God forretning at eje en avls-hanhund?

[Hopsa]

Jo jo -men det kræver dog en vis interesse i udstilling, og det er bare ikke der min interesse ligger, så Reiki er kun blevet stillet nogen få gange, mest af alt fordi han jo skulle avlsgodkendes.

Nu synes han så heller ikke udstilling er super fedt, så det er jo fint han kan bruges til andre ting:-)

 

Den parring han har haft, har han faktisk fået via "mund til mund" -tæveejer havde egentlig udset sig hans far, som så imellemtiden var blevet kastreret, men fik så via opdrættere at vide at han havde et kuld hvor der var flere der måske kunne være interessante, så hun dukkede op til UHM test og kiggede på hele kuldet, og udså sigså Reiki

 

Men uanset så tror jeg nu at man i reglen er "nødt til" at vise sig jævnligt for at få mange parringer -og var avl min store passion ville jeg såmænd osse gøre noget mere for at "vise ham frem". Han er en udemærket hanhund (det siger opdrættere af racen da, og har da osse fået et par gode kommetarer med på vejen til udstillinger), og det kuld han har lavet er osse fine både hvad eksteriør og sundhed angår, så der ville ikke være noget i vejen for at bruge de ca 5 parringer, for det ser jo udstil han giver noget fornuftigt videre.

 

Men ja -jeg har altså bedre ting at tage mig til at rende rundt i en udstillingsring, og racen har jo ikke nogen brugsprøver e.l man kunne benytte sig af for at vise hunden istedet. Så han må højst sandsynligt nøjes med det ene kuld han har lavet -og det er nu osse helt fint med mig:-)

 

Min kommentar bundede bare i at du skrev "HVIS jeg nu udstillede i udlandet, ville jeg måske osse få lidt parringer der. Men det gør jeg ikke -så det er usandsynligt at reiki nogensinde vil komme til at parre andet end danske tæver, for de kender ham jo ikke udenfor landets grænser."

 

Man kan sagtens sidde i udlandet og tærske danske stamtavler igennem og falde over en hanhund der måske slet ikke har været udstillet, men som bærer på nogle linjer man finder interessante eller som man ved har god sundhedsstatus eller andet. Når man har tavlen googler man navnet på hunden og så dukker der forhåbentligt nogle billeder op, en hjemmeside, en opdrætters hjemmeside... et eller andet brugbart der giver mulighed for at vurdere hundens kvalitet. Derfra arbejder man sig så videre og er hunden stadig interessant når man er færdig, ja så ringer man til hundens opdrætter eller sender en mail.

[Hopsa]

Siri -nu ved jeg ikke lige hvor mange labber der registreres om året, men hvis de må lave over 500 hvalpe, må man antage at det er en del (mener grænsen er 25% af det antal hvalpe der reg årligt?)

 

Når matadoravlsgrænsen er 561 så blev der registreret 2244 labradorhvalpe sidste år.

[Petrine]

Jeg troede også lige at det var skippers far, men han har "kun" 26 kuld bag sig kan jeg se på hundeweb.

 

I håb om det ikke er for personligt, men hvad får dig til at købe hvalp fra sådan en? Det ville skræmme mig, alle fordomme ville vælte frem og jeg ville sige nej tak, ikke om jeg fik en hvalp gratis

[Petrine]

Min kommentar bundede bare i at du skrev "HVIS jeg nu udstillede i udlandet, ville jeg måske osse få lidt parringer der. Men det gør jeg ikke -så det er usandsynligt at reiki nogensinde vil komme til at parre andet end danske tæver, for de kender ham jo ikke udenfor landets grænser."

 

Man kan sagtens sidde i udlandet og tærske danske stamtavler igennem og falde over en hanhund der måske slet ikke har været udstillet, men som bærer på nogle linjer man finder interessante eller som man ved har god sundhedsstatus eller andet.

 

Min søster har fået spontan opringning fra Holland, hun aner stadig ikke hvordan de fandt hende og hvorfor de var interesserede, men man kan jo også sætte en annonce i racens klubblad i det store udland, det har der været et par gange i papillonbladet (svenskere og tyskere), man er vel nødt til at reklamere lidt for at blive fundet.

[Hopsa]

Min søster har fået spontan opringning fra Holland, hun aner stadig ikke hvordan de fandt hende og hvorfor de var interesserede, men man kan jo også sætte en annonce i racens klubblad i det store udland, det har der været et par gange i papillonbladet (svenskere og tyskere), man er vel nødt til at reklamere lidt for at blive fundet.

 

Nææh det mener jeg nu ikke.. Som sagt så skal man nok blive fundet af de seriøse opdrættere der ved hvad de vil have og er målrettede i deres opdræt, hvis ellers hunden er god nok.

[Gæst Joey-Salome]

Det gør mig så uendelig trist, al den tilfældige avl uden hensyn til sundhed og rimelighed - og folk, som har hunde for at tjene fede penge, det lyder helt forkert i mine ører. Avl skal handle om at føre racer videre med sunde, gode hunde, ikke om at tjene penge - det er levende væsener, ikke "produkter".

Jeg synes, det er superfint, hvis man har en rigtig god og sund og gennemtjekket hanhund, at man så bruger ham i avl ansvarligt med lige så sunde tæver (i rimeligt antal!), så man bidrager noget godt til den race, der skal føres videre. For det skal racerne da. Og GID de dog kun blev det fra sunde, ordentlige, racetypiske eksemplarer med godt temperament og med hensyn til at undgå indavl og i det hele taget grundlæggende ansvarlighed og mådeholdenhed. Men det er jo desværre bare for meget at forlange af mennesker, sukkkkkkk.

 

Og de der forespørgsler på mystifistiske blandinger, for "ih, hvor kunne det være hyggeligt", de gør mig edderrasende. Huh, jeg er blevet spurgt, om vi ikke liiiiige skulle lave nogle hvalpe med Buster som far. På en tæve, som var en lille spidshundeblanding, som led af seperationsangst og kun var 10 måneder gammel.

Buster. Som sad på et internat i Spanien i fire år og ventede på et hjem efter at være blevet kylet ud som skrald og dumpet på en killing station. Hvilket ham, som spurgte, havde fået historien om. Øh . Han sagde "ajjj, hvor er det ærgerligt!" da jeg sagde, at nu er alle adopterede hunde fra udlandet jo altså neutraliseret og har avlsforbud - fordi de er uønskede, overflødige hunde, og den verdensoversvømmende "race" skal de ikke bidrage til at lave flere af. Ja, det er søøøøøreme ærgerligt. Lad os da lige lave nogle hvalpe "for sjov". Det er sørme hyggeligt. Og det er da liiiiiige præcis derfor, jeg har taget Buster og Charlie til mig. :damn:

[Gæst Michelle w]

Nææh det mener jeg nu ikke.. Som sagt så skal man nok blive fundet af de seriøse opdrættere der ved hvad de vil have og er målrettede i deres opdræt, hvis ellers hunden er god nok.

 

 

Det er nu alligevel mit indtryk at de fleste finder hanhund enten fordi de har set den på prøver/udstillinger og fandt den interessant, eller via hvad de nu måtte have af kontakter.

Der er da med sikkerhed osse nogen der, som du beskriver, gransker linier og leder efter en han af helt bestemte linier osv, men tror nu alligevel de fleste så vil finde en hund (osse af nogenlunde fastlagte linier) blandt dem de ser rundt omkring eller som de har hørt godt om.

 

Som nævnt tvivler jeg på jeg nogensinde får en opringning fra nogen i udlandet der vil bruge reiki, selvom han faktisk har ganske fornuftige aner, selv er ganske godt skruet sammen, har sundheden i orden og osse er UHM-testet tæt på ønskeprofilen.

Det kan godt være der er forskel på racer, men i min race, er det ikke normalen at vælge en han man ikke enten har set (typisk på udstilling) eller kender en som kender...

[Hopsa]

Ork, jamen der er da masser og masser der finder hanhunde ved at stå på ringsiden... De vælger den med mange titler eller den der lige vinder den dag eller tjah.... et eller andet.. har den pæneste farve Det er bare ikke dem der hører til den kategori som jeg selv sætter pris på at blive kontaktet af.

[Gæst Michelle w]

Ork, jamen der er da masser og masser der finder hanhunde ved at stå på ringsiden... De vælger den med mange titler eller den der lige vinder den dag eller tjah.... et eller andet.. har den pæneste farve Det er bare ikke dem der hører til den kategori som jeg selv sætter pris på at blive kontaktet af.

 

Så ER der jo altså osse dem der ser en hanhund de synes er lækker (uanset om den så vandt på dagen eller ej), går hjem og graver på hundeweb og hvor de nu ellers kan finde oplysninger og først hvis de da er tilfredse, kontakter hanhundeejeren;-)

 

Det behøver jo ikke være enten/eller -man kan jo godt finde "inspiration" til en udstilling, og alligevel gå hjem og gøre sit forarbejde. Jeg ville finde det lige så mystisk hvis nogen henvendte sig uden nogensinde at have set min hund (eller ønske at se den inden aftale evt blev lavet). For rigtig meget kan man jo sige om linier, men det betyder jo ikke nødvendigvis at min hanhund er faldet godt ud eller giver noget godt videre, selvom han så måtte være nok så meget af de rigtige linier.

 

I hesteverdenen siger man ofte at kan du lide hingsten, så brug dens far -forstået på den måde at mange lader sig forblænde af en hingsten der måske selv er hamrende lækker og som osse har de rette aner, men som man reelt ikke aner hvordan avler.

Ligesådan er der jo nogen der på papiret burde være verdensstjerner, men som bare ikke er det

[Dorte]

Siri -nu ved jeg ikke lige hvor mange labber der registreres om året, men hvis de må lave over 500 hvalpe, må man antage at det er en del (mener grænsen er 25% af det antal hvalpe der reg årligt?)

 

Så selvom 500 hvalpe lyder af helt vildt mange, og selvom man nok godt kan blive enige om at der ikke er grund til at bruge EN hanhund så meget, så skal man jo stadig holde det op imod hvor mange hvalpe der egentlig laves.

 

Hos islænderne var der for nogen år siden en hanhund der har lavet over 100hvalpe (det er omkring det antal hvalpe der reg årligt for racen). Det er en super lækker hanhund og sundheden er osse fin på den.

Men det er jo noget hø alligevel, for det betyder at der er et par årgange hvalpe der er stort set ubrugelige i avl, fordi de alle er i familie med hinanden.

hanhundeejer fik en henstilling, men er så endt med at flytte (og er i dag udelukket af DKK) og avler nu videre i DRU, hvor hanhunden er far og bedstefar til guderne må vide hvor mange hvalpe.

Og eftersom racen i forvejen er lille og endnu mindre i DRU/andre klubber/uden tavle, betyder det jo at praktisk talt alle IF'er udenfor DKK er beslægtet i en eller anden grad.

 

I en lille race er det SÅ ødelæggende når en enkelt hanhunde bruges så meget

 

Jeg kender ikke tallet, men der bliver lavet mange labradorhvalpe.

 

Problemet kommer jo, når man når en generation eller to længere frem. Dario (Maggies morfar) lavede 42 kuld og hvis jeg på et tidspunkt skal ud og finde en hanhund til Maggie i en type som passer til hende, kan jeg risikere, at mange potentielle hanhunde må sorteres fra fordi de også har Dario et sted i stamtavlen.

[Drentsche]

Mht at købe fra en han, der har lavet mange hvalpe, så har faren til min den nye, lavet over 150 stk. i hele verden (han er 11 år), nu er den opdrætter jeg køber ved, meget god til at lægge alle de sundhedsoplysninger, hun får fra hvalpekøberne ind på sin hjemme side, så man faktisk kan se, hvad han har lavet. Men det bliver så mit job, hvis en tæve ejer vil bruge min nye hanhvalp (når han bliver større ), at tjekke tævens stamtavle godt, så hans far ikke optræder, mere end en enkelt, eller 2 gange i anerne længere bagud (som jeg synes er acceptabelt).

[Siri]

Nææh det mener jeg nu ikke.. Som sagt så skal man nok blive fundet af de seriøse opdrættere der ved hvad de vil have og er målrettede i deres opdræt, hvis ellers hunden er god nok.

 

Det er også min erfaring. Jeg har fået henvendelser fra en stor del af europa på min hanhund, uden reelt set at gøre noget for det. Jeg har så sagt nej til de fleste, men det er en anden side af historien.

[Gæst Michelle w]

I forhold til det at købe hvalp efter en meget brugt han, så synes jeg ikke det er et problem, medmindre man selv går med avlstanker. Hvis hannen er god og har givet gode afkom, kan jeg jo reelt være ligeglad med om han har været brugt 1 eller 500 gange. Den enkelte hvalp er jo lige god af den grund.

 

Men går man med avlsplaner er sådan en hvalp self ikke så interessant -og ikke kun af hensyn til at det er svært at finde tæver han kan parre, men osse fordi de hvalpe han så laver jo heller ikke vil være videre interessante for fremtidig avl.

[skipper-odense]

I håb om det ikke er for personligt, men hvad får dig til at købe hvalp fra sådan en? Det ville skræmme mig, alle fordomme ville vælte frem og jeg ville sige nej tak, ikke om jeg fik en hvalp gratis

 

nu kendte jeg ikke til hundeweb dengang og blev først dkk medlem efter vi fik skipper så jeg anede ikke at han var så meget brugt. Skipper var for øvrigt fra hans 10. kuld på 5 år kan jeg se, de har vist speedet brugen af ham op i løbet af de sidste 2 år. Så jeg tror ikke jeg var blevet skræmt væk dengang selv hvis jeg havde haft hundeweb.

 

Jeg kiggede på de oplysninger jeg kunne få fra stamtavle og hjemmeside. Og jeg så 2 forældre med sundheden i orden som samtidig også klarede sig godt på udstillinger og markprøver (jeg har ingen forstand på prøverne, men det lød fint og de blev i hvert fald også brugt til andet end udstilling). Ellers kiggede jeg kun på skippers opdrætter (det er jo ikke dem der har faren) og det var et hyggeligt lille stueopdræt, Skipper er fra deres C kuld og de har ikke haft flere siden. Jeg var løbet skrigende væk ved en opdrætter der havde trukket mange kuld på samme tæve fx.

 

Om jeg ville vælge en hvalp efter så brugt en han en anden gang muligvis. Jeg skal ikke avle så hvis sundhed, udseende og temperament ser fornuftigt ud så kunne jeg nok godt finde på det...

[Hopsa]

Så ER der jo altså osse dem der ser en hanhund de synes er lækker (uanset om den så vandt på dagen eller ej), går hjem og graver på hundeweb og hvor de nu ellers kan finde oplysninger og først hvis de da er tilfredse, kontakter hanhundeejeren;-)

 

Det behøver jo ikke være enten/eller -man kan jo godt finde "inspiration" til en udstilling, og alligevel gå hjem og gøre sit forarbejde. Jeg ville finde det lige så mystisk hvis nogen henvendte sig uden nogensinde at have set min hund (eller ønske at se den inden aftale evt blev lavet). For rigtig meget kan man jo sige om linier, men det betyder jo ikke nødvendigvis at min hanhund er faldet godt ud eller giver noget godt videre, selvom han så måtte være nok så meget af de rigtige linier.

 

I hesteverdenen siger man ofte at kan du lide hingsten, så brug dens far -forstået på den måde at mange lader sig forblænde af en hingsten der måske selv er hamrende lækker og som osse har de rette aner, men som man reelt ikke aner hvordan avler.

Ligesådan er der jo nogen der på papiret burde være verdensstjerner, men som bare ikke er det

 

Jeg tror ikke jeg forstår hvorfor du mener vi er eller skal være uenige?

 

Ift. at bruge det lækre handyrs far så er det ikke kun i hesteverden man har den filosofi, men som så meget andet så er det som oftest de mere erfarne opdrættere der tænker "så langt".

[Hopsa]

Jeg kender ikke tallet, men der bliver lavet mange labradorhvalpe.

 

Problemet kommer jo, når man når en generation eller to længere frem. Dario (Maggies morfar) lavede 42 kuld og hvis jeg på et tidspunkt skal ud og finde en hanhund til Maggie i en type som passer til hende, kan jeg risikere, at mange potentielle hanhunde må sorteres fra fordi de også har Dario et sted i stamtavlen.

 

Eller osse, hvis ellers Dario er tæske lækker og har bidraget med overordnet sundhed til sine afkom, så er der netop mening med at bruge en hanhund som osse har ham i tavlen.

[Petrine]

Nææh det mener jeg nu ikke.. Som sagt så skal man nok blive fundet af de seriøse opdrættere der ved hvad de vil have og er målrettede i deres opdræt, hvis ellers hunden er god nok.

 

Jeg har forsøgt at finde en sød tæve til Zamzam, har adgang til den svenske database, har brugt uendeligt lang tid (for det haster ikke, så tæven er muligvis slet ikke født endnu), jeg er absolut ikke erfaren opdrætter eller noget der bare ligner, men...jeg har fuldstændigt opgivet net-dating for Zamzam, fandt en, der var perfekt på papiret, mødte den til udstilling og sikke noget bras, orker ikke en gang til lede som en vanvittig, helre møde en, med den personlighed / sportsevner jeg vil have og så efterfølgende tjekke om papirer / sundhed er i orden.

 

Tror du der er mange, der er så professionelle (ment på den positive måde), at de ud fra skrevne data, kan finde en partner til sin egen hund? Jeg er fra de gode gamle dage, før internettet og hundeweb, så jeg er muligvis ikke helt med på de moderne metoder (overvejer at genoptage søgningen efter en date til Zamzam igen så)

[Hopsa]

Jeg har forsøgt at finde en sød tæve til Zamzam, har adgang til den svenske database, har brugt uendeligt lang tid (for det haster ikke, så tæven er muligvis slet ikke født endnu), jeg er absolut ikke erfaren opdrætter eller noget der bare ligner, men...jeg har fuldstændigt opgivet net-dating for Zamzam, fandt en, der var perfekt på papiret, mødte den til udstilling og sikke noget bras, orker ikke en gang til lede som en vanvittig, helre møde en, med den personlighed / sportsevner jeg vil have og så efterfølgende tjekke om papirer / sundhed er i orden.

 

Tror du der er mange, der er så professionelle (ment på den positive måde), at de ud fra skrevne data, kan finde en partner til sin egen hund? Jeg er fra de gode gamle dage, før internettet og hundeweb, så jeg er muligvis ikke helt med på de moderne metoder (overvejer at genoptage søgningen efter en date til Zamzam igen så)

 

Nu er jeg altså ikke helt med, så bær over med mig

Leder du efter en tævehvalp til indkøb som med tiden vil kunne give dig et kuld efter din hanhund, eller leder du efter en tæveejer der har lyst til at bruge din hanhund?

 

Det her med at gennemgå databaser er jo bare den elektroniske version af hvad man som opdrætter altid har gjort. Tidligere rejste man for at se hundene, man fik tilsendt papirbilleder og informationer, man havde skuffen fuld af notater på forskellige linjer, avlshunde, afkom osv. og så er det igen et spørgsmål om interesse, fokus og hukommelse. Som sagt så ved jeg ikke rigtig hvad andre gør for jeg passer bare mit, men for mig er papirerne helt afgørende. Det betyder dog ikke at de gør individets kvalitet underordnet, men jeg vil hellere bruge en middel hund med en kanon tavle, end en stjerne der har en lortetavle.

For at kunne arbejde ud fra tavler kræver det selvfølgelig at man har erfaring og er målrettet. Er man grøn og uerfaren kræver det at man accepterer andres kunnen og har lyst at lærer af dem. Der er intet unormalt i at se opdrættere der beslutter at de vil bruge en hanhund af en bestemt farve til deres tæve, og så vælger de enten den med flest titler eller den der er tættest på rent geografisk. De vil så få afkom i den ønskede farve, men resten er helt tilfældigt. Nogle lærer efterhånden at det nok ikke er måden at gøre det på, andre lærer det aldrig.

 

Og nu er jeg nysgerrig, hvor gammel er man når man er fra de gode gamle dage

[Petrine]

Er man grøn og uerfaren kræver det at man accepterer andres kunnen og har lyst at lærer af dem. Der er intet unormalt i at se opdrættere der beslutter at de vil bruge en hanhund af en bestemt farve til deres tæve, og så vælger de enten den med flest titler eller den der er tættest på rent geografisk. De vil så få afkom i den ønskede farve, men resten er helt tilfældigt. Nogle lærer efterhånden at det nok ikke er måden at gøre det på, andre lærer det aldrig.

 

Og nu er jeg nysgerrig, hvor gammel er man når man er fra de gode gamle dage

 

Kun 42, har kun haft hanhunde til opdræt (da jeg var helt ung) og så er jeg fra en opdrætterfamilie, så det er den beskedne erfaring jeg trækker på. Har stor respekt for de 'rigtige' opdrætteres erfaring og har flere jeg kan spørge til råds specifikt om Zamzam. Vil finde en tæveejer, der vil have et kuld med Zamzam, hvis jeg køber en tæve, så beholder jeg alle hvalpene Men du har nok ret, jeg skal vågne op og benytte mig af de nye redskaber, blev bare lidt slået ud af ret stor fiasko, men skal nok også regne med en del nej'er, når jeg går den modsatte vej (det er stadig tæve-ejerne der er opsøgende? Eller er det også ved at ændre sig).

 

Han er et kuld fra matador-grænsen så har selv besluttet, at han holder sig fra danskere.

[Hopsa]

Kun 42, har kun haft hanhunde til opdræt (da jeg var helt ung) og så er jeg fra en opdrætterfamilie, så det er den beskedne erfaring jeg trækker på. Har stor respekt for de 'rigtige' opdrætteres erfaring og har flere jeg kan spørge til råds specifikt om Zamzam. Vil finde en tæveejer, der vil have et kuld med Zamzam, hvis jeg køber en tæve, så beholder jeg alle hvalpene Men du har nok ret, jeg skal vågne op og benytte mig af de nye redskaber, blev bare lidt slået ud af ret stor fiasko, men skal nok også regne med en del nej'er, når jeg går den modsatte vej (det er stadig tæve-ejerne der er opsøgende? Eller er det også ved at ændre sig).

 

Han er et kuld fra matador-grænsen så har selv besluttet, at han holder sig fra danskere.

 

Nåår herreste gud jeg kunne forstå hvis du var 65-70 år, men det havde jeg alligevel på fornemmelsen ikke var tilfældet

 

Altså jeg må nok indrømme at jeg ville synes det vær pænt underligt at blive kontaktet med henblik på at bruge en bestemt hanhund til min tæve.

"Hej, jeg har en dejlig hanhund jeg ønsker mig en hvalp efter. Kunne du ikke tænke dig at satse din tæves helbred og din egen økonomi så jeg kan få mit ønske opfyldt"?

 

Nu tænker jeg så, at din hanhund som har en del afkom, han må jo så ligge i en del stamtavler. Hvorfor ikke gå på jagt efter noget af det og se om der måske skulle være et kuld på vej som ser fornuftigt ud? Så kan du nøjes med at være hvalpekøber og slipper for at være hende den påtrængende med hanhunden

[Petrine]

Hvorfor ikke gå på jagt efter noget af det og se om der måske skulle være et kuld på vej som ser fornuftigt ud? Så kan du nøjes med at være hvalpekøber og slipper for at være hende den påtrængende med hanhunden

 

Fnis, er ret ligeglad med at være hende den virkeligt sære (klipper pelsrace, så jeg er allerede den sære) + jo, du har nok ret!

[Gæst Michelle w]

Jeg tror ikke jeg forstår hvorfor du mener vi er eller skal være uenige?

 

Ift. at bruge det lækre handyrs far så er det ikke kun i hesteverden man har den filosofi, men som så meget andet så er det som oftest de mere erfarne opdrættere der tænker "så langt".

 

Det mener jeg såmænd heller ikke at vi skal være. Det var blot fordi du skrev som om at enten finder man en "tilfældig" han på en udstilling, eller osse har man gjort et stort arbejde og finder sig en helt bestemt han af helt bestemte linier, og at det altså er linierne der tæller, og så er det ikke relevant hvad man har set på udstillingerne.

-min kommentar var jo så blot at man jo godt kan have undersøgt det hele før man henvender sig, selvom det er en han man "tilfældigt" faldt over på en udstilling.

 

Uanset, så mener jeg altså at "chancen" for at få flere tilbud (osse f de seriøse slags) nødvendigvis må værre større hvis der reklameres for hanhunden. Og når man ikke deltager i udstillinger osv, er det altså begrænset hvor megen reklame der gøres for ham

[Hopsa]

Det mener jeg såmænd heller ikke at vi skal være. Det var blot fordi du skrev som om at enten finder man en "tilfældig" han på en udstilling, eller osse har man gjort et stort arbejde og finder sig en helt bestemt han af helt bestemte linier, og at det altså er linierne der tæller, og så er det ikke relevant hvad man har set på udstillingerne.

-min kommentar var jo så blot at man jo godt kan have undersøgt det hele før man henvender sig, selvom det er en han man "tilfældigt" faldt over på en udstilling.

 

Uanset, så mener jeg altså at "chancen" for at få flere tilbud (osse f de seriøse slags) nødvendigvis må værre større hvis der reklameres for hanhunden. Og når man ikke deltager i udstillinger osv, er det altså begrænset hvor megen reklame der gøres for ham

 

OK jeg er så ikke helt så sort/hvid, selvfølgelig er det da muligt at se en hund på en udstilling og gå hjem og tjekke op på ham bagefter, jeg troede det gav sig selv. Tror jeg startede med at skrive at jeg sagtens selv kunne se et billede af en tilfældig hanhund for derefter at påbegynde eftersøgningen.

 

Hvad jeg ikke forstår er behovet for at reklamere for sin hanhund?

For mig er det helt lige meget om andre end jeg selv ved min hanhund eksisterer, men det du skrev (hvis jeg husker rigtigt) var at du regnede med at din hund kun ville få danske parringer fordi du ikke stillede i udlandet. Og så er det bare jeg fortæller dig at de udenlandske udstillinger ikke er afgørende for hvor henvendelsen kommer fra. Har hunden været udstillet i eget land med rimelig succes, så vil den være at finde for den der leder.

[Shii]

Jeg sidder sådan og tænker efter at rigtig mange har skrevet om hvor forbavsende uansvarligt det er at foreslå parringer på hunde osv...

 

Jeg siger f.eks. altid til min mor at Dexter og deres hund da skal have små Dexter babyer...

 

Som en joke.. Ligesom at jeg ofte er blevet spurgt af folk for sjov, hvor de har sagt at "Det kunne da blive nogle skønne små hvalpe hva?"...

 

Altså hvis man skal tælle ALLE gange folk har spurgt med, så kan jeg altså nok tælle de første 50 gange folk har spurgt efter Dexter hvalpe på deres tæve.. Og jeg har da nok tilbudt Dexter hvalpe ca. 100 gange til folk.....

 

Jeg tror måske det handler om at nogen folk ikke ser hinanden "jokes"... Hvis folk kommer hen og direkte siger "Er det muligt at få en parring" så ville jeg da synes det var sådan lidt uansvarligt, men at folk siger "De kan da lave nogle søde hvalpe"... og den slags kommentarer tager jeg ikke alvorligt... Det er søde tanker, men der er jo intet alvorligt ment i dem... Folk har jo ret.. Det kunne jo blive nogle søde hvalpe, og det kunne da være hyggeligt osv...

 

Jeg har kun fået to-tre "seriøse" henvendelser på Dexter hvor det var folk som faktisk ville have en parring, og som "planlagde det"... De der tilfældige "det kunne være så hyggeligt" man møder i parken synes jeg ikke rigtig man kan tælle med

[Ulla H]

Når avlerer ofte ,hvis det kan passe samme, benytter hanhunde fra ejerer de kender, altså venners hunde, så tror jeg da, det hænger sammen med, at man som tæveejer er tryg ved den hanhunds temperament.,.Man har måske kendt den fra lille, fulgt med og hørt om spændingen ved HD foto, udstillinger og hvis den stliller til konkurrenser i hundesport.Og ved om den har været syg, ,halt eller andet. set dens hvalpe og måske gået til træning med nogle af dem.Og har set hvalpenes mødre.

Jeg kan ikke se det unaturlige i dette. Iøvrigt kan jeg så ikke bruge den hanhund , jeg synes allerbedst om, fordi den har samme far som min stadig fertile tæve. Men for mig indeholder han så alt det, jeg kan lide ved racen.