Løbsk tæve søges onsdag på vestsjælland

[Ulla H]

Du får lige min holdning.

Aldrig ville jeg bruge Molly til dette, men måske hendes kusine Laura, der aldrig har vist stor seksuel interesse. Nå- de er begge nu steriliserede.

Min fertile tæve Debbie kunne måske også bruges , fordi hun netop ville foretrække at lave parring med Snoopy herhjemme under forhold, hun havde helt styr på og selv bestemte.Og hvis dette kunne foregå rimelig hurtigt efterfølgende , så måske OK for mig.

Men nok tanketænkning, at dette kunne opstå.

[KimC]

Synes du ikke det er synd, eller lignende ord efter eget valg, at en hanhund går rundt i en uges tid og er frustreret over ikke at kunne følge sin natur? Det er jo frustration det handler om, hundens frustration over ikke at få opfyldt sit behov.

 

Jeg har erkendt at problemet findes, og på grund af tidligere omstændigheder ved jeg hvordan man tapper en hanhund, andre omstændigheder har medført at jeg er endt med at have en intakt tæve i huset. Drengene ved at de kan sige til når frustrationerne melder sig og så finder vi ud af det. Det er forørigt meget nemmere når man ikke skal have det i en flaske. Det sker kun når de selv opfordrer til det, og sammenhængen med tævens højløbskhed er ikke til at tage fejl af, men det kan dog også forekomme udenfor min tæves løbetider. Det kan skyldes lugte af andre løbske tæver, det kan jeg jo ikke lugte. Hannerne ville naturligvis ordne tæven hvis de fik mulighed for det, men de lever fint med alternativet, og fungerer normalt og er ikke stressede eller ukoncentrerede. De kan være i rum med tæven, og slappe af, naturligvis under opsyn, og jeg kan gå tur med hele flokken.

 

 

Jeg spørger om jeres mening med henvisnig til trådens emne. I denne situation har vi en tæve som er højløbsk, alle hendes instinkter skriger på en parring. Så kommer hanhunden endelig, bliver præsenteret, snuser, bliver seksuelt opstemt, tæven er klar - og så var det bare det. Det må da være topmålet af frustration? Er det rimeligt at bruge en tæve på denne måde, det er det jeg spørger om.

 

Min tæve er naturligvis også klar når hun er højløbsk. Men hun viser ikke frustration på samme måde som en hanhund kan gøre det når hormonerne raser. Hun er ikke stresset eller mangler evnen til at koncentrere sig. Jeg ville ikke forsøge at lade hende få kunstigt afløb for sin seksualitet, idet det formentligt kan give større problemer senere mht til indbildt drægtighed. Når min tæve er højløbsk bliver hun nusset og kælet efter alle kunstens regler og får lov til at sove i arm hos mig. Nej, vi dyrker ikke sex. Hannerne er lukket ude med en netdør så de kan se hvor hun er, men ikke få adgang til hende. Det er bedre end en lukket dør.

 

I naturen er det hannerne der bejler for at komme til, og det kræver noget kønsdrift evt at skulle udkonkurrere andre hanner, eller opnå høj nok status. Hos hunnerne er det alfatæven der må parre sig, og vælge hvilken han hun vil have, de andre tæver bliver ikke parret, og der er ikke den samme konkurrence blandt dem om at blive parret, hvis der er konkurrence er det ligeså megt om selve alfarollen.

Hos tjentestehunde vil en højløbsk tæve som regel godt kunne passe en opgave selv om hun er højløbsk, hvorimod en intakt hanhund som regel vil blive ukoncentreret.

Ud fra den tankegang bekræfter jeg min tæve i at hun er alfatøsen idet hun får en række privilegier og ekstra kvalitetstid, og det fungerer i grunden meget godt.

[Ninjamor]

Jeg synes altid det er interessant at vide noget om erfaringen hos dem jeg debatterer med, så hvilken erfaring har du, Irene?

 

Erfaring i hvad, Hopsa? Og hvorfor vil du vide noget om min erfaring for at svare på et spørgsmål, jeg har sat til debat? Man behøver vel ingen erfaring for at synes om noget er synd eller ikke synd for et individ? Man kan sige, at noget ubehageligt kan være nødvendigt for at noget andet kan ske, men derfor kan det der skal til da godt være synd et individ skal igennem, eller? Helt generelt

 

Og i hvilken grad skal denne form for "misbrug", som jeg forstår du mener det er, undgås?

 

Læg nu lige mærke til, at det er dig som anvender betegnelsen "misbrug", bare så du ikke senere river mig det i næsen.

 

Det er slet ikke spørgsmålet om hvordan man ellers kan gøre tingene jeg har spurgt til, jeg har spurgt om, hvad man mener om at anvende en parringsvillig tæve til at opildne en hanhund. Jeg tror faktisk ikke at det er noget mange sådan går og tænker over.

 

Skal tæveejere isolere deres tæver under løbetiden for at undgå at møde en tilfældig hanhund som kunne komme til at snuse til hende?

Skal hanhundeejere vælge at bo med så stor afstand til deres naboer med tæver, at han aldrig får færten af en løbsk tæve?

 

Hvor længe oplever du at denne "frustration" varer og hvilken påvirkning ser du hos tæven, hvis en hanhund har snuset til hende uden at parre hende?

 

Det må de helt selv om, det er, igen, ikke dette jeg har taget til debat

 

Og så må jeg lige sige at VI taler ikke meget om at der er noget der synd for hanhundene og VI kunne ikke drømme om at kastrere en sund og rask hanhund, men NOGLE gør... det er bare hverken mig eller trådstarter.

 

Hvilket jeg heller ikke har skrevet

 

I denne situation havde vi så ikke en højløbsk tæve. I sidste ende havde vi slet ikke en tæve.

Men første gang jeg fik tappet hanhund, der havde vi en højløbsk tæve til stede. Hun virkede ikke frustreret, hun virkede glad og tilfreds over at komme ud på køretur med nogle gode venner, hun blev luftet og fik godbidder og blev besnust af et par store hanhunde som hun ganske sikkert ville have betakket sig for at blive parret af. Hun var til stede i rummet med hanhunden i 5 minutter, når hun var ude af døren hoppede hun videre og legede og virkede under ingen omstændigheder frustreret. Derfor har jeg ganske store problemer med at se det som så enormt grænseoverskridende eller unfair over for tæven, som det virker som om du gør, og derfor ville det være interessant at høre hvilke tæver du har din erfaring fra, da det muligvis gør en forskel for udgangspunktet.

 

Nej Hopsa, jeg vil ikke ind i den med at skulle retfærdiggøre, at jeg stiller et spørgsmål eller skulle dokumentere min erfaring/viden. Hvis jeg havde stillet samme spørgsmål om en ko eller hoppe skulle jeg næppe havde dokumenteret min viden og erfaring.

 

Om jeg mener det er rimeligt?

 

Det var sådan set bare det jeg spurgte om! Men det vidste jeg jo du synes, så det var mere andre læsere af tråden jeg spurgte

 

Ja det gør jeg bestemt, ihvertfald når der er tale om at bruge en normal og velfungerende tæve der ikke tager skade af at blive snuset til.

Vi foretager os en masse ting i hundeavl og noget af det vi gør er at prøve at lave hunde der lever et godt langt liv uden sygdomme. Til det formål er frostsæd et ret stærkt værktøj, da det giver os mulighed for at bruge sæd fra hunde som vi kender livet på. Vi ved hvor gammel hunden blev, vi ved hvad han havde af problemer gennem livet, vi ved hvor stærke og sunde hans afkom har været og på grundlag af det er der rigtig meget der taler for at bruge sæd fra en afdød hanhund, frem for at parre med en ganske ung hund som man endnu ikke ved noget om.

 

I det regnestykke ser jeg det at der bliver snuset til en tæve, som et ganske ubetydelig "offer". Jeg er klar over at tæven ikke kender regnestykket men det er stadig min påstand.

Ud fra den erfaring jeg har med forplantning, højløbske tæver og tapning af hanhunde, der ser jeg det IKKE som et overgreb på tæven og vil derfor ikke undlade at bruge hende hvis det kan øge muligheden for at tappe rigtig god sæd fra en hanhund, der kan vise sig at blive vigtig for en race om 20 år

 

Tak for din besvaring

 

Jeg ved godt det er dårlig stil at svare med et modspørgsmål, men mener du dermed at alle hunde burde være neutraliserede for at komme denne stress til livs?

 

Jeg synes det er ok at stille modspørgsmål...

 

Både du og Hopsa synes at tillægge mig en hel masse ud fra mit spørgsmål. Lad nu være med det.

Hvis du har fulgt med i tråde om neutralisering vil du vide, at jeg er imod rutinemæssig neutralisering og du kan her på forum læse en artikel om, hvordan jeg selv arbejder med unge hanhunde som skal lære at håndtere løbske tæver i nærområdet. Dette burde være svar nok.

 

Og nu skal jeg svare på spørgsmålene

Synd? Hmmm.

Nej, jeg mener ikke det er synd i ordets forstand for en hanhund at være seksuelt frustreret i en uge (som oftest ikke engang er en uge, hvis det er i højløben der menes).

Det er uundgåeligt for de fleste hanhunde at reagere på løbetidsdufte, det er så bare vores ansvar som ejere at sørge for at minimere den stress hanhunden udsættes for ifm. løbetid.

Eks. at skille han og tæve ad, sende den ene på ferie et sted, osv.

 

Jeg kan godt have "ondt af" min unge hanhund i de tre dage, hvor han har øjne så store som tekopper og har svært ved at falde til ro, når min tæve er højløbsk og befinder sig i det andet hus. Men jeg synes ikke det er synd for ham at han skal befinde sig i den kortvarige tilstand, for jeg kan ikke undgå reaktionen - udover at neutralisere alle parter, og det mener jeg ihvertfald ikke er løsningen.

 

Jeg har samme erfaring som dig, at en hanhund som lever med tæver lærer at håndtere løbetidssituationen og når han bliver gammel nok kun reagerer med opkørthed på de få dage tæven er modtagelig.

 

Det jeg refererede til, var at mange kastrerer deres hanhunde og at et af argumenterne meget ofte er, at det er synd for hanhunden at skulle igennem flere ugers løbetidsstress flere gange årligt. Jeg drager så en parallel til den højløbske tæve, som må være lige så frustreret over at en parring ikke bliver til noget, hvis der ellers er lagt op til det efter hendes opfattelse.

 

Jeg synes det er lidt søgt. Beklager, men det synes jeg altså.

 

Præcisthvad er det, du mener er lidt søgt?

 

Hvis man skal forsøge at hindre alle former for frustrationer, som en løbsk tæve kan blive udsat for, om det er ifm. tapning af en hanhund, eller at hun i sin hormonrus finder andre hanhunde eller hankønsvæsener (som der lige er en tæveejer herinde der har fortalt om), som hun tænder på, så skal man enten hive motoren ud af hende, eller holde hende spærret inde uden kontakt til andre end sig selv i højløben.

 

I begge tilfælde, både med hanner og tæver, har vi jo altså indrettet vores hundehold således, at hverken hanhunde eller tæver kan undgå at blive påvirkede af løbetider hist og her, enten hos en selv eller i de omgivelser man færdes i. Er det dermed synd at have hundehold som vi har idag? Og hvad bliver det næste vi skal have en holdning til er synd for hundene? Selektiv avl, fordi de ikke selv får lov at vælge?

 

Du kan naturligvis køre den lige så langt ud du vil, jeg har stillet et spørgsmål og bedt folk tage stilling til det - ikke andet. Hvad du end lægger i det, så er det et spørgsmål. Hvad du vælger at synes eller ikke synes er synd for hunde er din helt egen sag, men jeg personligt synes ikke at man bør have en holdning til at noget ikke er "synd" fordi man kan blive bekymret for hvad dette kan føre med sig. Enten synes man vel noget er "synd" eller også gør man ikke?

 

Men tak for din besvaring

[Dina]

Hmm.. Vi taler så meget om at det er synd for hanhunde at være brunstige uden at kunne få lov at parre og dette er ofte årsagen til at hanhundeejeren vælger kastration. Er det ikke synd for en højløbsk tæve dette her? Hun har jo lige så stærkt instinkt om at parre sig og er lige så meget "opkørt" som hanhunde er?

 

Hvad mener I om det?

Jeg kommer lige ind fra højre og mener noget. Faktisk tænkte jeg præcis på det samme. Principielt skidesynd for en højløbsk tæve at blive præsenteret for en kommende ægtemand og så - vupti, væk er han.

[Dina]

Synd? Hmmm.

Nej, jeg mener ikke det er synd i ordets forstand for en hanhund at være seksuelt frustreret i en uge (som oftest ikke engang er en uge, hvis det er i højløben der menes).

Men det var jo netop ikke hanhunden, det var synd for, for den fik jo "en hjælpende hånd". Det var den frustrerede tæve, der allerede havde arrangeret brudebuketten og sat sløret, som det var synd for.

 

At løbske tæver og påvirkede hanhunde sådan helt generelt bevæger sig rundt i samfundet, det er for mig okay. De kan ikke blive gift hver gang, men må se at holde det ud i den forholdsvis korte tid, det står på. Men at vifte dem om ørerne (eller tuden) med bejlere, det er lige i overkanten, synes jeg.

 

Nå, jeg må vist hellere læse resten af indlæggene, inden jeg skriver mere.

[luckyluna]

Til spørgsmålet om det er synd..

 

Jeg synes nok det er lige så "synd" for en parringsvillig tæve at blive snyd som jeg synes det er for en ditto hanhund..jeg synes så bare ikke for alvor at det er synd..Mere frustrerede og ikke noget jeg ville sætte min tæve op til mange gange i træk.. Eller jo, som Ulla siger, det kommer virkelig an på tæven..

 

Mysla ville sagtens kunne håndtere det.. Hun er kun en smule interesseret i "noget" når hun er højløbsk og lader til at have glemt hanhunden så snart han er ude af syne..

Sheila derimod var så, undskyld ordet, liderlig når hun var højløbsk at hun lod hvad som helst komme til.. og var der ikke en hanhund til stede så smed hun halen til side for alle mennesker hun godt kunne lide, andre tæver, ja selv kaninen tror jeg hun har forsøgt at overtale! Og vi blev altid indhentet af en bejler når hun var højløbsk og kun meget modvilligt kom hun indendøre..Så kunne hun så sidde og pive ved døren resten af natten, suk.

 

Så hun ville nok være temmeligt frustreret over at tro hun fik lov, for så ikke at måtte noget alligevel.

 

så med hensyn tagen til elle parter kan jeg ikke se problemet at bruge en tæve til at stimulere hanhunden..

[Ulla H]

Jeg har jo ofte haft hanhundeejerer ved døren, der håbede at finde deres bortløbne han hos mig, når den havde fået lavet et hul i hækken.Det er jo alle eneboende hunde.Men de skal kunne springe /planke den højt for at komme ind .

Godt nok er jeg kun på nr 4 hanhund, men de har så alle boet med tæver og jeg tror ikke de sådan ville rende rundt og lede efter den udkårne,hvis min have ikke var sikker. Og mine hanner er da helt uinteresserede i løbetidstæver, der ikke er højløbske.

Faktisk mener jeg , at vi fratager hundene deres naturlige udvælgelse og glæde ved deres stærke kønsdrift ved vor måde at lave avl på, men kan ikke se det kan gøres anderledes, når man som ejer vil bestemme med hvem og hvornår man har tid til et kuld. Og hvilke hunde , der kan opfylde ens krav til at viderebringe racen.

Som Luckyluna skriver, kunne min Molly i sin ungdom nok have prøver at voldtage en kastreret hankat i mangel af bedre. Og stadig her et år efter sterilisation lægger hun op til Snoopy, nok bare af vane. Måske kun, fordi hun er ældste tæve i huset,

[Hopsa]

Ninjamor, jeg tror du må forveksle mig med nogle andre debattører. Jeg har ikke for vane at mistro mine medmennesker en negativ agenda, jeg trækker ikke noget frem som jeg kan banke andre i hovedet med og jeg afkræver ikke folk diverse former for dokumentation. Jeg spørger der i mod ofte om ting når jeg ikke forstår dem, eller i dette tilfælde tænker "hvilke oplevelser gør mon at en anden bruger har den holdning som er forholdsvis anderledes fra min".

Jeg synes det er ærgerligt at du på den måde går i forsvarsposition og vælger at tro det værste, og ikke ønsker at indgå i yderligere dialog, når det rent faktisk er dig der vælger at stille spørgsmål til et emne som jeg og Mie har startet. Hvorfor er mine argumenter for min holdning ikke interessante?

Det kan da ikke være interessant eller konstruktivt at spørge ind til holdninger men ikke ønske argumenterne?

[Ascha]

Jeg har valgt at arbejde med mine hanhundes opkørthed, som du nok ved, og det håber jeg breder om sig, så hanhundene ikke bliver så helvedes frustrerede og stressede. Den mulighed er der altid. Om hundeejerne så gider er en anden sag, men muligheden foreligger.

Det tror jeg aldrig vi bliver enige om, kun påhviler ejerens "orken", men jeg kan godt se at andre i tråden har fået opfattelsen af at det er din påstand, at det er synd for tæven.... jeg prøver at holde mig til at svare på spørgsmålet om det er.

 

Det med at arbejde med hanhundene sker jo meget ofte hvor man ikke har en kinamands chance for at kontrollere en skid. Det scenarie, med tæven der bliver brugt som lokkedåse, er jo fuldt kontrolleret og derved også meget nemmere at gå til,.. sådan rent træningsmæssigt. Hvis man ville det, altså.

 

I den aktuelle situation gør man helt bevidst tævehunde frustrerede - eller måske uden man har tænkt rigtigt over det :hmm:

Ja, eller udnytter det som en fabelagtig kontrolleret træningssession.

 

Jeg er nysgerrig efter at vide hvad den generelle holdning er til dette. Og ja, jeg ved godt at man også gør sådan med andre dyr, men er det ok?

Hvis formålet er godt nok, kan jeg ikke se et problem i det.

[Ulla H]

Freddy havde jo¨besøg af tæve i går og hun var ikke klar. Hun blødte, var hård i skedeindgang og fortrak at lege med pinde, pivdyr og bolte og Freddy snuste selvfølgelig til hende og så "tænkte" han ikke yderligerer over det.Hun lagde hellerikke halen til side under hverken hans undersøgelser eller vor berøring.

Der var også en anden opdrætter til stede og hun havde en løbsk tæve i bilen, der bor med 2 stk avlshanhunde. Da vi tog hende ind, så var hendes reaktion, hvis du kigger på mig, så får du besked på at pise af . Jeg vil intet.

Freddy var slet ikke seksuel ophidset,bare nysgerrig, tror det er fordi, han bor med tæver og har oplevet en del løbetider i hans opvækst.

Dog er han voldsomt på dupperne herhjemme , hvis mine egne er højløbske.

[Ninjamor]

Det tror jeg aldrig vi bliver enige om, kun påhviler ejerens "orken",

 

Det er da heller ikke optimalt, men nu engang sådan det er. Vi kan vel heller ikke forlange at løbske tæver skal blive hjemme for ikke at "forurene" offentlige områder, så helt kan vi ikke undgå problemet med vores hanhunde

 

 

men jeg kan godt se at andre i tråden har fået opfattelsen af at det er din påstand, at det er synd for tæven.... jeg prøver at holde mig til at svare på spørgsmålet om det er.

 

Fint

 

Det med at arbejde med hanhundene sker jo meget ofte hvor man ikke har en kinamands chance for at kontrollere en skid. Det scenarie, med tæven der bliver brugt som lokkedåse, er jo fuldt kontrolleret og derved også meget nemmere at gå til,.. sådan rent træningsmæssigt. Hvis man ville det, altså.

 

Absolut. Hvis hanhunden er nået dertil i sin træning at den skal til at træne nærhed af højløbsk tæve

 

 

Ja, eller udnytter det som en fabelagtig kontrolleret træningssession.

 

Det er absout en mulighed

 

Hvis formålet er godt nok, kan jeg ikke se et problem i det.

 

Det er bare ikke det jeg spørger til - om det er et problem for dig, mig eller andre, om målet helliger midlet - men om det er "synd" for en tæve at opleve introen til den parrring hun ønsker for så at blive "snydt" og dermed frustreret.

 

Men nok om det, jeg kan se at hovedparten af svarene går på at det er ok. Tak for jeres svar )