2 hunde dobbelt glæde

[Gæst mou]

Det må jeg ærligt indrømme dobblt glæde

Vi har datters bomuldshund på ferie en uge .

De er bare pot og pande .

Vi får mange smil på gå tur - ej se stor og lille hund

 

Hvad er jeres erfaring med 2 hunde

 

[Amocca]

2 hunde er dobbelt glæde ja.... Men det er også dobbelt arbejde, dobbelte udgifter, dobbelt dårlig samvittighed og 4 gange dobbelt rengøring :hmm:

[Siri]

Min erfaring er at 2 hunde er dobbelt glæde - 4 hunde er 4-dobbelt glæde

[JeanetteH]

Måtte jeg have 2 hunde, så havde jeg 2 hunde. Ingen tvivl.

[Rams]

Det er et større arbejde. Specielt når man har en lille hvalp og en voksen hund med forskellige behov, så man skal tilpasse hverdagen og sørge for dem begge.

Men når de så er voksne og kan sammen, så synes jeg det er dobbelt glæde og knap så meget arbejde:-)

Og en stor glæde for hundene at have hinanden!

 

Selv kæresten, der førhen slet ikke ville have en hund, synes også det er bedst at have 2 hunde sammen, frem for én. Men er nu ikke sikker på, at han ville synes det, hvis det var to store hunde:-p

[Gæst mou]

Det er et større arbejde. Specielt når man har en lille hvalp og en voksen hund med forskellige behov, så man skal tilpasse hverdagen og sørge for dem begge.

Men når de så er voksne og kan sammen, så synes jeg det er dobbelt glæde og knap så meget arbejde:-)

Og en stor glæde for hundene at have hinanden!

 

Selv kæresten, der førhen slet ikke ville have en hund, synes også det er bedst at have 2 hunde sammen, frem for én. Men er nu ikke sikker på, at han ville synes det, hvis det var to store hunde:-p

 

Nemlig de har stor glæde af hinanden - de er begge 1 år idag .Jeg var lidt bange for de bare ville lege hele tiden og sidde og halse med tungen ud af munden .som de ofte gør når Charlie er på besøg et par timer .

men men der blev jeg overrasket . De ligger sig til at sove samtidig .Siger vi sit/dæk til Freja ja så Charlie det samme.

De går fint i snor sammen - Freja meget tålmodig når Charlie liige skal lette ben 100 gange .DE kan også løbe løs sammen og her leger de tagfat.

Støvsuge gør jeg alligvel dgl.

[Gæst Beaglepack]

jeg var aldrig i tvivl - at jeg måtte have to hunde - så gik der næsten 3 år så kom der en til - så to hunde er dejligt - men flere endnu bedre

Det giver mere arbejde - flere udgifter - rengøring - men skidt pyt - vi elsker vores trekløver og ville det ikke anderledes i dag :hjerte:

[Therese]

Overvejer du en ny hund nu? :slem:

[Gæst mou]

Overvejer du en ny hund nu? :slem:

 

nej .. men måske når freja er 2 -3 år ..lige nu glæder vi os sammen med datters hund - hun bor tæt på os.

[Therese]

nej .. men måske når freja er 2 -3 år ..lige nu glæder vi os sammen med datters hund - hun bor tæt på os.

Hvor gammel er det hun er nu?

[Gæst Stella]

For mig fungerede to hunde slet ikke. Jeg tror Teitur er og bliver en enehund, og uden bil er det simpelthen FOR bøvlet at have to hunde.

 

 

Men hvor er de søde sammen din hund og din datteres.

[Gæst mou]

Hvor gammel er det hun er nu?

 

Freja bliver 1 år på mandag .. Vi fik vores hunde med 1 uges mellemrum - tror de opfatter hianden som søskende

[Therese]

Freja bliver 1 år på mandag .. Vi fik vores hunde med 1 uges mellemrum - tror de opfatter hianden som søskende

Det er da lækkert

[korvis]

Jeg har haft både gode og dårlige erfaringer med 2 hunde. Mine to første havde det fint sammen, men de to seneste fik problemer da den ældste blev syg, og kunne til sidst ikke gå sammen. At ha' to hunde der ikke kan sammen er frygteligt, på alle måder. Selv om mine aldrig nåede at slås så meget at nogen bed hul i nogen, var det en så forfærdelig situation at stå i, at der nu går laaaang tid før jeg overhoved overvejer at få en hund nr. to... Jeg nyder den ene hund jeg har, og koncentrerer mig 100% om hende. Det passer også både hende og mig bedst at være én-hunds-familie, kan jeg mærke. Men hun er jo ikke uden hundevenner af den grund, hun har flere venner som hun gerne leger med når de ses.

[Siri]

Jeg har haft både gode og dårlige erfaringer med 2 hunde. Mine to første havde det fint sammen, men de to seneste fik problemer da den ældste blev syg, og kunne til sidst ikke gå sammen. At ha' to hunde der ikke kan sammen er frygteligt, på alle måder. Selv om mine aldrig nåede at slås så meget at nogen bed hul i nogen, var det en så forfærdelig situation at stå i, at der nu går laaaang tid før jeg overhoved overvejer at få en hund nr. to... Jeg nyder den ene hund jeg har, og koncentrerer mig 100% om hende. Det passer også både hende og mig bedst at være én-hunds-familie, kan jeg mærke. Men hun er jo ikke uden hundevenner af den grund, hun har flere venner som hun gerne leger med når de ses.

 

 

Det er enhver 'fler-hundeejers' mareridt! Det må være skrækkeligt at have hunde, der ikke fungerer sammen! Det er min helt store skræk og var også derfor jeg grundigt overvejede om jeg turde anskaffe mig en intakt hanhund på samme alder som Otto. Heldigvis er de bedste venner og der har aldrig været noget imellem dem. Men det er jo altid et sats, når man får nummer 2 (eller 3... eller 4).

[Gæst sunrise]

Det er fantastisk med to hunde (Også med 3:-D) Tror aldrig jeg bliver jeg kommer til at eje kun en hund igen. Vores trives så godt med hinanden. Selvfølgelig er der indimellem lidt uoverensstemmelser hundene imellem, men når det er overstået er de bedste vener igen og det er glemt at det ene tog den andens yndlings-soveplads:lun: Selvfølgelig er der flere udgifter, til foder, udstyr, dyrlæge m.m. Hvilket man også skal være klar over hvis man anskaffer sig hund nr. 2.

Har man valgt at få en hund mere, tager man med og prioriterer efter det. Vi har valgt at prioritere vores hunde meget højt og giver afkald på nogle ting der ikke betyder så meget for os, i forhold til det som hundene giver os og hinanden:lun:

 

Tror dog også at nogle hunde her i verden, er hunde der bedst trives som ene hund. Der vil det være synd, at have mere end den.

[Gæst MartineSophia]

Jeg har nu kun en hund men jeg er hundepasser og Romeo er så glad hver gang der kommer en hund her hjem..

Når vi flytter kan det også ske at vi skal have en hund til .

[Hopsa]

Jeg synes det er en fornøjelse at have hund - punktum!

 

Det med dobbelt glæde ved jeg ikke, for jeg tror ikke at jeg ville have mindre glæde ved mit hundehold hvis det bestod af færre hunde end det gør nu. Men jeg elsker at have flere hunde og jeg elsker at se og lære af deres interaktion. Jeg har nu 4 hanhunde og en tæve og det er IKKE alle hanhundene der kan sammen. Det er skide irriterende men det er nu ikke et mareridt. Havde jeg kun to hunde og de ikke kunne sammen, tror jeg det ville værre langt værre.

Lige nu har jeg et par hunde liggende i sofaen sammen med mig, en anden hund tygger kødben i køkkenet og så er der to der efterhånden har brugt 2 timer ude på marken med leg og næsen i jorden.

[Gæst Joey-Salome]

Det er fantastisk med to hunde (Også med 3:-D) Tror aldrig jeg bliver jeg kommer til at eje kun en hund igen. Vores trives så godt med hinanden. Selvfølgelig er der indimellem lidt uoverensstemmelser hundene imellem, men når det er overstået er de bedste vener igen og det er glemt at det ene tog den andens yndlings-soveplads:lun: Selvfølgelig er der flere udgifter, til foder, udstyr, dyrlæge m.m. Hvilket man også skal være klar over hvis man anskaffer sig hund nr. 2.

Har man valgt at få en hund mere, tager man med og prioriterer efter det. Vi har valgt at prioritere vores hunde meget højt og giver afkald på nogle ting der ikke betyder så meget for os, i forhold til det som hundene giver os og hinanden:lun:

 

Tror dog også at nogle hunde her i verden, er hunde der bedst trives som ene hund. Der vil det være synd, at have mere end den.

 

Hvor er det dejligt, at jeres families hunde er så gode venner, TS! Goldens er jo som regel meget sociale, så det er da rigtig skønt for Freja .

 

Er totalt enig med Sunrise. Jeg skal aldrig have kun én hund igen, tror jeg. Jaja, det er dyrere og snavser mere og sådan, men det er praktiske ting.

At se hundene trives og føle sig mere som en flok/familie, fordi de både har hinanden og os mennesker hele tiden, det er SÅ skønt. Jeg har da meget bedre samvittighed nu hvor jeg har to, aldrig dårligere.

Buster og Charlie giver hinanden noget, jeg ikke kan, som er helt særligt. Fordi de begge er hunde, har sprog og instinkt og at det til fælles. De forstår hinanden så fantastisk.

Charlie har mere i sit liv, fordi han har sin bror, fremfor dengang han kun havde mig og katten til selskab i det daglige og herhjemme. Og jeg kunne se på ham allerede første dag, Buster flyttede ind, at han bare var "årh, jeg har fået en bror, juhu!!"-glad. Han var ikke jaloux eller vogtede over noget, han var bare så sød og tog så fint imod Buster. Buster havde nemmere ved at falde til her, fordi Charlie var her. Og de er aldrig uvenner, det er ret vildt, faktisk. De deler alt legetøj og kødben og sovepladser og alting i glæde og fred.

Der er hunde, som trives bedre som alene-hunde, og så skal de have lov til at være det. Men for de fleste hunde er det en mega-gave at leve sammen med en eller flere af deres artsfæller. Havde jeg plads, så havde jeg såmænd nok tre, he.

 

Og så kan jeg ikke lade være med at spamme med det her ... dobbelt-plus-god-glæde-kærligheds-hygge, siger meget mere end hvad man kan med ord, hehe:

 

[Gæst mou]

Hvor er det dejligt, at jeres families hunde er så gode venner, TS! Goldens er jo som regel meget sociale, så det er da rigtig skønt for Freja .

 

Er totalt enig med Sunrise. Jeg skal aldrig have kun én hund igen, tror jeg. Jaja, det er dyrere og snavser mere og sådan, men det er praktiske ting.

At se hundene trives og føle sig mere som en flok/familie, fordi de både har hinanden og os mennesker hele tiden, det er SÅ skønt. Jeg har da meget bedre samvittighed nu hvor jeg har to, aldrig dårligere.

Buster og Charlie giver hinanden noget, jeg ikke kan, som er helt særligt. Fordi de begge er hunde, har sprog og instinkt og at det til fælles. De forstår hinanden så fantastisk.

Charlie har mere i sit liv, fordi han har sin bror, fremfor dengang han kun havde mig og katten til selskab i det daglige og herhjemme. Og jeg kunne se på ham allerede første dag, Buster flyttede ind, at han bare var "årh, jeg har fået en bror, juhu!!"-glad. Han var ikke jaloux eller vogtede over noget, han var bare så sød og tog så fint imod Buster. Buster havde nemmere ved at falde til her, fordi Charlie var her. Og de er aldrig uvenner, det er ret vildt, faktisk. De deler alt legetøj og kødben og sovepladser og alting i glæde og fred.

Der er hunde, som trives bedre som alene-hunde, og så skal de have lov til at være det. Men for de fleste hunde er det en mega-gave at leve sammen med en eller flere af deres artsfæller. Havde jeg plads, så havde jeg såmænd nok tre, he.

 

Og så kan jeg ikke lade være med at spamme med det her ... dobbelt-plus-god-glæde-kærligheds-hygge, siger meget mere end hvad man kan med ord, hehe:

 

 

 

Ja rigtig bliver helt varm i hjertet

[Siri]

Jeg synes det er en fornøjelse at have hund - punktum!

 

Det med dobbelt glæde ved jeg ikke, for jeg tror ikke at jeg ville have mindre glæde ved mit hundehold hvis det bestod af færre hunde end det gør nu. Men jeg elsker at have flere hunde og jeg elsker at se og lære af deres interaktion. Jeg har nu 4 hanhunde og en tæve og det er IKKE alle hanhundene der kan sammen. Det er skide irriterende men det er nu ikke et mareridt. Havde jeg kun to hunde og de ikke kunne sammen, tror jeg det ville værre langt værre.

Lige nu har jeg et par hunde liggende i sofaen sammen med mig, en anden hund tygger kødben i køkkenet og så er der to der efterhånden har brugt 2 timer ude på marken med leg og næsen i jorden.

 

 

Jeg tror det kommer meget an på hvordan man har hund - og ikke mindst hvordan man bor! Hos mig er det ikke en mulighed at have hundene skilt. Jo, det kan måske lade sig gøre rent praktisk, men det ville være et stort arbejde. Jeg gider ikke have hund på den måde. Desuden skal jeg lufte alle mine sammen - ellers kan jeg ikke få hverdagen til at hænge sammen. Når jeg skal trænes 6 gange om ugen, lufte en god tur hver dag, ride 3-4 gange om ugen og nå ja... så er der jo også det der arbejde :blink: - så glider alting altså bare lidt lettere, når hundene kan luftes sammen. Men jeg kender mange, der har hundene skilt og det fungerer fint for dem. Boede jeg anderledes var det helt sikkert også lettere.

[Gæst Joey-Salome]

Jeg tror det kommer meget an på hvordan man har hund - og ikke mindst hvordan man bor! Hos mig er det ikke en mulighed at have hundene skilt. Jo, det kan måske lade sig gøre rent praktisk, men det ville være et stort arbejde. Jeg gider ikke have hund på den måde. Desuden skal jeg lufte alle mine sammen - ellers kan jeg ikke få hverdagen til at hænge sammen. Når jeg skal trænes 6 gange om ugen, lufte en god tur hver dag, ride 3-4 gange om ugen og nå ja... så er der jo også det der arbejde :blink: - så glider alting altså bare lidt lettere, når hundene kan luftes sammen. Men jeg kender mange, der har hundene skilt og det fungerer fint for dem. Boede jeg anderledes var det helt sikkert også lettere.

 

Jeg ville nu heller ikke bryde mig om at skulle have hundene skilt ad. Vi er close cuddly-typer, som hænger sammen som ærtehalm . Og Buster og Charlie går alle deres ture sammen ... der er nogle kloge, der siger, at det skal de ikke, men sådan foretrækker vi det nu. De har så meget sjov med hinanden og snakker henover snusestederne, tuller rundt om hinanden (og vælter nær hinanden af og til :stupid:) og jeg elsker at have dem begge med. Havde jeg flere end to, kan det godt være, jeg var nødt til at dele turene op ... men havde jeg flere end to, så var vi flyttet ud af byen, og så kunne vi godt gå sammen alligevel, tænker jeg.

[Audrey]

Det er faktisk et spørgsmål, som jeg selv har overvejet at stille folk herinde.

 

At passe andres hunde kan jo ikke helt sammenlignes med at have to permanent, men jeg vil sige, at jeg tror det kræver et overblik, som jeg desværre ikke besidder, at have styr på to (eller flere :vuf:) hunde.

 

Selvom Audrey kun er et år, har jeg da nogle gange tænkt lidt på, om jeg en gang i fremtiden kommer til at eje to hunde på én gang. Så længe jeg kun er mig, tror jeg faktisk ikke, at det sker. Jeg kan sagtens forstå jer, som synes, at det er det bedste i verden, men både Audrey og jeg har det nok bedst med vores tomands-familie. Vi er så tætte, at jeg (på nuværende tidspunkt) kun kan se hund nr. to som et tredje hjul, og så kan vi da for alvor tale om dårlig samvittighed! Jeg har svært ved at knytte mig til andre, og en ekstra hund ville nok aldrig få lige så meget af mig, som Audrey gør nu.

Jeg nyder at have en bedste ven. Hun har sine legekammerater, og jeg har mine, men vi er bare hinandens tryghedszone. For mig er en enkelt hund den største glæde, jeg overhovedet kan forestille mig (og jeg kan altså blive meeeeget begejstret ).

 

 

PS: (Det er sjovt nok altid, når jeg passer andres hunde, at jeg lige bliver mindet om, hvor perfekt min prinsesse er, og at jeg egentlig nok har hænderne fulde med hende.. )

[Gæst Anaid]

Jeg har det lige omvendt. Jeg ville så gerne have en til hund, og har virkelig svært ved at vente til Emil bliver de to år, som jeg kan se de fleste anbefaler.

 

I mellemtiden må jeg jo så få tiden til at gå med, at overveje køn og race på den næste :slem:

[Gæst Iben B]

Jeg må sige at jeg klart er et 'enhundemenneske'. Jeg har ikke tid eller overskud til at aktivere og sørge for mere end en hund synes jeg. Jeg elsker min tid med min hund og ville have svært ved at gøre plads til en mere - jeg kan så godt lide når det bare er ham og mig.

 

Vi har 'hver vores' hund herhjemme, og det er jo ikke sådan at jeg er totalt uinteresseret i min mands hund eller aldrig tager ham med på tur. Men jeg har det bedst med kun at have ansvaret for en ad gangen, sådan overordnet.

Til gengæld er jeg ikke i tvivl om at de to hunde har glæde af hinanden - så jeg er glad for at vi kan have to i huset