Racevalg på trods...

[Ulla H]

Når jeg skriver den sporty familie, så menes her de folk, der kan finde ud af at gå tur med vovsen, selvom det regner. Og som kan forstå, at hvis man har en motionskrævende hund, så er højhælede sko ikke det optimale fodtøj..

Hvis man f.eks ønsker sig en almindelig cocker , er der stor risiko for at få et langhåret filterdyr, der altid er møjbeskidt, og virkelig kræver pelspleje.Så det skal man gide og det tager tid. Og man skal så ikke have rengøringsvanvid mht sit hus.

Mine erfaringer med unge menensker, kommer også fra Græske hunde, der har måttet justerer deres alderskrav til adoptanter, tillige med alder på et børn, gennem de 7 år , jeg har fulgt med derinde.. Selv om familierne havde hjemmebesøg, der virkelig fortalte om tidskrav mm til dette at holde hund, så kunne for mange ikke leve op til det, de ellers sagde , de sagtens kunne.

Jeg har da også solgt hvalpe til unge menensker og til børnefamilier. Og de ældste af disse bliver da 10 år i år og det går da fint med dem.

[Therese]

Det er da dejligt, at du ikke er en af dem, der ikke konsekvent nægter at sælge hvalpe til unge mennesker

[Retrieveren]

Nu var jeg 16 da jeg købte min første hund. Da havde jeg en internat hund i forvejen som jeg havde fået smuglet ind af bagdøren ved mine forældre som i øvrigt slet ikke ville have hund desværre blev hvalpen ikk andet end knap to år. Så næste gang jeg købte hvalp var jeg 18 og boede stadig hjemme. Med begge hvalpe var jeg igang med en ungdomsuddannelse. Et par år senere kom min kæreste ind i billedet og vidste at han kun kunne få mig hvis han tog hundene med i købet og da jeg var 20 skulle vi finde lejlighed og selvfølgelig skulle den være hundevenlig. Desværre blev hvalp nr to kun 3 år o måtte også aflives grundet sygdom. Så da jeg var 21 år købte jeg min 3. Hvalp. Jeg skulle til at igang med videre uddannelse. Pludselig ændrede forholdene sig og vi måtte hurtigt finde et andet hjem. Og da det kun var midlertidig måtte vi endda flytte en gang mere.

 

Ja vi vil gerne have børn, og ja vi aner ikk hvor vi ender med at bo eller hvad der sker. Men en ting ved jeg - hunden bliver ved mig!! Og jeg sætter mit liv efter at den hund skal følge mig til han (forhåbentlig) bliver gammel! Mine hunde har ikk lidt overlast, tværtimod har jeg altid haft rigtig god tid til dem som studerende og været en del mere hjemme end en 37 timers stilling ellers giver plads til.

 

Jeg føler mig fuldt ud ansvarlig og mine hunde har altid været meget ude og er blevet trænet med, slæbt med til konkurrencer osv.

Ja min fremtid er ikk sikker, men er den nogensinde det? Hvad hvis vi får et barn med allergi? Eller hvis en af os får kræft? Eller hvis min kæreste går fra mig? Eller, eller, eller. Man er da aldrig sikret. Men nærmest ligegyldig hvad så skal hundebassen blive hos mig hvor han hører til.

 

Jeg føler mig rigtig ansvarlig og faktisk mere ansvarlig end rigtig mange andre hundeejere i dk - uanset alder.

[Ulla H]

Du har da ret i at man aldrig kan vide, hvad fremtiden bringer.Også for os ældre.

Husker faktisk en mail, for snart 10 år siden, hvor en hvalpekøber skriver, at den hundehvalp ,der nu er 1 år, er alt for dyr og nu er det slut med hunde.Dette unge par havde på hundens 1 års fødselsdag købt hus til 2,5 mill. og altså er hunde for dyre. De beskrev det som gaven til vovsen.Og det ville de ikke ofre i fremtiden.

Nå -nu har de også 2 småbørn, så mere plads var påkrævet.Hun var min 1 ste hvalpekøber. Og ung, men jeg kunne lide hende og ham.

[Dogue1]

Altså jeg valgte jo at overhøre alle advarsler og gode råd fra velmenene men åbenbart uvidende hundefolk, dengang jeg faldt for DdB'en for ca 23 år siden. Det var jo en race hvor man kunne opgive alt socialt med andre hunde og ejere, race var efter sigende en kamphunde race og den kunne bestemt ikke ret meget andet end at æde andre hunde.

 

Det er vel ok at holde på sit race valg på trods af gode råd, for vi kan ikke se længere end til spørgeren tænder

[Hopsa]

Altså jeg valgte jo at overhøre alle advarsler og gode råd fra velmenene men åbenbart uvidende hundefolk, dengang jeg faldt for DdB'en for ca 23 år siden. Det var jo en race hvor man kunne opgive alt socialt med andre hunde og ejere, race var efter sigende en kamphunde race og den kunne bestemt ikke ret meget andet end at æde andre hunde.

 

Det er vel ok at holde på sit race valg på trods af gode råd, for vi kan ikke se længere end til spørgeren tænder

 

Øhm, har de stadig det ry, for sådan har jeg aldrig hørt dem omtalt?

 

Og nej, det ville da være tåbeligt at træffe valg ud fra hvad folk der ikke kender racen mener om den. Det er jo helt typisk at folk bimler op om hvad de tror de ved eller har hørt eller læst engang. Skulle man gå ud fra hvad folk generelt skriver om min race, så lider de alle sammen af HD og er dovne og sky

 

Men der fra og så til at forkaste information og rådgivning fra folk med mange års erfaring, der er vel alligevel et godt stykke?

[Dogue1]

Øhm, har de stadig det ry, for sådan har jeg aldrig hørt dem omtalt?

Nej ikke som ry. Det er bestemt blevet meget, meget bedre de sidste 10-15 år. Men der er stadig "lidt" tilbage af de gamle fordomme.

Og nej, det ville da være tåbeligt at træffe valg ud fra hvad folk der ikke kender racen mener om den. Det er jo helt typisk at folk bimler op om hvad de tror de ved eller har hørt eller læst engang. Skulle man gå ud fra hvad folk generelt skriver om min race, så lider de alle sammen af HD og er dovne og sky

:5up: De GD'r jeg har kendt har skutte været hverken doven eller sky, tilbageholden ja. Men bestemt ikke sky!

Men der fra og så til at forkaste information og rådgivning fra folk med mange års erfaring, der er vel alligevel et godt stykke?

Ja der er et godt stykke. Men selv en med mange års erfaring kan tage fejl af en nybegynder

[AnneMangetal]

Men det kommer vel an på hvad man vil med sin hund? Gider man ikke gå lange ture og gå til træning, er der mange racer der ikke egner sig - og slet ikke som førstegangshund.

 

Dertil er der jo hundens sind. Hvis man som hundeejer ikke er indstillet på at arbejde ud fra den genpulje hunden nu engang er kommet med, er det jo underordnet hvilken hund man vælger - det ender nok galt uanset.

 

Jeg var ualmindelig heldig at komme ind i et forhold hvor der var en voksen hund. Derfor er jeg nu andengangs hundeejer, men førstegangs hundefører. Og der er en verden til forskel på de to begreber.

 

Heldigvis har jeg aldrig fortrudt mit valg af hund, men det er bestemt også fordi jeg har været villig til at tilpasse mig hundens behov. Jeg tror det var gået helt galt hvis jeg ikke fra start havde været villig til at ofre al min fritid på projektet.

[Umulia]

Heldigvis har jeg aldrig fortrudt mit valg af hund, men det er bestemt også fordi jeg har været villig til at tilpasse mig hundens behov. Jeg tror det var gået helt galt hvis jeg ikke fra start havde været villig til at ofre al min fritid på projektet.

 

Det er en god egenskab, som jeg i al beskedenhed også selv har. Jeg var da næsten totalt blank da jeg fik min første hund. Havde læst én bog (Roger Abrantes: Hundesprog), men var ikke særligt bevidst om at der var forskel på hunde.

Gik til alm. hvalpe- og lydighedstræning, og det var mine trænere der, der fortalte mig at jeg havde en usædvanlig intelligent hund, der ville have godt af nogle flere udfordringer - og så fik han selvfølgelig det.

 

Siden har jeg haft hunde med meget forskellige temperamenter og behov, og har forsøgt, efter bedste evne, at give hver enkelt hvad de havde brug for. Det har faktisk taget mig en hel del år at begynde at forstå folk, der køber hund til ét bestemt formål, og har meget konkrete forventninger - jo mere man begrænser sig selv fra starten af, jo større risiko har man for at blive skuffet.

 

Jeg skal også gerne indrømme at min nyeste hund har et væsentligt større aktivitetsniveau end jeg havde forventet - og håbet på. Men så må mor her jo lette r**** og komme i gang

 

Der hvor der er den største risio for at det går galt, er nok når ejeren ikke har vilje eller evne til at omstille sig efter hundens behov. Og det er sikkert svært at se på folk på forhånd.

[Hopsa]

Nej ikke som ry. Det er bestemt blevet meget, meget bedre de sidste 10-15 år. Men der er stadig "lidt" tilbage af de gamle fordomme.

 

:5up: De GD'r jeg har kendt har skutte været hverken doven eller sky, tilbageholden ja. Men bestemt ikke sky!

 

Ja der er et godt stykke. Men selv en med mange års erfaring kan tage fejl af en nybegynder

 

Ork ja, men så taler vi om to forskellige ting kan jeg se

 

Jeg snakker om det brugbare i hvad en racekender kan fortælle om en race, der kan bruges i overvejelserne omkring racevalg.

[Shii]

Ork ja, men så taler vi om to forskellige ting kan jeg se

 

Jeg snakker om det brugbare i hvad en racekender kan fortælle om en race, der kan bruges i overvejelserne omkring racevalg.

 

Det var også sådan jeg så denne debat...

 

Altså der er jo forskel på om "omverdenen" siger at man vælger en forkert race, og på om en opdrætter rådgiver en til at finde en anden race...

 

Jeg høre jo rigtig ofte folk sige at puha en husky skal bo udenfor, og den skal løbe mindst 15 km om dagen... Den kan ikke bo indenfor fordi de er destruktive osv.... Men hvis du spørger en opdrætter vil du jo få en hel del anden information.

 

Jeg ville til ENHVER tid lade råd herinde fra omkring racer være noget jeg ville undersøge mere... For ofte er det jo fra folk der aldrig har haft personlig erfaring med racen... Det er super fin at få gode råd herinde, men jeg ville altid høre det fra en opdrætter der havde erfaring, og gerne mange årig erfaring med racen, før jeg "troede på det"...

 

Vi høre jo gerne folk komme herind og sige ting som "alle terrier er dumme" Og bare fordi det er skrevet på et hundeforum er det jo ikke nødvendigvis sandt... Derfor synes jeg ALTID at man skal snakke med en opdrætter af racen før man beslutter sig (Og ærligt ville jeg hvis jeg besluttede at købe en hund uden stamtavle, sandsynligvis stadig kontakte en opdrætter med en lang erfaring indenfor racen, bare for at nasse lidt information)

[Gæst Beaglepack]

Jeg har altid anset mig selv, som et fornuftigt menneske i alt hvad jeg foretager mig. Da jeg er vokset op med hunde og en far der havde nogle helt specielle meninger om hvordan hunde skulle trænes/opdrages er det noget jeg naturligt har taget til mig - ikke om en bestemt race, men om hunde generelt.

Da jeg besluttede at tiden var inde til en mindre hund og mit valg faldt på beaglen - da haglede det ned over mig med advarsler. Beaglen var dum. Beaglen kunne ikke opdrages. Beaglen ville kun jage. Og mange andre lign skræk historier. Jeg var tosset i hovedet var den klare udmeldning.

 

Jeg brugte en god bunke tid på at hente info om beaglen. Jeg brugte også en del arbejde på at finde den helt rigtige opdrætter - en jeg kunne fungere med og en jeg kunne trække på når/hvis der opstod ting jeg havde brug for at få sat på plads. Den opdrætter mine beagler kommer fra har over 30 års erfaring med beaglen - derudover havde vi samme meninger om hundehold. Vi kunne snakke med det samme og man følte sig bare hjemme når man var på besøg. Charlie er genplacering - men Oscar og Darwin har jeg haft fra hvalpe. Vi har været med hele vejen fra fødsel og i alle de lange 8 uger der skulle gå før vi kunne hente en af vores hvalpe.

Jeg har hentet råd og vejledning hos min opdrætter og virkelig lyttet til hende og suget til mig af info. Hver og en af mine beagler er velvalgt og frem for alt ønske hunde. Jeg har gjort stor væsen ud af, at der gik over 2 år før den næste hvalp kom hjem - fordi jeg har valgt han hunde - derfor var forarbejdet meget vigtig for mig. Min opdrætter har stået på sidelinjen med råd når vores hunde skulle føres sammen, så det blev gjort på den helt rigtige måde. Jeg har stadig kontakt til hende og vi har besøgt hende med jævne mellem rum - hun har fulgt beaglerne både ved besøg, samt via billeder og hjemmeside.

 

For mig har det været vigtig, at jeg gjorde et godt forarbejde - men også at den opdrætter mine 3 beagler kommer fra har været med på sidelinjen.

[Gæst jepsen]

Er det ikke lidt dobbeltkonfekt, det du siger? Hvis din hund falder helt uden for begge racestandarder, hvordan skulle opdrætter så bedre end dig kunne forudse, hvordan din hund ville blive? Det er jo der, man gambler, når man køber en blandingshund. Audrey er en blanding udelukkende af retrievere, men jeg kunne jo i princippet have været uheldig, og have fået en hund, som ikke var til at kategorisere, som værende fra retrievergruppen.

 

I sidste ende er det vores eget ansvar at have gennemtænkt beslutningen, inden vi tager hen og henter vores vaps. Kan da godt forstå, at du gerne ville have været bedre forberedt, men med din beskrivelse af Dupond, kan jeg ikke helt se, hvordan opdrætteren skulle have kunnet forudse den afvigelse.

 

Jo det er dobbelt-konfekt. Men jeg havde virkelig mange spørgsmål til Border'en i hunden. For jeg var ikke klar til en Border! Men avler var meget fast omk. blandings-forholdet i ham, så jeg skulle ikke bekymre mig

 

Afvigelser fra "normen" forekommer. Det ved jeg godt. Men hun var avler og besad en viden indenfor avl, som jeg ikke havde/har. Jeg følte mig i længe "ført bag lyset". For det var ikke den hvalp jeg var blevet "lovet". Langt fra faktisk. Det første år var en kamp med ham. Jeg prøvede at kontakte avler på både telefon og mail, men hun vendte ikke tilbage. Jeg har da spekuleret på, hvor mange af hvalpene, der faktisk havde flere Border "tegn" i sig, end fremtidige ejere blev fortalt?

 

Jeg var dernede 2 gange før jeg besluttede mig. Jeg mailede med hende og var i telefonisk kontakt med hende op til flere gange. Det eneste jeg var bekymret for, var det med Border Collien. Jeg var syg på det tidspunkt og kendte slet ikke noget til Border'en. Men når avler siger "vi har avlet med vores han før (som er lab/border) og der har aldrig været problemer. Det er 2. gang hunde-mor (engelsk formel 1) skal have hvalpe, og de klarer sig SÅÅÅÅÅÅÅ godt", så tror man jo på det.

 

Det kan godt være, jeg som førstegangs-køber, har været for blå-øjet.

Jeg ved bedre nu. Og NU er jeg klar til en Border!

[Ulla H]

Til Jepsen

Undskyld og ikke for at gøre dig dum, men din opdrætter foregav at have en viden om nogle hvalpes udvikling, fordi hun kendte forældredyrene. Og mindst een af den´uden papirer, så faktisk kunne hun kun forælle , hvad hun troede eller ville tro.For med hensyn til mixed anede hun jo kun måske moderen og en hund kan ligne en race en del uden at være det.

Hvis man skal udtale sig om hvalpens evt sind, må man kende en del til ikke kun forældre, også ´deres evt. søskende, bedsteforældre osv.

Og ikke alle racerene hunde bliver racetypiske i adfærd. En af mine sidste hvalpekøberer er til aktive hunde. Den 1 ste var en Malinois, derefter 2 skønne borderer, som hun også elskede højt og den sidste en afvigende border, som alle trænere beskrev som slet ikke racetypisk.Altså en problemhund.

Og jeg har selv en ,tror jeg en bordermix, desværre nok iblandet jagthund.Og han er en mundfuld, der kan trække tænder ud.

Han er så uforskyld i ,at lande her, fordi han er fra Grækenland og jeg hørte om , at han stod på et internat og faktisk som lille hvalp var beskrevet som cockermix. Han er lidt mindre end de fleste borderer tror jeg, 20 kg , men har alle racens bevægelser og aktivitet og Ja- sidste gang jeg har en bordermix.

[Audrey]

Jo det er dobbelt-konfekt. Men jeg havde virkelig mange spørgsmål til Border'en i hunden. For jeg var ikke klar til en Border! Men avler var meget fast omk. blandings-forholdet i ham, så jeg skulle ikke bekymre mig

 

Hvis du ikke var klar til en Border, hvorfor valgte du så en hvalp iblandet denne race?

 

Afvigelser fra "normen" forekommer. Det ved jeg godt. Men hun var avler og besad en viden indenfor avl, som jeg ikke havde/har. Jeg følte mig i længe "ført bag lyset". For det var ikke den hvalp jeg var blevet "lovet". Langt fra faktisk. Det første år var en kamp med ham. Jeg prøvede at kontakte avler på både telefon og mail, men hun vendte ikke tilbage. Jeg har da spekuleret på, hvor mange af hvalpene, der faktisk havde flere Border "tegn" i sig, end fremtidige ejere blev fortalt?

 

Du må altså undskylde, men det lyder som om, du forventer/har forventet det samme af denne opdrætter, som du ville af en tavleopdrætter? Hvis hunden er raceren, er det jo nemmere at "forudse", hvordan hunden vil udvikle sig. Afvigelser fra racestandarden forekommer, men det kan jo stadig ikke stilles parallelt med et blandingskuld, som i princippet ikke er en race.

 

Jeg var dernede 2 gange før jeg besluttede mig. Jeg mailede med hende og var i telefonisk kontakt med hende op til flere gange. Det eneste jeg var bekymret for, var det med Border Collien. Jeg var syg på det tidspunkt og kendte slet ikke noget til Border'en. Men når avler siger "vi har avlet med vores han før (som er lab/border) og der har aldrig været problemer. Det er 2. gang hunde-mor (engelsk formel 1) skal have hvalpe, og de klarer sig SÅÅÅÅÅÅÅ godt", så tror man jo på det.

 

Hvad har det med sagen at gøre, at du var syg?

 

Når du skriver problemer, så tænker jeg i forhold til sygdomme osv, ikke i forhold til om en Borderblanding falder efter en Border Collie. Tidligere hvalpe kan da sagtens have det godt, selvom de har egenskaber fra både Labrador og Border Collie? Jeg forstår altså ikke helt, hvad du klandrer opdrætteren for her?

 

Det kan godt være, jeg som førstegangs-køber, har været for blå-øjet.

Jeg ved bedre nu. Og NU er jeg klar til en Border!

 

Jeg vil da mene, at både du og opdrætter kunne have gjort tingene anderledes. Opdrætteren skulle ikke have "lovet" dig (hvis hun altså gjorde det) en hvalp uden egenskaber fra Border Collieen, og kan helt ærligt heller ikke se idéen i at gøre det. Jeg siger ikke, at jeg tror, du lyver, men at det er idioti at avle på en blanding, man ikke vil stå ved. På mig lyder det som om, hun bare ville sælge, og ikke som om hun ønskede at finde bedst mulige hjem, som ville være omstillingsparate til både Labrador og Border Collie.

 

Du skulle have valgt dette kuld fra, når du nu var så bekymret for blandingen. Der findes tonsvis af tavleløse Labradorhvalpe, som du kunne have valgt ud fra, og med større sandsynlighed for at få en hund i besiddelse af en Labradors egenskaber (hvilket var det, du gerne ville have på daværende tidspunkt?).

 

Jeg forstår ikke, at du valgte denne hund af racer, som du var utryg ved. Da jeg skulle finde min hund, tog jeg udgangspunkt i, at det skulle være en Labradorblanding. Jeg elsker Schæfere, og havde disse to racer i tankerne, men jeg turde simpelthen ikke vælge en blanding af disse to. De ligger meget langt fra hinanden, og jeg følte mig ikke i en situation, hvor det ville være hensigtsmæssigt at stå med en hund, som primært var Schæfer. Jeg nåede frem til, at en blanding som holdt sig inden for retriever-gruppen, var det, jeg ville være mest tryg ved, da sandsynligheden for at hunden ville falde helt uden for denne kategori, ville blive mindsket en hel del.

[Gæst jepsen]

Hvis du ikke var klar til en Border, hvorfor valgte du så en hvalp iblandet denne race?

 

Du må altså undskylde, men det lyder som om, du forventer/har forventet det samme af denne opdrætter, som du ville af en tavleopdrætter? Hvis hunden er raceren, er det jo nemmere at "forudse", hvordan hunden vil udvikle sig. Afvigelser fra racestandarden forekommer, men det kan jo stadig ikke stilles parallelt med et blandingskuld, som i princippet ikke er en race.

 

 

 

Hvad har det med sagen at gøre, at du var syg?

 

Når du skriver problemer, så tænker jeg i forhold til sygdomme osv, ikke i forhold til om en Borderblanding falder efter en Border Collie. Tidligere hvalpe kan da sagtens have det godt, selvom de har egenskaber fra både Labrador og Border Collie? Jeg forstår altså ikke helt, hvad du klandrer opdrætteren for her?

 

Jeg vil da mene, at både du og opdrætter kunne have gjort tingene anderledes. Opdrætteren skulle ikke have "lovet" dig (hvis hun altså gjorde det) en hvalp uden egenskaber fra Border Collieen, og kan helt ærligt heller ikke se idéen i at gøre det. Jeg siger ikke, at jeg tror, du lyver, men at det er idioti at avle på en blanding, man ikke vil stå ved. På mig lyder det som om, hun bare ville sælge, og ikke som om hun ønskede at finde bedst mulige hjem, som ville være omstillingsparate til både Labrador og Border Collie.

 

Du skulle have valgt dette kuld fra, når du nu var så bekymret for blandingen. Der findes tonsvis af tavleløse Labradorhvalpe, som du kunne have valgt ud fra, og med større sandsynlighed for at få en hund i besiddelse af en Labradors egenskaber (hvilket var det, du gerne ville have på daværende tidspunkt?).

 

Jeg forstår ikke, at du valgte denne hund af racer, som du var utryg ved. Da jeg skulle finde min hund, tog jeg udgangspunkt i, at det skulle være en Labradorblanding. Jeg elsker Schæfere, og havde disse to racer i tankerne, men jeg turde simpelthen ikke vælge en blanding af disse to. De ligger meget langt fra hinanden, og jeg følte mig ikke i en situation, hvor det ville være hensigtsmæssigt at stå med en hund, som primært var Schæfer. Jeg nåede frem til, at en blanding som holdt sig inden for retriever-gruppen, var det, jeg ville være mest tryg ved, da sandsynligheden for at hunden ville falde helt uden for denne kategori, ville blive mindsket en hel del.

Hvis du ikke var klar til en Border, hvorfor valgte du så en hvalp iblandet denne race?

Simpelthen fordi lige det sted, af alle de steder jeg var ude for at se på hvalp, der havde jeg en god mavefornemmelse. Hele "opsætningen" omk besøget, samtalerne osv gav mig en god ro. Jeg blev vist papirer på hunde-mor og hunde-bedsteforældre og hofte-røntgen af begge forældre og bedsteforældre. Hun havde, i mine øjne, styr på "det hele". Jeg forventede ikke noget af avler, andet end ærlighed omk. hunden.

 

Hvad har det med sagen at gøre, at du var syg?

Min sygdom havde noget at sige på det tidspunkt, da jeg ikke kunne tilbyde en Border det en Border nu engang har brug for.

 

Jeg forstår altså ikke helt, hvad du klandrer opdrætteren for her?

Jeg klandrer ikke avler. Slet ikke. Som sagt, så har jeg nok været for blå-øjet mht. blandingen. Jeg har stolet blindt en andens ord, og det bed mig i r****.

Jeg forstår ikke, at du valgte denne hund af racer, som du var utryg ved

Jeg var ikke utryg ved blandingen. Jeg kunne bare ikke overskue en hund, der skulle have så megen motion og aktivering som en Border. Og når avler sagde at labben var den dominerende race (ikke hermed sagt en labber ikke skal motioneres eller aktiveres ) så havde jeg ikke et problem med at købe hvalp hos hende.

 

Som sagt, så ved jeg bedre til næste gang. Det bliver sikkert også en tavle-løs, men jeg er blevet lidt klogere på både hunde og mig selv

[Hopsa]

Som sagt, så ved jeg bedre til næste gang. Det bliver sikkert også en tavle-løs, men jeg er blevet lidt klogere på både hunde og mig selv

 

Hvad vil du gøre anderledes næste gang?

[Gæst Iben B]

Det er 2. gang hunde-mor (engelsk formel 1) skal have hvalpe, og de klarer sig SÅÅÅÅÅÅÅ godt", så tror man jo på det.

 

Hvis moderdyret er en rigtig FT labrador af engelske linier, så er det satantamig heller ikke rolige hvalpe man får ud af det. FT-hundene har (i min erfaring) et helt andet drive end hunde af udstillingslinier. FT-border-mix er i den grad dømt til at have ild i røven, hvis du spørger mig.

 

Anyhoo - jeg siger det lige ud: det lyder som en top latterlig øv-"opdrætter". Jeg købte selv min første hund hos sådan en - de holdt sjovt nok også på magisk vis op med at svare på mails da først hunden var afsat.

Jeg har også lært af min erfaring, men synes det var en dyr lektie. Og en ærgerlig lektie i ikke at stole på folk Vi fik jo også det indtryk at de var smadder erfarne og vidste hvad de lavede - det var da heller ikke deres første kuld.

 

Det er faktisk det sværeste i forbindelse med denne diskussion, synes jeg. For jeg har efterhånden mødt et par 'erfarne hundefolk' som jeg synes mere eller mindre har hul i hovedet. Jeg vil rigtig gerne lære af folk der er klogere og mere erfarne end jeg, men siden skal der så også sorteres i 'de erfarne'. Jeg tror også der måske skal være en grundholdning eller noget 'visdom' (ja, jeg mangler et bedre ord) som man kan have respekt for.

[Gæst Iben B]

Som sagt, så ved jeg bedre til næste gang. Det bliver sikkert også en tavle-løs, men jeg er blevet lidt klogere på både hunde og mig selv

 

Ja, det gør jeg så til gengæld ikke en gang til. Jeg er også nysgerrig på hvad du egentlig kan gøre anderledes uden en tavle? Jeg mener: du havde god kemi med opdrætter og en god mavefornemmelse. Der var opfyldt et vist krav til sundhed (HD-fotograferinger). Du lyttede til en med 'erfaring'. Hvad pokker kan du gøre bedre næste gang, som ikke involverer en tavle? (Det er ikke for at prygle dig, overhovedet, men jeg er oprigtigt nysgerrig - for jeg kan ikke selv komme på hvad man gøre mere for at sikre sig selv, hvis der ikke er en tavle inde i billedet.)

[DKWiechert]

Hvis moderdyret er en rigtig FT labrador af engelske linier, så er det satantamig heller ikke rolige hvalpe man får ud af det. FT-hundene har (i min erfaring) et helt andet drive end hunde af udstillingslinier. FT-border-mix er i den grad dømt til at have ild i røven, hvis du spørger mig. .

Det der er altså lidt noget vrøvl.

 

Hvis man vil have en lab hvor tænd og sluk knappen er let at finde......og bruge....

 

Så er det netop en lab af engelsk/irske avlslinjer....

 

Dermed ikke sagt at det gør det lettere, for den der tænd/sluk knap, som enhver labbe bør være i besiddelse af, den skal man jo altså også lære at bruge. Og det er hér den går galt for de fleste, for "ro", er ikke noget en ikke-jæger/jagthundefører tillægger særlig stor betydning, førend man står med et problem.

 

Husk nu lige på at størstedelen af en apportørs arbejdsdag sådan set består i at befinde sig indenfor ½ kvm. og iøvrigt holde kæft... Det burde vel være unødvendigt at sige nu, at "ro" nok er noget af det man træner tidligst og mest med en lab der rent faktisk skal bruges.

 

 

 

Noget helt andet er så at jeg i dén grad tvivler på at en f1'er skulle indgå i blandingsavl.... Det er simpelthen for dyrt at importere en hund derovrefra der har baggrunden i orden til at man sætter et kuld blandingshunde eller tavleløse i verden.

Det sker ganske enkelt ikke.

[DKWiechert]

nåh... til tråden:

 

 

Ikke som køber, men en observation jeg har gjort mig, er når mangen folk søger labrador til almindelig klappe-kælehund og forsjov træning og lignende, så springer der altid en masse folk ind og fraråder f!'ere og hunde af andre jagtlinjer.... Jamen hvorfor? Hvis man vil have en meget blød, letdresserbar hund der dels vil arbejde til trædepuderne falder af, men lige så gerne bare vil være i nærheden af dig, om det er på marken eller i sofaen foran fjerneren, så er det da absolut ikke dét man skal fraråde folk at anskaffe sig.

 

 

 

Så er der dem der mere eller mindre reelt ønsker en hund de kan bruge til prøver og lignende, på forsjovt-plan (som alle os andre iøvrigt) og så dukker der med det samme en masse links op.....................til stort set alt der aldrig har gjort noget væsen af sig på prøver og lignende... Arhmen...

 

Så kan man anbefale dem at kigge liiiidt andre steder... nogen gange endda henvise til én der kan tage dem med rundt i dén verden. Og hvad ender de som regel med? EN hund der enten er i den anden ende af skalaen, eller en såkaldt "dual" hund.... fordi SÅ kan de da bruge kræet begge steder eller..... ja....

 

 

 

hvorfor er det nu man egentlig ikke rigtig gider hjælpe ret mange mere?! Det sker da ind i mellem der dukker en op der er helt reel, men jeg syntes der går meget tid med at "Teste" om personen rent faktisk ved hvad h*n vil, inden man går hen og peger i bestemte retninger for tiden. Og det er sgu da ærgeligt.

[Shii]

Jo det er dobbelt-konfekt. Men jeg havde virkelig mange spørgsmål til Border'en i hunden. For jeg var ikke klar til en Border! Men avler var meget fast omk. blandings-forholdet i ham, så jeg skulle ikke bekymre mig

 

Afvigelser fra "normen" forekommer. Det ved jeg godt. Men hun var avler og besad en viden indenfor avl, som jeg ikke havde/har. Jeg følte mig i længe "ført bag lyset". For det var ikke den hvalp jeg var blevet "lovet". Langt fra faktisk. Det første år var en kamp med ham. Jeg prøvede at kontakte avler på både telefon og mail, men hun vendte ikke tilbage. Jeg har da spekuleret på, hvor mange af hvalpene, der faktisk havde flere Border "tegn" i sig, end fremtidige ejere blev fortalt?

 

Jeg var dernede 2 gange før jeg besluttede mig. Jeg mailede med hende og var i telefonisk kontakt med hende op til flere gange. Det eneste jeg var bekymret for, var det med Border Collien. Jeg var syg på det tidspunkt og kendte slet ikke noget til Border'en. Men når avler siger "vi har avlet med vores han før (som er lab/border) og der har aldrig været problemer. Det er 2. gang hunde-mor (engelsk formel 1) skal have hvalpe, og de klarer sig SÅÅÅÅÅÅÅ godt", så tror man jo på det.

 

Det kan godt være, jeg som førstegangs-køber, har været for blå-øjet.

Jeg ved bedre nu. Og NU er jeg klar til en Border!

 

Jeg synes du har fået hvad du kunne forvente, at du ikke satte dig godt nok ind i det, er i og for sig ikke opdrætterens fejl.

 

Blandings hvalpe er et SATS, uanset om hun har avlet den samme sammensætning 100 gange så vil der altid være afvigelser, og hun kan ALDRIG NOGENSINDE forudsige hvad der slår igennem... Det er altså ikke at blande rød og gul, så får man orange.. Sådan fungere genetik bare ikke... Uanset hvor meget man forventer af hvilket sind forældrene har, og hvilke racer de har når du blander dem så er det stort set umuligt at forudsige noget, så derfor kan du altså ikke bebrejde opdrætteren at hvalpen endte som noget andet end forventet...

 

Hvis der er Border Collie i hunden, så er der altid en risiko at dette træder frem, at opdrætteren ikke vidste det synes jeg blot siger noget sådan generelt om viden indenfor avl med tavleløse hunde (Dog ikke generelt, der findes sikkert fine tavleløse opdrættere), hvis hun kan vise dig stamtavler osv. så ville jeg bestemt også forvente et noget højere niveau omkring hvad man kan forvente af de hvalpe hun sælger.. Synes det er direkte "spå kone agtigt" at begynde at udtale sig om hvalpenes voksne "personlighed".

[Retrieveren]

Altså nu har jeg en golden af jagtlinjer ("FT") og lige så god han er ude når vi arbejder, lige så rolig er han indendøre. Han er SÅ god og rolig omkring børn, han er RIGTIG nem at have med rundt og ja - han er bare fantastisk!

 

 

Selvfølgelig har han krudt i måsen, men han er altså også rolig og rigtig NEM! Selvfølgelig skal en FT motioneres og aktiveres hver dag (hvilket jeg også mener udstillingsmodellen skal), og bliver den ikke det, kan det da godt være den bliver træls.. men vi kan også sagtens have en off dag og har alligevel en rolig hund. Og han er altså kun lige blevet 14 måneder.

 

så FT er ikke = vild i mine øjne. Men ja en hund som elsker at bruge sig selv når det er muligt

[Umulia]

Anyhoo - jeg siger det lige ud: det lyder som en top latterlig øv-"opdrætter". Jeg købte selv min første hund hos sådan en - de holdt sjovt nok også på magisk vis op med at svare på mails da først hunden var afsat.

 

Dem jeg købte Cicero hos var meget ude med, at de gerne ville følge med i hans opvækst og se ham når han var blevet stor osv. Senere har de ikke svaret på mails - nice

 

Jeg har også fundet ud af at de kunne have fået tavle på hvalpene, hvis de havde gidet/vidst hvordan, så det har jeg selv klaret efterfølgende, efter "Aslan-metoden". Dog lidt nemmere for os når det ikke er DKK.

 

Men grundlæggende er det ikke særligt vigtigt for mig at have kontakt med opdrætter. Jeg køber en hund, ikke en opdrætter. Fint at der er nogle, der har det anderledes, man skal bare ikke tage det som det ultimative kvalitetsstempel, at der er en opdrætter, der gider holde kontakt. Hunden kan være lige god for det.

[Gæst jepsen]

Hvad vil du gøre anderledes næste gang?

 

Næste gang vil gå direkte efter den "dominerende" race i blandingen.

 

Jeg vil vide, at uanset hvor godt JEG SYNTES, jeg har gjort mit fod-arbejde, så er intet er sikkert mht. sind på hunden UANSET hvad avler siger.

 

Jeg tager gerne en Border-mix igen Næste gang allierer jeg mig bare med en "kyndig" Border ejer.