Har lyst til at blande mig (ikke om hunde)

[Ulla H]

I sidste uge mødte jeg en pige, jeg har kendt fra fødsel,hun er nu 30 år. Hun kom lige fra forældrende som jeg også kender og var stærkt ophidset over hendes mors kontrol med hendes gøren og laden. Hendes forældre er fra det kurdiske Tyrkiet og kom hertil som unge. var mønsterbrydere, købte straks de havde pengene en ejerlejlighed og blandede sig fint med os andre.

Pigen /kvinden jeg mødte var som lille en rigtig forkælet møjunge i vor danskes øjne, men de flyttede og fik 2 piger til, og desuden var der en storebror.Alle børn har klaret sig super, storbror er journalist med succes, gift med en jurist og har nu 2 børn. De yngste har begge gået i gymnasiet. Nå ,hende på 30 er sygeplejerske og har på forældrenes opfordring været gift i vis ?? et år, og er nu skildt.

Hun lignede et anoreksioffer og var så ked af , at moderen ikke kunne accepterer hendes måde at leve på. Hvis hun fortæller at hun har været på venindetur-_HAR i drukket vin til maden-er du blevet alkoholiker???.

Går i bare ud for at kigge på mænd?? name it.

Jeg er jo selv opvokset med forældre der var unge under 2 dens verdenkrig og da min generation blev unge, var der i 60 0g 70erne virkelig en ungdomskultur med fuldt gang i . Og især unge piger, der ikke giftede sig hurtigt og faldt til ro, havde store forældreproblemer.

Man følte oftest nærmest at man ikke kunne leve fuldt ud, før de var døde. Netop dette sagde den 30 årige kvinde til mig, "skal jeg først blive glad , når min mor er død???". Denne tanke havde jeg selv som ung.

Hvad siger I, skal jeg tage emnet op, når jeg møder hendes mor næste gang???

Jeg har virkelig lyst, synes det er så synd, at unge kvinder i vort samfund skal ligge under for dette familietyrani,som kultur og generationsforskel skaber.

 

Håber , jeg selv har været mere forstående med min egen datter.

Input ønskes!!!!!!!

[Linda]

Hmm den er rigtig svær især når det er kulturelle forskelle der gør forskellen.. Du kan godt ta den op men du kan risikere at du blvier afvist og så kontakten glipper helt, selvom de har været så gode til at integrere (staves) sig så har de åbentbart stadig nogle af deres idealer og meninger om tingene fra deres eget land...

 

Men hvis du har modet på det så prøv ta den op bare du ikke håber på for meget, og passer på de ikke blvier sure på datteren over at hun har udtalt sig til dig.

[Tullemus]

Jeg synes da godt, at du kan bringe det på bane, på en eller anden snedig måde, næste gang du møder moderen, men Ulla, det kan være rigtigt svært, at bryde mange generationers fordomme og livstil, selv for tyrkiske forældre der har boet her i landet i mange år. Det er garanteret meget indgroet i familien, at de her ting ikke er acceptable og i de tyrkiske familier er der jo en hel anden rangorden og familie sammenhold end vi har i Danmark. Selv om de har boet i DK et vist antal år, så spiller deres kultur nok stadigvæk en stor rolle og det er ganske synd for pigen/kvinden, som jo gerne skulle leve sit helt eget liv, uden forældrenes indblanding. Jeg tror, det handler om respekt, ære og ikke, at blive set ilde på af det tyrkiske samfund i Danmark, fra moderens/forældrenes side. Hvis du forstår, hvad jeg mener.

[skipper-odense]

jeg ville nok ikke blande mig direkte. Men hvis du møder moderen så spørg ind til hendes børn, og fortæl at du har mødt den ældste og snak løs om hvor flot du synes hun klarer sig osv. Måske åbner moderen så op om sine bekymringer ift datterens livsførsel og så kan i få jer en snak om normer og kulturelle forskelle og måske kan du rykke lidt på hendes holdninger.

 

Jeg tror ikke du skal blande dig direkte, hun mener jo garanteret selv at hun gør det bedste for sin datter og du risikerer bare at hun bliver stødt og lukker ned for yderligere diskussion.

[Ulla H]

Jeg ville indlede med at sige til moderen, at jeg havde mødt hendes ældste datter og hvor må hun være glad for, at hun har fuldført sin sygeplerskeuddannelse og har så godt et job.

Og så spørge ind til , hvorfor hun er så mager og virker så stresset, har hun det ikke godt pzykisk, støtter du hende, for hun virker så sårbar.????

Og så lige fortælle om min egen datter, der hellerikke kom gennem årene fra 20 til nu i 30erne uden problemer, med parforhold ,uddannelse, finde bolig osv. Og flere ringforlovelser.

Og så lige prøve at få ind, at accept af levevis, hvilken parforhold ,man vælger og at det i det heletaget er vigtigt , nok især for yngre kvinder, at få accept hjemmefra, når man kommer fra så blandet kulturopvækst.

Husker da min datter skulle føde, at jeg pr tlf talte med en af mine hvalpekøberer, der har 3 børn, der sagde-hold lav profil og vær der bare, hvis den første tid er vanskelig- men hold dine meninger for dig selv, det er ikke dig , der skal amme den nyfødte. Hun var, som min datter afhængig af sin mor ved sygdom, og blev så nervøs over moderen indblanding i hendes spædbørnepleje. Pudsigt nok kender jeg ikke hende hvalpekøberen særlig godt, de bor i Brost, lang fra mig, men jeg tænker ofte på hendes råd, når jeg taler med min datter.

Ala vær forberedt på sygedagepasning , men bland dig ikke unødigt , det er ikke dit barn.

[Fluffykins]

Hmm den er svær, men umiddelbart vil jeg da sige at datteren er den som står i den bedste position for at bygge bro til sine forældre. Det må være mega svært, for både forældrene og datteren, for der er bare stor forskel på hvordan man opfører sig i de to kulturer.

Ligemeget hvor godt integrerede hendes forældre er, og hvor stort et arbejde de har lagt i at forstå dansk kultur, så har de jo altså en anden baggrund og dermed et andet syn på tingene.

Jeg synes du skal foreslå datteren at invitere hendes mor med, og vise hende de ting hun normalt laver.. Det lyder jo ikke så slemt, og mon ikke moderen forestiller sig det værre end det er?

[Umulia]

At lade en bemærkning falde til moderen, kan vel ikke skade - bortset fra selvfølgelig, at det kan skade dit eget forhold til hende... Men efter min mening er det datteren selv, der har ansvaret. Hun er voksen nu, og har ret til at leve sit eget liv. Hvis det betyder at hun i en periode bliver uvenner med sine forældre, så må det være sådan.

 

Jeg har selv været turen igennem i unødig lang tid, inden jeg opdagede at kunsten består i at lytte til kritikken, men lade være med at tage den med hjem. Eller sagt på en anden måde: Lad det gå ind ad det ene øre og ud af det andet.

 

Det lyder måske hensynsløst, men er det rimeligt at vores forældre skal blive ved med at styre vores liv? Gør tingene på deres måde i deres hjem, og på din egen måde i dit eget hjem. Så har man vist respekt, uden at give for meget af sig selv.

[Shii]

Jeg ville personligt blive tosset hvis nogen gik bag min ryg til mine foraeldre... De kan i det mindste have snakket med mig foerst og spurgt...

 

Hvis man ikke har spurgt om hjaelp, saa faar man den heller ikke... Du kan tale med kvinden om du skal tale med hendes foraeldre, men jeg ville aldrig gaa bag om ryggen paa en, og slet ikke et voksent menneske... (havde det vaeret et barn der havde haft problemer med sine foraeldre er det noget andet)...

 

Saa mit raad ville vaere snak med kvinden foerst!

[Ulla H]

Til Shii

Du har nok ret, for netop denne datter bliver sjældent omtalt, når jeg møder moderen.Det er mest sønnen og nok fordi han i øjeblikket er udstationeret til USA med sin familie.Og så de yngste, så hende jeg mødte ,tror jeg også måske, er familiens sorte får- det vanskelige barn.Og det undre mig uhyre, at moderen ikke har fortalt, at hun var blevet gift.

Hun ved da godt at min datter bor med barnets far her i nærheden uden at være gift ,og at jeg er ligeglad med det. Men det undre mig at hun ikke med stolthed har fortalt mig det.

[Louisen]

Når moderen dør, tilfalder ansvaret for familien en anden slægtning. Så vil denne person føle, at kvindens liv er hans/hendes hovedpine fordi det falder tilbage på deres ære, hvis hun gør noget, i deres øjne, "dumt".

 

Ergo hjælper det ikke noget, at snakke med moderen. Det er noget, der skal komme fra kvinden selv. HUN skal sige fra over for sin mor; ja hele sin familie, før der sker nogen ændring.

[Ulla H]

Så vidt jeg ved, har denne familie ikke mange medlemmer i DK, ihvertfald ingen de har dyrket.

Som jeg forstod det, var det moderens manglende accept, der plagede hende, ikke faderens, han er mere blid og desuden har moderen altid været den af de 2 , der bestemte og havde bukserne på.

Ved nærmere eftertanke har denne datter måske været et temmeligt vanskeligt barn, husker hellerikke, at hun har gået på den lokale skole söm de andre UG børn ..???