Hunde der sladrer, hvorfor gør de det?

[Amocca]

Kan hunde have moral / forståelse af hvad der er rigtigt og forkert i menneskenes verden?

 

Jeg er ret sikker på, at "moral og etik" er menneskeskabte kulturbegreber... dvs. at for alle andre dyr (og også for os i en vis grad), så handler vi ud fra en ide om hvad der er bedst for os selv / hvordan vi kan overleve / videregive arten...

 

Små børn fx lyver og stjæler jo gerne / slår legekammerater osv. for at få slik eller lign. de gerne vil have... Det skal indlæres, at den slags er uacceptabel opførsel.

 

Det samme med vores hunde. Karla har lært at spørge pænt om en guf, tage den stille og roligt, så mennesket i den anden ende ikke mister en finger. At det der ligger på borde og armlæne er mit, og hun må ikke stjæle det, selvom hun kan nå det osv.

 

Hunde har i deres "kultur", at det ikke er ok at stjæle, men det gælder jo kun ting en anden part har lige nu og her. Ikke noget man har forladt! Og når jeg forlader stuen og min tallerken på armlænet, så har jeg altså indlært noget der i bund og grund er imod hendes "natur", nemlig, at det stadig er mit - selvom jeg ikke er der.

 

Så jeg er med på, at hunde kan lære en ny form for "rigtigt og forkert", end den de kommer med fra deres oprindelige flok. Men for langt de fleste hunde, vil naturen formentligt overvinde kulturen på et tidspunkt, og forlader jeg rullepølsemaden for en længere periode, så kan jeg måske risikere at den er væk? (ihvertfald hvis Johna kommer ind i rummet )

 

Men hvad foregår der så, når hunde sladrer?

 

Karla løber ud og sladrer til mig hvis Johna hopper op på sofabordet! Der er ikke noget deroppe Johna kan spise eller stjæle, hun er bare hoppet derop fordi hun kan Karla forsøger først at få hende ned selv, ved at skælde ud. Da det ikke virker henter hun mig!

 

Hvad sker der der? Karla får jo INTET ud af, at sladre om Johnas opførsel...

 

Så tilbage til starten på indlægget, kan hunde opdrages til rent faktisk at have et menneskeligt "moral-kodeks" med hvad der er rigtigt og forkert? Eller foregår der noget helt andet?

[Tullemus]

Har Karla set og hørt, at du har skældt Johna ud, hvis hun har været på bordet ?

Nogle hunde er bare nogle rigtige politihunde, der holder lov og orden, ved ikke hvordan de resonere i disse situationer, men sjovt er det.

Vores gamle hund, var også en sladre hund , hvilket jeg har nydt godt af mange gange, når Tulle havde taget noget hun ikke måtte, men hun har også hørt jeg har skældt Tulle ud, hvis hun f.eks havde taget mine sutsko, eller andre ting.

Bella, gør det også, men det er mere hvis Tulle har taget hendes liggeplads, så gør hun, mens hun kigger hen på mig med store bedende øjne.

[Amocca]

Jeg skælder meget sjældent ud... Der bliver sagt "nej" og hvis hun ikke selv hopper ned, så bliver hun løftet ned... Men Karla ved selvfølgelig godt, at man ikke må gå på bordene... Men jeg undres bare over hvad hun får ud af at sladre om det

[Tullemus]

Jeg tror bare, at den ved, at det er forkert, det som Johna gør og derfor siger til. Tror ikke der ligger mere bag.

Jeg roste altid, vores gamle hund, når hun havde hidkaldt mig, for jeg syntes det var så sødt.

Når jeg siger skælder ud, så er det ikke fordi jeg står og råber og skriger af dem, men der bliver sagt "nej" og "puha" på en bestemt måde

[Gæst Samson&Sally]

Den anden dag lukkede jeg mine hunde i haven. Den ene er 5 år og den anden et 6 mdr. Pludselig står den gamle med et meget betuttet udtryk i fjæset og vil ind, men da jeg åbner døren vil han alligevel ikke ind. Jeg kalder på den lille men hun kommer ikke. hun plejer ellers altid at komme med det samme, så jeg går ind og tager sko på. Da jeg kommer ud er den lille der, så jeg lukker dem begge ind. Lidt efter vil den lille ud igen. De kommer begge ud, men igen kommer den gamle og ser helt forkert ud i hovedet. Denne gang når jeg ud i haven, og kan se at den lille fræser rundt i bagboens have:evil: Hun kommer ind i gennem hækken da jeg kalder på hende og jeg går igang med at lappe hegnet i hækken. Tror jeg ihvertfald. Jeg går ind, og igen gør den gamle opmærksom på at der er ugler i mosen. Og ganske rigtigt, den lille holder fest nede ved bagboens foderbræt. Jeg var ingen af gangene det mindste i tvivl om , at den gamle prøvede at gøre mig opmærksom på at der var noget galt, men hverken den gamle eller den lille har før været gennem hegnet, så den gamle har ikke kunne vide, at det var forbudt. Jeg tror, at han reagerede på, at tingene ikke var som det plejede at være, og at han kom til mig fordi ha var utryg med situationen. Hunde er jo vanedyr af natur.

[Ulla H]

Jeg skælde engang en ung mand ud, fordi han kørte godt nok langsom gennem børnelegepladsen på motorcykel.Min gravhund overværede mit udbrud. Næste gang jeg så det, sprang jeg vild gal ud af stuelejligheden og min gravhan med. Hunden vidste straks, hvorfor jeg var gal og heldigvis nåede jeg at få den under kontrol, lige inden den ville sætte tænderne i hans ben.

Nogle af min hunde sladre også og min ældste ser ofte helt forkerte ud, hvis hvalpen har gjordt sig rene i stuen.

Og der siger jeg jo intet , jeg ser det jo først senere.

[korvis]

Det er sq et interessant spørgsmål! Jeg har også oplevet det mange gange, men ikke rigtig tænkt over hvordan og hvorledes, på den måde... Netop når man har hvalp/unghund sker det jo indimellem, når hvalpen gør noget som den voksne ved at man bare ikke gør... Hmmm... :hmm:

[Gæst Trinus]

Den anden dag lukkede jeg mine hunde i haven. Den ene er 5 år og den anden et 6 mdr. Pludselig står den gamle med et meget betuttet udtryk i fjæset og vil ind, men da jeg åbner døren vil han alligevel ikke ind. Jeg kalder på den lille men hun kommer ikke. hun plejer ellers altid at komme med det samme, så jeg går ind og tager sko på. Da jeg kommer ud er den lille der, så jeg lukker dem begge ind. Lidt efter vil den lille ud igen. De kommer begge ud, men igen kommer den gamle og ser helt forkert ud i hovedet. Denne gang når jeg ud i haven, og kan se at den lille fræser rundt i bagboens have:evil: Hun kommer ind i gennem hækken da jeg kalder på hende og jeg går igang med at lappe hegnet i hækken. Tror jeg ihvertfald. Jeg går ind, og igen gør den gamle opmærksom på at der er ugler i mosen. Og ganske rigtigt, den lille holder fest nede ved bagboens foderbræt. Jeg var ingen af gangene det mindste i tvivl om , at den gamle prøvede at gøre mig opmærksom på at der var noget galt, men hverken den gamle eller den lille har før været gennem hegnet, så den gamle har ikke kunne vide, at det var forbudt. Jeg tror, at han reagerede på, at tingene ikke var som det plejede at være, og at han kom til mig fordi ha var utryg med situationen. Hunde er jo vanedyr af natur.

 

Jeg har oplevet nøjagtigt det samme, da Buddy var hvalp. Han var også kommet igennem hegnet, og gik rundt inde i naboen have og hyggede sig. Har kom Luffe også, og jeg troede han ville ind - men det var tydeligt, at han ville have mig med ud i haven.

 

Jeg tror også, at det er fordi tingene er anderledes, at hundene reagere.

 

Kommer til at tænke på en anden situation, godt nok ikke hvor Luffe sladrede, men hvor han reagerede på noget anderledes. En sommerdag stod jeg i køkkenet og Søren var i bad. Luffe løber rastløst ind og ud af huset - og jeg undrer mig... Først da stortset hele Odense Brandvæsen kører forbi mit køkkenvindue går det op for mig, at der er noget galt. Går ind i stuen og ser til min skræk, at børnehaven skråt overfor os står i lys lue. Luffe må have opdaget branden hurtigt efter den brød ud - og den dag i dag undrer det mig, hvordan en bygning så tæt på kan brænde med meterhøje flammer, uden jeg opdagede noget...

[Petrine]

Alle dyr har moral og kan kende forskel på rigtigt og forkert - tidligere, før Petrine fik hundevenner, havde jeg en masse rotter og en papegøje, hvis nogen lavede ulykker skreg jeg 'føj' og kun den, der lavede ulykker reagerede, mens de artige ikke så meget som rykkede et hår / en fjer. Det samme nu, med 4 hunde og en kat, ingen er i tvivl om, hvem der bliver skreget af (nogle gange er det jo også manden, jeg skriger af).

 

Men sladrehanke har jeg ingen af, Bamse sørge for at fordele tyvegods ligeligt, så ingen har trang til at sladre

[Umulia]

Vinnie sladrer når Cicero tisser på gulvet. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at hun ved det er forkert.

 

Der kommer ingen negative konsekvenser ud af at han tisser inde, så hun har ikke noget at frygte. Det må simpelthen være hendes erfaring, der siger hende, at det er noget der ikke må ske.

[Gæst Joey-Salome]

Mon ikke det er meget almindeligt for flokdyr? I vores hundeflokke er vi jo alfaen. Og alfaen er den, der passer på flokken og sætter reglerne - ofte fordi det er det, som er vigtigt for flokkens overlevelse og tryghed. Så vores hunde lærer vel, at det, vi lærer dem, man ikke må, er der en mening med - ligesom når en alfa-ulv sætter nogle yngre ulve på plads, som ter sig uhensigtsmæssigt og laver rod i ordenen.

I de eksempler, I nævner, der er det jo den ældre hund, der slår alarm og lærer den yngre noget. Nu er jeg ikke ekspert i ulveadfærd og rangordenopgaver, men det er vel meget naturligt? Den har lært det af alfaen, og er alfaen der ikke lige, så er der en instinktiv fornemmelse af, at den må vise den yngre, hvordan det skal være. Ligesom moderen opdrager på sine unger. Voksne hunde viser jo også tit hvalpe til rette, siger fra over for dem, hvis de fjoller og hopper for meget op ad dem og sådan.

Det er sjovt, når det virker som om, de "sladrer", men jeg tror nu ikke det er for at sladre til os. Det er bare naturlig videregivelse af, at hunden ved hvad man må og hvad man ikke må - og at det gælder for alle.

[Ninjamor]

Pelle "sladrer" ofte om at en af kattene vil ind, men det er jo noget andet. Til gengæld beder den gamle kat, Batman, Pelle om mad, hvilket Pelle dog aldrig har kunne være behjælpelig med. Dyr er herlige

 

Fie, min hund nr 2, "stjal" med arme og ben. Vi boede nogle år på en gård hvor der i køkkenet ikke var låger men forhæng. Fie elskede at "ryddde op" i skraldespanden og fik upædagogisk skæld ud for det.

En dag kom hun luskende ind i stuen til mig og opførte sig underligt. Hun holdt tydeligt lav profil, men var alligevel henvendende og brummede/klynkede "ulykkeligt". Hun førte mig ud i køkkenet og der lå alt indholdet af skraldespanden! Fie havde sladret om sig selv!

Det tolker jeg som at hun efter at have mæsket sig med skraldespanden, kom i tanke om, at nu faldt der brænde ned, for det var jo netop i den situation hun havde fået skæld ud, og derfor ville hun formilde mig.

Ja ja, det var jo svært ikke at tage ved lære af og derefter blev skraldespanden flyttet udenfor hendes rækkevidde.

 

Jeg har ofte fået fortalt om hunde som letter opdragelsen af næste hund væsentligt for ejeren ved at være "politi". Ind imellem så godt at ejeren fik baghjul af ældstehunden når det drejede sig om opdragelse!

 

Mon ikke hunden efterhånden har været domesticeret så længe at nogle individer har taget skridtet videre og bedre end andre forstår sammenhænge hos den underlige art mennesket?

[Umulia]

Jeg har ofte fået fortalt om hunde som letter opdragelsen af næste hund væsentligt for ejeren ved at være "politi". Ind imellem så godt at ejeren fik baghjul af ældstehunden når det drejede sig om opdragelse!

 

Det er lige nøjagtigt den situation, jeg oplever pt! Vinnie har altid været lidt af en tante overfor hvalpe og små hunde. Hun kan åbenbart godt lide at opdrage og holde ro i lejren. Og næsten hver dag glæder jeg mig over hvor klog og tålmodig hun er, og hvor meget bedre end mig hun er, til f.eks. at lære den lille bidehæmning. Sammen med en hvalp viser hun virkelig alle de sider af sig selv, der får mig til at elske hende meget højere

[Howlucky]

Min tanke er, at det de får ud af at "sladre" er at score nogle billige point på egen konto:vedikke: jeg mener dermed de sætter sig selv i et bedre lys end den umulius af en hvalp eller unghund der laver ballade. Sådan er der også nogle mennesker der opfører sig - og det er så til gengæld ret ucharmerende:evil:

[Amocca]

Min tanke er, at det de får ud af at "sladre" er at score nogle billige point på egen konto:vedikke: jeg mener dermed de sætter sig selv i et bedre lys end den umulius af en hvalp eller unghund der laver ballade. Sådan er der også nogle mennesker der opfører sig - og det er så til gengæld ret ucharmerende:evil:

 

hmmm... jamen for det første, så kræver det en enorm bevidsthed at kunne udtænke en sådan strategi, for det andet så får man jo ikke som sådan noget ud af, at være den "artige"... der bliver jo ikke uddelt guffer til sladrehanken, som "forbryderen" så går glip af.... ihvertfald ikke her i huset

[Gæst Buddha]

Motor sladrer også, jeg forstår heller ikke helt hvorfor - f.eks. da Voodoo pludselig stod på vores bord og skubbede deres aktivitetsting (med godbidder i) ned på jorden, der var det Motor der gjorde opmærksom på det. Han kunne jo bare have taget een af de mange ting der dalede ned til ham, men nej. Han har sådan et ansigt på når han "sladrer", kan nok ikke forklare det, men han ser altid lidt lettet og glad ud over at jeg ligesom kan få det ordnet

 

Han har aldrig selv stået på et bord så vidt jeg husker, han har dog klasket poter op en gang eller 2, men han har ikke fået skæld ud eller noget, tror bare jeg har grinet og sagt ned. Så hvorfor må Voodoo ikke gå der? Måske sådan en "det gør man ikke" ting? Fordi Motor jo ikke gør det. Altså alt andet har han gennem livet lært at man gør eller ikke gør (ok han opdager selvf nye ting, men alligevel...)

 

Ej jeg ved det ikke, men det er ret sjovt - og engang imellem pænt praktisk.

 

Løb forresten ud HVER gang han gøede hele sidste uge, for var bange for at Voodoo ville grave i mit bed, men han har ikke gjort det endnu. Så jeg er vist allerede helt automatisk blevet lidt afhængig af min sladrehank.

[Ninjamor]

Det er lige nøjagtigt den situation, jeg oplever pt! Vinnie har altid været lidt af en tante overfor hvalpe og små hunde. Hun kan åbenbart godt lide at opdrage og holde ro i lejren. Og næsten hver dag glæder jeg mig over hvor klog og tålmodig hun er, og hvor meget bedre end mig hun er, til f.eks. at lære den lille bidehæmning. Sammen med en hvalp viser hun virkelig alle de sider af sig selv, der får mig til at elske hende meget højere

 

Nåe...

 

Der er ingen tvivl om at vi mennesker hænger håbløst bagefter hunde når det gælder hvalpeopdragelse. Det er helt fabelagtigt at betragte en god voksen hund opdrage en "snothvalp" - uden vrede men bare lige det der skal til og ikke mere og så masser af hengivenhed og omsorg. Hvor kan vi mennesker lære meget af hundene!

 

Min Rasmus var også en eminent opdrager, alle de unge hanhunde han ikke har haft hængende i "skørterne"! Som snottede 6 års knægte der ser op til en 14 årig og efterligner alt hvad han foretager sig

[Umulia]

Her til morgen blev jeg vækket ved at Vinnie pludselig var oppe i min seng. Hun var gået hen over mig, hvilket hun ellers aldrig plejer, da hun åbenbart er bange for at komme til at træde på folk. Hun stod og skubbede til mig med mulen.

Så snart jeg fik min bevidsthed igen, kiggede jeg hen på døren ud til haven, og ganske rigtigt, der sad en tissetrængende hvalp klinet op ad glasset

[Umulia]

Min Rasmus var også en eminent opdrager, alle de unge hanhunde han ikke har haft hængende i "skørterne"! Som snottede 6 års knægte der ser op til en 14 årig og efterligner alt hvad han foretager sig

 

Sådan var Bo også. Jeg glemmer aldrig det udtryk af uhæmmet beundring min mors hund havde over hele ansigtet, da han var hvalp

[Ninjamor]

Sådan var Bo også. Jeg glemmer aldrig det udtryk af uhæmmet beundring min mors hund havde over hele ansigtet, da han var hvalp

 

Det er bare så sjovt at se!

[Gæst Joey-Salome]

Min tanke er, at det de får ud af at "sladre" er at score nogle billige point på egen konto:vedikke: jeg mener dermed de sætter sig selv i et bedre lys end den umulius af en hvalp eller unghund der laver ballade. Sådan er der også nogle mennesker der opfører sig - og det er så til gengæld ret ucharmerende:evil:

 

I modsætning til mennesker, så er hunde ikke beregnende på andres vegne. De har ikke skjulte dagsordener med det, de gør. Og de prøver ikke at gøre livet surt for andre for selv at vinde. Så jeg tror, du tager helt fejl der.

 

Ovenstående er netop en af grundene til at jeg ofte foretrækker dyr frem for mennesker. Vi er sgu ikke en særlig tiltalende race, når man ser på de der træk.

[Gæst Joey-Salome]

Nåe...

 

Der er ingen tvivl om at vi mennesker hænger håbløst bagefter hunde når det gælder hvalpeopdragelse. Det er helt fabelagtigt at betragte en god voksen hund opdrage en "snothvalp" - uden vrede men bare lige det der skal til og ikke mere og så masser af hengivenhed og omsorg. Hvor kan vi mennesker lære meget af hundene!

 

Min Rasmus var også en eminent opdrager, alle de unge hanhunde han ikke har haft hængende i "skørterne"! Som snottede 6 års knægte der ser op til en 14 årig og efterligner alt hvad han foretager sig

 

Lige præcis - det er jo deres ulveflokadfærd, man ser der. De voksne og øverste i kobbelet opdrager de yngre og mere "umulige". Og de er fantastiske til det. Du har helt ret, vi kan lære noget der, når vi skal tackle vores hunde.

[Howlucky]

Jeg tror heller ikke hunden gør det for at gøre livet surt for den der sladres om, bare for at vise at den godt ved hvilken opførsel der forventes:vedikke: og mener da bestemt heller ikke den dagsorden er skjult, for det der forventes er vel bare anerkendelse fra floklederen. Og det er der som sådan ikke hverken noget beregnende eller forkert i.

[Gæst Joey-Salome]

Jeg tror heller ikke hunden gør det for at gøre livet surt for den der sladres om, bare for at vise at den godt ved hvilken opførsel der forventes:vedikke: og mener da bestemt heller ikke den dagsorden er skjult, for det der forventes er vel bare anerkendelse fra floklederen. Og det er der som sådan ikke hverken noget beregnende eller forkert i.

 

Okay men det er så også noget helt andet end det, du skrev først. Du skrev at den vil sætte sig selv i et bedre lys end den anden hund Og at det var ligesom mennesker, og ucharmerende.

Det vil den ikke - den vil bare vise den anden hund, hvordan man opfører sig. Og hente hjælp fra alfaen til det. Ikke for at indynde sig hos alfaen, den beder bare om hjælp/opmærksomhed på problemet, da det er alfaen, der bestemmer.

[tjikson]

Thayson gik skridtet videre når Tilde lavede noget hun ikke måtte, selvom han kunne være ligeglad med det. Han stoppede hende selv fx. ved at brumme blidt af hende