsaggressive af at blive kastreret ikk?

 

Er spændt på, om Duffy vil ændre sig efter den anden løbetid, jeg har dog svært ved at forestille mig at hun lige pludselig skulle udvikle sig til en sur madamme, måske hun vil blive mindre hvalpet, synes stadig lige hun spiller hvalpepasset lidt for ofte endnu

[Bagge]

Molly råber jo også skrid af hunde hun ikke kender og det har hun ikke altid gjort. Håber da ikke det blir værre efter næste løbetid.

Heldigvis er hun stadig vild med at lege og hygge med de hunde hun har kendt fra før hun blev en bitch, som fx Duffy, min venindes hund osv. Har Ronja ikke nogen hun bare elsker? Hun tøede da også op overfor Molly den ene gang Så mon ikke det mere er ressourceforsvar overfor dig og mad?

[LiseLyholm&Ronja]

det er jeg enig i - skarpe og tit mildest talt uinteresserede i andre hunde - alle dem jeg kender er totalt fikserede på deres ejer og bolde/pinde/legetøj.

 

gad vide, om den skarphed nogle tæver får, ville forsvinde, hvis de blev steriliseret? eller ikke være opstået, hvis de var blevet det rimeligt tidligt? vi kender nogle tæver som svinger ekstremt i humør - bl.a. én, der indtil halvandetårsalderen var meget utryg og undvigende over for alle hunde, men efter 3. løbetid pludselig blev helt vildt legesyg. og en anden, som efter 2. løbetid var en sur kost i lang tid, men nu her efter sin forårsløbetid (4.) er begyndt at lege med halfdan igen begge coton'er i øvrigt.

 

altså, damer og deres humørsvingninger

 

Ronja er steriliseret Det hjalp ikke

 

Molly råber jo også skrid af hunde hun ikke kender og det har hun ikke altid gjort. Håber da ikke det blir værre efter næste løbetid.

Heldigvis er hun stadig vild med at lege og hygge med de hunde hun har kendt fra før hun blev en bitch, som fx Duffy, min venindes hund osv. Har Ronja ikke nogen hun bare elsker? Hun tøede da også op overfor Molly den ene gang Så mon ikke det mere er ressourceforsvar overfor dig og mad?

 

Der er so far ingen hunde der må nærme sig fx musehuller, træningstaske og mig

Men hvis fx hunden er snakker med mig, og så kommer Ronja, så er det lige meget. Det er kun hvis ronja har den ting eller mig først

[LiseLyholm&Ronja]

Kan se det langt fra er alle tæver der er bitchy

 

Overvejer om jeg skulle bruge det gavekort til massøren og se om det ville hjælpe :hmm:

[Petrine]

Kender kun steriliserede tæver - terrier + papillon = kællinger, golden retriever + schnauzer = venligheden selv

 

Tror mest, det er den grundlæggende personlighed!

 

Petrine er en rappenskralde, men alle de papillon-piger jeg har mødt på udstillinger har været helt anderledes venlige :hmm:

[sahara]

Zita er steriliseret og hun er på samme måde

Mig, tasken, tæppe etc. har vi ligesom sat "base" et eller andet sted så forsvares det altså..syntes også det svært og finde ud af hvordan man skal reagere kan jeg nå det så roser jeg når der går andre hunde forbi inden hun bliver opkørt over det og det kan godt hjælpe...

 

er vi væk fra vores ting så er der jo ingenting, men der er jo heller ikke noget der skal forsvares

[KarinaO]

Jeg oplever Gracie svinge utrolig meget i humør og tolerance over for andre unde.

Lige inden løbetid, er hun meget legesøg, o venligt stedmt over for hanhunde.

Men i op til et par måneder efter hun har været i løb, er hun tit en bitch over for de selv sammen hanhunde, som hun ellers havde leget så godt med. De skal faktisk bare kigge på hende, så knurrer hun af dem.

Nu har hun været i løbetid 3 gange i den tid jeg har haft hende, og jeg synes faktisk hun bliver mere sur for hver gang.

Men lige for tiden er hun rimelig legesyg, og det nyder jeg så længe det varer.

Jeg er opvokset med hanhunde har aldrig før haft en tæve, så jeg ved ikke om det er normalt at de bliver mere sure med alderen.

Jeg håber dog min næste hund bliver en han. Synes altså de er meget mere ligetil og nemme at have med at gøre, og at de generalt bare er gladere/mere legesyge.

[Howlucky]

:hmm:hmm... tja, vi møder kun to tæver af og til i hundeskoven der kan være lidt nogle kællinger - den ene er en ældre dame, en halvstor lysebrun dusk med dårlig hofte (hun er dog kun sur hvis andre hunde kommer for tæt på hende, hvilket jo er forståeligt nok:genert:) den anden er en Jack Russel (og sådan er såen nogen damer vist bare - lidt egne)

 

Men kan jo også være fordi vi har en hanhund, at tøsehundene er lidt venligere stemte:vedikke: apropos det, hvornår i livet indtræffer egetkønsagression, hvis det indtræffer? Er det sådan at man kan regne med, hvis man har en hund på 2 eller 3 år, og den ikke har det, så får den det ikke (m mindre nogle uheldige oplevelser ligger til grund for det)?

[KarinaO]

Apropos hundeskov - så er der et sted hvor jeg bor, hvor hundefolk mødes i en indhegning med klaplåger.

Der går jeg hen med Gracie om eftermiddagen, de dage hvor jeg ikke orker at lave noget med hende, og der er hun eneste tæve udover Trine199's steriliserede evigglade Chili.

Findus har vist også været der med Duffy, men de fleste hunde er store, så det kan nok godt blive lidt overvældende for en lille Duffy.

Vi snakker indimellem om hvorfor der ikke kommer flere tæver, og min teori er at det er fordi mange tæver er nogle møgsure madammer.

[Gæst Golden]

Jeg har en møgsur madamme - en Golden på 7 år.

 

Hun gider bare ikke lege med andre - kun Bosse og indtil i lørdags jo også Kalle.

 

Hun vil gerne have lov at snuse til andre hunde - men det gælder bestemt ikke den anden vej!.

 

Hun hverken vil dem - og de skal SLET SLET ikke komme for tæt på hendes ting - og det demonstrere hun gerne og ofte ved lejligheder hvor der måske er andre hunde her. Hun finder simpelthen en ting - en kuglepen, en kuvert eller en sko som hun bærer rundt på - og så skal jeg sørme godt nok love for, hun kan finde ud af at sige fra hvis nogen kommer for tæt på. Som om det er lovligt at være ekstra-strid bare man har noget at bære på. I starten troede jeg det handlede om stress - at hun sådan søgte huset igennem for at finde noget at bære på - men hun opsøger de andre hunde og viser dem glædeligt med lyd og det hele at hun har noget meget interessant...

 

Og ja - sådan var hun bestemt ikke før hendes 2. løbetid. Og hun er socialiseret til den store guldmedalje - med både tæver og hanner. Indtil ejeren gav op på det 3. træningshold - jeg gad simpelthen ikke - for det var ikke hyggeligt at have madam skrald med nogen steder

[Tonks]

jeg synes faktisk også at Izzie er begyndt at blive en sur kælling, især overfor hvalpe. De kan BARE opføre sig ordentligt hun går ikke amok på dem, men hun fortæller dem da lige hvor skabet skal stå.

[KarinaO]

Her på aftenturen har Gracie og jeg mødt en lille dsg-lignende hanhund på 6 måneder, et energibundt uden lige.

Efter de havde hilst, lagde Gracie selv op til leg, og det havde noget af en fest.

Og i torsdags til hundetræf sagde hun det ene øjeblik "skrid" til Coda, og senere ville hun gerne lege med ham, og så råbte hun "SKRIID" resten af aftenen.:hmm:

Sidste lørdag i DcH fik hun med små signaler dæmpet en anden aussietæve, der ellers ikke var så glad for andre hunde.

Jeg får faktisk ofte at vide at hun har et rigtig godt hundespring med fine dæmpede signaler. Alligevel er hun uforudsigelig.

Jeg forstår simpelthen ikke de reaktioner.

Kvinder altså!

[Ascha]

det er jeg enig i - skarpe og tit mildest talt uinteresserede i andre hunde - alle dem jeg kender er totalt fikserede på deres ejer og bolde/pinde/legetøj.

 

gad vide, om den skarphed nogle tæver får, ville forsvinde, hvis de blev steriliseret? eller ikke være opstået, hvis de var blevet det rimeligt tidligt? vi kender nogle tæver som svinger ekstremt i humør - bl.a. én, der indtil halvandetårsalderen var meget utryg og undvigende over for alle hunde, men efter 3. løbetid pludselig blev helt vildt legesyg. og en anden, som efter 2. løbetid var en sur kost i lang tid, men nu her efter sin forårsløbetid (4.) er begyndt at lege med halfdan igen begge coton'er i øvrigt.

Det markeret med rødt synes jeg ofte har tilknytning til hvor bitchy hunde i det hele taget er.

[søster lagkage]

Det markeret med rødt synes jeg ofte har tilknytning til hvor bitchy hunde i det hele taget er.

 

sjovt! hvorfor? fordi de forsvarer ressourcen? fordi de stresser op? eller bare fordi de er så fokuserede? det er HELT vildt som de dsg'er jeg kender er gakkede med pinde og bolde, grænsende til det hysteriske, står bare og tripper og stirrer på deres ejer indtil de kaster - og klart, så gider de selvfølgelig ikke forstyrres.

[Ascha]

sjovt! hvorfor? fordi de forsvarer ressourcen? fordi de stresser op? eller bare fordi de er så fokuserede? det er HELT vildt som de dsg'er jeg kender er gakkede med pinde og bolde, grænsende til det hysteriske, står bare og tripper og stirrer på deres ejer indtil de kaster - og klart, så gider de selvfølgelig ikke forstyrres.

Synes tit man ser det også hos schæfer og border collie, de bliver så fokuserede på deres pind eller bold at de kommer til at virke hjernedøde i min optik. Jeg tror det er adrenalin der gør at de ikke kan forholde sig til andet, men ved det egentlig ikke. Sundt tror jeg bare ikke det er.

[Tonks]

sjovt! hvorfor? fordi de forsvarer ressourcen? fordi de stresser op? eller bare fordi de er så fokuserede? det er HELT vildt som de dsg'er jeg kender er gakkede med pinde og bolde, grænsende til det hysteriske, står bare og tripper og stirrer på deres ejer indtil de kaster - og klart, så gider de selvfølgelig ikke forstyrres.

 

Det er Izzie i en nøddeskal har givet min mor og mormor besked om at de ikke må kaste med pinde, før de er ved at være ved slutningen af en gåtur for ellers kan hun overhovedet ikke fokusere på at snuse og på at få gjort det hun skal.:damn: Mormor sys det er synd

[søster lagkage]

Synes tit man ser det også hos schæfer og border collie, de bliver så fokuserede på deres pind eller bold at de kommer til at virke hjernedøde i min optik. Jeg tror det er adrenalin der gør at de ikke kan forholde sig til andet, men ved det egentlig ikke. Sundt tror jeg bare ikke det er.

 

ja, garanteret adrenalin, de er i hvert fald tit helt dirrende!

 

Det er Izzie i en nøddeskal har givet min mor og mormor besked om at de ikke må kaste med pinde, før de er ved at være ved slutningen af en gåtur for ellers kan hun overhovedet ikke fokusere på at snuse og på at få gjort det hun skal.:damn: Mormor sys det er synd

 

vi har to dsg-tæver i parken der bare står og hopper op og ned i luften og gør af deres ejer indtil han finder noget at kaste (selv om han ikke leger det særligt meget overhovedet) - mææærkelige hunde, synes halfdan.