Min hund er ikke god nok....

[Dina]

...og derfor skal han omplaceres. Sådan sagde en hundeejer til mig for et stykke tid siden. Årsagen var, at hunden ikke levede op til damens sportslige forventninger, fordi han ikke kunne gå spor. Og rundering og apportering var den forøvrigt også gal med, og det var "lige meget hvad hun gjorde af alle de rigtige ting".

 

Jeg hørte så ved en tilfældighed i dag, at hunden var blevet aflivet, og at en ny hvalp allerede havde holdt sit indtog i familien.

 

Og den havde damen store forventninger til.

 

Sjovt nok har de hundeførere, som jeg personligt har kendskab til har kasseret deres hunde, i mine øjne ikke været ret dygtige som hundeførere. Til gengæld har de været hurtige til at "straffe" hunden, når den lavede fejl.

 

Og noget andet sjovt er, at i de par tilfælde, hvor omplacering har fundet sted til anden hundefører, er hunden efter et kortere eller længere stykke tid pludselig blevet i stand til at få den attråede oprykning til næste klasse.

 

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, om det er ved at blive almindeligt accepteret, at hundesporten er blevet vigtigere end hunden?

Redigeret September 5, 2011 af Dina
Sjusk og slendrian

[KarinaG]

...og derfor skal han omplaceres. Sådan sagde en hundeejer til mig for et stykke tid siden. Årsagen var, at hunden ikke levede op til damens sportslige forventninger, fordi han ikke kunne gå spor. Og rundering og apportering var den forøvrigt også gal med, og det var "lige meget hvad hun gjorde af alle de rigtige ting".

 

Jeg hørte så ved en tilfældighed i dag, at hunden var blevet aflivet, og at en ny hvalp allerede havde holdt sit indtog i familien.

 

Og den havde damen store forventninger til.

 

Sjovt nok har de hundeførere, som jeg personligt har kendskab til har kasseret deres hunde, i mine øjne ikke været ret dygtige som hundeførere. Til gengæld har de været hurtige til at "straffe" hunden, når den lavede fejl.

 

Og noget andet sjovt er, at i de par tilfælde, hvor omplacering har fundet sted til anden hundefører, er hunden efter et kortere eller længere stykke tid pludselig blevet i stand til at få den attråede oprykning til næste klasse.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, om det er ved at blive almindeligt accepteret, at hundesporten er blevet vigtigere end hunden?

Ikke her !

[KarinaG]

...hm.. men på den anden side, hvis man går målrettede efter noget bestemt og ikke har tid eller plads til en "i overskud" hund så er det vel bedre at den får et hjem hvor den er værdsat og ikke er "i vejen" ?

 

Om det så er IPO, jagt, hyrde eller hvad ved jeg, er vel egentlig underordnet ?

 

Jeg selv vil aldrig ende ud i at sætte en sport/aktivitet over min hund, jeg vælger så bare at lave noget andet med den end først planlagt og derfor kommer jeg heller aldrig til at sælge en hund pga. ikke indfriet forventninger til den.

 

Men sådan er vi jo forskellige og ja, jeg tænker at hunde der ikke er ønsket længere af den ene eller den anden grund, så er bedre stillet hos nogen hvor den er!

[guanomo]

Nok ikke almindelig accepteret.

 

Men kan sagtens følge dig, du tænker nogle afskaffer en og fåren ny hvor de i bund og grund burde kigge ind i sig selv og sige, gør jeg tingene rigtigt med denne hund?

 

Ikke alle lærer de samme ting med samme motivation..

[Dina]

...hm.. men på den anden side, hvis man går målrettede efter noget bestemt og ikke har tid eller plads til en "i overskud" hund så er det vel bedre at den får et hjem hvor den er værdsat og ikke er "i vejen" ?

Men så er sporten jo netop vigtigere end hunden? Men jow, bestemt, En hund, der er "i vejen" er vel næppe et elsket familiemedlem og bør bestemt have en chance for at blive det i et andet hjem.

 

Om det så er IPO, jagt, hyrde eller hvad ved jeg, er vel egentlig underordnet ?

Der er jeg ikke enig. Hvis man har en hulens masse får, så er man nødt til at have en hund, der kan hyrde. Eller hvis man er jæger....så må man jo nok have en hund, der ikke er skudræd og som synes, at det er skægt at fise rundt og samle fx ænder op. Der er man nødt til at være kritisk, hvis man ikke ønsker at vælge forkert hele tiden og bare fylde sit hus op med hunde. :slem:

 

Men så er det jo heller ikke en sport, men et slags arbejde?

 

Men hvis det er IPO, er det ren sport på linie med fx kunstskøjteløb. Og hvis man betragter hunden som et par skøjter, så kan man vel godt kassere uden at spekulere nærmere over det? Man siger sikkert til sig selv, at hunden skam får det bedre andetsteds, vil jeg tro, og tænker måske, "ude af øje, ude af sind".

 

Men det er jo ikke sikkert, at det også gælder for hunden, som jo elsker sin familie?

 

Jeg selv vil aldrig ende ud i at sætte en sport/aktivitet over min hund, jeg vælger så bare at lave noget andet med den end først planlagt og derfor kommer jeg heller aldrig til at sælge en hund pga. ikke indfriet forventninger til den.

Helt enig. :5up:

[Shii]

Jeg vil sige at jeg kan forstå det på nogle punkter.. F.eks. en politimand der vælger hvalpen nærmest fra før den er født, hvis den dumper en prøve og ikke kan bruges til politihund, jamen så er det jo "klart" at han må gå af med den og finde sig en ny...

 

Men jeg kan virkelig ikke forstå de folk som vælger at sælge/aflive en hund fordi den ikke lige er top-mester i agility, eller hvad de nu vil... Hvis hunden er købt som familiehund, og så til hygge-agility så synes jeg at man bare må tage det med at hunden måske ikke er super god...

 

Jeg forstår godt at hvis man køber en hund med et formål, fremfor en hund "for hunden", at man vælger at skifte den ud, jeg ville aldrig selv gøre det, men her tænker jeg f.eks. en jæger der får en lille nervøs hund der hver gang den høre et skud stikker af, og er ved at dø af skræk...

 

Hvis folk vælger at afskaffe hunden, fordi det er deres egne evner der ikke rækker længere så er det bare direkte dumhed, og de burde slet ikke have en hund!

[Ulla H]

For mig er det en syg holdning at aflive en hund, der ikke lever op til ens drøm vedr konkurrencesport. Og at den så skal aflives. Kan til nød forstå, at man finder den et drømmehjem, hvor dens egenskaber værdsættes.Og desværre er det ofte de samme personer , der gang på gang får fat i den forkerte hund, som der igen-igen er noget i vejen med????

Ok- det er da også lettere at give vovsen skylden, men alle ved jo, at en superdygtig persom kan få det utrolige ud af selv en middelmådig hund, hvis den bare har lidt evner for opgaven. Men tiden er nok svaret .-- det skal gå hurtigt i vore dage.

[Dorte]

Maggie er helt klart udvalgt ud fra mine egne ambitioner om udstilling og rally.

 

Men jeg kunne aldrig finde på at kassere Liva af den årsag.

[Petrine]

Vildt at aflive en hund, fordi man ikke kan finde ud af den

[korvis]

Jeg kan sådan set, på en måde, forstå det hvis det er en "arbejdshund". En hyrde med en uduelig hyrdehund, eller en jæger med en skudræd jagthund, som flere har været inde på. Det dutter jo bare ikke! Men hvis det er en decideret "hobbyhund", der bruges til konkurrencesport - njaaaeeh...

 

Hvis det kun er i selve sporten hunden ikke fungerer, men i øvrigt synker med ejer og familie, så forstår jeg det ikke. Jeg fik da ikke "skrottet" min agility-coton fordi jeg fik en bordercollie (som f.ø ikke gjorde det ret meget bedre! ), ville aldrig drømme om det! Så har man bare at ta' sig af sin hund, dække dens behov, og gi' den et godt liv - basta!

 

Men så er der jo ekvipager der bare ikke funker sammen, hverken på træningspladsen eller derhjemme... Og så synes jeg egentlig det er ok at man ærligt inddrømmer det, og får hunden omplaceret et sted hvor den passer ind, og forhåbentlig får et bedre liv.

 

Men det er sq en svær størrelse, det synes jeg godt nok...

[Gæst Spilop]

Jeg har nu aldrig "skrottet" en hund fordi den sportlige formåen ikke huede mig, men hvis de ikke kan fungere med hunde "mægden" herhjemme ved mig eller et andet sted er dukket op som mangler og kunne dække dens behov bedre end mine, så er de blev omplaceret.

 

Okay min ft. cocker har svær HD, og han er købt til jagt, jeg har på fornemmelsen han ikke holder mange år, så han bliver herved mig til han ikke kan med. Han kan ikke bruges til det jeg oprindelig købte ham til. Bare ærgeligt vi hænger på hinanden:hjerte:

[Dina]

Bare ærgeligt vi hænger på hinanden:hjerte:

Jeg er glad for at se, at I elsker hinanden alligevel.

 

Men synd for jer begge, at hofterne er dumme. :ae:

[Riesenfan]

Aflivning og folk der skifter hund som andre skifter underbukser er ikke ok. Men i nogle tilfælde kan det være det være ok - f.eks. en politihund der ikke egner sig til opgaven og bare bliver familiehund o.lign.

 

Jeg har aldrig selv kunnet det. De to første riesen jeg købte kom ALDRIG til at egne sig til bidearbejdet i PH-programmet så jeg gerne ville træne og genetisk set var de en bunke skrot - fyldt med arvelige sygdomme. Men jeg elskede dem jo og reparerede på dem indtil det ikke var etisk forsvarligt at holde liv i dem mere. Tilgengæld lærte jeg lektien: Se dig MEGET godt for før du køber hvalp. Og det betyder at jeg nu har min drømmehund

[Ascha]

Jeg kan slet ikke acceptere at folk agerer sådan. Hvis man har et behov for at hunden skal kunne et eller andet bestemt, så må man slippe slanterne for en lidt ældre hund, der har vist at den magter opgaven. Slut prut, og længere er den ikke for mit vedkommende.

[Ninjamor]

Jeg havde store drømme og planer med min nuværende hund, Pelle. De drømme blev smadret allerede da han var 4½ måned af en hæftig ledinfektion og en misdannet menisken som ødelagte højre bagknæ. Dengang vidtse jeg det bare ikke.

 

Nu står jeg med en hund som ikke kan holde til det jeg ønsker: Lange ture, træning og måske lidt konkurrence oveni. Ønsker som ikke er urealistiske med en almindelig frisk hund.

 

Havde jeg vidst, at vi ville ende sådan, var han ikke blevet opereret som hvalp, men aflivet. Ikke pga. mine uopfyldte ønsker, men pga. det han har måtte igennem.

 

Nu er han her og her bliver han, til han ikke vil mere. Han bliver højst sandsynligt ikke så gammel som labber almindeligvis gør

 

Mine hundedrømme blev knust, men så længe Pelles liv føles godt og han selv virker tilfreds må mine ønsker og drømme vige - selvom det er hårdt ind imellem. Det er jo ikke anderledes end at have børn, deres behov kommer også i første række...

 

Som jeg ser det, må man nå så langt med det "materiale" man nu engang har og være glad for det

 

Bortset fra det så har jeg faktisk selv skilt mig af med en hund engang. Det var min første labber Sam, som var så ekstrem følsom at jeg ikke kunne håndtere ham på en god måde. Vi passede bare ikke sammen!

 

Han flyttede dog ikke ud af huset, idet min mand overtog ham. De to passede perfekt sammen og Sam blev redningshund og tog jagtprøver.

 

Jeg fik så en blandingshund som var så hård i filten at hun kunne "klare" min energi - og lidt til

[Stjernetosse]

Altså jeg ved da at jeg sagtens kan komme ud for at skulle omplacere en unghund fordi den ikke lever op til mine forventninger i forhold til fremtidig avl... Jeg håber naturligvis at jeg kan undgå det, men da jeg max vil have 4 hunde, så betyder det også at der "kun er plads" til en der kan leve op til mine krav.

 

Jeg vil dog aldrig aflive en sund og rask hund - det må tage den tid det tager at finde et nyt hjem.

[chr68866]

Jeg forstår ikke man afliver, men jeg forstår godt man omplacerer.

 

hvis man har ambitionerne og man ikke når resultaterne, så skyldes det ikke nødvendigvis er en dårlig fører.

 

og hvis fører har ambitioner om at komme videre, så må hundene nogen gange omplaceres, for fører kan ikke bare anskaffe sig en ny, i så fald kan man hurtigt få samlet sig for mange hunde der så ikke bliver motiveret godt nok.

 

Du ser det jo også i opdræt... Nogle mennesker omplacerer tæver når de har fået deres 3die kuld, for hvis man vil give sine hunde en indholdsrig hverdag nytter det ikke noget du beholder tæven og samtidig beholder en hvalp fra hvert kuld, så kommer du hurtigt op på et antal hvor man i mine øjne ikke kan give hundene en indholdsrig hverdag.

[Gryn]

Groa blev bl..a. valgt med henblik på agility, men grundet hendes knæ går det ikke.

Vi har så valgt spor på hyggeplan, kunne ikke drømme om hun skulle kasseres.

[Dina]

hvis man har ambitionerne og man ikke når resultaterne, så skyldes det ikke nødvendigvis er en dårlig fører.

 

og hvis fører har ambitioner om at komme videre, så må hundene nogen gange omplaceres, for fører kan ikke bare anskaffe sig en ny, i så fald kan man hurtigt få samlet sig for mange hunde der så ikke bliver motiveret godt nok.

Så kan man da i hvert fald godt konkludere, at sporten kommer før hundeførerens forhold til hunden. Det er trist, synes jeg.

[Siri]

Jeg synes i og for sig, at det er fint at man omplacerer, hvis hunden ikke lever op til forventningerne. Det forudsætter naturligvis, at man forinden har gjort et godt stykke arbejde med hunden, for at undersøge dens potentiale. Men hvis nu hunden virkelig ikke har evnerne, og man kan finde en anden familie, der kan opfylde dens behov, så er det fint med mig at omplacere.

 

Jeg mener helt klart at en hund er bedre tjent med et nyt hjem, der kan opfylde dens behov, end med at være påhæng hos en fører, der ikke kan bruge den ordentligt.

 

Men med det sagt, så kunne jeg aldrig selv gøre det.

[Dina]

Jeg synes i og for sig, at det er fint at man omplacerer, hvis hunden ikke lever op til forventningerne. Det forudsætter naturligvis, at man forinden har gjort et godt stykke arbejde med hunden, for at undersøge dens potentiale. Men hvis nu hunden virkelig ikke har evnerne, og man kan finde en anden familie, der kan opfylde dens behov, så er det fint med mig at omplacere.

Og det er lige præcis dér, den halter i de tilfælde, jeg har kendskab til. Det har så også siden vist sig at holde stik, for næste hund - og næste - har "desværre heller ikke" kunnet opfylde pågældende hundeførernes ambitioner.

 

Og så er det jo, at man tænker sit.

 

Jeg mener helt klart at en hund er bedre tjent med et nyt hjem, der kan opfylde dens behov, end med at være påhæng hos en fører, der ikke kan bruge den ordentligt.

Det var nok nemmere for en hund at være hund i gamle dage....før man syntes, at en almindelig familiehund skulle "bruges". :slem:

 

Ikke, at jeg synes, at en hund blot skal daldre rundt og passe sig selv, selvfølgelig, men i mine øjne må det da være en kæmpeudfordring at få så meget ud af den hund, man deler liv med. Når jeg har set nogle af de såkaldt mere uartige racer (gravhund, terrier, mynde...) udføre flot lydighed, så er jeg langt, langt mere imponeret, end hvis det drejer sig om racer, der af natur er mere oplagte som lydighedshunde.

 

Men med det sagt, så kunne jeg aldrig selv gøre det.

:5up: Men det tænkte jeg nu nok.

Redigeret September 6, 2011 af Dina
Sjusk, tsk tsk

[Hewlett]

Ligefrem at aflive hunden fordi den ikke duer til det ejeren gerne vil med den synes jeg godt nok er drastisk

 

Hvis hunden ellers er blevet opdraget står der da intet i vejen for at prøve at omplacere den.

 

Jeg kan til dels forstå hvis en hyrdehund af en eller anden grund bare ikke KAN hyrde, eller hvis en jagthund er skudræd (som andre også har været inde på).

 

Jeg synes bare tit folk giver op for hurtigt. "Ej, den hund er egentlig til mere besvær en gavn, den skiller vi os af med".

 

Det forekommer jo ligeså ofte at ganske almindelige familiehunde ikke lever op til ejeren krav - uanset hvordan ejeren så har "trænet" dette.

 

"Fido kan ikke finde ud af at være alene hjemme", "Fido gnaver i vores ting", "Fido er ikke renlig endnu", "Fido har for meget energi og vi har derfor ikke tid til ham fordi vi også har 2 børn". "Fido er gået i stykker - han gør hele tiden og vi kan ikke finde stopknappen", "Fido kan ikke med andre hanhunde og det går bare ikke".

 

Jeg kan blive så gal når folk gang på gang kasserer deres hund(e) fordi DE ikke har formået at give sig tid til at træne tingene på den rigtige måde.

[Siri]

Og det er lige præcis dér, den halter i de tilfælde, jeg har kendskab til. Det har så også siden vist sig at holde stik, for næste hund - og næste - har "desværre heller ikke" kunnet opfylde pågældende hundeføreres ambitioner.

 

Og så er det jo, at man tænker sit.

 

 

Det var nok nemmere for en hund at være hund i gamle dage....før man syntes, at en almindelig familiehund skulle "bruges". :slem:

 

Ikke, at jeg synes, at en hund blot skal daldre rundt og passe sig selv, selvfølgelig, men i mine øjne må det da være en kæmpeudfordring at få så meget ud af den hund, man deler liv med. Når jeg har set nogle af de såkaldt mere uartige racer (gravhund, terrier, mynde...) udføre flot lydighed, så er jeg langt, langt mere imponeret, end hvis det drejer sig om racer, der af natur er mere oplagte som lydighedshunde.

 

 

:5up: Men det tænkte jeg nu nok.

 

Jeg har også oplevet noget i stil med det du beskriver. Det er som om, at nogle gange så forventer folk, at når de køber en bestemt race, så kan den bestemte ting. Hvis den så ikke kan det, så bliver den skiftet ud. Selvom det er lettere, at træne LP med en border end med en tæppetisser, så bliver der altså også lagt maaaange træningstimer i en border collie. Det er ikke noget den er født til at kunne.

 

Men der er jo også tilfælde, hvor hunde bare ikke har evnerne - og så er det fint med mig.

[Dina]

Jeg kan blive så gal når folk gang på gang kasserer deres hund(e) fordi DE ikke har formået at give sig tid til at træne tingene på den rigtige måde.

Jeg er 100% enig, når det drejer sig om almindelige familiehunde!

 

Skal hunden have en arbejdsmæssig funktion, kan jeg godt forstå, at sagen må stille sig noget anderledes. Men en hobby er nu engang ikke arbejde, eftersom det er noget, man hygger sig med i fritiden.

[Dina]

Jeg har også oplevet noget i stil med det du beskriver. Det er som om, at nogle gange så forventer folk, at når de køber en bestemt race, så kan den bestemte ting. Hvis den så ikke kan det, så bliver den skiftet ud. Selvom det er lettere, at træne LP med en border end med en tæppetisser, så bliver der altså også lagt maaaange træningstimer i en border collie. Det er ikke noget den er født til at kunne.

Helt enig. Der skal lægges mange, mange godt kræfter i at få en dygtig hund. Mange. Også selvom man "hjælper" sig selv ved at vælge en hobby, der generelt set passer til ens race.

 

Men der er jo også tilfælde, hvor hunde bare ikke har evnerne - og så er det fint med mig.

Hvis man gør op med sig selv, at forholdet til hunden er af underordnet betydning i forhold til den hyldest, man drømmer om, når man vinder konkurrence efter konkurrence, så - ja. Så må hunden ud.

 

Jeg lærer nok bare aldrig at forstå det.