Min hund er ikke god nok....

[Gæst Spilop]

Jeg er helt enig Siri. Man får bestemt ikke alt forærende i forhold til FÆRDIGHEDER i programmet man træner som sådan. Man får en mulighed der sjovere - for en hurtig letbelønnet hund kan sagtens være sindsyg svær at træne fordi der her er andre udfordringer. F.eks.: Hvis den lærer hurtigt - lærer den også fejl hurtigt( stiller høje krav til timing hos fører), det kan være svært at lægge det rigtige aktivitetsniveau i forskellige øvelser (f.eks. i langtidsdæk her hos mig - kæmpe udfordring overhovedet at forholde sig i RO), .....for ikke at tale om håndtering af selve belønningssituationen (prøv at spørge hvordan det har været at lære Loke at man KAN slippe kongen af og til....) osv. Det er IKKE problemfrit at træne en arbejdsnarkoman men det er meget sjovere og når man så når til det niveau hvor hunden skal lære kæder og man skal til at strække belønningsfrekvensen meget - ja så har man bare noget en sløvbert aldrig får! Og jeg mener virkelig at man dermed aldrig når op til højere niveauer i træningen med sådan en hund fordi man i al uendelighed skal kæmpe med om den overhovedet gider at lade sig belønne (overdrivelser fremmer forståelsen)

 

Jeg er dog endeligt en gang blevet danmarksmester i agility med en cocker af standard model Dipsy, som jeg overtog som 6 år, den er helt fantastisk sød, men ville helst løbe agility med næsen i jorden. Op til DM trænede vi kun fremadsendelser på agilitybanen, og kun 3 min hver 3 dag. næsen var oppe på dagen, og vi løb efter vores evner nogle rigtig gode løb, da alle de hurtige hunde fejlede, så løb vi af med sejren, men det er træls at være afhængig af de andre fejler.

 

Jo jeg har lært meget af at løbe agility med Dipsy, og jeg har DM pokalen endnu til motivation for mit "fart og motivationshold", intet er umuligt for den der bære viljen i hjertet:shock:

 

Men jeg har nogle helt andre udfordringer med Boss som også er en genbrugshund. Hvordan får jeg ham til at løfte stængerne, når man nu hellere vil springe flat og langt og er ligeglad med at pindene sprøjter om ørene på en. Hvordan får jeg udført mine kryds og skift korrekt i den hastighed. Rigtig mange udfordringer ligger der i disse opgaver

 

Så forskellige motorer forskellige udfordringer.

[Gæst sarafia]

Nu har jeg så ikke læst alle indlæg, MEN..har da lige lidt indput.

 

Jeg har den mening at hvis man "skyder" efter en race med det rigtige drive i, så tror jeg alle hunde kan nå visse sportslige resultater.

 

Eksempelvis min Walle. Hun var en sørgelig rest af en hund da jeg fik fingrene i hende, var blevet banket sønder og sammen, havde levet af ingenting (vejede 18 kg da hun var 2 år (schæferhund)), havde aldrig været ude og gå en tur og var bange for ALT.

 

Idag er hun Narkohund og skulle forhåbenligt gerne bestå den sidste prøve som redningshund i April 2012.

 

Alle sagde til mig jeg burde aflive hende og købe mig en "ordentligt"hund, men hvis man gider tage det hårde slæb og arbejde for sine resultater så får man dem også.

Hvis man tilgengæld blot søger den "nemme" løsning kan man gøre som lagt ud i første indlæg. skifte hunden ud når den ikke "duer".

 

Hos mig vil hunden ALTID være vigtigst. Mine hunde er hos mig til den dag de ender hos de andre ved regnbuebroen. Thats it! og kan de ikke det jeg vil, så må vi finde en anden sport at blive bedst til

[Riesenfan]

Jeg er dog endeligt en gang blevet danmarksmester i agility med en cocker af standard model Dipsy, som jeg overtog som 6 år, den er helt fantastisk sød, men ville helst løbe agility med næsen i jorden. Op til DM trænede vi kun fremadsendelser på agilitybanen, og kun 3 min hver 3 dag. næsen var oppe på dagen, og vi løb efter vores evner nogle rigtig gode løb, da alle de hurtige hunde fejlede, så løb vi af med sejren, men det er træls at være afhængig af de andre fejler.

 

Jo jeg har lært meget af at løbe agility med Dipsy, og jeg har DM pokalen endnu til motivation for mit "fart og motivationshold", intet er umuligt for den der bære viljen i hjertet:shock:

 

Men jeg har nogle helt andre udfordringer med Boss som også er en genbrugshund. Hvordan får jeg ham til at løfte stængerne, når man nu hellere vil springe flat og langt og er ligeglad med at pindene sprøjter om ørene på en. Hvordan får jeg udført mine kryds og skift korrekt i den hastighed. Rigtig mange udfordringer ligger der i disse opgaver

 

Så forskellige motorer forskellige udfordringer.

 

Ja da - der er altid nogle der klare store udfordringer med hunde som er svære at belønne - bare se Maria Brandel (Hagström) og hendes kelpie - holdguld i lydighed til VM - svensk mester i år . Og hendes hund er....ikke nogen nem hund!

Men jeg har hverken Marias trænerfærdigheder, tålmodighed og tid til min sport - så jeg køber hellere sådan en belønningsjunkie som min.

 

Ps - måske ville en anden type fører end mig også sig tak for kaffe til Loke - der er også noget der hedder kemi

[Dina]

Jeg kan ikke lade være med at tænke på en af de bedste hundebøger, jeg endnu har fået fingre i, nemlig "When Pigs Fly". Den er skrevet med stor hundeviden og mindst lige så stor humor.

Forfatteren beskriver bl.a. sine 3 bull terriere både før og efter den ændrede træningsform.

 

Hund nr. 1 - ”Lynet”

Hun går til grundlæggende lydighed. Første gang hun korrigeres med et ryk i linen, går hun ned i tempo. Hvis hun korrigeres for anden gang, stopper hun. Hvis man vover en tredje gang, bliver hun stædig som et æsel og nægter for det meste at bevæge sig yderligere.

 

Når hun derimod er løs, har hun ingen problemer med at bevæge sig, endog meget hurtigt. Desværre er det næsten altid i den forkerte retning. Det rager hende en rotterumpe, hvad hendes fører ønsker af hende. Det kræver mangen svedig og frustrerende anstrengelse blot at indfange hende, når hun løber væk. Undertiden må der deciderede taklinger til.

Efter ændret træningsform

 

Kort tid efter at jeg fandt ud af, hvordan hun skulle trænes, opnåede hun 9 agility-titler med i alt 24 førstepladser. For at opnå disse titler skulle hun løbe løs i et uindhegnet område med hundreder af mennesker og hunde, der stod tæt ved. Hun skulle løbe et løb med forhindringer som spring, tunneller og et 4,5 fod højt A-spring, alt dette uden line, kun ved hjælp af min dirigering og uden at jeg måtte berøre hende.

 

Ikke dårligt for en hund, der tidligere tilbragte det meste af sin tid med at lægge planer om, hvordan hun bedst kunne smutte fra mig.

Hund nr. 2 - ”Den Vanvittige”

Han kan køre sig selv så højt op, at hans hjerte næsten i bogstaveligste forstand hopper ud af brystkassen på ham, når han er ude blandt andre. Som hans dyrlæge siger: ”Han skal have beta-blokkere for ikke at gå over helt gevind”. Selv en gåtur ned ad gaden er ikke mulig. Hver eneste gang han møder fremmede (mennesker eller hunde), galoperer hans hjerte, hans tunge bliver sort og han kollapser, hvor han står og går. Undertiden er hans ophidselse så stor, at han brækker sig eller mister kontrollen over sit tarmsystem. Engang blev han så overstimuleret af en nabos besøg, at kun et hastebesøg hos dyrlægen reddede hans liv.

 

Efter ændret træningsform

 

”Den Vanvitige” fik sin første oprykning til Amerikansk Kennel Klubs højere lydighedstitel. For at opnå denne ære måtte han gå fint fri ved fod med vendinger både i almindelig gang, løb og langsom gang. Han skulle automatisk sætte sig, når jeg stoppede og han skulle finde sig i dommerens berøring op og ned ad ryggen. Alt dette skulle gøres med enten meget få eller slet ingen kommandoer fra mig.

 

Han skulle tilligemed ligge i 5 minutters fællesdæk med fremmede hunde, hvor jeg stod 10 meter væk. Alt dette skulle udføres i al hurlumhejet fra en lydighedsprøve, hvor der er masser af fremmede hunde og mennesker, som snørklede sig ind og ud mellem hinanden.

 

Der er lang vej til dette for en hund, som man ikke engang kunne gå en tur i snor med i nabolaget af frygt for, at han skulle falde død om af ophidselse.

 

Hund nr. 3 - ”Gykkelykken”

Hun følger omhyggeligt og præcist sin fører på gåture. Legetøj, ros eller ”fører-hoppen-omkring” ændrer absolut intet i hendes tempo. Hun har kun to tempi: dødsenslangsomt eller stoppet.

 

Efter ændret træningsform

 

”Gykkelykken” opnåede i 18 måneders-alderen 3 agility-titler.

 

 

Det er en bog, som man kan spekulere en del over. Spændende er den i hvert fald.

 

[Dina]

bare se Maria Brandel (Hagström) og hendes kelpie - holdguld i lydighed til VM - svensk mester i år . Og hendes hund er....ikke nogen nem hund!

Hun er aldeles PRAGTfuld. Har du læst hendes bog "Min bedste ven" om den schæferhund, hun havde og som tilsidst nærmest kastede op, hvis den så bare skyggen af en apportbuk?

 

Det er - også - en af mine yndlingsbøger. :hjerte:

[Dina]

Jeg synes ikke nødvendigvis at man får det hele forærende ved en arbejdsnarkoman. Man får motoren forærende, men resten skal man jo selv proppe ind i hunden.

Man får bestemt ikke det hele forærende. Det har du ret i.

[Dina]

Derfor kan man da sagtens have et godt forhold til sin hund.

Det er så lidt forskelligt, hvordan man opfatter det at have et godt forhold til sin hund. Mit forhold til Sofus er også ret godt. Så godt, at jeg aldrig i livet frivilligt ville sende ham et andet sted hen. Jeg erkender, at jeg måtte finde på et eller andet, hvis jeg pludselig fik allergi eller anden djævelskab, men det skal så være på det plan.

 

Samme gælder vel for hestefolk, hvor børn vokser fra deres ponyer som de elsker men må sælge efterhånden.

Jeg ved, hvordan en hest ser ud, men det er også alt, så det vil jeg ikke udtale mig om. Dog ved jeg en ting til - den er ikke et familiemedlem på linie med en hund, eftersom hesten bor på marken/i stalden og aldrig kommer ind i stuerne eller sover med familien. :slem:

[Riesenfan]

Hun er aldeles PRAGTfuld. Har du læst hendes bog "Min bedste ven" om den schæferhund, hun havde og som tilsidst nærmest kastede op, hvis den så bare skyggen af en apportbuk?

 

Det er - også - en af mine yndlingsbøger. :hjerte:

Hmm "Min bedste ven" - det er Maria Hansson , hende har jeg ikke læst

 

Hagström har skrevet: Fra hvalp til stjerne, (på svensk altså :blink:) og Nosarbeid..

 

Jeg var på kursus med hende her i sommer . DYGTIG dame!

[Dina]

Nu har jeg så ikke læst alle indlæg, MEN..har da lige lidt indput.

 

Jeg har den mening at hvis man "skyder" efter en race med det rigtige drive i, så tror jeg alle hunde kan nå visse sportslige resultater.

 

Eksempelvis min Walle. Hun var en sørgelig rest af en hund da jeg fik fingrene i hende, var blevet banket sønder og sammen, havde levet af ingenting (vejede 18 kg da hun var 2 år (schæferhund)), havde aldrig været ude og gå en tur og var bange for ALT.

 

Idag er hun Narkohund og skulle forhåbenligt gerne bestå den sidste prøve som redningshund i April 2012.

 

Alle sagde til mig jeg burde aflive hende og købe mig en "ordentligt"hund, men hvis man gider tage det hårde slæb og arbejde for sine resultater så får man dem også.

Hvis man tilgengæld blot søger den "nemme" løsning kan man gøre som lagt ud i første indlæg. skifte hunden ud når den ikke "duer".

 

Hos mig vil hunden ALTID være vigtigst. Mine hunde er hos mig til den dag de ender hos de andre ved regnbuebroen. Thats it! og kan de ikke det jeg vil, så må vi finde en anden sport at blive bedst til

Her er det bare ikke nok at give "Tak". Her må der andre boller på suppen, så

:banan::banan::banan::banan: :klap::klap::hjerte::hjerte: :5up::5up::5up:

 

Hvordan går det med din gamle tæve med hak i øret? (Kan ikke huske hendes navn.)

[Dina]

Hmm "Min bedste ven" - det er Maria Hansson , hende har jeg ikke læst

 

Hagström har skrevet: Fra hvalp til stjerne, (på svensk altså :blink:) og Nosarbeid..

 

Jeg var på kursus med hende her i sommer . DYGTIG dame!

Ups, der læste jeg så dit indlæg som Fanden læser biwlen. Godt, at du fik korrigeret mig.

 

Hagström lyder også spændende, så hende må jeg da også have fingre i. Men så skal du altså også læse Maria Hannsson. Du vil elske hende!

[Riesenfan]

Jeg kan ikke lade være med at tænke på en af de bedste hundebøger, jeg endnu har fået fingre i, nemlig "When Pigs Fly". Den er skrevet med stor hundeviden og mindst lige så stor humor.

 

Forfatteren beskriver bl.a. sine 3 bull terriere både før og efter den ændrede træningsform.

 

Hund nr. 1 - ”Lynet”

Hun går til grundlæggende lydighed. Første gang hun korrigeres med et ryk i linen, går hun ned i tempo. Hvis hun korrigeres for anden gang, stopper hun. Hvis man vover en tredje gang, bliver hun stædig som et æsel og nægter for det meste at bevæge sig yderligere.

 

Når hun derimod er løs, har hun ingen problemer med at bevæge sig, endog meget hurtigt. Desværre er det næsten altid i den forkerte retning. Det rager hende en rotterumpe, hvad hendes fører ønsker af hende. Det kræver mangen svedig og frustrerende anstrengelse blot at indfange hende, når hun løber væk. Undertiden må der deciderede taklinger til.

 

Efter ændret træningsform

 

Kort tid efter at jeg fandt ud af, hvordan hun skulle trænes, opnåede hun 9 agility-titler med i alt 24 førstepladser. For at opnå disse titler skulle hun løbe løs i et uindhegnet område med hundreder af mennesker og hunde, der stod tæt ved. Hun skulle løbe et løb med forhindringer som spring, tunneller og et 4,5 fod højt A-spring, alt dette uden line, kun ved hjælp af min dirigering og uden at jeg måtte berøre hende.

 

Ikke dårligt for en hund, der tidligere tilbragte det meste af sin tid med at lægge planer om, hvordan hun bedst kunne smutte fra mig.

 

Hund nr. 2 - ”Den Vanvittige”

Han kan køre sig selv så højt op, at hans hjerte næsten i bogstaveligste forstand hopper ud af brystkassen på ham, når han er ude blandt andre. Som hans dyrlæge siger: ”Han skal have beta-blokkere for ikke at gå over helt gevind”. Selv en gåtur ned ad gaden er ikke mulig. Hver eneste gang han møder fremmede (mennesker eller hunde), galoperer hans hjerte, hans tunge bliver sort og han kollapser, hvor han står og går. Undertiden er hans ophidselse så stor, at han brækker sig eller mister kontrollen over sit tarmsystem. Engang blev han så overstimuleret af en nabos besøg, at kun et hastebesøg hos dyrlægen reddede hans liv.

 

Efter ændret træningsform

 

”Den Vanvitige” fik sin første oprykning til Amerikansk Kennel Klubs højere lydighedstitel. For at opnå denne ære måtte han gå fint fri ved fod med vendinger både i almindelig gang, løb og langsom gang. Han skulle automatisk sætte sig, når jeg stoppede og han skulle finde sig i dommerens berøring op og ned ad ryggen. Alt dette skulle gøres med enten meget få eller slet ingen kommandoer fra mig.

 

Han skulle tilligemed ligge i 5 minutters fællesdæk med fremmede hunde, hvor jeg stod 10 meter væk. Alt dette skulle udføres i al hurlumhejet fra en lydighedsprøve, hvor der er masser af fremmede hunde og mennesker, som snørklede sig ind og ud mellem hinanden.

 

Der er lang vej til dette for en hund, som man ikke engang kunne gå en tur i snor med i nabolaget af frygt for, at han skulle falde død om af ophidselse.

 

Hund nr. 3 - ”Gykkelykken”

Hun følger omhyggeligt og præcist sin fører på gåture. Legetøj, ros eller ”fører-hoppen-omkring” ændrer absolut intet i hendes tempo. Hun har kun to tempi: dødsenslangsomt eller stoppet.

 

Efter ændret træningsform

 

”Gykkelykken” opnåede i 18 måneders-alderen 3 agility-titler.

 

 

Det er en bog, som man kan spekulere en del over. Spændende er den i hvert fald.

 

 

Det er helt klart en fantastisk bog - og ja der er bestemt MEGET der har at gøre med HVORDAN vi træner hund.

 

Jeg har jo selv en race som i tidernes løb er kaseret som træningshund af mange fordi den svarer dårligt(fra førerens synsvinkel) på strafbaserede metoder eller metoder der mikser straf og belønning. Gør man det så er Loke en umulig hund at træne - samme årsag som at hans første ejer meldte pas og han havnede her :hjerte:.....men hans fundamentale egenskaber omkring belønningsinteresse er maks ønskværdige. Derfor funger han fremragende på 100% belønningsbaseret træning. Du kommer bare i STORE vanskeligheder hvis du pander ham en - rykker hårdt i halsbåndet eller andet af den skuffe. Enten virker det overhovedet ikke eller ogss hakker han dig i nærmeste legemsdel (helt ok synes jeg )

 

Så hvad der er en god træningsmakker er jo nok virkelig en variabel størrelse

Redigeret September 6, 2011 af Riesenfan
SJUSK

[chr68866]

Det er så lidt forskelligt, hvordan man opfatter det at have et godt forhold til sin hund. Mit forhold til Sofus er også ret godt. Så godt, at jeg aldrig i livet frivilligt ville sende ham et andet sted hen. Jeg erkender, at jeg måtte finde på et eller andet, hvis jeg pludselig fik allergi eller anden djævelskab, men det skal så være på det plan.

 

 

Jeg ved, hvordan en hest ser ud, men det er også alt, så det vil jeg ikke udtale mig om. Dog ved jeg en ting til - den er ikke et familiemedlem på linie med en hund, eftersom hesten bor på marken/i stalden og aldrig kommer ind i stuerne eller sover med familien. :slem:

 

 

Nej, du har tydeligvis aldrig været hestepige og sovet i stalden med krikken og levet og åndet for den

 

Nu har jeg måtte sluge et par kameler i og med min mand har allergi, og de første 4 år vi boede sammen konstant havde rindende øjne og næse. nu har vi ikke hunde inde i huset mere. Personligt elsker jeg da mine hunde lige så meget nu, som dengang, og de skal da heller ikke omplaceres. Men jeg forstår godt de mennesker som gør det.

[Dina]

Du kommer bare i STORE vanskeligheder hvis du pander ham en - rykker hårdt i halsbåndet eller andet af den skuffe. Enten virker det overhovedet ikke eller ogss hakker han dig i nærmeste legemsdel (helt ok synes jeg )

Han lyder som en pragtfuld hund og dejligt, at du har fundet "nøglen" til ham. Synd, at de forrige ejere ikke fandt den.

 

Så hvad der er en god træningsmakker er jo nok virkelig en variabel størrelse

Nemlig.

[Dina]

Nej, du har tydeligvis aldrig været hestepige og sovet i stalden med krikken og levet og åndet for den

Nej, desværre. Men jeg ved, at det kan være den helt store kærlighed.

 

Nu har jeg måtte sluge et par kameler i og med min mand har allergi, og de første 4 år vi boede sammen konstant havde rindende øjne og næse. nu har vi ikke hunde inde i huset mere. Personligt elsker jeg da mine hunde lige så meget nu, som dengang, og de skal da heller ikke omplaceres. Men jeg forstår godt de mennesker som gør det.

Allergi kan man ikke undertrykke og der kommer mennesker bare først. Godt, at I fandt et alternativ.

[Siri]

Jeg er helt enig Siri. Man får bestemt ikke alt forærende i forhold til FÆRDIGHEDER i programmet man træner som sådan. Man får en mulighed der sjovere - for en hurtig letbelønnet hund kan sagtens være sindsyg svær at træne fordi der her er andre udfordringer. F.eks.: Hvis den lærer hurtigt - lærer den også fejl hurtigt( stiller høje krav til timing hos fører), det kan være svært at lægge det rigtige aktivitetsniveau i forskellige øvelser (f.eks. i langtidsdæk her hos mig - kæmpe udfordring overhovedet at forholde sig i RO), .....for ikke at tale om håndtering af selve belønningssituationen (prøv at spørge hvordan det har været at lære Loke at man KAN slippe kongen af og til....) osv. Det er IKKE problemfrit at træne en arbejdsnarkoman men det er meget sjovere og når man så når til det niveau hvor hunden skal lære kæder og man skal til at strække belønningsfrekvensen meget - ja så har man bare noget en sløvbert aldrig får! Og jeg mener virkelig at man dermed aldrig når op til højere niveauer i træningen med sådan en hund fordi man i al uendelighed skal kæmpe med om den overhovedet gider at lade sig belønne (overdrivelser fremmer forståelsen)

 

Jeg er helt enig. En træningsnarkoman er en udfordring at træne - men det er dælme sjovt! Især de passive øvelser et en udfordring og timing af belønning.

 

Er iøvrigt lge gået i gang med When pigs fly - jeg har noget at glæde mig til kan jeg forstå

[Ninjamor]

Ninjamor, hvor gammel er Pelle nu?

 

5 år :klap:

 

Charles har f.eks vist sig at være rigtig god til lur i mors arme på sofaen, og det er ikke en evne man skal kimse ad

 

Bestemt nej! Det er guld værd at kunne

[anne-lise hansen]

mine 2 pus ville kun blive omplaceret , hvis det var absolut nødvendigt , dvs hvis jeg var døden nær eller noget der ligner , de ville ialtfald hverken blive aflivet eller omplaceret bare fordi de ikke lige kunne klare ag eller lydighed eller hvad jeg nu fandt på , hvis de ikke kunne leve op til mit "standartønske " - ja så måtte jeg ændre mit ønske. :hjerte:

[Dina]

Er iøvrigt lge gået i gang med When pigs fly - jeg har noget at glæde mig til kan jeg forstå

Det kan du bande på (hvis ikke du var sådan en pæn pige). Og jeg kan rigtig godt lide, at forfatteren ikke opdeler hunde i racer, men erkender, at der blandt alle racer er "biddable"-hunde (pleasere) og "Pigs Fly"-hunde.

 

I modsat fald var det så nemt blevet "dem og os".

 

Glæd dig. Jeg er spændt på at høre din mening på et tidspunkt, hvis du gider.

[Siri]

Det kan du bande på (hvis ikke du var sådan en pæn pige). Og jeg kan rigtig godt lide, at forfatteren ikke opdeler hunde i racer, men erkender, at der blandt alle racer er "biddable"-hunde (pleasere) og "Pigs Fly"-hunde.

 

I modsat fald var det så nemt blevet "dem og os".

 

Glæd dig. Jeg er spændt på at høre din mening på et tidspunkt, hvis du gider.

 

Haha - pæn pige! Ja, lad os bare sige det :blink:

 

 

Jeg skal nok lige give en tilbagemelding, når jeg har læst den. Er gså lige blevet færdig med Dogs af Coppinger - fantastisk bog. Så nu trængtejeg til noget mere træningsorienteret faglitteratur.

[Gæst sarafia]

Her er det bare ikke nok at give "Tak". Her må der andre boller på suppen, så

:banan::banan::banan::banan: :klap::klap::hjerte::hjerte: :5up::5up::5up:

 

Hvordan går det med din gamle tæve med hak i øret? (Kan ikke huske hendes navn.)

 

He he Tak skal du have:oops:

 

Jamen den gamle dame hedder Nova og er 11 år. Jamen hun er still going strong. I weekenden var hun til sjællandsmesterskabet i DCH. Så jo jo hun kan stadig.

 

Hun er desuden også en af de der hunde folk opgav. Jeg satte mig et mål da jeg fik hende der hed B-hund (DCH) og Redningshund. Hun har givet mig B-hundetitel, Redningshund, adskillige DM og VM(rehu),samt en pæn samling BLING. Qua alle hendes adfærdsproblemer osv. der kom fra hendes opvækst var der jo heller ikke nogen der troede hun kunne blive noget fornuftigt. Og synes da umiddelbart det er gået ok.

 

 

Billede taget efter weekendens konkurrence.

[Dina]

Jamen den gamle dame hedder Nova og er 11 år. Jamen hun er still going strong.

Hun er bare så skøn en hund. Jeg faldt helt for hende, da vi skulle gå spor ved hospitalet.

 

Kys hende ovenpå snudeskaftet fra mig og Sofus. :hjerte:

[Gæst Stefano]

Med fare for at træde folk over tæerne.. Hvis man anskaffer sig en hund, og ene alene går af med den, eller værre afliver pga. den ikke lever op til udstillings/sport standarden.. Ja så er det menneske 100% asshole efter min mening. Det samme om dem som tager abort, pga. en test siger "der er risiko" for hageskår. Dybt uetisk...

[Dina]

Med fare for at træde folk over tæerne.. Hvis man anskaffer sig en hund, og ene alene går af med den, eller værre afliver pga. den ikke lever op til udstillings/sport standarden.. Ja så er det menneske 100% asshole efter min mening.

Hvis det er af ovenstående grund, så er jeg helt enig!

 

Det samme om dem som tager abort, pga. en test siger "der er risiko" for hageskår. Dybt uetisk...

Du mener formentlig hareskår? Det kan man jo operere....bare tænk på Margrethes lillesøster, Annemarie.

 

Men abort gr. alvorlig sygdom af en art er jeg helt med på.

[PinPoynter]

Du mener formentlig hareskår? Det kan man jo operere....bare tænk på Margrethes lillesøster, Annemarie.

really?? Det vidste jeg ikke!

[Shii]

Med fare for at træde folk over tæerne.. Hvis man anskaffer sig en hund, og ene alene går af med den, eller værre afliver pga. den ikke lever op til udstillings/sport standarden.. Ja så er det menneske 100% asshole efter min mening. Det samme om dem som tager abort, pga. en test siger "der er risiko" for hageskår. Dybt uetisk...

 

Du har ikke læst tråden