Hop til indhold

kastration eller ej...


skipper-odense
 Share

Recommended Posts

Jeg har set en undersøgelse, som netop siger at de kastrerede hunde som er usikre/har problemer, havde i de allerfleste tilfælle, problemerne allerede før indgrebet.

jeg ville ikke tøve, med rasekatte får du de fleste steder, ikke udleveret en "kælekat" uden den er fikset, jeg har ikke oplevet hverken fysiske eller psykiske problemer ved det.

 

Helt enig! Det der undersøges og er blevet undersøgt, er om kastration forstærker usikkerhed ved i forvejen usikre hunde - ikke i så høj grad om kastration skaber en usikker hund.

Og det er så i mindre omfang (der skal naturligvis større empirisk grundlag til, for at kunne påvise noget med sikkerhed) påvist, at kastration kan virke forstærkende på en usikker hunds adfærd.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 69
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Mit indtryk (angående snakken om usikre hunde og kastration) er ikke at en hund pludselig vil blive usikker grundet en kastration, men at en usikker hund får lidt mere "pondus" i kraft af sin testosteron og fjerner man den, risikerer man at hunden bliver mere usikker i de situationer som den nu engang er usikker i - ikke i alle mulige andre situationer.

 

Jeg vil ikke kalde mine hunde for usikre - selvfølgelig kan alle hunde blive usikre i situationer, men normalt går mine jo med høj hale hen og siger davs til fremmede hunde osv. Tror ikke man er i tvivl, hvis ens hund er meget usikker i møder med andre hunde (når de lige er groet til altså).

 

Hvordan det så lige er med angste hunde og kastration, ved jeg ikke. Der er det vel rigtig vigtigt at finde den præcise årsag.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst survivorman

Jeg fik kastreret min han lab på 2,5 år. to dage efter var det hele som et trylleslag ændret . både med hanhunde og især med tæver.

nuvel møder vi i tæve i løbetid kan han godt glemme han ikke har kuglerne mere, men absolut ikke som før.

han har ikke taget på ,elsker stadig at arbejde på jagt , og vil stadig lege og lære. Har kun været positivt i mit tilfælle

Link til indlæg
Del på andre sites

Mit indtryk (angående snakken om usikre hunde og kastration) er ikke at en hund pludselig vil blive usikker grundet en kastration, men at en usikker hund får lidt mere "pondus" i kraft af sin testosteron og fjerner man den, risikerer man at hunden bliver mere usikker i de situationer som den nu engang er usikker i - ikke i alle mulige andre situationer.

 

Jeg vil ikke kalde mine hunde for usikre - selvfølgelig kan alle hunde blive usikre i situationer, men normalt går mine jo med høj hale hen og siger davs til fremmede hunde osv. Tror ikke man er i tvivl, hvis ens hund er meget usikker i møder med andre hunde (når de lige er groet til altså).

 

Hvordan det så lige er med angste hunde og kastration, ved jeg ikke. Der er det vel rigtig vigtigt at finde den præcise årsag.

 

Det er lige præcis det der KAN ske. Ikke at det altid gør det.

 

Men jeg tænker tit på, hvad er en usikker hund? Jeg tror tit vi ligger forskellige ting i det. Jeg har hørt folk omtale deres hund som usikker fordi den var utryg ved fesk høje lyde eller noget andet som realtere til bestemt stimuli.

 

Det er ikke en usikker hund i mine øjne. En decideret usikker hund, eller socialt usikker hund, er en hund som det meste af tiden går rundt lidt trykket og som tydelig virker usikker på mange nye stimuli og/eller fremmede. Når en ung han hund som har det sådan i sin hvalpe tid så bliver kønsmoden så kan det få ham til at være mere sikker. Måske tør han nu gå frem og sige skrid, hvor han tidligere trak sig. Hvis han så kastreres kan han jo så mangle den selvsikkerhed testosteron giver..Og falde tilbage i sin usikkerhed. Men jeg VED ikke hvdan de hunde har været der er blevet testet, jeg kan faktisk ikke huske at det er det der er undersøgt for, men mere at hundens problematisk adfærd ikke altid blev bedre af kastration, men nogengange værre. Prøblemet er bare at med de undersøgelser, så mangler der viden om hvilke og hvorfor hunden havde problemer.

 

For har hunden feks problmer med andre hanhunde fordi han er blevet overfaldet, så hjælper det ham jo ikke at kastrere og intet ellers gøre. Han går jo stadig rundt med en følelse af at andre hanner er dumme og har måske i længere tid øvet sig i en bestemt adfærd. Men bunder noget af hans adfærd i "blærerøvsattitude" så kan de være fint at kastrere og samtidig træne ham.

 

Bare nogle tanker;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænker også at testosteronen mest har noget at skulle have sagt i forhold til andre hunde - både tæver og hanhunde - med mindre man laver andre ting såsom hyrde kæmpestore får, eller hvad ved jeg. Men sådan, fyrværkeri eller andre lignende ting, forestiller jeg mig ikke har noget med testosteron at gøre.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 3 weeks later...
Gæst pcr1967

Spændende tråd, det her. Jeg går og overvejer samme vej for Mickey fordi han er lidt af en bisse når han møder hanner på samme niveau som ham selv. Han har det super godt sammen med kastrater og hunhunde og hanhunde der underkaster sig, men møder han en der er stærkere eller mere dominant, ja så kan der godt gå lidt raseri i ham.

 

Han har ingen som helst problemer med andre hunde (usikkerheds-mæssigt) men mennesker kan han godt føle sig lidt beklemt over. Og de bliver gøet af hvis de kommer for tæt på og han ikke kan lide dem. Det er så lidt af et problem. Ikke fordi han ville gøre dem noget, men han puster sig op og opfører sig som en rigtig stor og farlig 'han' når han møder folk han ikke kan lide. Dog, skal det så siges, sker dette kun når han er fri, ikke i snor. Hvis jeg hænger i den anden ende, så er det mig der bestemmer. Hvis han er fri ... ja, så ser sagen anderledes ud.

 

Så gad vide om en kastration ville få bugt med det? Det ville jo nok gøre ham mere rolig i forhold til de andre hanhunde, men mon det også har indflydelse på hvordan han ter sig overfor mennesker?

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 3 weeks later...

det er 1 måned siden kastrationen så lige en lille update. Vi er rigtig rigtig glade for at vi fik det gjort. Overfor hanhunde har det nok ikke haft nogen effekt, men det er i hvert fald heller ikke blevet værre. Og han er nok lidt nemmere at aflede :hmm: altså han puster sig op max 1 gang om ugen så det er jo ikke ret mange gange vi har nået at opleve det siden kastrationen.

 

Herhjemme er han fuldstændig sig selv, hvilket er en stor lettelse for specielt min kæreste, han frygtede ret meget at det ville ændre Skippers personlighed. Men han har overgivet sig og indrømmet at han intet kan mærke herhjemme.

 

Udenfor matriklen er det dog en helt anden sag. Han går SÅ pænt på turene, vi skal helt tilbage til hvalpetiden hvis jeg skal kunne huske hvornår jeg sidst har haft så god kontakt. Han snuser stadig osv, og det må han selvfølgelig også hjertens gerne, men jeg kan få kontakt, og han bliver ikke helt manisk over duftene. Jeg har ikke haft ondt i skulderen/ryggen én eneste gang siden kastrationen. Det var ellers et fast indslag på vores ture at han skulle lave nogle voldsomme spring i snoren for at komme hen til en duft.

 

Til træning er han også en helt anden hund. Jeg har brugt de sidste 2 sæsoner på at stå totalt modløs med en hund som hverken træneren eller jeg kunne komme i kontakt med. Det eneste han tænkte på var at komme hen til de andre hunde og snuse.

I søndags fuldførte vi et fællesdæk hvor jeg stod 5 meter væk, mens skipper og de andre hunde lå på række og træneren hoppede henover dem. Han slap ikke øjenkontakten én eneste gang! Og det på trods af at han er virkelig glad for den tæve der lå ved siden af ham.

 

Jeg ville stadig ønske at jeg havde været en god nok hundefører til at opnå de her resultater uden kastration, og jeg vil ikke rutinemæssigt kastrere hvis vi får en hanhund mere engang. Men i vores tilfælde er jeg SÅ glad for at vi valgte den løsning. Mit og Skippers forhold er også klart blevet bedre fordi vi samarbejder og vi hygger os sammen på gåturene og til træning :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst jukon

Til skipper-odense

 

Det har ændret ham.

 

Sat lidt på spidsen, ikke for du skal have dårlig samvittighed.

 

En ordentlig omgang tæsk eller kastration. Begge synes havde efter eller varige virkninger?

 

Tæsk laver man psykiske skader ved, kastration laver man subtil fysiske/psykiske skader ved!

 

I min primitivitet er det nemmere rette end hund til, der har fået tæsk. Det andet får man aldrig tilbage. Det er spille hasard!

 

Skide dyrlæger. Deres professionalisme ligger på et meget lille sted. Ligesom adfærdsbehandlere, deres uddannelse er ikke længere end social og sundhedsassistenters!

 

De kan heller ikke finde ud af det!

Link til indlæg
Del på andre sites

Til skipper-odense

 

Det har ændret ham.

 

Sat lidt på spidsen, ikke for du skal have dårlig samvittighed.

 

En ordentlig omgang tæsk eller kastration. Begge synes havde efter eller varige virkninger?

 

Tæsk laver man psykiske skader ved, kastration laver man subtil fysiske/psykiske skader ved!

 

I min primitivitet er det nemmere rette end hund til, der har fået tæsk. Det andet får man aldrig tilbage. Det er spille hasard!

 

Skide dyrlæger. Deres professionalisme ligger på et meget lille sted. Ligesom adfærdsbehandlere, deres uddannelse er ikke længere end social og sundhedsassistenters!

 

De kan heller ikke finde ud af det!

 

jeg gider simpelthen ikke spilde min tid på at diskutere med dig, så dette indlæg er kun for at du ikke skal sidde og vente på svar :-D

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Spændende tråd, det her. Jeg går og overvejer samme vej for Mickey fordi han er lidt af en bisse når han møder hanner på samme niveau som ham selv. Han har det super godt sammen med kastrater og hunhunde og hanhunde der underkaster sig, men møder han en der er stærkere eller mere dominant, ja så kan der godt gå lidt raseri i ham.

 

Han har ingen som helst problemer med andre hunde (usikkerheds-mæssigt) men mennesker kan han godt føle sig lidt beklemt over. Og de bliver gøet af hvis de kommer for tæt på og han ikke kan lide dem. Det er så lidt af et problem. Ikke fordi han ville gøre dem noget, men han puster sig op og opfører sig som en rigtig stor og farlig 'han' når han møder folk han ikke kan lide. Dog, skal det så siges, sker dette kun når han er fri, ikke i snor. Hvis jeg hænger i den anden ende, så er det mig der bestemmer. Hvis han er fri ... ja, så ser sagen anderledes ud.

 

Så gad vide om en kastration ville få bugt med det? Det ville jo nok gøre ham mere rolig i forhold til de andre hanhunde, men mon det også har indflydelse på hvordan han ter sig overfor mennesker?

 

Det tvivler jeg egentlig stærkt på.. men hvis din hund er ung og ikke noget sin mentale modning, så kan der ske meget med ham endnu. I en lang periode, nok mindst et halvt år bør du sikre dig at han er i snor når han møder mennesker, så han ikke kan udføre den uhensigstmæssige adfærd. Samtidig giver du ham så masser af posititv forstærkning for at opføre sig pænt når han møder mennesker i snor, så ændres hans atitude måske:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst jukon

Der forsvandt vist et indlæg her?!

 

Det jo til grin.

 

Hunden er stadig blevet til en lille "luffe", der egner så godt til hunde hvalpe socialiserings kursus!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Sitto
Til skipper-odense

 

Det har ændret ham.

 

Sat lidt på spidsen, ikke for du skal have dårlig samvittighed.

 

En ordentlig omgang tæsk eller kastration. Begge synes havde efter eller varige virkninger?

 

Tæsk laver man psykiske skader ved, kastration laver man subtil fysiske/psykiske skader ved!

 

I min primitivitet er det nemmere rette end hund til, der har fået tæsk. Det andet får man aldrig tilbage. Det er spille hasard!

 

Skide dyrlæger. Deres professionalisme ligger på et meget lille sted. Ligesom adfærdsbehandlere, deres uddannelse er ikke længere end social og sundhedsassistenters!

 

De kan heller ikke finde ud af det!

Du kan jo alligevel ikke lide HF - så kan du ikke bare logge af og lade vær med at genere brugere som gerne vil dele en glædelig nyhed?!

På trods af din korte tid her på forum, så tror jeg de fleste kender din holdning til kastration. Tag den i din egen tråd om netop det emne, i stedet for at ødelægge den gode stemning her! Man bliver sådan lidt træt i hovedet af dig - du har dælme godt nok mange fordomme, nu er den også gal med dyrlæger, adfærdsbehandlere og sundhedsassistenter. Måske du skulle kigge lidt indad i stedet for? ;-)

__________________________________________

 

Men Skippermor - sikke en dejlig nyhed! :banan:

Hvor er det rart at i har fået bedre kontakt og kan hygge jer mere sammen nu på gåture, til træning osv. :5up:

Efter Sitto blev steriliseret blev hun også en mere rolig hund - som om hun hvilede mere i sig selv, hun fik en bedre omgang med andre hunde også. Så udover at vi fik løst problemet med falsk drægtighed, så førte det også nogle andre positive ting med sig, som helt klart var godt for hende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville stadigønske at jeg havde været en god nok hundefører til at opnå de her resultater uden kastration, og jeg vil ikke rutinemæssigt kastrere hvis vi får en hanhund mere engang. Men i vores tilfælde er jeg SÅ glad for at vi valgte den løsning. Mit og Skippers forhold er også klart blevet bedre fordi vi samarbejder og vi hygger os sammen på gåturene og til træning :hjerte:

Dejligt at det går godt, men den tanke dèr synes jeg du skal lægge fra dig. Imo bærer opdrætterne en stor del af skylden.

 

Personligt har jeg det meget underligt ved at man stemples som en lidt dum, doven eller egoistisk type hvis man kastrerer sin hanhund, når man f.eks. i hesteverdenen ikke blinker med øjnene når en hingst kommer under kniven, og det gøres jo rutinemæssigt. :vedikke: Gad vide om der kan findes en eneste rytter der tænker: bare jeg havde været så god en rytter at jeg ikke behøvede kastrere min hingst,... jeg tror det næppe. Alligevel findes der hingste der kan arbejdes med, ligesom der findes intakte hanhunde der heller ikke volder problemer, men der er bare forskel på både racer og individer. Og jeg vil nok sige at med labradors,.... der kan jeg godt se at man kan få et problem, for de kører godt nok op på damenumser. :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Buddha

Det er vildt dejligt at læse :-D Og jeg kan sagtens følge dig i mange ting, synes meget er det samme her. Er selv langt fra afklaret med hvad jeg/vi vil på sigt.

 

Har du snakket med hende behandleren i havde ude om det? Ang. de andre hanhunde? Om i - på sigt - skal arbejde mere direkte med det, altså give ham gode møder med hanhunde, især dem som han kan reagere på?

 

En anden ting, hvad er dine tanker om hvorfor Skipper puster sig op? Tænker i forhold til min tråd om selvsikker eller usikker hund? Du må gerne svare i den hvis du vil.

Link til indlæg
Del på andre sites

Dejligt at det går godt, men den tanke dèr synes jeg du skal lægge fra dig. Imo bærer opdrætterne en stor del af skylden.

 

Personligt har jeg det meget underligt ved at man stemples som en lidt dum, doven eller egoistisk type hvis man kastrerer sin hanhund, når man f.eks. i hesteverdenen ikke blinker med øjnene når en hingst kommer under kniven, og det gøres jo rutinemæssigt. :vedikke: Gad vide om der kan findes en eneste rytter der tænker: bare jeg havde været så god en rytter at jeg ikke behøvede kastrere min hingst,... jeg tror det næppe. Alligevel findes der hingste der kan arbejdes med, ligesom der findes intakte hanhunde der heller ikke volder problemer, men der er bare forskel på både racer og individer. Og jeg vil nok sige at med labradors,.... der kan jeg godt se at man kan få et problem, for de kører godt nok op på damenumser. :shock:

 

da jeg oprettede min profil herinde kan jeg huske et par stykker (dkw var sikkert en af dem :lol:) der snakkede om hvordan labradorhannerne blev mere og mere ødelagt rent temperamentsmæssigt fordi der er så stor fokus i udstillingsringen på at de skal se så macho ud som muligt. Dengang tænkte jeg at det var lidt noget fis for jeg havde jo den sødeste og nemmeste labradorhan, men jeg er blevet klogere :genert: hvis vi skulle have en labrador igen så vil forældrenes temperament stå allerøverst på prioriteringslisten.

 

Han er helt klart også blevet bedre til at omgås tæverne på træningspladsen nu jeg ikke skal rende efter ham og hive ham af dem :roll:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er vildt dejligt at læse :-D Og jeg kan sagtens følge dig i mange ting, synes meget er det samme her. Er selv langt fra afklaret med hvad jeg/vi vil på sigt.

 

Har du snakket med hende behandleren i havde ude om det? Ang. de andre hanhunde? Om i - på sigt - skal arbejde mere direkte med det, altså give ham gode møder med hanhunde, især dem som han kan reagere på?

 

En anden ting, hvad er dine tanker om hvorfor Skipper puster sig op? Tænker i forhold til min tråd om selvsikker eller usikker hund? Du må gerne svare i den hvis du vil.

 

vi går faktisk til lydighed ved hende så hun følger ham jo hver uge :5up: jeg har egentlig ikke fået snakket så meget med hende om videre træning herhjemme. Men vi bruger de andre hanhunde på holdet. Og lader ham hilse stille og roligt og bygger op til at de evt skal rende løs sammen. Foreløbig er det kun Humle (broholmeren herindefra) at skipper er løs sammen med, men det går rigtig fint. De andre hilser han på gennem hegnet hvor han er løs eller hvor begge er i snor, og det ser ikke ud til at der vil opstå noget.

 

Jeg har tænkt rigtig rigtig meget over hvorfor han er sådan. Jeg tror han er lidt en karl smart type der er vældig fremme i skoene overfor svage hanhunde, men som samtidig går i en lang bue udenom de hunde der kan give ham røvfuld. Men hvornår det er opstået og hvorfor det aner jeg simpelthen ikke. Jeg har dog en snigende mistanke om at svigerfars westie og en westie her i nabolaget, som begge har været meget (og også uforskyldt) efter ham som hvalp bærer en del af skylden. Westien er den eneste race han konsekvent reagerer på, og absolut den eneste race hvor jeg har oplevet ham gå amok på en tæve...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Buddha
vi går faktisk til lydighed ved hende så hun følger ham jo hver uge :5up: jeg har egentlig ikke fået snakket så meget med hende om videre træning herhjemme. Men vi bruger de andre hanhunde på holdet. Og lader ham hilse stille og roligt og bygger op til at de evt skal rende løs sammen. Foreløbig er det kun Humle (broholmeren herindefra) at skipper er løs sammen med, men det går rigtig fint. De andre hilser han på gennem hegnet hvor han er løs eller hvor begge er i snor, og det ser ikke ud til at der vil opstå noget.

 

Jeg har tænkt rigtig rigtig meget over hvorfor han er sådan. Jeg tror han er lidt en karl smart type der er vældig fremme i skoene overfor svage hanhunde, men som samtidig går i en lang bue udenom de hunde der kan give ham røvfuld. Men hvornår det er opstået og hvorfor det aner jeg simpelthen ikke. Jeg har dog en snigende mistanke om at svigerfars westie og en westie her i nabolaget, som begge har været meget (og også uforskyldt) efter ham som hvalp bærer en del af skylden. Westien er den eneste race han konsekvent reagerer på, og absolut den eneste race hvor jeg har oplevet ham gå amok på en tæve...

 

Fedt, jamen så er i jo helt på at træne det, dejligt at i kan gøre det så nemt :-D Altså gennem hegn og stille og roligt, i det tempo der passer jer. *misundelig*

 

 

Måske det bare hænger sammen med det du skrev til Ascha? At han har lidt rigeligt hormoner jf. avlen. Ih Motor og Skipper er altså bare slet ikke særlig langt fra hinanden, de 2, de kunne fanme få rodet sig ud i meget ballade sammen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Fedt, jamen så er i jo helt på at træne det, dejligt at i kan gøre det så nemt :-D Altså gennem hegn og stille og roligt, i det tempo der passer jer. *misundelig*

 

 

Måske det bare hænger sammen med det du skrev til Ascha? At han har lidt rigeligt hormoner jf. avlen. Ih Motor og Skipper er altså bare slet ikke særlig langt fra hinanden, de 2, de kunne fanme få rodet sig ud i meget ballade sammen.

 

ja det er altså et super sted at træne! Det er på hendes private grund og så er der en pænt stor indhegning. Når vi skal lave noget hvor der er risiko for ballade hvis de alle er til stede (typisk fri leg til sidst) så skiftes vi med hanhunde bare til at smutte udenfor indhegningen. Så jeg er også selv meget mere afslappet fordi jeg ved det bliver taget seriøst at ikke alle hunde kan sammen.

 

Haha nej skipper er motors sorte bror :sjov: han kan også trække lige så godt som en samojede :roll:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...