Hunden gør i haven...

[Museklik]

Ikke konstant, men hver gang der kommer nogen forbi eller naboens hund er ude. Jeg har ikke noget i mod et par "hilsende" bjæf, men hun bliver ved lidt for længe.

 

Indtil nu har jeg forsøgt mig med at kalde på hende (både med glad kaldestemme og med en irettesættende tone) eller sige: Freya: Stop. Men den kommando har hun ikke lært endnu

 

Nogle fif til at begrænse det? Læste i en bog, at man kunne aflede med at sige en høj, uventet lyd... Det virker ikke i hvert fald!

[Gæst celinamoon]

Jeg så i "Det er mig eller hunden" at Victoria lærte hunden at når der blev sagt "stop" så skulle den kigge på ejere/den der sagde kommandoen og stoppe hvad den var igang med for at stoppe dens gøen. Dette gjorde hun ved først at sætte sig med hunden og så sige "stop" og idet hunden kiggede op på hende fik den en godbid. Sådan blev hun ved, og udvidede så ved kun at sige stop når hunden kiggede et andet sted hen/var igang med noget og så igen belønne den, når den stoppede med det og kiggede op på hende. Ved ikke om det kan bruges men det var da et forsøg værd?

[skipper-odense]

jeg ville hente hende ind hver gang hun begynder at gø. Hvis ikke hun gider komme, så ville jeg kun lukke hende i haven med en lang snor i halsbåndet så hun er nemmere at indfange.

 

hun burde hurtigt lære at hvis hun gør så ryger hun indenfor og så stopper alt det sjove.

 

hun skal selvfølgelig ikke skældes ud eller noget, bare lukkes ind i huset

[FrkSmilla]

Har præcis samme problem.

 

Vores fremgang har været at afspærre haven (lave en kravlegård) så jeg lynhurtigt kan hente hende ind, når hun starter på at gø. For at hun ikke skal begynde at gø videre ved havedøren sætter jeg hende ud i køkkenet med lukket dør (time out). Når hun er stille derude nogle sekunder kommer hun ind i stuen igen. Begynder hun så at gø ved havedøren igen, kommer hun ud i køkkenet. Osv

 

Jeg ville jo egentlig gerne have gjort det helt korrekt. Dvs KUN lukke hende ud i haven, når jeg kan være sammen med hende. Og så belønne hende for rolig opførsel, når/ hvis der kommer en hund forbi. Men det har jeg ikke rigtigt ''mod på''.

 

Jeg mener også det andet er ok.. Det kræver bare man er konsekvent med at få hunden ind med det samme (og der halter den lidt for os).

[Gæst Beaglepack]

Jeg har haft samme problem med mine beagler - når bestemte mennesker - hadehunde mv. kom forbi.

Jeg skal også sige at vore hunde aldrig er i haven alene - der er altid en af os med derude. I sær fordi vores grund er en hjørne grund og der kan være trafikeret i visse perioder på dagen.

 

Det allerbedste er jo selvfølgelig at tage "problemet" i opløbet, men det kræver jo nærmest man holde udkig efter alle og enhver, så den dur ligesom ikke.

 

I stedet har jeg lært mine beagler "slut" kommandoen - samtidig forstærker jeg mit "slut" med at tysse på dem. Den der "Schyy" lyd er ret effektiv og får dem til at stoppe. Det kræver at man er der med det samme - ligeså snart en af dem åbner munden for at gø, så skal det stoppes i opløbet.

[Dorte]

jeg ville hente hende ind hver gang hun begynder at gø. Hvis ikke hun gider komme, så ville jeg kun lukke hende i haven med en lang snor i halsbåndet så hun er nemmere at indfange.

 

hun burde hurtigt lære at hvis hun gør så ryger hun indenfor og så stopper alt det sjove.

 

hun skal selvfølgelig ikke skældes ud eller noget, bare lukkes ind i huset

 

Det gør jeg med Liva.

 

Hun har enkelte hadepersoner, som lige skal have en salut, når de går forbi.

Jeg vil ikke have gø i haven, så hun kommer lige ind og falder ned, inden hun bliver lukket ud igen.

 

Hun ved det udemærket selv, for hun kommer rendende bare hun hører døren åbne.

[Gæst kleo]

jeg går bare ud og siger ja tak i en lys og glad stemme hvorefter jeg kalder dem ind, de får en håndfuld godbidder og falder til ro så kommer de ud igen, det betyder at jeg "overtager" dvs hos mig er der ingen grund til at gø vedvarende et par bjæf og så står begge hunde på trappen og venter på deres godbid:) det virker fint her.

[korvis]

Det gør jeg med Liva.

 

Hun har enkelte hadepersoner, som lige skal have en salut, når de går forbi.

Jeg vil ikke have gø i haven, så hun kommer lige ind og falder ned, inden hun bliver lukket ud igen.

 

Hun ved det udemærket selv, for hun kommer rendende bare hun hører døren åbne.

 

Den der er jeg også kommet til med Iso, der gøer meget i haven. Og nu er det blevet til en måde at aktivere mig på - Iso vil ud, gøer, og jeg lukker hende ind igen. Skideskægt... :damn:

[Gæst Iben B]

Hvis du nu indlærte 'stop' før du siger stop til hunden, så ville det nok helt klart have en bedre virkning

 

Og så ikke lod hende være alene i haven indtil da.

[JeanetteH]

Min nabos hund står og gøer af alt og alle, den ser. Lidt træls, da de har låge ud til stien, der fører ud til p-pladsen, dvs hun kan se beboere fra ihvertfald 6 boliger komme gående. Plus de bor på en hjørnegrund med grønt område bagved, hvor der også er nyttehaver.

 

Jeg er ved at blive idiot:evil:

 

Nå men det var lige lidt galde, sorry:genert:

 

Naboen, et ældre ægtepar, kommer ud og lukker hunden ind, det går jo bare ikke så stærkt, så hun når at fyre en god svada af. Og hun gør det HVER eneste gang. Hun har ikke lært noget af at blive lukket ind. Men det skal så nok siges, at i dette tilfælde spiller ekstrem understimulering også ind.

[Gæst 1stkholm]

Nu kan jeg se mange af jer skriver at man kan tage det i opløbet, men hvordan?

 

Har selv en FB der følger folk der går forbi meget nøje, enten fra hvor hun står og så kigger, eller hun går hen til hækken og næsten går efter dem, indtil hækken slutter. Hun gør ikke skal det siges, men hvordan kan jeg forhindre hun ikke begynder at gø så?

 

Håber ikke det genere TS at jeg lige låner tråden

[Birgitta]

jeg går bare ud og siger ja tak i en lys og glad stemme hvorefter jeg kalder dem ind, de får en håndfuld godbidder og falder til ro så kommer de ud igen, det betyder at jeg "overtager" dvs hos mig er der ingen grund til at gø vedvarende et par bjæf og så står begge hunde på trappen og venter på deres godbid:) det virker fint her.

 

Jeg har gjort næsten fuldstændig som Kleo forklarer ovenover. Når der er noget at gø af, så kommer Silke med et par bjæf. Og så går jeg ud og roser hende. Eventuelt hjælper jeg hende med at undersøge, hvad det er, der er værd at gå af.

 

Det er jo også sådan, at hvis en stor styg trold er på vej over plankeværket ind til haven, så må Silke jo GERNE gø og kalde på mig. Så jeg vil da slet ikke stoppe hende eller skælde hende ud for at gø.

Hun skal bare vide, at jeg HAR set, hvad hun gøer af..

Det drejer sig om samarbejde...

[Gæst Iben B]

Nu kan jeg se mange af jer skriver at man kan tage det i opløbet, men hvordan?

 

Har selv en FB der følger folk der går forbi meget nøje, enten fra hvor hun står og så kigger, eller hun går hen til hækken og næsten går efter dem, indtil hækken slutter. Hun gør ikke skal det siges, men hvordan kan jeg forhindre hun ikke begynder at gø så?

 

Håber ikke det genere TS at jeg lige låner tråden

 

Stop hende når hun begynder på det. Afled hende, irettesæt hende, hent hende - whatever.

[Museklik]

Tak for alle de gode svar.

[Gæst Monner]

Jeg har 4 chihuahua'er der gør hver gang nogle går forbi uden for haven. Jeg plejer at klappe i hænderne og kalde med lys stemme, så kommer de farende og glemmer gøeriet. I starten var der en godbid, når de kom - idag kommer de uden den.

[FrkSmilla]

Jeg har også prøvet det med at kalde ind med lys stemme (efterfulgt af godbid). Jeg synes bare det på Smilla virker som om jeg belønner hende for at gø. Jeg lukker Smilla ud. Smilla sætter sig i haven og gøer eller løber langs hegnet og gøer af forbipasserende. Mor åbner glad døren og kalder med lys stemme og har godbidder (som tak fordi Smilla gøede). Smilla kommer spænende ind. Smilla skraber på døren og vil ud igen...

 

Men vores situation er nok også noget mere ''fastlåst''. Jeg har i hvert fald meget svært ved at aflede hende foran teressedøren, hvis hun først har fået sans for at gø af et eller andet. Selv om hun ellers er meget kontaktsøgende, pleasende og træningsvillig ellers. Vores kvarter er meget belastet af gøende hunde. Smilla gøede aldrig før vi flyttede herop. Vi har bla en hund længere oppe af vejen. Den starter med at gø når den kommer ud af døren (gøer hele vejen ned forbi vores hus) og jeg kan som regel også høre, hvor henne i nabolaget de går tur, for den gøer konstant. (Og vækker gerne Smilla og resten af huset i øvrigt). Min nabo plejer at sige, at de kan høre hvornår der er reklamepauser (for så er hunden ude at gå tur ) Ak ja...

[Birgitta]

Du skal måske ikke bare lukke døren op og kalde. Når Smilla gøer i haven, så gå ud til hende og snak med hende om, hvad det er, hun oplever..

Så hun oplever at I er TO om at løse opgaven (fjerne det, der er gø-værdigt).

 

Hvis det er forbipasserende, Smilla gøer af, så hjælper det måske hvis du snakker med dem? Få dem til at stoppe op og snakke lidt med DIG? Så ser Smilla, at de hører til den flok, som du har sagt god for. Det er IKKE meningen, at de skal stoppe op og forsøge at indynde sig hos Smilla. Det kan nemlig nogle gange virke stik modsat.

 

Senere kan du sige til Smilla: Tak. Jeg HAR set dem, Smilla, det er bare "fortovsmennesker", -eller hvad du nu vil kalde dem..

 

Brug forår og sommer til at arbejde med problemet. Det er meget mere effektivt, når du deltager i Smillas oplevelse, end når du bare afbryder, kalder og belønner. Og det er nemmere at deltage, hvis I er ude i haven sammen.

[FrkSmilla]

Du skal måske ikke bare lukke døren op og kalde. Når Smilla gøer i haven, så gå ud til hende og snak med hende om, hvad det er, hun oplever..

Så hun oplever at I er TO om at løse opgaven (fjerne det, der er gø-værdigt).

 

Hvis det er forbipasserende, Smilla gøer af, så hjælper det måske hvis du snakker med dem? Få dem til at stoppe op og snakke lidt med DIG? Så ser Smilla, at de hører til den flok, som du har sagt god for. Det er IKKE meningen, at de skal stoppe op og forsøge at indynde sig hos Smilla. Det kan nemlig nogle gange virke stik modsat.

 

Senere kan du sige til Smilla: Tak. Jeg HAR set dem, Smilla, det er bare "fortovsmennesker", -eller hvad du nu vil kalde dem..

 

Brug forår og sommer til at arbejde med problemet. Det er meget mere effektivt, når du deltager i Smillas oplevelse, end når du bare afbryder, kalder og belønner. Og det er nemmere at deltage, hvis I er ude i haven sammen.

 

 

Du har helt ret Birgitta. Nogle af de forbipasserende hunde har vi nemlig ''afmystificeret'' ved at Smilla har fået lov at hilse på dem på neutral grund, når vi går tur og vi tilfældigvis har mødt dem. Og det er gået rigtig fint og hun gøer stort set aldrig af dem mere. Mere bare logrende hilsen. Men hendes 2 værste fjender på gaden, som hun går helt banannas over, må hun ikke hilse på af hundenes ejer, fordi de tror deres tæver vil bide Smilla. Hvilket også meget ansvarligt af dem. Den ene (den som gøer konstant, som jeg skrev om tidligere) har så desværre overfaldet Smilla hele 2 gange (hvor den kom farende ind i vores indkørsel uden snor på. Ejeren går tit med den løs) Jeg stod med Smilla i flexline og var helt uforberedt. Smilla sprang flexlinen bare for at komme væk og den anden hund indhentede hende og hoppede op på ryggen af hende og bed hende en smule i halsen..(ingen blod, kun våd pels). Smilla skreg hjerteskærende. (så synd! ). Nr 2 gang den angreb så jeg den komme og jeg sparkededen op i kæben, (ikke ret hårdt) så jeg købte tid til at få Smilla op i armene. (Hunden havde fuldstændig blottede tænder og tandkød. Ørene fladt tilbage og den galoperede lige imos os med strakt hals. Der stod virkelig mord i øjnene på den).

Så det har selvfølgelig også gjort de 2 hundes forhold endnu mere anspændt. Jeg har gerne ville arbejde på forholdet de 2 hunde imellem, men jeg ved simpelthen ikke hvordan. :vedikke:Har prøvet at fodre Smilla, hvis den gik forbi på modsatte side af fortovet, men hun er fuldstændig uden for rækkevidde (mærkeligt nok vil hun over til den!) Engang havde jeg hende i cykelkurv, hvor vi mødte nabohunden rundt om gadehjørnet og hun sprang skisme ud (heldigvis havde jeg hende i snor og kunne gribe hende i luften). Men de 2 hunde er fuldstændig hysteriske, når de ser hinanden. Der er gøen, hylen og skrigen. Og Smilla er faktisk værst (den der ter sig mest). Har prøvet at følge efter dem på laaang afstand (så hun kunne snuse hvor den har tisset), men hvis hun ved det er den går hun amok.

 

Den anden hund, hun ikke må hilse på skændes hun med, når den går forbi haven. Og heller ikke, hvis den passerer os på neutral grund kan jeg få kontakt med Smilla. Hun gøer og vil over til den. (Har dog mødt dem i skoven engang, hvor både den og Smilla var løs. Og der løb de ikke over til hinanden, men stivnede bare begge på afstand og vi fik dem hver især hurtig i snor. Den er også godt opdraget og blid (flatcoated retriever). Havde Smilla været i snor havde hun trukket og vredet sig som en gal.. Så ja, vores situation er sgu svær synes jeg...

[Gæst Elida]

Vores berta gøer også i haven især om aftenen ! Men lige så snart jeg råber stop eller tak kommer hun og får godbid ! Det er ikke hver aften men det er rigtigt at det ofte hjælper at gå med ud i haven !

[Birgitta]

Du har helt ret Birgitta. Nogle af de forbipasserende hunde har vi nemlig ''afmystificeret'' ved at Smilla har fået lov at hilse på dem på neutral grund, når vi går tur og vi tilfældigvis har mødt dem. Og det er gået rigtig fint og hun gøer stort set aldrig af dem mere. Mere bare logrende hilsen. Men hendes 2 værste fjender på gaden, som hun går helt banannas over, må hun ikke hilse på af hundenes ejer, fordi de tror deres tæver vil bide Smilla. Hvilket også meget ansvarligt af dem. Den ene (den som gøer konstant, som jeg skrev om tidligere) har så desværre overfaldet Smilla hele 2 gange (hvor den kom farende ind i vores indkørsel uden snor på. Ejeren går tit med den løs) Jeg stod med Smilla i flexline og var helt uforberedt. Smilla sprang flexlinen bare for at komme væk og den anden hund indhentede hende og hoppede op på ryggen af hende og bed hende en smule i halsen..(ingen blod, kun våd pels). Smilla skreg hjerteskærende. (så synd! ). Nr 2 gang den angreb så jeg den komme og jeg sparkededen op i kæben, (ikke ret hårdt) så jeg købte tid til at få Smilla op i armene. (Hunden havde fuldstændig blottede tænder og tandkød. Ørene fladt tilbage og den galoperede lige imos os med strakt hals. Der stod virkelig mord i øjnene på den).

Så det har selvfølgelig også gjort de 2 hundes forhold endnu mere anspændt. Jeg har gerne ville arbejde på forholdet de 2 hunde imellem, men jeg ved simpelthen ikke hvordan. :vedikke:Har prøvet at fodre Smilla, hvis den gik forbi på modsatte side af fortovet, men hun er fuldstændig uden for rækkevidde (mærkeligt nok vil hun over til den!) Engang havde jeg hende i cykelkurv, hvor vi mødte nabohunden rundt om gadehjørnet og hun sprang skisme ud (heldigvis havde jeg hende i snor og kunne gribe hende i luften). Men de 2 hunde er fuldstændig hysteriske, når de ser hinanden. Der er gøen, hylen og skrigen. Og Smilla er faktisk værst (den der ter sig mest). Har prøvet at følge efter dem på laaang afstand (så hun kunne snuse hvor den har tisset), men hvis hun ved det er den går hun amok.

 

Den anden hund, hun ikke må hilse på skændes hun med, når den går forbi haven. Og heller ikke, hvis den passerer os på neutral grund kan jeg få kontakt med Smilla. Hun gøer og vil over til den. (Har dog mødt dem i skoven engang, hvor både den og Smilla var løs. Og der løb de ikke over til hinanden, men stivnede bare begge på afstand og vi fik dem hver især hurtig i snor. Den er også godt opdraget og blid (flatcoated retriever). Havde Smilla været i snor havde hun trukket og vredet sig som en gal.. Så ja, vores situation er sgu svær synes jeg...

 

Nåeh... Jeg havde ikke set dit indlæg før.....

Ja... det er altså meget sværere at løse et problem end at undgå, at det opstår. Vores vildt besværlige nabokvindfolk har fået en ny hund. En bichon-tæppetisser. Selv om det er en hanhund, så er han fuldstændig hysterisk, når han ser en anden hund. Også Silke.

Og selvfølgelig skal damen gå tur lige forbi vores gårdhave-plankeværk når de går aften tur. Og det skal være lige på den tid, hvor jeg er på toilettet inden jeg går i seng, så terrassedør og vinduer står åbne.

Silke er ikke særlig højrøstet, men hun brummer, når den lille hund gøer udenfor.. Så klasker damen på plankeværket og skælder ud på Silke.. Og SÅ kan Silke altså godt gø. Og jeg render ud i haven i mørket, med tandbørsten i hånden og munden fuld af tandpasta. Lige så snart jeg kommer ud i haven, så slår Silke igen over i "brumme-mode" og vi snakker bare stille sammen, --mens de "prægtige" naboer går videre.

 

---Nu er det heldigvis blevet forår. Så nu er det til at bearbejde problemet. Jeg sørger for at være ude i haven nogle timer om dagen. Den lille hund kommer før eller senere vildt bjæffende ud i haven på den anden side af plankeværket, og Silke og jeg træner "ignorer idioten".. Når hun ser, at jeg overhovedet ikke reagerer på den hysteriske hund, så holder hun sig til brummetonen. Jeg sludrer lidt med hende, og hvis hun tier helt stille, så rooser jeg en masse.

Allerede efter få dage med havearbejde og hysterisk nabohund, så er der en stor forbedring i Silkes opførsel..

 

-Jeg tror simpelthen at du så vidt muligt skal undgå at Smilla kommer i hysteri-mode. Er der slet ikke noget, som Smilla elsker at lave sammen med dig? En eller anden lille leg eller nogle øvelser, gerne med godter involveret.. Eller noget massage? Det er sørme så vigtigt, at have noget sammen med sin ejer, så man oplever samhørighed. Så man ikke føler, at man skal klare alverdens fjender alene. Du skal nok IKKE regne med samarbejde fra den anden hundeejer. Det DIG og Smilla, der skal løse problemet.

[Birgitta]

Vores berta gøer også i haven især om aftenen ! Men lige så snart jeg råber stop eller tak kommer hun og får godbid ! Det er ikke hver aften men det er rigtigt at det ofte hjælper at gå med ud i haven !

 

Ja.. Det kan jo godt være, at der også er en hadehund, der er fræk nok til at gå aftentur lige forbi jeres have osse:mrgreen:?

 

Sådan set er det jo helt ok at en hund gøer, hvis den hører noget mistænkeligt. Det kunne jo være en løve eller en farlig indbrudstyv.. Det skal bare ikke være sådan, at en hund selv skal løse problemet og skaffe sig af med fjenden. Hunden skal bare give besked om at der er noget derude. Og så er det op til ejeren at løse problemet.

[Amocca]

Her ryger man ind hver gang man siger vov! Den sidder så dybt i Karla nu, at hun selv går ind hvis hun kommer til at gø af naboens kat

[Ninjamor]

Prøv at tænke på problemet, som et træningsmoment der skal læres og tag det derfra.

 

Hunde tænker ikke i "træning" eller "adfærd", alt de gør er bare noget de gør (adfærd) og de oplever alt for ofte at rimeligt uvæsentlige (for dem) adfærd som dæk, rundering, spring, apportering mv honoreres højt og inddeles i delmomenter som læres et af gangen. Herefter lægges der på og sværhedsgraden stiger i takt med at hunden kan klare det - vi lærer vores hund en adfærd (øvelse) og belønner struktureret.

Som regel når vi lærer vore hunde øvelser er disse adfærd, som hunden ikke selv på forhånd har høj motivation for. Derfor belønner vi mindste fremsridt så hunden kan forstå, hvad der ønskes af den.

 

Når det gælder opdragelse derimod, kommer der tit andre boller på suppen: Hunden sættes i en situation, den ikke forud har fået vejledning til at håndtere. I denne tråd er det at være i haven uden at reagere højlydt på forbipasserende, men det kan være så mange andre situationer også.

 

Gad vidst om hunde kan forstå hvorfor de vejledes i hoved og mås og belønnes samme steder, når det handler om opbygning af en øvelse, som de ikke har en indre motivation for at udføre, men når det gælder opbygning af den gode opførsel, opdragelsen, som ofte er at undlade at gøre lige netop det hunden har en indre stærk motivation for at gøre, er der ingen vejledning eller struktureret fremgangsmåde?

På mig virker det helt skævt...

 

Hvis vi vil lære vore hunde, ikke at stoppe med at gø på signal, men at undlade at gø ved mindre provokationer, må vi være sammen med dem i situationen, de skal lære i. Vi kan ikke med god timing opdrage inde fra stuen, når hunden befinder sig i haven. Vi kan ikke påvirke, vejlede og belønne vore hunde, hvis vi ikke er sammen med dem.

 

Så ud i haven sammen med hende og lær hende dels gennem positiv afledning når hun vil gø dels ved kontroltræning at hendes opgave ikke er at gø i haven