Hvor "pylrede"/sarte er jeres hunde?

[Gæst Joey-Salome]

Okay, det er godt nok sjældent, jeg mister tålmodigheden med Charlie. Han er jo sådan set også normalt verdens nemmeste hund. Men i dag, der gav han mig altså lidt ekstra grå hår.

 

Ser I, som alle jo ved, er der faldet sne natten til søndag. Og vi skulle på en lang tur til Ørstedsparken i dag, hvilket hundene elsker. Men åh ... turen derover og hjem. Det er en pinsel at gå med Charlie, når der ligger sne og salt i kombi på fortovene. Han sætter sig - og jeg overdriver ikke - hver 2. til 5. meter og vifter ynkeligt med en eller anden pote mens han ser ud som om, han er ved at dø. I dag var rigtig, rigtig slemt.

Jeg har prøvet med sko til ham, men det går SLET ikke. Hertugen nægter og er endnu værre end uden. Heller ikke Pawz gummiballonsko.

Så han bliver smurt godt med både rescue cream og fed creme og potevoks i omgange - potevoks kun lige inden vi går ud. Hans trædepuder HAR tendens til at sprække, så jeg forstår ham jo delvist godt, det svier jo, det lortesalt. Og det ER synd.

Og han er en pjevs med alt - når der ikke er sne eller salt, så skal han bare have en lille burre eller et blad i potepelsen eller en af fanerne, så sidder han på samme måde og vifter. Det er så heldigvis bare ikke så tit, der sætter sig noget.

Han får i øvrigt trimmet pelsen mellem trædepuderne, så der ikke kan sætte sig for meget skidt fast. Så har jeg vist fået oplyst facts om sådan omstændigheder og afprøvede ting.

 

Nå ... tilbage til i dag. Lynhurtigt efter vi var gået begyndte han jo på det der sidde-show. Og når det er steder med salt, så føjer jeg ham og kommer og tørrer poten af og tjekker om der nu sidder noget. Det gør der af og til, men han kan altså også have sat sig, hvor der vitterligt ikke er andet i poten end et par snefnug.

Inden jeg fik Buster, kunne jeg af og til bære Charlie henover fortovssektioner, hvor der var meget salt. Men det er virkelig svært at bære ham, når jeg også har Buster i snor. Og han er altså ikke det mest handy, han vejer alligevel 12,5 kg i uhandy form.

Han satte sig bare HELE tiden. Og så bliver jeg lidt hård, når vi går hvor der kun er sne, f.eks., så gik jeg altså videre og kaldte på ham, og af og til rejste han sig så og gik igen. Og han kan fint gå - helt ubesværet. Han kunne også løbe og galoppere. No prob, det er de fleste gange rent krukkeri. Kommer der en anden hund, hvor han har sat sig, kan han også på magisk vis straks rejse sig igen, og gå hen og hilse på hunden.

Men af og til er han SÅ stædig og bliver bare siddende - også i dag. Og jeg kan jo ikke stå der i hele kvarter og kalde på ham, mens han ikke rykker sig ud af flækken, og Buster begynder at fryse og pive over hvorfor vi dog står stille. Jeg har også prøvet at skubbe blidt til ham med hænderne for at få ham til at rejse sig op og gå igen, men det vil han bare ikke. Næh, han vil have konstant nus, potetørring og kyssere og blahhhhhh før han kan gå igen. Eller bæres. Det er for meget, når det er hver femte meter.

Et andet problem er, at han kan finde på at synes, han skal sætte sig, når vi er på vej over en vej. Og DET går jo bare ikke, det er jo for hulen farligt. Så jeg måtte bære ham, hver gang vi skulle krydse en vej, fordi han var så slem i dag - jeg prøvede én gang at gå over vejen med ham, og møgungen (ja, undskyld, men det var han altså) satte sig jo selvfølgelig, så jeg straks måtte skovle ham op og så ikke turde krydse en vej med ham på jorden igen. Han er sgu strid med det der, Charlie. Og som sagt er det møgsvært at bære ham mens jeg også har Buster at holde styr på, selvom han er i kort line.

 

Buster er bare så tough, han går bare. På et tidspunkt begyndte han at gå på tre ben - hvor jeg jo så straks stoppede og tjekkede hans pote. Hvor der sad et mindre Titanic-isbjerg og havde kilet sig fuldstændigt fast mellem hans trædepuder. Lille nus - han brokker sig ikke engang, han rendte bare videre på tre ben uden at kny. Jeg kunne ikke lade være med at sige til Charlie "se - se din bror. Så kan du da snakke om at have et poteproblem, vi selvfølgelig skal ordne, din knold!" mens jeg fjernede isklumpen.

 

Er jeres hunde hyssede med et eller andet i sådan virkelig irriterende grad? Jeg elsker ham jo heeeeeeelt vildt. Men det der ekstreme krukkeri, det giver mig altså spat. Og jeg kan jo heller ikke bare være helt hård og lade ham sejle sin egen sø - for det GØR jo ondt, det møgsalt. Især hvis det sætter sig fast inde i poten, og sådan som de salter her, der ligger det i kager. Og det er umuligt for os at undgå salt - vi er omgivet af fortove her hvor vi bor. Suk.

[Petrine]

hvor der vitterligt ikke er andet i poten end et par snefnug.

Og så bliver jeg lidt hård, når vi går hvor der kun er sne

 

Man kan ikke se saltet på poten

Når salt-fod kommer op i sneen, så sker der noget kemisk og temperaturen falder drastisk (tag evt isterninger, hæld meget salt over og stik så hånden ned, det er voldsomt!)

 

Hvis mine siger de har ondt, så har de ondt, uanset hvad det er (også når Petrine har ondt i håret) - Petrine blev vaccineret, derefter kom hun hjem mens jeg købte ind, da jeg kom tilbage satte hun i et hyl! Den onde dyrlæge havde stukket hende i låret og nu gjorde det ondt, naturligvis måtte jeg straks nedkøle hendes lår med koldt vand. Petrine er rimeligt ok med saltet, hvorimod begge drengene går på både 3 og 2 ben, dog er de for interesserede i at snifle, så de sætter sig ikke, men jeg tager deres meldinger alvorligt.

 

Jeg er vokset op med tapre terriere og efter de første chok, er det faktisk ret behageligt med hunde, der siger til i god tid, før de dør og ikke bare bider smerten i sig.

[lilleraev]

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke på det her...

http://go.tv2.dk/articlefornoejelse/id-33530130:derfor-vil-stædig-you-tubehund-ikke-gå.html

Redigeret Februar 6, 2012 af lilleraev
Vil bare lige bemærke at jeg ikke er følelseskold, og det selvfølgelig er synd med saltet. Kom bare lige i tanke om videoen af terrieren

[Gæst Joey-Salome]

Man kan ikke se saltet på poten

Når salt-fod kommer op i sneen, så sker der noget kemisk og temperaturen falder drastisk (tag evt isterninger, hæld meget salt over og stik så hånden ned, det er voldsomt!)

 

Hvis mine siger de har ondt, så har de ondt, uanset hvad det er (også når Petrine har ondt i håret) - Petrine blev vaccineret, derefter kom hun hjem mens jeg købte ind, da jeg kom tilbage satte hun i et hyl! Den onde dyrlæge havde stukket hende i låret og nu gjorde det ondt, naturligvis måtte jeg straks nedkøle hendes lår med koldt vand. Petrine er rimeligt ok med saltet, hvorimod begge drengene går på både 3 og 2 ben, dog er de for interesserede i at snifle, så de sætter sig ikke, men jeg tager deres meldinger alvorligt.

 

Jeg er vokset op med tapre terriere og efter de første chok, er det faktisk ret behageligt med hunde, der siger til i god tid, før de dør og ikke bare bider smerten i sig.

 

I know. Og det er jo også det - jeg forstår ham godt, det gør ondt. Det er jo også derfor, jeg render tilbage og tørrer ham og tjekker 9 ud af 10 gange. Det lille pus.

Her til aften, da vi skulle ud på den sene aftentur, der nægtede Charlie simpelthen. Vi var kun gået ti meter - 10 - så satte han sig. Og rykkede sig IKKE, selvom Buster og jeg prøvede at gå et stykke, mens jeg kaldte på ham. Og altså ... come on, han var lige blevet smurt med potevoks inden vi gik ud. Men nope, han rykkede sig ikke. Og da jeg endelig gik tilbage med ham, så ville han KUN i retning af vores opgangsdør. Da vi var fem meter fra døren, så løb han hen til den og hoppede op på trappestenen. Og han så SÅ ulykkelig ud, at jeg seriøst ikke kunne tage det. Jeg fik sgu så ondt af ham. Han ville simpelthen ikke ud og gå tur!! Det er altså første gang, at han slet ikke har villet det. Siden han kom, og han nægtede at gå i regnvejr den første, korte tid. Han elsker jo at gå tur.

Prøvede så at lukke ham ind efter at have tjekket hans poter og konstateret, at der ikke var noget at se. Og ville gå med Buster - men den solidariske storebror så helt ulykkelig ud og ville overhovedet ikke nogen steder uden Charlie. Han stod bare og hev i snoren ved døren og ville ikke med. Så gik vi i haven. Og der løb Charlie rundt i fuldt firspring og legede med plysrotten og havde overhovedet ingen problemer med noget. Var ellers lige blevet helt nervøs for, om han mon var ramt af en eller anden form for smerte, som var decideret invaliderende - altså ikke salt-smerte, men noget i benene eller sådan. Og så i ånden at vi skulle til dyrlæge og kiropraktor og alt muligt. Fordi han simpelthen ikke ville gå. Men nejnej, der var fuld fart på både ham og Buster.

 

Jeg foretrækker i øvrigt også, at Charlie siger til, når der er noget, i stedet for seje Buster, som bider det i sig og halter af sted med benet trukket op under sig - han gør det samme med burrer. Hvis ikke jeg ser dem, så siger han intet, og prøver først at få dem væk, hvis der sidder en hel skov med grene og burrer på størrelse med en knyttet hånd. Tsk. Men jeg synes nu, at Charlie overdriver liiiiiige en anelse. Da vi gik ud her til aften, der nåede han altså ikke at gå på salt. Han mindes vel bare, hvordan det er, og så gad han ikke.

 

Hvor jeg dog håber, at det der nye noget, de eksperimenterer med, som kan erstatte salt og som ikke skader hundepoter, snart bliver udbredt. Jeg ved sgu ikke, hvad vi skal gøre, sådan som Charlie lider i det her. Bare jeg kunne få ham til at gå med sko. Men det vil han SLET ikke, han betragter skoene som en MEGAburre, som har omsluttet hele hans pote, og så sidder han og vifter med poterne på skift og bider og skaber sig - og believe me, jeg har prøvet at få ham til at acceptere dem og forstå fordelen. Ingen godbidder, intet som helst kan få ham til at finde sig i, at der sidder noget på hans poter som sko. Sukkkkkk.

[Gæst Joey-Salome]

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke på det her...

http://go.tv2.dk/articlefornoejelse/id-33530130:derfor-vil-stædig-you-tubehund-ikke-gå.html

 

Kan godt huske, jeg har set den, fnis. Jeg ville dog aldrig kunne trække Charlie sådan rundt, hahaha.

[Petrine]

Hvor jeg dog håber, at det der nye noget, de eksperimenterer med, som kan erstatte salt og som ikke skader hundepoter, snart bliver udbredt.

 

I Norge bruger de stort set ikke salt, enten ingenting eller grus.

På togstationerne er de som noget nyt begyndt at bruge leca-kugler, i stedet for salt, men tror det er dyrt og kun kan betale sig, fordi der så bliver sparret på skinner/tog, dem der smider på fortovet, sparer jo ikke noget, ved at bruge et dyrere produkt

[Gæst Joey-Salome]

I Norge bruger de stort set ikke salt, enten ingenting eller grus.

På togstationerne er de som noget nyt begyndt at bruge leca-kugler, i stedet for salt, men tror det er dyrt og kun kan betale sig, fordi der så bliver sparret på skinner/tog, dem der smider på fortovet, sparer jo ikke noget, ved at bruge et dyrere produkt

 

Det var ikke leca-kugler, det var noget jeg så i Nyhederne, og nu kan jeg ikke huske, hvad det hed, men det var noget med en kommune, som havde det som forsøgsting - desværre ikke Frederiksberg. Men ja, der er lang vej igen. Lortesalt. Grus gider de ikke bruge herhjemme, fordi det ikke smelter, og når der kommer bilos på, så er det kemisk affald, og det er dyrt at fjerne og få afskaffet efterfølgende. Desværre.

[søster lagkage]

halfdan kan slet ikke gå på fortovene som de er lige nu. så han bliver båret til og fra græsplæner, parker og andre usaltede områder. det gør simpelthen tydeligvis vanvittigt ondt på ham. han er meget følsom med alting altid. han har heldigvis ikke tendens til sår og revner, og vi prøver selvfølgelig med potevoks, fed creme osv., men det dur overhovedet ikke. jeg tror, at sko er eneste løsning.

 

men i går havde vi så besøg af mine forældres to hunde, deres fimsede lille gadehund og deres totalt uimponerede og rimeligt rå gamle terrier, som jeg aldrig har set ømme sig. det endte med, at min stedfar gik hjem med to hunde i favnen, fordi de i løbet af kort tid haltede så voldsomt, at vi ingen steder kom. tæven begyndte endda at pive og jamre. så lige præcis salt/sne-kombien har jeg virkelig meget respekt for.

 

i alle mulige andre sammenhænge skal der helt utroligt lidt til, før det lyder som om, at han er døden nær af smerte. det skal man lige vænne sig til.

[Amocca]

Karla er ekstremt sart med sine poter. Vi kan ikke gå mere end få skridt på salt før hun humper på 3 ben. Så en gåtur i dette vejr tager meget lang tid, da vi skal stoppe og rense poter konstant. Desværre bor vi inde midt i byen, så saltet kan ikke helt undgåes. Jeg forsøger forsåvidt muligt at gå på kirkegården, da de kun salter med kattegrus, eller køre ud til vandet / skoven, men helt undgå saltet kan vi ikke. Det er dog ikke kun salt, også sne er hårdt for de små prinsessesefusser. Selvom vi er kørt fra vores hoveddør og ud i skoven, så kan vi heller ikke gå i sne i længere tid før poterne gør ondt... så det er ikke meget prinsessen får bevæget sig i disse tider...

 

Johna har terriersind - og det gør sig tydeligvis også gældende i smertetærsklen. Hun reagerede ikke en eneste gang på vores 2 km gåtur på fortov igår (bilen var brudt sammen, så jeg var tvunget til at gå der, for at komme hjem). Hvorimod Karla havde ca 10 pote-rense-stop på den tur.

[tantemaier]

Det er en skam du ikke kan bruge sko til Charlie. Vi har rigtig gode erfaringer med dem. Sille især har lidt tildens til små rifter i trædepuderne og kan bestemt ikke lide saltet (begge piger ryster også poterne ekstremt). Men når Sille har sko eller pawz på, så er hun en fålig kål, så tror hun at hun kan alt :stupid: Hun pisker rundt. Man skal dog passe på at de ikke kommer til at gå på is, for så er skoene for glatte og så er det gevaldig svært at styre benene.

Men ja, det der s**** salt gør forfærdelig ondt. Min mand skulle strø salt en dag og brugte hånden, så ville han lige vaske hænderne i sneen... Det var en dårlig idé. Han løb ind og vaskede fingerene. Han sagde det gjorde afsindig ondt. Så der er en eller anden kemisk reaktion.

Vi har købt ICE-AWAY Et Miljørigtigt Svanemærket alternativ til vejsalt.. til at spraye i indkørslen og på trappen ned til haven.

[Tullemus]

Vi har heller ikke mærket noget til saltet, før i år. Egentligt lidt pudsigt, for de sidste 2-3 vintre har de da også kørt og saltet.

Den anden dag var jeg ude og gå med Rex og lige pludselig humper han voldsomt og trækker det ene bagben op under sig og sætter sig så helt ned, jeg undersøger selvfølgelig hans poter, men finder ingenting og han går da også videre bagefter, så regner med, at det er saltet, for Tulle gjorde nøjagtig det samme på det samme sted.

Men jeg blev da lidt forskrækket, for han er jo ikke for godt gående i forvejen, p.g.a manglende muskelmasse og jeg så lige i ånden, at jeg skulle bære 30 kg tung hund hjem. Så vi glææææææææder os til det bliver forår og det siger kalenderen, at det bliver i næste måned. Så lad os håbe, at denne omgang sne, kulde og vejsalt snart er slut.

[Gæst celinamoon]

Betty, mine forældres springer/cocker blandingshund, er overhovedet ikke sart på nogen måde, hun bliver ved at gå selvom hun har sne og is siddende i potepelsen i kæmpe mængder og det er først når hun begynder at halte at jeg finder ud af der er noget galt (hun bliver ved at gå og løbe af sted selvom hun halter). Nu er der ikke så meget salt her hvor jeg bor, ikke endnu, så jeg ved endnu ikke om Bella er sart, men at dømme udfra hendes opførsel indtil videre så tror jeg det ikke. Og så er hun jo også en terrier så det højner nok chancen for at hun ikke er så sart

[Gæst Joey-Salome]

Okay, det er godt ... eller godt er det ikke, men altså, hvis I forstår. Godt at høre, at Charlie ikke er en over-over-krukke, så er det nemmere for mig at beholde tålmodigheden og have endnu flere ekstra klude med til at tørre ham med.

Han var helt trist i går aftes, da vi skulle i seng, og jeg fik på fornemmelsen, at han både savnede sin tur, som han ikke magtede, og at han var ked af hans sure mor, som havde kaldt på ham, mens han sad der og så ynkelig ud. Lå bare og krammede ham ind til mig og sagde, hvor højt jeg elsker ham og at jeg altid skal passe på ham og undskyld at mor er dum og hvad ved jeg. Lille pus.

 

I går var fortovene våde eller fyldt med sne - og så var der salt. Her til morgen gik det fint på vores morgentur, men nu er fortovene også tørre. Så jeg kan forstå, at det virkelig er kombien af vand og salt, der er slem. Han havde heller ingen problemer henne i parken, hvor de jo slet ikke salter.

Vil se, hvis der kommer mere sne, om jeg kan få min mor til at køre os i parken, når der er den våde kombination. For det er virkelig synd for ham. Så må vi tage en tur, hvor vi kan blive kørt og så så vidt muligt holde os til haven, hvis det er for meget.

[MiniBillen]

Charlie er ikke god til det her salt og salt-sne-kombo.. Han er meget drama-dog, så nogengange på turen, så løfter han poten, og ligger sig ned i en glidende bevægelse, lidt ala en dårlig soldaterfilm Men de kaster jo også med salt.. Det ligger jo i bunker og lag:evil: Potevoks duer bare ikke.. Vores ture for tiden er ret korte ift normalen, men i går prøvede jeg at give ham mine sokker på og så tape om, så de ikke faldt af.. Han var helt cool med de sokker der og turen var meget bedre - indtil 2 af sokkerne alligevel røg af.. Så jeg må ud og finde de der paws balloner til ham i dag, så han får lidt mere ud af turene..

[AnneMangetal]

Bella er den sejeste hund jeg nogensinde har oplevet!

 

Da hun skulle have sin 12 ugers vaccine, fandt vi ud af at hendes chip ikke virkede, så hun skulle have lagt en ny ind. Jeg var ved at besvime da jeg så nålen, men Bella sagde ikke en lyd.

 

Da hun skar poten op, var en af grundene til at jeg ikke troede det var så slemt, at hun overhovedet ikke lod til at have ondt. Hun haltede minimalt! Først da glasskåret i poten begyndte at trælse hende, haltede hun så man kunne se det.

 

I denne tid smører vi den sidste rest af poteskaden med et tykt lag voks, og resten med Helosan. Hun har på intet tidspunkt givet udtryk for ubehag - heller ikke når hun har poterne fyldt op med isklumper.

 

Min tidligere hund, derimod, var intakt schæfer, og han skreg ved det mindste:-)

 

Egentlig synes jeg det er rart når de giver udtryk for smerte, for med Bella vil jeg altid være i tvivl om hvor alvorlig en skade er.

 

Men hun er altså en sej lille pige:hjerte:

[Ulla H]

Jeg har stor respekt for hundenes smerte ved at gå¨i salt. Og da oplevet unghunde, der direkte skreg af smerte og forskrækkelse. Deres smertetærskel og poternes tilstand er jo også forskellig.

Mine kom slet ikke ud af haven igår af samme grund. Deres poter var blevet udsat for masser af salt lørdag.

Og igår var Snoopy masser af gange i haven og hver gang han kom ind , så slikkede han poter, ,så lørdag har han nok fået lidt ætsning og forfrysning i dem, skønt netop ikke han gik på 3 ben.

Så jeg påskønner at de siger til og skal hjælpes.

Men helt ærligt , i bymæssig bebyggelse er turene godt nok svære. Sidste år blev salt jo udsolgt hurtigt, så vi fik en periode uden salt. Så brækker folk bare arme og ben.

Husker jeg før har strøet kattesand på fortovet her.Det giver jo også et skridsikkert underlag.

Det alternativ der kom frem for nogle år siden kaldes Urea, et urinsyresalt, og det var dyrt , men mere miljøvenligt, ved ikke ???med hundepoter.