Modegoldens, dullehunde og farvesnobberi

[Petrine]

Hm, æv, skulle ikke have skrevet det, foretrak min fantasi så!

[Ulla H]

Så kan brogede cockere vel også siges at være modehunde, da ihvertfald de sidste mange år ses nærmest kun ensfarvede til prøver.

[søster lagkage]

jeg kender også (til) et par sofaweimaranere, rædsomme hunde, men det er jo klart nok.

[Hopsa]

Når farven på hunden begynder at spille en sådan rolle at det flytter fokus fra andre ting (konstruktion, brugsegenskaber, psyke) så vil jeg mene der er tale om modeluner der absolut ikke er til gavn for racen, underordnet hvilken race der måtte være tale om.

[Gæst Iben B]

 

[ATTACH=CONFIG]81874[/ATTACH]

Som I kan se, blegeste golden på prøven, men hva fanden, bare blegest står først. Og mobbet bliver jeg også

 

Ja det kan jeg godt se - totalt blegfis!

 

Så er det jo godt at udseendet er pløkligegyldigt sålænge det er en god arbejdshund

[Ulla H]

Til Petrine

Tror da , at Vizhlaen kan være USA modehund, for så en hundeelsker i et Victoria Stillwel program, der havde reddet nogle fra internatophold.Nå, de mistrives en del , for kvinden havde jo en have, men godt nok ikke stor nok til udfoldelse, og så kom de ud ca 1 gang hver uge. Og ja, de var for livlige at gå tur tur med, så det var droppet.

Håber ikke at hverken Vizhlaen weimeraneren , tyske hønsehunde eller de forskellige settere bliver moderhunde herhjemme.

Iøvrigt undrer det mig, at der er så få Bretoner herhjemme. Synes de er så smukke i udfoldelse.

[Kaya & Mette]

hmm, ligenu er opdelingen rimelig til at finde ud af i goldens... Hvis du ser en rød (som ikke må være rød men mørk gylden) så er det mest sandsynligt en hund af jagtlinjer og ser du en hvid eller meget lys golden er den mest sandsynligt af udstillingslinjer.. Godt så, det er da sådan set til at finde du af.

Men hvad så nu, hvor rigtig mange hellere vil have den gyldne golden end den hvide, som alle ville have for 10 år siden hvor den ikke var så almindelig?

 

Dy mig om ikke vi ganske snart ser flere gyldne goldens i udstillingsringen og hos familien danmark..Det er nu hovedesageligt som familiehund en goldens sælges hos de fleste opdrættere.

Og SÅ bliver det da svært at se forskel!!

 

Kort sagt, sådan noget med farver er utroligt meget et modefænomen og det kan simpelthen ikke betale sig at tage sig af folks latterlige kommentarer ud i det blå om ens hund.

 

Jeg tror du har meget ret i det du siger. Mørke goldens er blevet de nye hit, og jeg er 100% sikker på at vi vil møde mange flere af dem fremover. Og om man kan lide det eller ej, så betyder farven rigtig meget for mange mennesker når de køber hund.

 

Tråden har taget lidt en anden drejning end jeg havde regnet med (egenligt ville jeg jo bare lukke lort ud), men fint med mig. For mig handler der her ikke om genetik, avl, linier, jagt osv. Det handler om at man ikke skal være en idiot i mødet med andre mennesker (og hunde), også selvom man "ved" noget om noget. Jeg er sådan set fløjtene ligeglad med om lyse goldens ikke klarer sig godt på markprøver, I couldn't care less, derfor behøver man ikke være en spade og udbasunere sin "viden" på en alt anden end klædelig facon.... Nu hidsede jeg mig vist op igen

Kaya var for øvrigt ude og prøve at løbe på en mark i dag, og hun var så god til det at hun slet ikke kunne holde op igen Tæller det som en markprøve? :banan:

[Gæst Iben B]

Tråden har taget lidt en anden drejning end jeg havde regnet med (egenligt ville jeg jo bare lukke lort ud), men fint med mig. For mig handler der her ikke om genetik, avl, linier, jagt osv. Det handler om at man ikke skal være en idiot i mødet med andre mennesker (og hunde), også selvom man "ved" noget om noget. Jeg er sådan set fløjtene ligeglad med om lyse goldens ikke klarer sig godt på markprøver, I couldn't care less, derfor behøver man ikke være en spade og udbasunere sin "viden" på en alt anden end klædelig facon.... Nu hidsede jeg mig vist op igen

 

Jeg vil egentlig gerne prøve at vende den om - bare som et tankeeksperiment, eller for at lege 'djævlens advokat' :slem:

 

Hvis man nu forestiller sig at man har en race man virkelig brænder for (det er nok nemt for de fleste herinde ) og at denne race er en brugshund. Lad os sige cocker spaniel (men det kan egentlig være hvilken som helst brugsrace og måske særligt brugsracer som næsten ikke er brugsracer mere). Man har altså sin cockerspaniel, som man bruger til jagt og synes racen er genial til det. Måske brænder man så meget for den at man er opdrætter.

 

Så er der nogle der finder ud af at sådan en cocker spaniel er da super nuttet (for det er de jo virkelig), og var det forresten ikke sådan en der var med i Lady & Vagabonden? Så slår Lassie-syndromet igennem (vi behøver vist ikke at huske på hvor trist det blev med collien efter den blev skamavlet på efter de film) og den race du elsker og brænder for bliver mega populær som 'sød familiehund'. Fint nok, kan man tænke, så er det ikke bare mig der kan se at den er fantastisk. Men nu begynder der jo at ske noget:

Efterspørgslen stiger, og så ved vi jo at det går samme vej med udbuddet. Der bliver avlet på individer, som du ikke ville kunne stå inde for avl på og som du ikke synes har noget godt at bidrage til racen. Samtidig bliver 'nuttetheden' ekstra præmieret i udstillingsringen: ørerne avles længere, pelsen længere. Til sidst har cockeren så meget pels og ører at den nærmest ikke kan løbe uden at skvatte i det. Samtidig sker der det, at de hunde som der præmieres og avles på, måske slet ikke er gode jagthunde, for det har ikke betydning i ringen eller hos de mange opdrættere som laver 'udstillingsversionen'. Måske er der ligefrem nogle der - oh gru! - begynder at avle driften UD af racen fordi de så bliver 'nemmere familiehunde'.

Den race du elsker så højt, netop for dens egenskaber, står nu på udstillingspodiet og ligner en 'tom skal' i dine øjne. Og som Mie var inde på, hvad er der så istedet for drifterne? Hvad sker der med mentaliteten? Bliver hundene fredeligere, nemmere? Eller bliver de nervøse, aggressive? Jeg har i hvert fald hørt min del af skrækhistorier om cocker spaniels der var nervøse og aggressive og bed børnene i familien.

 

Summa summarum: du synes faktisk din race er blevet 'ødelagt'. Måske har overtypningen endda medført helbredsproblemer. Nu er det du bliver sur og lang i masken. For hvad fanden? Der var en rigtig god lille jagthund, og nu er den endt som et pyntedyr, og hvis du er et menneske der går meget op i brugshunde som uvurderlige hjælpere så synes du at det er fanmeda noget lort. Du er vred på de udstillingsdommere, opdrættere og hvalpekøbere som har gjort det muligt.

 

Jeg må indrømme: jeg kan faktisk godt forstå, hvis nogle har det sådan, og jeg kan også godt forstå hvis de får lyst til at kaste lidt op i munden, når de ser sådan en 'udstillingsdyr' paradere forbi, som er en parodi på den hunderace de kender og elsker.

 

Moralen? Det ved jeg egentlig ikke. Og nej, jeg synes STADIG ikke det er i orden at komme med tilråb til vildtfremmede ejere af hvide golden retrievere. Men jeg forstår måske godt følelsen der ligger bag.

 

(Og selvfølgelig kan man også bare være ligeglad og sige 'dem om det, jeg beholder min brugsversion' - men faktum er jo også at der bliver flere og flere 'tidligere' brugsracer hvor det bliver mere og mere umuligt at få fat på et ordentligt sundt arbejdseksemplar).

[Gæst MieJ]

Jeg vil egentlig gerne prøve at vende den om - bare som et tankeeksperiment, eller for at lege 'djævlens advokat' :slem:

 

Hvis man nu forestiller sig at man har en race man virkelig brænder for (det er nok nemt for de fleste herinde ) og at denne race er en brugshund. Lad os sige cocker spaniel (men det kan egentlig være hvilken som helst brugsrace og måske særligt brugsracer som næsten ikke er brugsracer mere). Man har altså sin cockerspaniel, som man bruger til jagt og synes racen er genial til det. Måske brænder man så meget for den at man er opdrætter.

 

Så er der nogle der finder ud af at sådan en cocker spaniel er da super nuttet (for det er de jo virkelig), og var det forresten ikke sådan en der var med i Lady & Vagabonden? Så slår Lassie-syndromet igennem (vi behøver vist ikke at huske på hvor trist det blev med collien efter den blev skamavlet på efter de film) og den race du elsker og brænder for bliver mega populær som 'sød familiehund'. Fint nok, kan man tænke, så er det ikke bare mig der kan se at den er fantastisk. Men nu begynder der jo at ske noget:

Efterspørgslen stiger, og så ved vi jo at det går samme vej med udbuddet. Der bliver avlet på individer, som du ikke ville kunne stå inde for avl på og som du ikke synes har noget godt at bidrage til racen. Samtidig bliver 'nuttetheden' ekstra præmieret i udstillingsringen: ørerne avles længere, pelsen længere. Til sidst har cockeren så meget pels og ører at den nærmest ikke kan løbe uden at skvatte i det. Samtidig sker der det, at de hunde som der præmieres og avles på, måske slet ikke er gode jagthunde, for det har ikke betydning i ringen eller hos de mange opdrættere som laver 'udstillingsversionen'. Måske er der ligefrem nogle der - oh gru! - begynder at avle driften UD af racen fordi de så bliver 'nemmere familiehunde'.

Den race du elsker så højt, netop for dens egenskaber, står nu på udstillingspodiet og ligner en 'tom skal' i dine øjne. Og som Mie var inde på, hvad er der så istedet for drifterne? Hvad sker der med mentaliteten? Bliver hundene fredeligere, nemmere? Eller bliver de nervøse, aggressive? Jeg har i hvert fald hørt min del af skrækhistorier om cocker spaniels der var nervøse og aggressive og bed børnene i familien.

 

Summa summarum: du synes faktisk din race er blevet 'ødelagt'. Måske har overtypningen endda medført helbredsproblemer. Nu er det du bliver sur og lang i masken. For hvad fanden? Der var en rigtig god lille jagthund, og nu er den endt som et pyntedyr, og hvis du er et menneske der går meget op i brugshunde som uvurderlige hjælpere så synes du at det er fanmeda noget lort. Du er vred på de udstillingsdommere, opdrættere og hvalpekøbere som har gjort det muligt.

 

Jeg må indrømme: jeg kan faktisk godt forstå, hvis nogle har det sådan, og jeg kan også godt forstå hvis de får lyst til at kaste lidt op i munden, når de ser sådan en 'udstillingsdyr' paradere forbi, som er en parodi på den hunderace de kender og elsker.

 

Moralen? Det ved jeg egentlig ikke. Og nej, jeg synes STADIG ikke det er i orden at komme med tilråb til vildtfremmede ejere af hvide golden retrievere. Men jeg forstår måske godt følelsen der ligger bag.

 

(Og selvfølgelig kan man også bare være ligeglad og sige 'dem om det, jeg beholder min brugsversion' - men faktum er jo også at der bliver flere og flere 'tidligere' brugsracer hvor det bliver mere og mere umuligt at få fat på et ordentligt sundt arbejdseksemplar).

 

:klap:

[Gæst Joey-Salome]

Er jeg osse ramt af den funktion eller har du overset mine spørgsmål ved et tilfælde?

 

He - næh, jeg svarede lidt generelt i et indlæg lidt oppe, jeg citerede bare ikke dig, da jeg skrev mit svar.

Men jeg skal da gerne svare helt punktvis på dine spørgsmål, så der ikke er nogen tvivl .

 

"Hvorfor er en hund uden brugsegenskaber en bedre familiehund?" - det mente jeg nu heller ikke, at den nødvendigvis var. Jeg mente, at hvis man nu gerne vil have en magelig hund, som er til hygge og gåture og lidt leg og sådan, så er en decideret brugshund, som har behov for at arbejde og som nyder det, nok ikke det bedste valg. Jeg ville f.eks. selv være en herredårlig schæfer-ejer, fordi jeg ikke harmonerer i min livsstil til en sådan hund. Ligesom jeg har fravalgt at få en irsk setter, selvom det er min yndlingsrace. Jeg er vild med dens udseende, dens sind, temperament og dens evner - men jeg lever ikke et liv, hvor jeg kan give en setter alt det, den har brug for, f.eks. lange løbeture i åbent terræn og rigtige jagtoplevelser. Men ha, hvis der fandtes en slags udstillings-setter, som var mere mageligt og tulle-rundt-orienteret samtidig med at den ellers havde den irske setters egenskaber og var sund og rask, så ville jeg jo have større chance for at kunne have sådan en hund. Og det ville da være fedt. For mig - og for den, fordi vi jo så ville harmonere. Ligesom ikke mega-jagtorienterede familie-goldens egner sig fint til netop et familieliv. Og bare lige for god ordens skyld - en "familiehund" skal selvfølgelig stadig stimuleres med søgeopgaver og træning og leg og respekt for dens motionsbehov og opfyldning af dette og blabla. Ligesom jeg gør med mine egne hunde - og som jeg også kan se, at gode familie/udstillings-goldenejere gør med deres.

 

"Hvorfor trives en hund med brugsegenskaber dårligere i et familieliv og er den i øvrigt ikke lisså 'sød' som en hund uden egenskaber?" - selvfølgelig er den ligeså sød, det har jeg aldrig sagt, den ikke var. Og den er tit rigtig god OGSÅ som familiehund. En brugshund med meget fremherskende egenskaber som f.eks. jagt synes jeg så bare skal have lov til at bruge disse egenskaber og evner. En "rigtig" jagthund skal imo have lov til at komme på jagt - eller i hvert fald gå til noget form for træning, hvor den får brugt sine fine evner for jagt. Hvilket alle familier måske ikke evner, selvom de sagtens kan give en hund masser af ture og stimulation og gode oplevelser.

 

"Hvorfor er det GODT at tage en jagthund og lave den om til en 'familiehund'?" Fordi vi lever i et samfund, hvor vi altså bare ikke er jægere og samlere mere. Og da hunden er et domesticeret dyr, som vi har avlet med henblik på at passe ind i vores liv og være en følgesvend for os, så er det naturligt at man måske lader hundens egenskaber følge med der. I NOGLE linjer, ikke alle, da der jo stadig er brug for jagthunde. Så det er da en udmærket ting at lave brugs- og udstillingslinjer - sålænge man har sundhed og godt temperament for øje, jeg er absolut ikke tilhænger af at man overtyper, så hunden får helbredsproblemer, f.eks. Det er bare dumt og uansvarligt.

 

"Ville det måske være bedre om de familier der ønsker en nem hund, blot valgte en race fra kategorien selskabshund?" Tjo - men hvis man nu virkelig godt kan lide lige f.eks. en golden retrievers sind, humør, fysik, sociale natur etc. - og man samtidig f.eks. er mere fysisk aktiv og naturglad end ejere af franske bulldogs, f.eks. - så kan det jo godt være, at man faktisk harmonerer bedre med en golden end med en selskabshund, selvom man ikke går på jagt. Du ved, lidt ligesom hvis man føler, at man politisk befinder sig lidt mellem flere forskellige partier og ingen af dem passer fuldstændigt - så må man finde det, der nu passer bedst. Og så ville det jo være fedt, hvis der pludselig var et parti, hvis program var tweeket, så det faktisk passede endnu bedre.

 

"Og så siger du udvikling - at udvikle, er det at forbedre eller udvande?" Det er ingen af de to ting - det er at ændre på tingene i takt med at samfundet ændrer sig. Jeg synes ikke, at en golden, som ikke er vild efter at gå på jagt, men til gengæld ELSKER at lege og hyggenusse med børnene i familien partout er en "udvandet" golden. Det er bare en anderledes golden end dengang de udelukkende brugtes til jagt. En japansk akita er udviklet til bjørnejagt - hvor mange af dem tror du egentlig går på bjørnejagt i dag? Er de så "udvandede" akitaer, fordi de ikke går på jagt - eller er de frustrerede hunde, som render rundt konstant og savner det? Eller er de måske en videreudvikling af den oprindelige brugshund, som i dag kan leve harmonisk i flere sammenhænge end bare den oprindelige.

 

Håber det var svar nok.

[Gæst Michelle w]

Deri ligger megen sandhed - og megen fjolleri. For hver gang man opstiller en "eviggyldig regel", så må den kunne testes og hver gang give samme resultat. Så hvis der simpelthen ALDRIG kommer et passende antal "fejlfarver" med på jagt hos erfarne jægere, så KAN udsagnet sgutte testes. Så er det blot en påstand.

 

Derfor kan den pricipielt godt være sand - men man ved det bare ikke med sikkerhed. Der er tale om TRO, ikke VIDEN. Jeg håber, at du forstår, hvad jeg mener......

 

Det er jo lidt noget sludder, for at du kan finde en jæger der tager en rottweiler med på jagt, gør det vel heller ikke forkert at sige at rotten ikke er en specielt god eller egnet jagthund?

 

Self er der da udstillingsmodeller der bruges til jagt. Det er der osse blandt labberne (og sikkert en hel masse andre jagtracer). Men det ændrer ikke på fakta: udstillingsmodellerne er avlet udfra eksteriør, og det betyder kompromisser med eller helt bortseen fra jagtegenskaber.

Og når man ikke avler efter en egenskab, så udvandes den med tiden.

Det betyder ikke at den forsvinder helt -men den ligger altså ikke så lige for, som ved de hunde der er avlet specifikt efter netop den egenskab.

 

Se f.eks. schæferen. Det er dælme mange år siden der blev lagt vægt på hyrdeegenskaber, og selvom man da KAN finde en enkelt schæfer hist og pist, som forsøges brugt til hyrdning, så kan vi vel godt blive enige om at der findes langt bedre hyrdehunde end schæferen. Den har specialiseret sig på andre områder, og det gør den jo ikke til en dårlig hund. Bare til en dårligere HYRDEhund

[Dina]

Det er jo lidt noget sludder, for at du kan finde en jæger der tager en rottweiler med på jagt, gør det vel heller ikke forkert at sige at rotten ikke er en specielt god eller egnet jagthund?

Prøv at læse "mit afsnit" igen. Jeg talte om samme race, blot af forskellig farve.

 

Og når man ikke avler efter en egenskab, så udvandes den med tiden.

Muligvis i praksis (ud fra Murphy's Lov), og det vil i mine øjne altid være en stor skam.

 

Men hvis du mener, at fx de meget lyse golden retrievere har fået avlet jagtinstinktet mere eller mindre væk, fordi man udelukkende har avlet på farven, så er der ikke langt til at tro, at farve-genet nok hænger sammen med andre gener i hunden, fx genet for jagt. Måske er det tilfældet, måske er det ikke, men afgøres nu og her kan det ikke, fordi man endnu ikke har kortlagt genernes betydning, og da slet ikke deres indbyrdes samspil.

 

Til gengæld kan man ikke komme udenom, at avler man - bevidst eller ubevidst - på individer med gode instinkter, så får afkommet med stor sandsynlighed også gode instinkter.

[Jane]

Jeg har to golden, begge lyse. Det er begge to dejlige hunde, men den ene af dem har ikke mange af goldens brugsegenskaber og den anden har dem. Ham der har goldens gode brugsegenskaber, har uden diskution været den nemeste hund at have. det gælder både når vi har trænet og som familiehund. Nu ved jeg ikke om det generelt er såden, men sådan har det været her.

[Dina]

Jeg har to golden, begge lyse. Det er begge to dejlige hunde, men den ene af dem har ikke mange af goldens brugsegenskaber og den anden har dem. Ham der har goldens gode brugsegenskaber, har uden diskution været den nemeste hund at have. det gælder både når vi har trænet og som familiehund. Nu ved jeg ikke om det generelt er såden, men sådan har det været her.

Sådan tror jeg personligt altid, at det er - når folk så på en eller anden vis sørger for at træne noget skægt med sådan en hund. :5up:

[Gæst Joey-Salome]

Jeg vil egentlig gerne prøve at vende den om - bare som et tankeeksperiment, eller for at lege 'djævlens advokat' :slem:

 

Hvis man nu forestiller sig at man har en race man virkelig brænder for (det er nok nemt for de fleste herinde ) og at denne race er en brugshund. Lad os sige cocker spaniel (men det kan egentlig være hvilken som helst brugsrace og måske særligt brugsracer som næsten ikke er brugsracer mere). Man har altså sin cockerspaniel, som man bruger til jagt og synes racen er genial til det. Måske brænder man så meget for den at man er opdrætter.

 

Så er der nogle der finder ud af at sådan en cocker spaniel er da super nuttet (for det er de jo virkelig), og var det forresten ikke sådan en der var med i Lady & Vagabonden? Så slår Lassie-syndromet igennem (vi behøver vist ikke at huske på hvor trist det blev med collien efter den blev skamavlet på efter de film) og den race du elsker og brænder for bliver mega populær som 'sød familiehund'. Fint nok, kan man tænke, så er det ikke bare mig der kan se at den er fantastisk. Men nu begynder der jo at ske noget:

Efterspørgslen stiger, og så ved vi jo at det går samme vej med udbuddet. Der bliver avlet på individer, som du ikke ville kunne stå inde for avl på og som du ikke synes har noget godt at bidrage til racen. Samtidig bliver 'nuttetheden' ekstra præmieret i udstillingsringen: ørerne avles længere, pelsen længere. Til sidst har cockeren så meget pels og ører at den nærmest ikke kan løbe uden at skvatte i det. Samtidig sker der det, at de hunde som der præmieres og avles på, måske slet ikke er gode jagthunde, for det har ikke betydning i ringen eller hos de mange opdrættere som laver 'udstillingsversionen'. Måske er der ligefrem nogle der - oh gru! - begynder at avle driften UD af racen fordi de så bliver 'nemmere familiehunde'.

Den race du elsker så højt, netop for dens egenskaber, står nu på udstillingspodiet og ligner en 'tom skal' i dine øjne. Og som Mie var inde på, hvad er der så istedet for drifterne? Hvad sker der med mentaliteten? Bliver hundene fredeligere, nemmere? Eller bliver de nervøse, aggressive? Jeg har i hvert fald hørt min del af skrækhistorier om cocker spaniels der var nervøse og aggressive og bed børnene i familien.

 

Summa summarum: du synes faktisk din race er blevet 'ødelagt'. Måske har overtypningen endda medført helbredsproblemer. Nu er det du bliver sur og lang i masken. For hvad fanden? Der var en rigtig god lille jagthund, og nu er den endt som et pyntedyr, og hvis du er et menneske der går meget op i brugshunde som uvurderlige hjælpere så synes du at det er fanmeda noget lort. Du er vred på de udstillingsdommere, opdrættere og hvalpekøbere som har gjort det muligt.

 

Jeg må indrømme: jeg kan faktisk godt forstå, hvis nogle har det sådan, og jeg kan også godt forstå hvis de får lyst til at kaste lidt op i munden, når de ser sådan en 'udstillingsdyr' paradere forbi, som er en parodi på den hunderace de kender og elsker.

 

Moralen? Det ved jeg egentlig ikke. Og nej, jeg synes STADIG ikke det er i orden at komme med tilråb til vildtfremmede ejere af hvide golden retrievere. Men jeg forstår måske godt følelsen der ligger bag.

 

(Og selvfølgelig kan man også bare være ligeglad og sige 'dem om det, jeg beholder min brugsversion' - men faktum er jo også at der bliver flere og flere 'tidligere' brugsracer hvor det bliver mere og mere umuligt at få fat på et ordentligt sundt arbejdseksemplar).

 

Det kan jeg sagtens følge - men det er jo pga. alt det uheldige, der sker, når der går mode i et eller andet og der derfor avles uansvarligt og for meget på ikke optimale hunde f.eks. sundhedsmæssigt og hvad angår temperament. Og det er ALTID noget lort. Uanset om det er en brugshund eller en selskabshund, hvor avlen fører dårlige ting ind i racen.

Men jeg synes altså også, det er en ekstrem udgave, og lidt noget andet end noget, som kunne være fair nok og give mening: at man i nogle linje bevæger sig hen imod mindre arbejdsivrige hunde, som så er familie-hyggeegnede, mere magelige og måske med længere pels eller hvad det nu kan være. Mens de oprindelige brugslinjer stadig bevares.

Jaja ... jeg ved godt, at desværre sker det der uheldige, det gør det jo inden for næsten alle racer, fordi folk avler hovedløst. Men stadig synes jeg godt, man kunne have lidt mere tilgivelse overfor, at man måske også prioriterer andre ting end lige toptunede jagtegenskaber i avl. Eller ... ja, jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det. Et eller andet, så man ikke som familie-golden-ejer med en dejlig hund, som er sund og god skal peges fingre af og kaldes klorindulle og hvad ved jeg. Ønsketænkning, yes. Men altså.

[Shii]

Muligvis i praksis (ud fra Murphy's Lov), og det vil i mine øjne altid være en stor skam.

 

Men hvis du mener, at fx de meget lyse golden retrievere har fået avlet jagtinstinktet mere eller mindre væk, fordi man udelukkende har avlet på farven, så er der ikke langt til at tro, at farve-genet nok hænger sammen med andre gener i hunden, fx genet for jagt. Måske er det tilfældet, måske er det ikke, men afgøres nu og her kan det ikke, fordi man endnu ikke har kortlagt genernes betydning, og da slet ikke deres indbyrdes samspil.

 

Til gengæld kan man ikke komme udenom, at avler man - bevidst eller ubevidst - på individer med gode instinkter, så får afkommet med stor sandsynlighed også gode instinkter.

 

Jeg tror ikke at paastanden i foerste indlaeg var at lyse Goldens ikke havde noget jagtinstinkt, men at de gyldne var bedre til jagt ens de lyse, som var udstillingsmodellen...

 

Og det tror jeg er helt korrekt, det betyder ikke at man ikke kan faa en god jagthund i en lys golden... Men det er i mine oejne ganske logisk at hvis man fokusere paa udseenet ved en hund, saa kommer egenskaberne i anden raekke... Det er jo det samme ved f.eks. border collies, schaefer, huskies og mange andre racer hvor der tydeligt er en brugshunde linie og en udstillings linie, i nogle tilfaelde er de blandet sammen, i andre tilfaelde kan du finde dem adskilt..

 

Jeg synes ikke der er noget forkert i at sige at den lyse golden GENERELT er udstillingsmodellen, men jeg er helt enig i at det ene ikke udelukker det andet.. Ideelt set burde der jo ikke vaere to linier, ideelt set BURDE udstilingsmodellen ogsaa vaere den der var mest oensket i jagt...

 

Om det er videnskabeligt bevist at egenskaber er arvet ved jeg faktisk ikke... Jeg synes bare det er tydeligt at se f.eks. paa border collies, at energiniveau f.eks. til en vis grad nedarves...

[Dina]

Men det er i mine oejne ganske logisk at hvis man fokusere paa udseenet ved en hund, saa kommer egenskaberne i anden raekke...

Men vel lige så logisk, at fokuserer man på udseendet hos en hund, der - uden at man i øvrigt lægger vægt på det - alligevel besidder de ønskede racemæssige egenskaber, så bevares disse. Kort sagt, det kommer helt an på, om man avler på hunde med eller uden de ønskede egenskaber, ikke om de har en bestemt farve (medmindre altså, at farvegenet hænger sammen med......tralala).

[Gæst Iben B]

Men hvis du mener, at fx de meget lyse golden retrievere har fået avlet jagtinstinktet mere eller mindre væk, fordi man udelukkende har avlet på farven, så er der ikke langt til at tro, at farve-genet nok hænger sammen med andre gener i hunden, fx genet for jagt.

 

Det har jeg altså ikke set nogen tilnærmelsesvis påstå. De lyse goldens er jo avlet på mere end farve - de har f.eks. også mere pels. Men derfor er der jo ingen der foreslår mere pels = mindre drift.

Det er bare det at udstillingsgoldens har tendens til at være ringere jagthunde. De har så også lysere pels. Men jeg har ikke set nogen antyde en årsagssammenhæng.

[Gæst Michelle w]

Prøv at læse "mit afsnit" igen. Jeg talte om samme race, blot af forskellig farve.

 

Det er jeg helt klar over. Men du skriver osse at kan man finde erfarne jægere der bruger lyse goldens, så er det altså ensbetydende med at det ikke er rigtigt at egenskabern er udvandede.

Og det er jeg ikke enig i. At der findes folk der har fået en funktionsdygtig jagthund udaf en hund der ikke er optimal til formålet betyder ikke at hunden så alligevel havde alle de ønskede egenskaber

 

 

Muligvis i praksis (ud fra Murphy's Lov), og det vil i mine øjne altid være en stor skam.

 

Men hvis du mener, at fx de meget lyse golden retrievere har fået avlet jagtinstinktet mere eller mindre væk, fordi man udelukkende har avlet på farven, så er der ikke langt til at tro, at farve-genet nok hænger sammen med andre gener i hunden, fx genet for jagt. Måske er det tilfældet, måske er det ikke, men afgøres nu og her kan det ikke, fordi man endnu ikke har kortlagt genernes betydning, og da slet ikke deres indbyrdes samspil.

 

Til gengæld kan man ikke komme udenom, at avler man - bevidst eller ubevidst - på individer med gode instinkter, så får afkommet med stor sandsynlighed også gode instinkter.

 

Jamen tag ud at kigge på hundene. Udstillingsmodellerne har, allerede i fysisk fremtoning, en ulempe. Det er self ikke pga farven, men fordi man i udstillingsringen ønsker et andet eksteriør end det der er fordelagtigt i brug.

JagtINSTINKTET tror jeg i øvrigt ikke er hverken værre eller bedre ved udstillingshundene end ved brugshundene. Det er jagtEGENSKABERNE der er forskel på. Det er lidt noget andet;-)

Og igen: tag ud og kig på dem. Jeg er ikke jæger, og har som tidl nævnt heller ikke set et hav af jagtgoldens. Men jeg kan da se forskel på hvordan de er at træne og hvordan de arbejder, bare ved at observere dem på en lydighedsplads.

 

Og det skulle da osse være mærkeligt om ikke det hang sådan sammen. Kig på collien f.eks. Der er ingen tvivl om at der ER noget hyrdehund tilbage i dem, men de er jo ikke ligefrem først i køen hvis man skulle vælge hund til det brug.

Eller hvad med pudlen -den har osse været showhund i mange mange år, og selvom der da sikkert kan graves lidt jagthund frem i dem, så ligger det jo ikke lige under huden, sådan som det gør på hunde avlet specifikt til formålet.

[Shii]

Men vel lige så logisk, at fokuserer man på udseendet hos en hund, der - uden at man i øvrigt lægger vægt på det - alligevel besidder de ønskede racemæssige egenskaber, så bevares disse. Kort sagt, det kommer helt an på, om man avler på hunde med eller uden de ønskede egenskaber, ikke om de har en bestemt farve (medmindre altså, at farvegenet hænger sammen med......tralala).

 

Jamen jeg har jo ikke sagt andet?

 

Men det er klart hvis du konsekvent vælger den dårligste jagthund, med det flotteste udseende som dit avls materiale vil du til sidst få det "tyndet ud".. Det er det som er min pointe, selvfølgelig bliver disse egenskaber ikke "ikke eksisterende"... Men det er klart at en hund er bedst til det der fokuseres på i avlen... Det vil sige Goldens der avles efter jagtegenskaber, vil være potentielt bedre til dette end hvis man avler efter udstillingsegenskaber, fordi det andet altid vil være en anden priotet (eller slet ingen priotet)...

Vi taler altså ikke om "mor og far", men mange mange generationer igennem hvor jagtegenskaberne er blevet nedprioteret, det er ren og skær "evolution" i avlen, og det er den måde der bliver skabt de forskellige linier på.. (Forskellig priotering)

 

Du vil jo også opleve at have en udstillings linie der laver afkom som ikke er udstillings egnet, lige så vel som du vil kunne lave en som er suveræn til jagt... Og omvendt.... Det ene udelukker jo ikke det andet...

 

Men jeg synes det er ret simpelt at hvis man vil have en jagthund, så går man efter de egenskaber, og det er klart at farven er helt underordnet i sådan et tilfælde, omvendt er farven mere vigtig hvis du vil udstille (Det dur vidst ikke at de har en sort plet midt på ryggen! Men den ville jo sagtens kunne bruges til jagt alligevel!)

[Dina]

Det har jeg altså ikke set nogen tilnærmelsesvis påstå.

Så er det, fordi du har glemt, at du selv skrev: "Jamen ... hvis man nu vil have en god arbejdshund, så ER der jo ret overvejende sandsynlighed for at den lyse er af ringere kvalitet" og "udstillingsgoldens har tendens til at være ringere jagthunde".

 

Det er da vist noget i stil med at have avlet jagtinstinktet mere eller mindre væk på bekostning af fx farve eller pelsudseende....... eller?

 

At jeg så personlig synes, at det er en stor skam, er en anden sag. Jeg foretrækker hunde, der bevarer deres "indre racepræg".

[Dina]

JagtINSTINKTET tror jeg i øvrigt ikke er hverken værre eller bedre ved udstillingshundene end ved brugshundene. Det er jagtEGENSKABERNE der er forskel på. Det er lidt noget andet;-)

Og igen: tag ud og kig på dem. Jeg er ikke jæger,

Netop fordi jeg ikke er jæger, foretrækker jeg at bruge udtrykket jagtinstinkt fremfor jagtegenskaber. Brugte jeg det sidste, ville jeg komme ud på dybt vand, hvis nogen efterfølgende fandt på at spørge mig om, hvad det så var for jagtegenskaber, jeg lige tænkte på.

 

Og man skal nok være lidt varsom med at bedømme en race alt for indgående blot ved at observere den på en lydighedsplads. Her spiller hundeføreren en meget stor rolle, og en uerfaren/dårlig hundefører kan forstyrre billedet noget så grusomt. :slem:

[Gæst Iben B]

Så er det, fordi du har glemt, at du selv skrev: "Jamen ... hvis man nu vil have en god arbejdshund, så ER der jo ret overvejende sandsynlighed for at den lyse er af ringere kvalitet" og "udstillingsgoldens har tendens til at være ringere jagthunde".

 

Det er da vist noget i stil med at have avlet jagtinstinktet mere eller mindre væk på bekostning af fx farve eller pelsudseende....... eller?

 

Ja da. Men det er ikke det samme som at sige at driften ligger i farven eller 'farvegenet'. Der sker jo flere ting når man begynder at avle på udseende alene.

 

Som man altid lærer de unge historikere: 'Sammenfald er ikke det samme som kausalitet'. Og jeg har altså ikke set nogen påstå at driften bestemmes af samme gener som farverne gør.

[Dina]

Ja da. Men det er ikke det samme som at sige at driften ligger i farven eller 'farvegenet'. Der sker jo flere ting når man begynder at avle på udseende alene.

Deri er der stor sandhed. Heldigvis er der så ingen, inkl. mig sæl, der har sagt, at det ér sådan. Men at der er en sammenhæng i genernes indbyrdes flirten med hinanden, dét er der vist ingen tvivl om. Og hvor jagtinstinkt eller max.længde på tånegle sidder - det må guderne vide. Og en dag genetikerne.....

[Gæst Iben B]

Deri er der stor sandhed. Heldigvis er der så ingen, inkl. mig sæl, der har sagt, at det ér sådan.

 

Nej lige præcis Jeg fik bare det indtryk at du mente at nogen havde påstået det, eftersom du tog det op.